SSO om prostitution og trafficking

Side 1

HF 2. år

1

Abstract

This paper is about trafficking in women in Denmark. The paper has three purposes: the first purpose is to define the term and to describe the prevalence of trafficking in women in Denmark and what is being done to eliminate it. The second purpose of the paper is to analyze two campaigns against trafficking made by the Danish Minister for Gender Equality from 2002 and 2006. The third purpose is to discuss if and how a law against buying sex would have an effect on trafficking in women. The conclusion of the paper is that trafficking in women and prostitution is not the same thing. It is only when a women is forced to prostitute herself that we define it as trafficking.

Trafficking is also a problem in Denmark but the government has in the last ten years done different things to try to get rid of it. The campaigns of 2002 and 2006 are just one of the initiatives of the government’s plan to fight against trafficking. I also conclude that I do not think a law against buying sex would stop trafficking in women in Denmark, and that such a law is not desirable.

Instead we must try to do more of what we are already doing such as informing people more about the consequences of prostitution and buying sex.

1.Indledning

I årende kunne man i medierne høre og læse historien om Annie Fønsby, som blev anklaget for rufferi. Denne historie var med til at skabe en stor diskussion om det rigtige og det forkerte i prostitution her i Danmark. Denne historie fik også mine øjne op for at sådan noget som kvindehandel også foregår i Danmark. Tidligere havde jeg den opfattelse at alle de prostituerede i Danmark mere eller mindre selv valgte at sælge deres kroppe til sex. Det fik mig til at tænke over hvornår det egentlig var kvindehandel og hvornår det var prostitution, hvad er egentlig forskellen?

Hvornår er man tvunget til livet i prostitution og hvornår vælger man det selv? Hvis en kvinde vælger det selv, hvad er hendes grund så til at gøre det? Er det mangel på penge? Er det for at føle sig anerkendt? I Go' Aften Danmark på TV2 den 1. februar 2011 kunne man følge en debat om sexarbejdere i Danmark [1]. Spørgsmålet der blev rejst var: Findes den ”lykkelige luder”? Det var i forbindelse med en ny hjemmeside - www.sexarbejde.dk – der var blevet oprettet og som forholder sig positivt til det at sælge sex. Ifølge den ene debattør, som har lavet hjemmesiden, Susanne Møller, og selv har været sexarbejder i seks år, er der tale om, at det kan være et godt arbejde med mange fordele. Den anden debattør, Christina Christensen, der er tidligere prostituerede og har været det i to og et halvt år, har prostitutionen ødelagt hendes liv. Hun kan ikke længere være i et forhold, hun er angst, og lider af posttraumatisk stresssyndrom, og havde fundet ud af igennem

1

Se http://sputnik.tv2.dk/play/go-aften-danmark-27846/

Side 2

2 terapi at der havde været nogle overgreb på hende der hun var yngre. Der kan altså være forskellige holdninger til og erfaringer med prostitution. Men her drejer det sig altså om noget der er mere eller mindre selvvalgt. Men rundt om i verden er der kvinder der ikke selv vælger at komme ud i prostitution, men bliver tvunget ud i det. Her kan man faktisk tale om sexslaveri. Man taler i dag også om trafficking som er den nye betegnelse for menneskehandel. I år 2009 udkom bogen En

kvindes pris af Somaly Mam, på dansk^{2}. Det er en selvbiografi, hvordan Somaly Mam voksede op i

Cambodja og blev solgt som sexslave. Hun er kendt for at være sluppet ud af sexslaveriet og senere har hun gjort meget for at bekæmpe det rundt omkring i verden. Sådan noget forfærdeligt noget kunne man ikke forstille sig ville ske i Danmark, men med globaliseringen kommer der også sexslaver til Danmark. Det er derfor også blevet et problem her i landet og fordi prostitution er tilladt er det svært at gøre noget ved det. Det er sådan nogle spørgsmål der har gjort mig interesseret i emnet og gjort mig nysgerrig for at vide noget mere om hvor udbredt det er i Danmark, på hvilke måder det foregår, og hvad man egentlig gør for at bekæmpe det her problem.

1.1. Problemformulering

Opgavens problemformulering lyder:

• Redegør for begrebet kvindehandel. Kom ind på udbredelsen af kvindehandel i Danmark og vis hvilke tiltag, der er blevet gjort for at bekæmpe denne handel.

                                                                          3
• Analyser to kampagner fra ”ministeriet for ligestilling”: En annoncekampagne fra 2002 og

en kampagne fra 2006 med film og annoncer [4]

• Diskuter hvorvidt et forbud i Danmark mod at købe sex vil virke mod handel med kvinder.

2. Hvad er kvindehandel og hvad gøres der for at bekæmpe den?

I dette kapitel vil jeg besvare det første spørgsmål fra problemformuleringen, hvor jeg først redegøre for, hvad begrebet kvindehandel betyder ved at sammenligne det med begrebet prostitution. Derefter vil jeg sige noget om udbredelsen af prostitution og kvindehandel i Danmark.

Til sidst vil jeg vise nogle af de tiltag, der er blevet gjort, især fra politisk side, for at bekæmpe denne handel.

