Den danske model | Samfundsfag C

Side 1

Yassin Samfundsfag: Dansk Model

Side 1 af 4

Opgavebeskrivelse

1) Redegør for, hvad der kendetegner den danske model på arbejdsmarkedet. Berør herunder opbygningen af det danske aftalesystem og arbejdsmarkedets indretning.

I den danske grundlov § 78, bliver der nævnt at enhver kan danne en forening, vi kalder det, foreningsfrihed (til tider også kaldet organisationsfrihed). Det skal dog forgå under lovens rammer.

(Danmarks Riges Grundlov, 1953)

Der bliver i artiklen, Social dumping udfordre fagbevægelsen, nævnt at den danske model, er en rollemodel for resten af Europa. Herunder flexicurity, dette term kommer fra to forskellige ord, nemlig flexibility og security, betydningen af disse, fleksibilitet ”her menes der fleksibilitet i arbejdsmarkedet” og sikkerhed, ”her taler man om et sikkerhedsnetværk i arbejdsmarkedet”. (Bræmer , 2009)

Fleksibiliteten findes der flere former af, herunder, numerisk fleksibilitet, lønfleksibilitet, og sidst men ikke mindst har vi arbejdstid-og funktionel fleksibilitet, som bl.a. går ud på at variere arbejdstiden i en bestemt periode. (Beskæftigelsesministeriet, u.d.)

Ordet sikkerhed, findes der også flere former for, vi har bl.a. job-og beskæftigelses sikkerhed.

(Beskæftigelsesministeriet, u.d.) Her ses et eksempel: (Larsen, 2015)

Det danske arbejdsmarkedet er delt op i to parter hhv. Arbejdstager og Arbejdsgiver.

Arbejdstagerene er (for det meste) medlem af en fagforening, mens arbejdsgiverene er underlagt aftalen mellem DA og LO (Dansk Arbejderforening og Landsorganisation i Danmark). For at fuldende trepartssamarbejdet har vi FM (Finansmineriet), disse har en stor indflydelse når der bliver lovgivet. FM samarbejder med de to parter når de f.eks. lovgiver; uddannelse, dagpengelovgivningen og lignende.

Overenskomster er det vigtigste led i den danske model, uden den ville arbejdstagerne have svært ved at få en fair behandling af deres arbejdsgivere. På figur 16.5 i E-bogen, kan man få et indblik i hvordan vores arbejdsmarkedet er bygget op. Der bliver i kapitel 16.1 og 16.2, nævnt at arbejderne i slutningen af 1800- tallet begyndte at organisere sig, og danne det vi kalder fagforeninger i dag. Dette gjorde de for at kunne få mere indflydelse i deres løn, arbejdstider etc. når der skulle forhandles med arbejdsgiveren. Kollektive overenskomstforhandlinger kan ske på to måder, den ene bliver ifølge E-bogen, kaldt centraliseret forhandlingsforløb og forgår ved at de to hovedorganisationer, forhandler en overenskomst til deres medlemmer. Den anden kaldes decentralt forhandlingsforløb, her er hovedorganisationerne ikke direkte indblandet, men her sker overenskomstforhandlingerne imellem det enkelte fagforbund med den tilsvarende arbejdsgiverorganisation. (Frederiksen & Kureer)

Side 2

Yassin Samfundsfag: Dansk Model

Side 2 af 4

Den første hovedaftale, også kaldet septemberforliget, var vendepunktet for arbejdsmarkedets to parter, og blev udarbejdet i 1899. I dag er hovedaftalen blevet ændret lidt, og overenskomstforhandlinger må ikke stride mod denne aftale. (E-bogen 16.3)

2) Forklar hvad ”social dumping” går ud på.

