Et eksempel fra HF 2. år
SSO: Nordkorea
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?
- 4 min
Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?
- 4 min
Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?
- 3 min
Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?
Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i samfundsfag
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Samfundsfag C, 20 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.
Læs, hvilke metoder samfundsfag giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Samfundsfag i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
2011
HF 2. år
HF 2. år
Det nordkoreanske regime
Side 2
1
Abstract
This study examines the North Korean intentions of using nuclear weapons in a future war.
North Korea is known as the world’s most isolated country. There is not much information about what is going on inside the borderlines of North Korea, and this worries politicians and people all over the world. The question if the North Korean government is prepared to use their nuclear weapons or to sell those to terrorist organizations is asked over and again. To find out, it is necessary to know the construction of the North Korean government. This paper contains a review of C.J. Friedrich and Z.K. Brzezinski’s theory about the totalitarian autocracy and dictatorship. The review is used to make an analysis of the North Korean government in order to find out whether it can be categorized as a totalitarian dictatorship or if it can’t. The special and almost religious view on the North Korean leaders, punishments in concentration camps, and the communist idea of independence and unanimity are some of the areas examined. The conclusion contains an evaluation of the North Korean governmental aspects, which decide if they are a threat against world peace.
Side 3
2
Indholdsfortegnelse
Indledning S. 3
Hvad er et totalitært autokrati og diktatur? S. 3
Den totalitære ideologi S.5
Diktatoren og partiet S.5
Det hemmelige politi S.5
Massemedierne S.6
Militæret S.6
Økonomien S.6
Kan Nordkorea betegnes som en totalitær stat? S. 7
Kim Il Sung og Kim Jong Il S. 7
Juche S. 8
Det Koreanske Arbejderparti S. 9
Kontrol og arbejdslejr S. 9
Censur på massemedier S. 11
Det nordkoreanske militær S. 12
Planøkonomi og hungersnød S. 12
Atomvåben S. 14
Atomvåben, fredstruende eller en fredsbevarende? S. 14
De nordkoreanske atomvåben S. 15
Er Nordkorea en trussel imod verdensfreden? S. 17
Kilder S. 18
Side 4
3
Indledning
Nordkorea er kendt som verdens mest lukkede land og det med rette. Det er ikke meget man konkret ved om landet, og de fleste informationer er offentliggjort af afhoppere fra Nordkorea, eller journalister, der har været i landet under dække som turister. Landet er, som følge af våbenstilstandsaftalen efter Korea-krigen, afgrænset fra Sydkorea ved den 38. breddegrad.
Grænsen kaldes den demilitariserede zone og er alt andet end demilitariseret. Det er et 4km bredt grænseland, der på hver sin side er udstyret med militante styrker. På den ene side står en hær af nordkoreanske soldater, på den anden står FN tropper, sydkoreanske og amerikanske soldater kun adskilt af en hvid linje. Der er et massivt had mellem parterne, der hver især forsøger at gå hinanden så meget som muligt på nerverne. [1]
Nordkoreanerne har tidligere truet med atomvåben, og har udtalt at den koreanske halvø er verdens farligste sted. Dette har vakt stor bekymring rundt omkring i verden. I den følgende opgave vil de aspekter i det nordkoreanske regime, der kan føres ind under begrebet totalitarisme blive belyst. Først følger en redegørelse af C.J.
Friedrich og Z.K. Brzezinskis teori om det totalitære autokrati og diktatur. Denne redegørelse vil blive brugt til at analysere det nordkoreanske regime, hvorved der tages stilling til, om det nordkoreanske regime kan anses for at være totalitært. Analysen vil føre frem imod en sammenfattende vurdering af, hvorvidt det nordkoreanske atomprogram udgør en international sikkerhedsrisiko nu og i fremtiden.
Hvad er et totalitært autokrati og diktatur?
Et diktatur kan have mange ansigter, men alligevel er der ifølge de amerikanske statsvidenskabs-mænd C.J. Friedrich og Z.K. Brzezinski nogle fælles karaktertræk, der gør sig gældende for alle totalitære autokratier og diktaturer. I 1956 offentliggjorde de deres teori; det totalitære diktatur og autokrati, der giver en detaljeret gennemgang af de aspekter, der sætter rammerne for et totalitært regime.