2

Se http://www.kvinderforfrihed.dk/?p=315

3

Se www.lige.dk/default.asp?id=234

4

Se www.lige.dk/kampagne_mod_kvindehandel_2006.asp

Side 3

3

2.1. Kvindehandel og prostitution

Næsten alt handel med kvinder drejer sig om prostitution, men det er ikke alt prostitution, der kan kaldes for kvindehandel. Kvinder vælger tit prostitution som en overlevelsesstrategi for at komme ud af fx gæld. I Danmark er prostitution ikke ulovligt, med mindre den prostituerede er under 18

år^{5}. Hvis den prostituerede er over 18, er hun/han også myndig. Det betyder, at hverken den

prostituerede eller kunden gør noget strafbart. Prostitution er dog ikke et såkaldt lovligt erhverv, dvs. at den prostituerede ikke er omfattet af arbejdsmarkedets love vedrørende arbejdsløshedsunderstøttelse mv. Der er to typer for prostitution. Den ene type er, hvor kvinden selv

vælger et liv som prostitueret/sexarbejder. Den anden type er, hvor kvinden bliver tvunget ud i

prostitution. Det er det sidste, der kaldes for kvindehandel. Kvindehandel er kun en del af det, man kalder for trafficking eller menneskehandel. Man har faktisk i år 2000 lavet en definition af menneskehandel i den såkaldte Polermo-protokol. I denne protokol bliver menneskehandel defineret som:

”(a) det at rekruttere, transportere eller overføre en person, holde en person skjult eller modtage en person ved brug af magt eller trusler om magtanvendelse eller anden form for tvang, bortførelse, bedrageri eller misbrug af magt eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ydelse eller modtagelse af betaling eller fordele for at opnå samtykke fra en person, der har myndighed over en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Begrebet udnyttelse omfatter mindst udnyttelse af en andens prostitution eller andre former for seksuel udnyttelse, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende former for udnyttelse af arbejdskraft eller fjernelse af organer.(b) den omstændighed, at et offer for menneskehandel har givet sit samtykke til den under litra a) omhandlede udnyttelse, skal være uden betydning, når der er gjort brug af et af de i litra a) nævnte

midler.”^{6}

Som man kan se sættes der her særligt fokus på tvang, udnyttelse og prostitution. Kvinder der er udsat for kvindehandel er enten blevet bortført eller kommet hertil ved at blive lokket af løfter om job som fx au pair-pige, bartender, barnepige, tjener, danser eller lignende. Men de ender i stedet på gaden eller på et bordel, hvor de ofte skal betjene op til ti mænd om dagen. Mange af kvinderne udsættes for grænseoverskridende sex og vold. De fleste af disse kvinder kommer fra en fattig og ofte social belastet baggrund og ønsker ved hjælp af et job i Vesten at kunne forsørge deres familier.

Kvinderne bliver bragt til bordeller, hvor de tvinges til at sælge seksuelle ydelser så de kan skabe en

5

Se Straffelovens kapitel 24 der handler om forbrydelser mod kønssædeligheden.

6

Center mod Menneskehandel (2008): Menneskehandel – Definition og identifikation. Servicestyrelsen. S.9.

Side 4

4 indkomst til bagmanden. Men man ser også at pigens eller kvindens familie selv vælger at sælge hende. Så står kvinden i en situation, hvor hun er dobbelt bundet, og hvor vejen ud af prostitution næsten ikke er i syne [7]. Der er forskellige prostitutionstyper, og prostitution har forskellige former og fungerer under forskellige vilkår. Hvordan er kontakten f.eks. mellem sælger og køber ved de forskellige prostitutiontyper? Og hvor bliver prostitutionsydelsen leveret? Man skelner mellem: 1.

gadeprostitution, 2. klinikprostitution 3.escortprostitution 4. prostitution i eget hjem 5.

barprostitution 6. klinik og escortprostitution og 7. privat og escortprostitution [8]. Jeg vil sige lidt mere om gadeprostitution og prostitution på massageklinikker, hvor kvindehandel mest sandsynligt finder sted.

Ved gadeprostitution bliver der skabt kontakt på gaden, derefter tager den prostituerede og kunden hen på f.eks. en parkeringsplads, hvor ydelsen så bliver leveret. Når man ser på gadeprostitution deler man det ofte op i to grupper. Den ene gruppe består af danske kvinder der prostituerer sig for at få penge til et misbrug. Den anden gruppe består af udenlandske kvinder der prostituerer sig for at tjene penge til deres familier deres hjemland, eller fordi de på anden måde er tvunget ud i det.

Mange af disse kvinder opholder sig kun midlertidig i Danmark.

Massageklinikker er et sted, hvor den prostituerede og kunden med det samme skaber kontakt og hvor ydelsen med det samme bliver leveret. Der er 499 registrerede massageklinikker i Danmark.

De er opdelt efter, hvilken etnisk baggrund de prostituerede har, man skelner mellem dansk prostituerede og migrantprostituerede. Det er ikke altid at kvindernes etniske baggrund er kendt af de sociale aktører. Men en opgørelse viser at 115 klinikker, svarende til 23 %, har tilknyttet etnisk danske kvinder. 187, svarende til 37 % har tilknyttet prostituerende fra Thailand. 143 massageklinikker, svarende til 29 %, har tilknyttet kvinder fra andre lande end Danmark og Thailand. For 54 massageklinikker er der forskellige etniske baggrunde eller er baggrunden ukendt.

2.2. Udbredelse

Allerede i slutningen af 1980'erne var der mange udenlandske kvinder på gaderne i København.