Social dumping er et fænomen der blev et problem i omkring 2008, sidenhen nævner (Berlingske, 2014), at dette begreb bruges meget af kræfter der prøver at beskytte Danmark, imod effekterne af international konkurrence og arbejdskraftens frie bevægelighed over landegrænserne. Berlingske er kendt for sine borgerlige holdninger og synsvinkler. De nævner at statsministeren, Thorning-Smith, er i gang med at køre en kamp imod social dumping, og at regeringen nok ville blive ved med at indføre nye klausuler, og at det kun er fantasien der sætter grænser, de mener at det er absurd, og at vi ingen veje kommer. Avisen understreger også at alt dette omkring minimallønstarif, kommer til at gå ud over (dem) ”Den praksis er allerede blevet dyr for hovedstadens i forvejen hårdt plagede skatteborgere” (Berlingske, 2014).

Vi vil nu se på dette fænomen fra et andet perspektiv (Socialt perspektiv), artiklen fra Informationen kommer lidt ind på social dumping, i forbindelse med EU’s udvidelse mod østen i 2004, vurderede FM dengang, at der i 2030 ville være 50.000 østeuropæere i beskæftigelse i Danmark, det er dog gået væsentligt hurtigere end de forventede. Denne vurderingen lænede sig op ad en rapport, som var blevet udarbejdet for EU-Kommissionen. (Abrahamsen, 2014) Social dumping er et stort problem for Danmark, vi fik hele 10 nye medlemslande i EU i 2004, i 2007 kom Rumænien og Bulgarien, og her i 2014 er Kroatien også kommet med om bord. Der kommer flere og flere østeuropæere til Danmark, for at arbejde midlertidigt med ulovlige overenskomster, og dette gøre at vi høre mere og mere om dette term ”social dumping”.

3) Hvad er hhv. positivt og negativt ved arbejdskraftens frie bevægelighed – og hvem oplever hhv.

positive og negative effekter af fænomenet?

Arbejdskraftens frie bevægelse, den danske model og social dumping, hænger meget sammen.

Arbejdskraftens frie bevægelse kan vække et stort problem hos danske lønmodtagere uden en akademisk baggrund, og den danske model ville komme under stærkt pres. Teksten, Social dumping udfordrer fagbevægelsen, snakker om at når polske underentreprenører dukker op på danske byggepladser, medbringer de medarbejdere som får en løn på knap 40-50 kr.

Side 3

Yassin Samfundsfag: Dansk Model

Side 3 af 4

De positive sider ved arbejdskraftens frie bevægelse, er at folk der ikke kan finde arbejde i deres respektive land, kan tage til et andet EU-medlemsland, og søge arbejde der. Dette er godt for arbejdsgivere der søger billig arbejdskraft, det er dog ulovligt, dette skyldes som der blev nævnt lidt tidligere i teksten, at arbejdsgiverne er underlagt aftalen mellem hovedorganisationerne, og derved ikke må indgå overenskomster der er i strid mod denne. I artiklen, Løndumping set fra skurvognen, udtaler 3F, at det siden 2010 kun er lykkedes at aftale overenskomster med færre end hvert femte udenlandske firma. Der bliver yderligere nævnt at bemandingsbureauet Trevi, ligger i strid med 3F om manglende feriepengeudbetalinger svarende til 8,5 millioner kroner, og bl.a. dette og andre ting er nogle af de negative sider ved fænomenet.

4) Diskuter, i hvilken grad den danske model har sin relevans i et moderne, globaliseret verdenssamfund. Kom herunder ind på, hvilke fordele og ulemper, der vil være forbundet med hhv. at bibeholde og nedlægge den nuværende måde, det danske arbejdsmarked fungerer

Den danske model er måske verdens bedste model, sammen med velfærdssystemet og begrebet flexicurity

(Se starten af opgaven), gør dette Danmark til det lykkeligste land i løbet af de seneste år, som flere undersøgelser understreger. (Sustainable Devolpment Solutions Network, 2013)

Den danske model er rollemodel til resten af Europa, hvordan kan sådan en respekterende model så være truet? Dette skyldes at der i 2012, var hele 73.000 arbejdere fra Østeuropa i Danmark, og langt de fleste af disse arbejder nu med en lave lønninger. Nu hvor udlændinge frit kan arbejde i DK, kan det være svært for fagforeningerne at organisere arbejdstagerne.