Totalitære regimer er autokratier. Når de bliver kaldt tyrannier, despotier eller absolutismer er det blot fordi man med disse betegnelser tager afstand til styreformen, da disse ord er stærkt negativt ladede. Når regimet kalder sig selv populære demokratier, er det derfor ikke fordi de stræber imod at blive demokratier, men derimod for at indikere, at deres styreform tjener en god sag. Et totalitært diktatur er i bund og grund en tilpasning af autokratiet, så det passer ind i det
1
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 29-30
Side 5
4
20. århundredes industrielle samfund. [2] De 6 gennemgående træk som C.J. Friedrich og Z.K.
Brzezinski mente var fælles for alle totalitære regimer lyder således:
1) Et totalitært regime har en detaljeret ideologi, bestående af et officielt legeme af læresætninger. Disse læresætninger dækker alle aspekter af et menneskes eksistens, og alle der lever i det pågældende samfund er tvunget til at overholde dem, i det mindste passivt. Denne ideologi er karakteristisk, ved sin fokus på at få mennesket og dets oprindelse til at fremstå perfekt i forhold til grundlæggerens idé. Dette baserer på en radikal afvisning af det eksisterende samfund, med det formål at erobre samfundet med den nye ideologi.
2) Regimet er opbygget af et enkelt stort parti, typisk med en diktator i spidsen, med en relativt lille procentdel af befolkningen under sig. (Op til 10 %) Disse er ubetinget tilhængere af ideologien, og klare til at assistere ved promovering af partiet, for at få den generelle accept. Sådan et parti er hierarkisk opdelt, oligarkisk organiseret, og er typisk enten den aktuelle regering overlegen, eller sammenflettet med dennes intellektuelle bureaukrati.
3) Psykisk eller fysisk terror, gennemføres af et hemmeligt politi, der støtter og overvåger partiet for dets ledere. Det er karakteristisk, at det ikke kun er rettet imod åbenlyse ”fjender” af regimet, men også mere eller mindre vilkårligt udvalgte klasser af befolkningen. Terroren driver systematisk rovdrift på moderne videnskab, uanset om den er ført af partiet direkte eller af det hemmelige politi. Især videnskabelig psykologi bliver anvendt.
4) Regimet har et teknisk betinget, eller fuldt monopol på massemedierne, og kan dermed opnå en total ensretning af disse, da alt kontrolleres af partiet og regeringen.
5) Regimet har et teknologisk betinget monopol på alle våben ved væbnet kamp.
6) Økonomien er kontrolleret og dirigeret centralistisk. Hertil hører en bureaukratisk koordination af tidligere selvstændige og samarbejdende instanser. Typisk inkluderer dette de fleste forbindelser og gruppe aktiviteter. [3]
2
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 15
3
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 22
Side 6
5
I de følgende afsnit kommer en mere konkret beskrivelse af C.J. Friedrich og Z.K. Brzezinskis kendetegn for et totalitaristisk regime. Disse har til formål at give en mere dybdegående indsigt i hvad der menes med de 6 overordnede punkter.
Den totalitære ideologi
Ideologien er et vigtigt våben for den udøvende diktator, hvis den bliver fulgt af passionerede mennesker, der tror på den. Det er ideologien der tilpasser diktatorens adfærd og herunder også dens tilhængeres. Ideologien er derfor det organ, der holder folk sammen om troen på styret. Det er et sæt praktiske ideer om, hvordan man kan ændre og reformere et samfund, baseret på mere eller mindre relevant kritik af det eksisterende samfund. [4]
Diktatoren og partiet
Diktatoren i det totalitære regime er typisk kendetegnet ved sin absolutte magt. Opbyggelsen af en kultlignende tilstand omkring diktatorens person, fører til persondyrkelse hos befolkningen, hvilket styrker diktatorens magt. Der er også hos flere diktatorer set en tendens til hyklerisk at proklamere kollektiv ledelse og et stærkt demokrati, samtidig med at man indskrænker befolk-ningen efter sine egne præmisser. [5]
Det er ofte forekommende i et totalitært regime, at man kalder diktatorens følge for et parti. Dette fører tilbage til det, i manges ører, positivt ladede ord demokrati. De totalitære ledere har blot taget opbygningen af et demokrati til sig, men den indre dynamik er meget forskellig herfra. De rekrutterer ikke frit deres medlemmer som demokratiske ledelser gør, men har nærmest en form for test-system, som kan sammenlignes med den måde vi kender fra tildeling af ordner. Den ansøgende skal altså gøre sig fortjent til at indtræde i partiet.