Antallet af annoncer for de udenlandske kvinder steg på bordellerne i 1990'erne. Men det var først i

2002 og efter et dødsfald, at offentligheden fik øjnene op for dette problem. Det førte til den første handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel i Danmark [9]. Ifølge politiet kan man møde udenlandske prostituerede over hele landet; undtagen Bornholm, hvor der endnu ikke er konstateret prostitution. Gruppen af migrantprostituerede dækker både over kvinderne der prostituerer sig frivilligt i Danmark, og ofre for kvindehandel. Servicestyrelsen har lavet en opgørelse over de

7

Birgitte Graakjær Hjort (red) (2008): Købt eller solgt – Om prostitution og trafficking. Århus: Klim. S.22.

8

Servicestyrelsen (2009): Prostitution i Danmark – Årsrapport 2009. Odense: Servicestyrelsen. S. 10.

9

Birgitte Graakjær Hjort (red) (2008): Købt eller solgt – Om prostitution og trafficking. Århus: Klim. S. 17.

Side 5

5 prostitueredes etniske baggrund. Tallene var behæftet med stor usikkerhed, da man aldrig helt kan være sikker på hvor mange prostituerede der egentlig er. Men ud fra tallene er der minimum 5.500 prostituerede heraf er ca. 2.500 af dem med migrant baggrund. Fordelingen af migrantprostituerede er: Prostituerede med hjemland i Asien ca. 900, prostituerede fra Øst- og Centraleuropa ca. 1000, prostituerede med hjemland Afrika ca. 300, øvrige ca. 300. I 2009 identificerede Center mod Menneskehandel 54 personer som var ofre for menneskehandel, alle var fra prostitutionsmiljøet. 33 af disse personer var fra Afrika, 13 fra Øst- og Centraleuropa, 7 fra Asien og en enkelt fra Latinaamerika. Det knap så høje tal er ikke udtryk for, at menneskehandel til prostitution ikke er et problem, for det er det. Det betyder, at det er vanskeligt at identificere de ofre, der er ved menneskehandel, fordi det foregår skjult. Det viser også, at mange kvinder ikke ser en hjemsendelse som et bedre eller et reelt alternativ til prostitution i Danmark. Kvinderne tør sjældent selv at

opsøge hjælp^{10}.

2.3. Tiltag for bekæmpelse af kvindehandel i Danmark

Det måske vigtigste tiltag der i de seneste ti år er blevet gjort for at bekæmpe kvindehandel i Danmark er regeringens handlingsplan for bekæmpelse af kvindehandel fra henholdsvis og fra Dem vil jeg derfor sige noget mere om herunder. Der er også blevet gjort andre tiltag mod kvindehandel og i det hele taget mod kvindeundertrykkelse. Der er flere frivillige organisationer, der prøver at gøre noget mod det. Reden er nok en af de mest kendte af dem alle. Det er KFUMs Sociale Arbejde der står for Rederne. De har tilbud til de prostituerede der opholder sig på gaden i hhv. København, Odense og Århus. Rederne har bl.a. væresteder og rådgivningssteder, hvor kvinderne kan få dækket behov som overnatning og mad. Mange af de mennesker der kommer til Reden har et stofmisbrug. De tre Reder i København, Odense og Århus arbejder mest med danske kvinder. Reden International, RI, ligger i København, her er fokus på udenlandske kvinder, de tilbydes blandt andet rådgivning og psykologisk hjælp. Udover opsøgende gadearbejde driver RI for CMM et krisecenter for ofre for kvindehandel samt et mødested på Vesterbro i samarbejde med Kompetencecenter Prostitution.

I den første danske handlingsplan mod kvindehandel fra [11] bliver der sat fokus på at støtte og hjælpe ofrene, altså de kvinder der har været udsat for en forbrydelse. Under udrejsefristen kan kvinderne opholde sig i sikre omgivelser med adgang til akut social, medicinsk og psykologisk støtte. Der er tre overordnede grunde til at give kvinderne denne støtte. For det første skal deres

10

Servicestyrelsen (2009): Prostitution i Danmark – Årsrapport 2009. Odense: Servicestyrelsen. S.13

11

Minister for Ligestilling (2002): Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. København:

Ligestillingsafdelingen.

Side 6

6 muligheder for at blive genoptaget i hjemlandet styrkes, så de har en chance for at komme ud af kvindehandlen. Derfor prøver man at styrke kvindens fysiske og psykiske tilstand under opholdet på de sikre væresteder. For det andet skal kvindens hjemsendelse planlægges gennem kontakt med hjemlandets myndigheder og relevante ngo'er [12]. Det gør man for at sikre, at kvindens hjemland er klar til at tage imod hende. For det tredje er der mulighed for, at kvinden kan give oplysninger videre til de danske myndigheder om bagmændene, som kan fremme efterforskningen og retsforfølgelsen.

Hensigten med handlingsplanen er udvikling af en model for forberedt hjemsendelse af kvinder, som befinder sig i Danmark som ofre for kvindehandel. Modellen indeholder blandt andet:

- Værested til ofre for kvindehandel

- Etablering af samarbejdsaftaler

- Etablering af internationalt netværk

- Udvikling af ambassadenetværk

- Oprettelse af en hotline

- Etablering af opsøgende teams (kulturformidlere) til informations- og rådgivningsarbejde

- Annoncer om kvindehandel i større danske dagblade

I analysen tager jeg udgangspunkt i nogle annoncer, der blev lavet i forbindelse med handlingsplanen fra denne periode. Det vil sige, at jeg vil særligt fokusere på, hvordan man har prøvet på at forebygge kvindehandel ved at øge befolkningens viden herom gennem brug af oplysningskampagner.