Ved at nedlægge modelen, ville man opleve flere arbejdsnedlæggelser og flere lockouter, til gengæld vil man opleve mindre velfærdsturisme. (Ritzau, 2014)

Med den danske model, har vi det rigtig godt i Danmark, i forhold til fx USA, hvor man her bl.a. kan risikere ikke at kunne tage en uddannelse.

Starter vi med bunden af Europa (Spanien, Italien etc.), her har de det godt, bevæger vi os op til Frankrig, har de det bedre, vi når nu Tyskland hvor de har det endnu bedre, til sidst når vi til Skandinavien, her har man de absolut bedste vilkår at leve i. (Karkov, 2011)

I (Bennike, 2014) fortæller Lisbeth Pedersen; ”Det er derfor, vi har fået en velfærdsreform, der sikrer, at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet… ”. Dette viser bl.a. hvorfor vi skal holde på den danske model.

Kort sagt, EU indføre flere krav og ”love”, som vi som et EU-medlemsland skal følge, på kortere sigt ser det svært ud for EU at etablere et godt ”EU”, men på længere sigt, hvis alt går godt og flere kommer i beskæftigelse, ville vi en dag måske kunne kalde os, De Forende Europæiske Stater. (Frederiksen & Kureer)

Side 4

Yassin Samfundsfag: Dansk Model

Side 4 af 4

Forhåbentligt med et godt og meget bedre velfungerende system, end i USA, måske kunne den danske model være til inspiration…

Kildeliste

Abrahamsen, S. (7. 3 2014). http://www.information.dk/. Hentet fra Løndumping set fra skurvognen:
http://www.information.dk/490354

Bennike, C. (). Globaliseringen udfordrer den danske velfærdsmodel. Hentet fra

http://www.information.dk/: http://www.information.dk/515348

Berlingske. (20. 3 2014). http://www.b.dk/. Hentet fra Stop snak om social dumping:
http://www.b.dk/berlingske-mener/stop-snak-om-social-dumping

Beskæftigelsesministeriet. (u.d.). http://bm.dk/da/. Hentet fra Flexicurity generelt:
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Arbejdsret/Det%20arbejdsretlige%20omraade/Flexicuri

ty.aspx

Bræmer , M. (5. 10 2009). http://www.ugebreveta4.dk/. Hentet fra Social dumping udfordrer
fagbevægelsen: http://www.ugebreveta4.dk/social-dumping-udfordrer-

fagbevaegelsen_18982.aspx

Danmarks Riges Grundlov. (1953).

Frederiksen , C. L., & Kureer, H. (u.d.). Samfundsfag C. I C. L. Frederiksen, & H. Kureer, Samfundsfag C.

Systime.

Karkov, R. (1. 2 2011). Verdens bedste demokrati er dansk. Hentet fra http://videnskab.dk/:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/verdens-bedste-demokrati-er-dansk

Larsen, A. (5. 1 2015). https://www.sundhed.dk/. Hentet fra Sygemelding og sygedagpenge, lønmodtagere
og ledige: https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/sociale-ydelser/sociale-
ydelser/sygedagpenge/sygemelding-og-sygedagpenge-loenmodtagere-og-ledige/

Ritzau. (9. 1 2014). Nye tal gennemborer myte om velfærdsturisme i Danmark. Hentet fra

http://www.dr.dk/: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/01/09/09.htm

Sustainable Devolpment Solutions Network. (9. 9 2013). World Happiness Report 2013. Hentet fra

http://unsdsn.org/: http://unsdsn.org/resources/publications/world-happiness-report-2013/

”Løndumping set fra skurvognen”, Information d.7.3.2014

”Social dumping udfordrer fagbevægelsen”, Ugebrevet A4 d.5.10.2009

”Stop hykleri om social dumping”, Berlingske Tidende d.25.8.2013