Partiets politik er autokratisk styret, med en hierarkisk opdelt ledelse [6]
Det hemmelige politi
Det hemmelige politi er ligeledes en vigtig del af det totalitære regime, da de foretager overvågninger af potentielle ”fjender”. Det kan være folk som regimet har stemplet som:
Politiske forrædere, spioner eller sabotører, som konstant bliver forfulgt af det hemmelige politi,
4
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 85-89
5
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 31-32
6
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 45
Side 7
6 der har en loyal troskab til regimet. Troen på at et problem kan fjernes ved at man tager personen, der er roden til problemet, ud af samfundet og forsøger enten at omvende, straffe eller likvidere vedkommende, har hersket i flere totalitære regimer. [7]
Massemedierne
Monopolet på massemedierne er et af de mest påfaldende karakteristika for et totalitært regime, og det er en af de ting der adskiller de moderne totalitærstater fra de ældre. Muligheden for at bruge medierne, til at nå ud til den brede befolkning er afgørende for muligheden for at manipulere selvsamme, og dermed få den ønskede opbakning. [8]
Militæret
Det er ofte i totalitære stater set, at regimet har et stærkt militær til rådighed, der udgør en stor del af regimets magt. Mange diktatorer har baseret deres magt på militæret, og mange har været uddannede i hæren. Det ultimative mål for et totalitært regime er at gøre militæret til en integreret gren af partiet. Militæret vil herunder blive en slags totalitær militant enhed, der støtter udenrigspolitiske anliggender, lige såvel som det hemmelige politi støtter de indenrigspolitiske
9 anliggender.
Økonomien
Økonomien i et totalitært regime er kendetegnet ved at være ekstremt bureaukratiseret. Den er centralistisk styret og kontrolleret, og det er regimet der bestemmer hvad pengene skal bruges til, herunder hvad der skal investeres i. Alle planer skal godkendes af diktatoren eller partiet. [10] Landbrug udgør et stort problem for totalitære regimer, da det er vanskeligt at kontrollere, men på samme tid er det et livsnødvendigt erhverv, da alle mennesker jo skal have noget at spise. Af
7
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 172-175
8
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 129-130
9
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 343-344
10
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 219-220
Side 8
7 samme årsag vil en fastholdelse af kontrollen føre til vedvarende hungersnød, eller et
sammenbrud af regimet.^{11}Kan Nordkorea betegnes som en totalitær stat?
Kim Il Sung og Kim Jong Il
I det nordkoreanske regime blev oprettelsen af Den Demokratiske Folkerepublik Korea starten på en stærk, nærmest fanatisk personkult omkring den første leder Kim Il Sung. Kim Il Sung har ledet Nordkorea fra 1948 til sin død i 1994, og er op gennem 50’erne og 60’erne blevet fremstillet som et stort forbillede for folket. Man kalder ham den store leder eller menneskehedens sol og man stopper næppe op et sted i Nordkorea, hvor der ikke hænger et billede af ham. Efter Kim Il Sungs død startede man en ny tidsregning i Nordkorea, der starter i året 1912, som er året hvor lederen blev født. I dag hører det til den daglige påklædning at bære et Kim Il Sung emblem på venstre bryst, tæt ved hjertet, på nær hvis man udfører beskidt arbejde. [12] Personkulten omkring lederen kan nærmest betegnes som værende religiøs. Det er påkrævet at have et billede af både Kim Il Sung og hans efterfølger Kim Jong Il hængende på væggen i ethvert hjem, og juleaftensdag i 1949 rejste man en statue af lederen, på en lille høj i hovedstaden Pyongyang. Denne statue er alle nordkoreanere, samt besøgende påkrævet at tilbede, når de kommer forbi den. Siden er der kommet mange flere til. [13]
Kim Il Sung er efter sin død er blevet udnævnt til at være landets evige præsident, og derfor er det højeste embede i det
14 nordkoreanske regime nu lederen af Den Nationale Forsvarskommission.
Inden Kim Il Sungs død havde man allerede forberedt sig på, at føre hans søn Kim Jong Il ind i det nærmest guddommelige verdensbillede. Ifølge myten blev Kim Jong Il født i en bjælkehytte på bjerget Paekdu, der er Nordkoreas højeste. Der viste sig en regnbue over bjælkehytten ved fødslen, og herefter var en ny stjerne sat på himlen. En svale fløj samtidig rundt og forkyndte, at
der var kommet en ny general til verden.^{15} I virkeligheden blev Kim Jong Il dog født i enmilitærlejr i det gamle Sovjetunionen.