Den anden danske handlingsplan mod menneskehandel fra omfatter alle de mennesker der handles til Danmark [13]. Planen omfatter både forebyggende, støttende og efterforskningsmæssige aktiviteter samt en øget koordinering af samarbejdet mellem de sociale organisationer og myndigheder. Der er fokus på fire indsatsområder:

- At styrke efterforskningen, så bagmændene bliver identificeret og straffet

- At støtte ofrene ved at styrke de sociale tilbud i Danmark

- At forebygge menneskehandel ved at begrænse efterspørgslen og øge befolkningens viden.

12

En 'non-government organisation' (ikke regeringskontrolleret organisation)

13

Minister for Ligestilling (2007): Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker København:

Ligestillingsafdelingen.

Side 7

7

- At forebygge menneskehandel ved at forbedre det internationale samarbejde, herunder forbedre det forbyggende arbejde i afsenderlandende.

-

I forbindelse med den nye handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel blev Center Mod Menneskehandel oprettet, der hører ind under Servicestyrelsen [14]. Centeret tager sig af den sociale insats for ofre for menneskehandel, og skal blandt andet opsamle og formidle viden om menneskehandel til befolkningen.

3. Teori og metode

I det næste kapitel vil jeg analysere to kampagner som Ministeriet for Ligestilling lavede i årene

2002 og 2006. Det drejer sig her om politisk kommunikation, hvor politikere ved hjælp af massemedierne prøver at formulere et specielt budskab til befolkningen for at påvirke deres holdninger og handlinger. Formålet med kampagnerne har først og fremmest været at gøre folk opmærksomme på problemet med kvindehandel, men også for at gøre en indsats for at stoppe det.

Jeg vil herunder redegøre for den teori og metode jeg vil bruge i min analyse. Jeg vil benytte mig af receptionsteorien og medieanalysemodellen, fordi det er et godt redskab til at kunne forstå denne politiske kampagneproces med [15]. Først vil jeg dog sige lidt om det samfund vi i dag lever i, fordi den politiske kommunikation om kvindehandel i Danmark må forstås i en større sammenhæng.

3.1. Kvindehandel og politisk kommunikation i det senmoderne samfund

Bare i de seneste hundrede år er der sket mange forandringer i samfundet. Der er sket en øget globalisering, som har betydet at forskellige lande er blevet mere afhængige af hinanden både politisk og økonomisk. Med EU er grænserne mellem landene blevet mere åbne i Europa, og denne åbenhed har også betydet at kvindehandel er blevet noget, der også vedrører Danmark. Det er nemmere for de kriminelle at få kontakt til hinanden over landegrænserne. Forskellige lande må arbejde sammen for at bekæmpe kriminalitet, uligheder og uretfærdigheder. Det danske politiske system påvirkes også af større internationale systemer. De to handlingsplaner, der er blev lavet i Danmark, er bl.a. et resultat af politiske beslutninger i FN (Polermo-protokollen fra 2000) og i EU og Europarådet (Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel fra 2005) [16].

Noget andet der kan have betydning for kvindehandel er, at der har været en øget individualisering i samfundet, som gør at man i højere grad træffer sine egne beslutninger og valg, at der er sket en aftraditionalisering, dvs. at der ikke på samme måde er klare faste værdier og normer, som der var

14

Se www.centerformenneskehandel.dk

15

Gregers Friisberg (2009): Politik – ABC kernestof fra C til A-nivau. København: Columbus. S.156-163.

16

Center mod Menneskehandel (2008): Menneskehandel – Definition og identifikation. Servicestyrelsen. S.9-16.

Side 8

8 tidligere. Derudover er seksualiteten blevet friere, og det betyder at prostitution ikke længere er så moralsk forkert, som det var tidligere. Politikerne prøver derfor somme tider at være opdragende overfor befolkningen, når man nu ikke helt kan regne med, at der er en moral og bestemte normer der er styrende for os alle omkring køb af sex, og hvor der ikke er en tydelig lov, der forbyder det.

Kvindehandel er selvfølgelig ulovligt, hvorimod selvvalgt prostitution/sexarbejde er lovligt. For

dem der benytter sig af købesex, kan det svært at vide, hvornår der er tale om det ene og det andet.

Det vil jeg komme nærmere ind på i min diskussion.

Noget der også er vigtig at nævne her er, at vi lever i et informationssamfund, hvor vi bliver bombarderet med informationer hver dag fra forskellige medier og på forskellige måder. Vi er nødt til at sortere i alt den information, og derfor kan det være svært for politikere at komme igennem med et budskab til den rette målgruppe. Men de er nødt til at informere og de er nødt til at kommunikere. Man har igennem tiden fået et andet syn på, hvordan man kommer igennem med et budskab ved hjælp af medierne.