Den ophøjede fremstilling af lederne gør at folket føler sig følelsesmæssigt knyttede til dem. Det er ikke sjældent man ser en nordkoreansk tv-vært græde uhæmmet for rullende kameraer. Dette
11
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K. Brzezinski. Harvard
University Press, Cambridge, Massachusetts (1965) S. 274
12
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 144-145
13
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 17-19
14
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 152
15
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 55
Side 9
8 er resultatet af delvist hjernevask og religiøs følelse, som man også kan se hos etablerede religioner.
I C.J. Friedrich og Z.K. Brzezinskis teori er diktatoren og partiet slået sammen. Beslutningen om at skille de to ting ad skyldes den nærmest religiøse måde Kim Il Sung og Kim Jong Il bliver opfattet på. Dette er et fænomen der fortjener sit eget afsnit. De to ledere har i høj grad adopteret de generelle kendetegn for en totalitær leder. Både den absolutte magt og personkulten står stærkt i det nordkoreanske regime. Dog har lederne i Nordkorea givet denne personkult en ny og højere mening. Det er ikke endnu nødvendigt at proklamere kollektiv ledelse i regimet, da magten retfærdiggøres af ledernes såkaldte guddommelige egenskaber.
Juche
Den nordkoreanske ideologi hedder Juche, hvilket kan oversættes til selvtillid. Efter Korea krigen sluttede i 1953, stod hele Korea i ruiner. Sydkorea valgte at tage imod nødhjælp fra FN og USA, men Kim Il Sung mente at nordkoreanerne sagtens kunne genopbygge deres land selv. I
1955 blev begrebet Juche introduceret for nordkoreanerne. Begrebet går ud på at mobilisere folket, og dermed øge arbejdsomheden og produktionen, så landet kan klare sig uden for meget afhængighed udefra. Juche er en udviklingsfilosofi, som kan betegnes som en blanding af marxismen og konfucianismen. Kim Il Sung tog altså lidt fra ideologierne i sine to kom-munistiske nabolande, der også var blevet Nordkoreas eneste kontakter. Juche ligger vægt på nationalismen, og i forbindelse med lanceringen af ideologien blev al kulturel påvirkning, igen-
16 nem massemedierne udefra, afskåret. I Pyongyang blev Juche-tårnet rejst i 1982, for at ære den
helt unikke ideologi. Der marcheres af sted i strækmarch ved store begivenheder, alt imens der råbes: Juche Mansae der betyder: Længe leve Juche. Juche tårnet er udstyret med en rød flamme
17 i toppen, der lyser om natten, så tårnet altid kan ses.
Det er ikke let at overse den stærke tro det nordkoreanske folk har på ideologien. Det karakteristiske kendetegn ved troen på ideologien i et totalitært regime, må siges at komme til udtryk her. Der kan ikke være tvivl om at Kim Jong Il og Kim Il Sung i den grad har sørget for, at deres folk lever efter, og tror på ideen.
16
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 143
17
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 17
Side 10
9
Det Koreanske Arbejderparti
Den Demokratiske Folkerepublik Korea, som regimet kalder sig, er ikke et demokratisk styre, som navnet indikerer. Det demokratiske er udelukkende et udtryk for den sociale udligning som var regimets mål fra 1953. Der eksisterer små ubetydelige partier i Nordkorea, men den reelle magt ligger hos Det Koreanske Arbejderparti, som blev grundlagt i 1945. Der findes ingen opposition til regimet og man har fra 1949 – 1994 entydigt bakket op om Kim Il Sungs ledelse. [18] Strukturen i regeringen er klassisk leninistisk. De lokale bliver anført af en stor centralkomité, der er hierarkisk placeret under politbureauet. Over politbureauet sidder den nuværende leder Kim Jong Il, der er søn og efterfølger af Kim Il Sung. Han besidder den højeste post i partiet, nemlig lederen af Den Nationale Forsvarskommission. Partiet har ca. 4 millioner medlemmer, hvilket svarer til næsten hver femte nordkoreaner, og det er et stort privilegium at være medlem af partiet. I Arbejderpartiet sidder der ca. 30.000 fuldtidsfunktionærer.
Normalt er et leninistisk system opbygget sådan, at partiet har kommandoen over hæren. I Nordkorea er det dog anderledes. Her blev forfatningen lavet om i 1998, således at det er Den
Nationale Forsvarskommission der har kommandoen.^{19} De totalitære kendetegn er den hierark-iske opdeling og autokratiske styring af regeringen. Opdelingen og navngivningen af partiet, der indikerer demokrati, fortæller igen at her er nogle aspekter, der klart kan føres ind under totalitarisme. Det er Kim Jong Il der er den absolutte leder, og som har den afgørende magt.
Kontrol og arbejdslejr
Nordkorea er et kontrolsamfund, hvor der er dødsstraf for en række forbrydelser imod revolutionen. Kim Il Sung fastslog under sin regeringstid et dekret, der gik ud på at forbrydelser skal straffes i tre generationer for at udrydde oprørets sæd. [20]
Dette har medført, at op imod
200.000 nordkoreanere er indespærret i Nordkoreas arbejdslejre. Mange børn er herunder blevet sigtet for deres forældres, eller bedsteforældres, politiske straffehandlinger. Der er kun én af lejrene der efterlader fangerne et spinkelt håb, om en dag at blive løsladt, nemlig lejr nr. 15:
Yodok. Det er kun lykkedes meget få fanger at flygte fra lejrene. En af dem er en kvinde ved udmattelse. ”Lykken er at fange en af de rotter, der kravler op af toilethullerne og æde den rå.
Men det skal foregå i skjul. En fange kan blive skudt på stedet for at sætte en rotte til livs (…)”
18
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 143-144
19
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 47-49
20
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 149
Side 11
10 fortæller hun i et interview. [21]
Indsættelse i arbejdslejr sker uden juridisk proces, og Nordkorea er det eneste land i verden, hvor man systematisk afstraffer familier i 3 generationer for en politisk forbrydelse. Man mener i øvrigt at Nordkorea, ud over arbejdslejrene, har 12 fængsler, der
22 udelukkende er beregnet til politiske fanger.
Heller ikke medlemmerne af regeringen er fredede i det nordkoreanske regime. Man mener, at hen mod 17 af de 22 medlemmer af den første koreanske regering er blevet henrettet for politiske forbrydelser, som blandt andet tæller spionage som hemmelig amerikansk agent og forsøg på at styrte regimet.
Hvis man ser på den nordkoreanske straffelov, så er der 47 forbrydelser, der straffes med døden.
Disse kan klassificeres inden for følgende kategorier:
- ”Forbrydelser mod statens suverænitet
- Forbrydelser mod statsforvaltningen og statens ejendom
- Forbrydelser mod mennesker
- Forbrydelser mod borgernes ejendom
- Militære forbrydelser.”^{23}Det er ikke ualmindeligt at høre ordene: Tænk, tal og handl som Kim Il Sung og Kim Jong Il…
Det er nemlig disse ord der udgør den vigtigste retningslinje i det nordkoreanske samfund.
Partiet overvåger borgerne i henhold til det de kalder: Partiets ti principper til gennemførelse af enheden. Det er ikke den nordkoreanske forfatning der bestemmer reglerne i Nordkorea, men derimod disse ti principper, der blandt andet lyder: § 3: Vi vil uforbeholdent gennemtvinge vores leders autoritet.
Politbureauet er delt op i forskellige afdelinger, der hver har deres område at varetage. Det er eksempelvis: udlændingeområdet, beskyttelse af grænserne, arbejdslejren osv. Alle medlemmer af politbureauet bydes én gang om ugen til en indoktrineringslektion, samt en kritik og selvkritikseance. Ved sidstnævnte er formålet, at man selv skal indrømme mindst én politisk forseelse, og derefter anklage mindst to andre man omgås. Denne foranstaltning kaldes livsstatus. Medlemmernes telefoner, lyd og videobånd bliver ligeledes kontrolleret. Her bliver
21
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 150
22
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 13
23
Coutois, Stéphanie, Werth, Nicholas, Panné, Jean-Louis, Paczkowski, Andrzej, Batosek, Karel, Margolin, Jean- Louis: Kommunismens sorte bog, Høst og Søn (2003) S. 622-624
Side 12
11 kontrollen udarbejdet under dække af, at der forefindes f. eks sivende gas, eller at noget skal repareres. [24] Den ekstreme afstraffelse af 3 generationer i arbejdslejrene er et træk, der fuld-stændig overgår totalitarismeteoriens kendetegn. Denne fremgangsmåde må siges at være unik, til trods for at selve overvågningen og ideen med det hemmelige politi er typisk.