3.2. Receptionsteorien

Nogle af de første studier fra 20'ernes USA førte til formuleringen af kanyleteorien, som går ud på, at massemediernes budskab på det nærmeste sprøjtes ind i den passive modtagers bevidsthed. Det har dog vist sig, at så enkelt fungerer det ikke. Det er ikke nok bare at lave en reklame eller kampagne, som man selv synes er god, og tro den derfor virker lige så godt på modtageren. Man skal derfor i stedet for vende det om, og se mere på hvordan modtageren rent faktisk opfatter budskabet i en reklame eller kampagne. Det er udgangspunktet i receptionsteorien, der blev udviklet i 1980erne. Receptionsteorien lægger altså vægten fra senderen og mere over på modtageren. I receptionsteorien skelner man mellem, hvordan et budskab indkodes af en sender, og hvordan modtageren afkoder dette budskab. Afkodningen afhænger af, hvor parat modtageren er til at modtage budskabet. Her spiller lyst, interesse og modtagelighed hos modtageren af budskabet en stor rolle. Jeg vil derfor også i min analyse af kampagnerne mod kvindehandel i sær kigge på, hvordan senderen synes at opfatte modtageren og hvilke virkemidler der bruges for at prøve at nå ind til denne modtagergruppe.

3.3. Medieanalysemodellen

Både kanyleteorien og receptionsteorien skelner altså mellem en sender, et budskab og en modtager, men deres syn på, hvordan de tre hænger sammen er forskellig. Kanyleteorien påstår at det budskab som senderen har, er og også det budskab som modtageren får. I receptionsteorien kan der derimod være en stor forskel i måden et budskab indkodes på, og hvordan det afkodes. Det

Side 9

9 afhænger meget af, hvilken kultur der er tale om, og hvilken del af samfundet man befinder sig i.

Sammenhængen fremgår i nedenstående model, som er den jeg vil benytte mig af i min analyse:

Medieanalysemodellen giver en række begrebslige redskaber og antydede sammenhænge, der kan bruges til analysere mediebudskaber og mediernes funktion i samfundet. Med denne model vil jeg således spørge: Hvad er formålet med og målgruppen for kommunikationen? Hvem sender hvad

(budskab), til hvem, på hvilken måde, gennem hvilken kanal og med hvilken effekt.

4. Analyse

Jeg vil som sagt i det følgende analysere to kampagner fra henholdsvis 2002 og 2006, som begge er blevet lavet af Minister for Ligestilling, der altså er senderen af budskabet. Jeg vil starte med at analysere og fortolke kampagnen fra 2002, som består af fem annoncer i forskellige dagblade.

Dernæst vil jeg analysere og fortolke kampagnen fra 2006, der består af to billedannoncer med to tilhørende film. Til sidst vil jeg sammenligne de to kampagner med hinanden og vurdere hvilken effekt de har haft på befolkningen. I næste kapitel vil jeg så diskutere andre muligheder for at gribe ind over for kvindehandel, hvor jeg særligt vil fokusere på den mulighed helt at forbyde det at købe sex i Danmark.

4.1. Analyse af kampagne fra 2002

Annoncekampagnen mod kvindehandel fra 2002 er fem små annoncer der alle blev trykt i starten af december. De blev trykt i Ekstrabladet og Information (d. 2.december 2002), Morgenavisen Jyllandsposten (d. 3. december 2002), Berlingske Tidende (d. 4. december 2002) og Politiken (d. 4.

december 2002) og BT (d. 5. december 2002) [17]. Kanalen for budskabet har altså været forskellige aviser. Hvem er så modtageren af budskabet? Da annoncerne er blevet trykt i masse forskellige aviser, kan man sige at det er hele befolkningen, der tales til. Men i forbindelse med kampagnens

17

Se Bilag 1

Side 10

10 start skulle social- og ligestillingsminister Henriette Kjær have sagt:

”Danske mænd skal vide hvad de har med at gøre, når de går til en prostitueret. Disse handlede kvinders baggrund er så sørgelig, at det er absurd at tale om glædespiger. Tit er de dybt fortvivlede mennesker, og derfor skal kunderne reagere. Kvindehandel er ulovligt og uacceptabelt, og mændene

                            18
skal ikke bare lade som ingenting,”

Det lader altså til, at kampagnen især henvender sig til danske mænd, der køber sex hos en prostitueret. Annoncerne er udformet som kontaktannoncer, sådan som man især finder dem i fx Ekstrabladet. De begynder med at beskrive, hvad en bestemt prostitueret kan tilbyde, og har overskrifter såsom: ”Liderlig killing” og ”Sjaskvåde thaimisser”. Men midt i annoncen dukker der nogle barske sætninger op, som fx: ”(angste, desillusionerede, gennembankede, tiggende, bønfaldende om at måtte komme hjem til sin mor) storbarmede killing…”. Derefter oplyses der et telefonnummer, hvor læseren kan ringe anonymt for at hjælpe et offer for kvindehandel. Hvilken effekt skal det skabe hos modtageren af budskabet? Det skal vel først skabe en nysgerrighed og derefter skal det chokere læseren. Det spiller meget på følelserne, og sætter gang i nogle billeder i ens bevidsthed. Man får først det indtryk at det drejer sig om kvinder, der har lyst til sex, men man opdager så, er det slet ikke er tilfældet. Senderen forventer på denne måde, at det kan skabe dårlig samvittighed hos køberen af sex. Det er i orden, hvis det er frivilligt, men hvis det faktisk viser sig at være tvang, er det moralsk forkert. Så kampagnen skal altså først ændre deres holdning, men lige så meget deres handlinger. Der gives endda muligheden for at mændene kan ringe ind og hjælpe disse kvinder, og dermed gøre noget godt.