Censur på massemedier
Som tidligere nævnt, lukkede man i Nordkorea for al kultur og mediepåvirkning udefra i
1955, det er derfor kun muligt at se nordkoreansk stats TV, som ikke nødvendigvis afspejler den
virkelige verden. Den 27/7 2003 fejrede nordkoreanerne den såkaldte sejr i Korea-krigen. Det
skulle altså på den dag være 50 år siden at Nordkorea vandt krigen, der dog i realiteten ikke blev vundet af nogen, da der blev indgået en våbenstilstandsaftale. For det nordkoreanske regime er der dog god grund til at holde en national festdag på denne dag, for indbyggerne i Nordkorea tror
25 på den drejning historien har fået.
Censuren i medierne gør, at nordkoreanerne siden 1950’erne ikke har fået nogen viden om, hvad der foregår ude i verden. I al fald ikke nogen reel viden. Det er et krav at journalister er medlem af Det Koreanske Arbejderparti, og som tidligere nævnt så straffes al kritik af den officielle politik med arbejdslejr, døden eller begge dele. Det straffes ligeledes hårdt at lytte til udenlandske radioudsendelser. Det er dog, på det seneste, lykkedes Sydkorea at sende sportsnyheder til Nordkorea til trods for censuren. [26] Gruppen Nordkoreas Intellektuelle Solidaritet siger at omkring 1200 mennesker er fængslet i byen Kaechon for at have set hemmeligt sydkoreansk tv.
Også anden udenlandsk popkultur er forbudt i Nordkorea. Der dog alligevel smuglet en strøm af piratfilm og musik ind i landet fra Kina, hvilket har medført en efterspørgsel på Sydkoreansk popkultur. Fængslerne er ved at flyde over med fanger, der har overtrådt reglerne om at besidde
27 popkultur eller at have set udenlandsk tv.
Det nordkoreanske regime har set en unik mulighed for at slippe for oprør revolution, ved at isolere befolkningen fra omverdenen. Hvad man ikke ved har man som bekendt ikke ondt af. Endnu et typisk totalitært træk.
24
Coutois, Stéphanie, Werth, Nicholas, Panné, Jean-Louis, Paczkowski, Andrzej, Batosek, Karel, Margolin, Jean- Louis: Kommunismens sorte bog, Høst og Søn (2003) S. 631
25
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 30
26
Bengtsson, Arne: Nordkorea. Lande i lommeformat, Det udenrigspolitiske Selskab (2007)
27
Ritzau: Vestlig kultur er lig fængsel i Nordkorea () http://jp.dk/udland/asien/article2267961.ece
Side 13
12
Det nordkoreanske militær
Kim Il Sung startede sin militær karriere i Manchuriet, hvor hans familie var flyttet til under Japans kolonisering af Korea. Han blev inspireret af kommunismen, og tilsluttede sig de koreanske guerillaer, der var organiserede som en hær under det kinesiske kommunistparti. I
1940 flygtede han fra de japanske styrker ind i Sovjetunionen, sammen med de kinesiske og koreanske guerillaer. Her opførte, og ledede, han sammen med sine medsammensvorne en lille militær base på ca. 100 mand. Det var også her han giftede sig, og fik sin første søn: Kim Jong Il.
I 1945 besatte den sovjet-russiske hær den nordlige del af Korea, og Kim Il Sung blev af
28 russerne installeret i Pyongyang, som Nordkoreas nye præsident.
Der er ca. 1,4 mio. soldater i den nordkoreanske hær, og i reserven er der ca. 7,45 mio. mand. Hæren er et af de vigtigste midler til at holde regimet sammen. Da det Nordkoreanske regime ikke vil have at fremmede blander sig i statens anliggender, må de holde dem væk med en stærkt militær. Hæren har derfor
29 forrang til fødevarer. Det er også hæren der holder vagt i den demilitariserede zone, og hver
gang der afholdes nationale festdage, ses store firkantede kolonner af soldater i strækmarch.
Militæret i Nordkorea er endnu en ting, der tyder i retning af at Nordkorea kan betegnes som et totalitært regime. Hærens størrelse og den måde magten er baseret på militæret er typisk kendetegnende. Dog er det atypisk at militæret står over partiet, og ikke blot er en gren af det.
Planøkonomi og hungersnød
Ved grundlæggelsen af Den Demokratiske Folkerepublik Korea kopierede Kim Il Sung og Det Koreanske Arbejderparti den russiske planøkonomi. Produktionsvirksomheder, transport og kommunikationsvirksomheder, samt alle banker blev statsejede, og udenrigshandelen kom under statskontrol. Staten styrer altså hele den økonomiske aktivitet i landet. Der er meget fokus på industrien og mange ressourcer fra landbruget blev i sin tid overført hertil. I dag er landbruget kollektiviseret, hvilket vil sige at de individuelle landbrug er blevet samlet i store produktions-enheder, med landbrugskommitéer der styrer landbruget i distriktet. Bønderne er derfor
2 stavnsbundet til at bo i landbrugskollektiverne, hvor de har en lille jordlod hver på 97 m , som de
må dyrke til eget forbrug. Der kun meget få tiltag der gør at en bonde kan have et marked og skabe sin egen indtægt. [30] Der har siden 1990 hersket sulteproblemer i Nordkorea på grund af dårlig landbrugsproduktion, og da det nordkoreanske regime ønsker uafhængighed, nåede
28
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 50
29
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 11-12
30
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 146-147
Side 14
13 problemerne at få et massivt omfang, før der blev gjort noget konkret ved det. Nordkoreas vigtigste samhandelspartner var Sovjetunionen, og da denne brød sammen, mistede Nordkorea sin handel af billigt korn, som de havde været meget afhængige af. Efter Sovjetunionens sammenbrud har det nordkoreanske regime følt sig presset ud i mere eller mindre desperate tiltag, for at få økonomien til at holde nogenlunde sammen. Der er blandt andet leveret missiler og andre våben til mellemøsten, billig arbejdskraft er blevet solgt til Sibirien, og forfalskning af penge og narkosmugling har også været på dagsordenen. Regimets ideologi om planøkonomi og uafhængighed har forhindret regimet i at ændre strategi, som man f. eks. har set det i Kina, der
31 styrter frem økonomisk.
I starten af 90’erne skjulte Kim Jong Il problemerne for sin efterhånden gamle far. Han befalede i stedet en reduktion af fødevare-rationerne. I landbrugskollektiverne fik man den del af landbrugsproduktionen, som man selv skulle leve af. Resten blev solgt som rationer til byområderne. Kim Jong Il forsøgte i hemmelighed at sende en fødevare appel til WFP, men da faderen Kim Il Sung fandt ud af det, blev undersøgelsesholdene fra WFP sendt ud af landet, og nordkoreanske embedsmænd forsikrede om, at der var et sandt overskud i landbrugs-produktionen. Få år senere, efter sin fars død, sendte Kim Jong Il en appel om fødevarehjælp ud internationalt. Siden 2002 har det været tilladt at have små private markeder, man ved dog ikke hvordan disse markeder fungerer, eller hvad der bliver solgt, da WFP ikke har haft mulighed for at komme i nærheden af dem. [32]
Eksistensen af markederne er bekræftet via Google Earth, hvor man ifølge CNN har observeret, at der opstår flere og flere små virksomheder og markeder rundt omkring i byerne. Tidligere måtte markederne kun være åbne 3 dage om måneden, men det bliver tilsyneladende ikke overholdt. Årsagen til dette kan muligvis være, at nordkoreanske
33 politikere selv er involveret i handlen, og tjener gode penge på det.
På grund af frygten for
Nordkoreas kernevåbenprogram er fødevarebistanden faldet i Nordkorea, og dette kan også bidrage til at regimet føler sig nødsaget til at åbne mere for markederne. Nordkoreas udlandsgæld lå på ca. 12 mio. dollar i 1997, og der er ikke betalt på den siden. Der er krise i industrien på grund af energimangel, og der importeres meget kul fra Kina. Kina står også for forsyningen af olie til Nordkorea igennem olierørledninger, og ca. 35 % af Nordkoreas udenrigs-handel kommer nu fra Kina. [34]
Den centralistiske styring, faktummet at alle investeringer skal gå
31
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S. 149
32
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 60-63
33
Attrup, Lars: Google Earth afslører Nordkorea () http://epn.dk/international/article1755377.ece
34
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 71
Side 15
14 igennem regimet, samt den mislykkede kontrol af landbruget, der har ført til hungersnød, fører altså igen tilbage til C.J. Friedrich og Z.K. Brzezinskis teori om det totalitære diktatur.