4.2. Analyse af kampagne fra 2006

Kampagnen mod kvindehandel fra 2006 kørte i tre uger både som annoncer i aviser, som ”flush-ads” og som tv- og biografreklamer. Det er de kanaler, der er blevet brugt. Jeg vil analysere de to tv-reklamer og de to billedannoncer, der kørte [19]. De minder alle meget om hinanden. I den ene tv-reklame ser man en mørkhåret kvinde med et blåt øje. I den anden tv-reklame ser man en lyshåret kvinde, der trues med en pistol sat mod tindingen. I den ene billedannonce ser man også en lyshåret kvinde, der trues med pistol. I den anden billedannonce er der tale om en mørkhåret kvinde, der har en kniv mod struben. Både i filmene og i billedannoncerne bruges sætningen: ”Du har et valg. Det har hun ikke”, og så bliver der gjort opmærksom på en Hotline, man kan ringe til, og at det er Minister for Ligestilling, der står bag. I tv-reklamen hører man i baggrunden sangen: ”Skibet skal

18

Se http://www.lige.dk/Default.asp?Id=134&AjrNws=142&AjrNwsPg=1

19

Se de to billedannoncer i Bilag 2

Side 11

11 sejle i nat”. Denne sang blev sunget til det europæiske Melodi Grand Prix i 1957 af Birhte Wilke og Gustav Winckler [20]. Sangen er lidt sarkastisk brugt. Den er trist og sørgelig men på samme tid romantisk. Men der er intet romantisk for de kvinder, der trues på livet til sex. I tv-reklamen siger en mandlig stemme også følgende:

”Hvert år lokkes tusindvis af piger til Danmark af kriminelle bagmænd. I stedet for job og frihed får de et liv i fangenskab som prostitueret. Du kan være med til at stoppe den menneskehandel ved at vælge fra. Du har et valg. Det har hun ikke”.

Dette ”du” der bruges i kampagnen kan lige som kampagnen fra 2002 forstås på to måder.

Modtagerne af budskabet er både alle i befolkningen, der skal gøres opmærksom på problemet, og som måske kan hjælpe. Men det er lige så meget de mænd, der køber sex, som kampagnen synes at henvende sig til. Når der siges: ”Du har et valg”, så kan man spørge: hvad er det, man kan vælge?

Det er jo oplagt, at der her menes køb af sex. Det er køb af sex, som man kan ”vælge fra”. Det handler her igen om, at hvis man køber sex, vil man være med til at støtte denne trussel mod kvinder. Køberne af sex skal gøres opmærksom på, at kvinderne måske kan være handlet og derfor ikke sælger sex frivilligt men netop kun pga. tvang. Så den effekt kampagnen gerne skal have er en dårlig samvittighed og holdningsændring, men også at åbne øjnene hos befolkningen om at der er sådan et problem som menneskehandel også i Danmark.

4.3. Sammenligning

Begge kampagner kan egentlig siges at have to målgrupper. På den ene side henvender de sig til hele befolkningen og på den anden side særligt til de danske mænd, der benytter sig af prostitution.

Der er derfor også to formål med kampagnerne. Minister for Ligestilling vil gerne have, at de danske mænd der køber sex, enten helt stopper med at gøre det, eller i hvert fald bliver mere opmærksomme på, at de på denne måde måske støtter en handel med kvinder. Minister for

Ligestilling vil dog også gerne kommunikere til befolkningen, at de gør noget, for at løse problemet. På denne måde kan ligestillingsministeren også fremstå som en helt, der gør noget for at redde de undertrykte kvinder.

Det der er tydeligt i kampagnerne er at tvang til sex selvfølgelig er noget, der både er forkert og ulovligt. Sex skal være noget, man skal have lyst til og gøre frivilligt. Men forskellen mellem kvindehandel og prostitution som er selvvalgt fremgår ikke tydeligt i kampagnerne. Man kan godt få fornemmelsen af, at alt prostitution gøres til tvang og kvindehandel. Det kan være lidt svært at

20

Se fx http://www.lige.dk/Default.asp?Id=134&AjrNws=142&AjrNwsPg=1

Side 12

12 skelne imellem.

I kampagnerne oplyses der et telefonnummer til en hotline. Formålet med det kan være, at befolkningen så faktisk kan hjælpe aktivt med at gøre en forskel, for ellers kan det være svært at vide, hvad man skal stille op i sådan en situation, hvor man tror, at en kvinde er udsat for kvindehandel. Men hotlinen kan også bruges af ligestillingsministeren til at få en idé om kampagnen har virket. Hvis den bliver brugt, har kampagnen gjort en forskel. Hvis den ikke bliver brugt, er det ikke sikkert, at den har haft nogen særlig betydning.

COWI har i 2006 lavet en evaluering af regeringens handlingsplan mod bekæmpelse af kvindehandel, hvor de også har undersøgt effekten af de kampagner, der er blevet lavet [21]. Ifølge undersøgelsen har der været 558 henvendelser til hotlinen i perioden fra Det har mest været journalister og studerende osv., der har kontaktet den (60 %), men der har også været 53 udenlandske kvinder og 17 danske prostituerede der har ringet. Ifølge COWI er hotlinen ikke blevet brugt i særlig stort omfang af ofrene for kvindehandel, men en vis effekt har kampagnen altså haft på dette punkt. I evalueringen nævner COWI også, at kampagnen i hvert fald har sat skub i debatten om kvindehandel, og at den er blevet meget mere synlig i medierne. COWI bruger en opinionsundersøgelse af 1004 personer, som viser, at kampagnen har haft en stor effekt, hvad angår folks viden om problemstillingen. Undersøgelsen viser, at 64 % har fået en større viden om det inden for de tre år, at 78 % kender til kampagnen Stop Kvindehandel. Det er 5 % af denne gruppe, der kender til kampagnen, der har ændret holdning. Undersøgelsen viser også, at det er tv-kampagnen, der er blevet set af flest og derefter aviser. Kampagnen fra 2006 er således også nået ud til flere i befolkningen. Det kan altså give en fornemmelse af, at kampagnen har haft en vis virkning, men også at det er svært at måle denne effekt. Man kan især ikke rigtig vide noget om kampagnen har fået nogle danske mænd til at stoppe med at købe sex hos en prostitueret, der måske er offer for kvindehandel.

5. Diskussion

Jeg vil i dette kapitel diskutere hvorvidt et forbud i Danmark mod at købe sex vil virke mod handel med kvinder. Hvad ville være positivt ved dette forbud og hvad ville være negativt, hvad er argumenterne for og hvad er argumenterne imod sådan et forbud? I de kampagner der har været i forbindelse med regeringens første handleplan mod bekæmpelse af kvindehandel i Danmark, som jeg lige har analyseret, kan man godt få et indtryk af at politikerne helst ser, at danske mænd helt ville stoppe med at købe sex. Man kan så spørge, hvorfor foreslår de ikke bare helt at forbyde at

21

COWI (2006): Evaluering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel – Afrapportering.

Ligestillingsafdelingen. S.25-32.

Side 13

13 købe sex? En grund kan jo være, at mange danskere åbenbart har den holdning, at prostitution er okay så længe det er frivilligt. [22]

Det kunne jo være at de mistede vælgere på den måde. Muligheden for helt at forbyde køb af sex er dog noget man også diskutere i øjeblikket [23]. Er det virkelig det rigtige at gøre?

5.1. Argumenter for et forbud mod køb af sex

Det giver god mening, at hvis man helt forbyder køb af sex, så vil det også have indflydelse på, hvor mange mænd der vælger at købe sex og dermed måske støtte kvindehandel. Hvis vi forbyder prostitution i Danmark, ville det altså nok mindske kvindehandlen en hel del, da de fleste mænd så ville stoppe med at købe sex, fordi de ville være bange for at blive straffet for det. Nok ikke alle mænd ville stoppe med det, men en stor del af dem ville, tror jeg, og det betyder så også at bagmændene ikke vil tjene så meget på de kvinder de handler med. Så det er helt klart et argument for at komme kvindehandel til livs, at man jo bare kunne gøre køb af sex helt forbudt. Det vil måske også gøre det lidt lettere for politikere og politi at kontrollere og bekæmpe kvindehandel, fordi netop alt købesex ville være ulovligt.

5.2. Argumenter mod at forbyde køb af sex

Man kan spørge hvem vil forbuddet gå mest ud over, de prostituerede eller kunderne? Selvom det så kun er kunderne, der ville være kriminelle, hvis køb af sex blev forbudt, så ville de, der frivilligt har valgt at være sexarbejdere også blive ramt. Ifølge Susanne Møller, som jeg også nævnte i indledningen, ville det gå ud over disse prostituerede. Hun er selv sexarbejder og talsmand for Sexarbejdernes Interesse Organisation (SIO), og dybt uenig med striben af politiske partier, der nu lægger op til et forbud mod købesex. Hun siger til avisen Politiken:

”Politikerne er ude i et feministisk ærinde – at holde mændene væk fra prostituerede – og vi er

gidsler”^{24}

Her hentyder hun til at de prostituerede faktisk ikke er gidsler, men at mange selv vælger deres liv som sexarbejdere. Men det er jo ikke alle de prostituerede der selv vælger et liv som sexarbejder, mange er som sagt tvunget ud i det. De frivillige sexarbejdere vil nok se på forbuddet som en meget negativ ting, men det vil måske helt sætte en stopper for kvindehandel til og i Danmark. De prostituerede der frivilligt vælger at leve et liv som sexarbejdere vil nok være rigtig negative hvis

22

Nell Rasmussen (2007): Prostitution i Danmark. København: Servicestyrelsen. S.102-108.

23

Se NOTAT –Magasinet om Demokrati & Europa fra december 2009, nr. 1218. S.6-7.

24

http://politiken.dk/indland/ECE746226/maend-vil-ikke-forbyde-koebe-sex/

Side 14

14 der kommer et forbud om køb af sex i Danmark. Det betyder at de ikke længere kan handle med sex da der ikke er nok af mænd der ville turde, at løbe den risiko og købe det. Derfor må kvinderne finde sig et andet job og kan ikke længere arbejde med det de faktisk har lyst til. Hvem skal man så tage mest hensyn til? At fortsætte med at give dem der vælger sexarbejde frivilligt, og kan lide det, lov til det, eller at prøve at tage hensyn til de kvinder, der tvinges ind i prostitution? Man kan godt forestille sig, at bagmændene ville fortsætte med at tvinge kvinder til sex alligevel, hvis de kan tjene på det. Det er jo allerede forbudt. Man kunne måske i stedet sætte straffen op for dem. Straffen for handel med kvinder er højst op til fire års fængsel og med den straf tror jeg ikke at de ville kunne stoppe kvindehandel. Bagmændene kan tjene op til flere millioner ved at sælge kvinderne, så hvorfor skulle de stoppe? Hvis de satte straffen op til det dobbelte ville det måske gøre ændre noget.

Man kan også tænke helt anderledes, og i stedet gøre prostitution endnu mere lovligt end det er i dag. Man kunne fx afskaffe rufferiparagraffen, dvs. gøre det lovligt at have et bordel, men bare sørge for at de prostituerede er der af helt egen vilje, og ikke er tvunget ind i det. Man kunne gøre det sådan, at man lagde de forskellige bordeller et visit, og her tjekker man så de prostituerede, der arbejder på bordellerne, og se nærmere på deres baggrund. Kunne nogle af disse kvinder være udsat for kvindehandel, og på den måde være havnet på de forskellige bordeller i Danmark? Det kunne man tjekke op på. Når man så havde tjekket et bordel kunne man give bordellet et slags bevis for, at der her bordel ikke har med kvindehandel at gøre. Så ville kunderne på den måde kunne se, om de var med til at gøre noget ulovligt, og både de prostituerede og kunderne kunne undgå at blive stemplet som kriminelle. Hvis man indførte dette, ville bordellerne måske også blive en lidt mere naturlig ting og de prostituerede ville kunne få lov til at gøre deres arbejde. Det ville nok ikke helt fjerne kvindehandel, men kunne være med til at gøre det sværere for bagmændene, fordi de ville være i ”konkurrence” med de lovlige bordeller.

Måske vil det mindske kvindehandlen, hvis man helt forbød køb af sex i Danmark. Men så ville en måske også bare flytte problemet til andre lande. Det kan også virke lidt som at flytte ansvaret. Et argument kunne også være, at hvis man helt forbød køb af sex, så ville nogle af dem der ellers ville købe sex og ikke ville stoppe med det, måske finde andre måder at tilfredsstille deres lyst på. Det kunne i værste tilfælde være i form af voldtægt. Og så er der også dem, der lige som alle andre har behov for sex, men har svært ved at få det på andre måder end ved at købe det. Det kunne være nogle handicappede, der har dette problem, og som i dag løser det gennem at købe sex.

Selvom jeg godt kan se, at et forbud mod køb af sex måske kunne hjælpe en smule i bekæmpelsen af kvindehandel, og selvom jeg ikke synes, at man som kvinde bør vælge at gå ind i prostitution, så synes jeg ikke, at et forbud mod at købe sex ville være det rigtige. Jeg synes, at det er den rigtige vej at gå i stedet at prøve at give folk viden om, hvad prostitution kan gøre ved et menneske, og

Side 15

15 oplyse om problemet med kvindehandel, sådan som man har gjort i de seneste år. Det vil også have en vis effekt er jeg overbevist [25].

6. Konklusion

Hvad har jeg så fundet ud af i denne opgave? Jeg har fundet ud af, at kvindehandel i Danmark er et større problem, end jeg først havde regnet med, selvom de officielle tal ikke er så store. Det kan være svært nøjagtig at vurdere, hvor mange kvinder der handles i landet. Jeg har dog også fundet ud af, at man gør en væsentlig indsats for at bekæmpe problemet, og prøver at komme ud med budskaber og viden om det til de mænd der køber sex, men også til befolkningen som helhed. Jeg fandt også ud af, at der har været to handlingsplaner i Danmark med det formål at stoppe kvindehandel og menneskehandel i det hele taget, og at det har sat gang i mange forskellige tiltag.

En af de tiltag der er gjort er at gøre brug af oplysningskampagner. I min analyse af de to kampagner der blev lavet i forbindelse med den første handlingsplan fandt jeg ud af, at kampagnerne på den ene side henvender sig til alle de mænd der køber sex, og få dem til at få dårlig samvittighed og at ændre deres handlinger, og på den anden side henvender sig til den brede befolkning for både at oplyse men også for at vise os, at de faktisk gør en indsats. Det er desuden gået mere op for mig, at det egentlig er lidt mere kompliceret, om prostitution er rigtig eller forkert.

Tvang til sex er forkert, men hvis man selv vælger det, kan det være okay. Men går man selv ind i prostitutionsverdenen, skal man være klar over, at der en risiko for at der kan være nogle uheldige konsekvenser heraf, at man kan få nogle psykiske mén herfra senere, lige som Christina Christensen som jeg nævnte i indledningen fik. Prostitution er jo kendt som ”verdens ældste erhverv”, og det vil nok fortsætte med at være i fremtiden. Jeg tror ikke, at et forbud vil gavne noget, men man skal bare lære at skelne mellem, hvornår det er kvindehandel, og hvornår der er tale om frivilligt sexarbejde.

7. Litteraturliste

Center mod Menneskehandel (2008): Menneskehandel – Definition og identifikation.

Servicestyrelsen

COWI (2006): Evaluering af regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel –

Afrapportering. Ligestillingsafdelingen.

Gregers Friisberg (2009): Politik – ABC kernestof fra C til A-nivau. København: Columbus.

Birgitte Graakjær Hjort (red) (2008): Købt eller solgt – Om prostitution og trafficking. Århus: Klim.

Minister for Ligestilling (2002): Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel.

København: Ligestillingsafdelingen.

25

Nell Rasmussen (2007): Prostitution i Danmark. København: Servicestyrelsen. S.102-108.

Side 16

16

Minister for Ligestilling (2007): Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-

2010. København: Ligestillingsafdelingen

Nell Rasmussen (2007): Prostitution i Danmark. København: Servicestyrelsen.

NOTAT –Magasinet om Demokrati & Europa fra december 2009, nr. 1218

Servicestyrelsen (2009): Prostitution i Danmark – Årsrapport 2009. Odense: Servicestyrelsen