Atomvåben
C.J. Friedrich og Z.K. Brzezinskis teori om det totalitære autokrati og diktatur giver ikke noget svar på, i hvilket omfang atomvåben spiller en rolle for det totalitære regime. Ikke desto mindre spiller de en stor rolle i det nordkoreanske regime, der siden 1980’erne arbejdet på at udvikle atomvåben. I 1985 gik Nordkorea ind i en aftale om ikke-spredning af atomvåben, da Sovjetunionen til gengæld lovede at levere 4 letvandsreaktorer, der skulle bruges til kernekraft.
Ikke-sprednings-aftalen (NPT) går ud på, at man igennem FN har en fælles aftale om, ikke at sprede teknologien til andre. Herunder gælder også, at de lande der ikke har atomvåben, heller ikke forsøger at skaffe dem. Det bliver kontrolleret om aftalen bliver overholdt af Det Internationale Atomenergi Agentur. (IAEA)
I 1988 blev det kendt via satellitbilleder, at nordkoreanerne alligevel var gået i gang med at bygge et stort reaktor-anlæg ved byen Yongbyon. Det er dog aldrig lykkedes nogen, hverken kinesiske eller sovjetiske eksperter at komme i nærheden af Yongbyon. I 2003 forlod Nordkorea
NPT i protest, da USA brugte aftalen til at lægge pres på regimet.^{35} Efter regimet besluttede sigfor at forlade NPT, har de erklæret sig atommagt. Det officielle nordkoreanske nyhedsbureau fortæller at de har mange tusinde centrifuger i gang med at berige uran, dog kun med fredelige
36 hensigter forsikrer de. I det følgende kommer en vurdering af, i hvilken udstrækning de
nordkoreanske atomvåben udgør en international sikkerhedsrisiko nu eller i fremtiden.
Atomvåben, fredstruende eller en fredsbevarende?
Der er forskellige bud på om et lands besiddelse af atom-våben styrker freden, eller øger usikkerheden for krig. Dem der er fortalere for atomvåben som fredsbevarende middel, taler om at der siden Hiroshima-bomben i 1945 ikke har været krige mellem verdens stormagter. De mener at frygten for en atomkrig bærer æren for dette. Selvom kernevåbenmagter har været involverede i mindre krige, så har de været begrænsede, da kernevåbnene ikke er blevet anvendt.
Nobel ønskede i sin tid at opfinde et frygteligt masseødelæggelsesvåben, der ville gøre mennesket bange for at føre krig, og fortalere for atommagter fastslår, at dette med
35
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 35-36
36
Ritzau: Nordkorea har fuld gang i atomproduktionen ()
http://politiken.dk/udland/ECE1129183/nordkorea-har-fuld-gang-i-atomproduktionen/
Side 16
15 atomvåbnenes indtræden er sket. [37] Ph.d. stipendiat Peter Toft er ligeledes én af dem der mener, at atomvåben maner til besindighed. Han forklarer dette med at de fleste ledere, ikke mindst
38 diktatorer kan lide at regere, men en kernevåbenkrig vil betyde både enden på styret og staten.
En anden, og sandsynligvis større, gruppe mener dog at atomvåben udgør en sikkerhedsrisiko.
Fortalere for denne gruppe mener, at atomvåben er en trussel for menneskeheden, især hvis de havner i hænderne på de forkerte. Et anset amerikansk tidsskrift har endda offentliggjort det de kalder dommedagsuret, der bliver stillet frem og tilbage, alt efter hvor tæt de mener verden er på en atomkrig. Da Nordkorea erklærede sig som atommagt stillede de uret til 5 minutter i
dommedag. Disse mennesker må altså siges at være meget skeptiske over for atomvåben.^{39}De Nordkoreanske atomvåben
Også FN mener at kernevåben udgør en sikkerhedstrussel. De opfordrer for tiden til at man fører skærpede sanktioner mod Nordkorea, efter at den amerikanske videnskabsmand Siegfried Hecker berettede om et hemmeligt atomanlæg, med hundredvis af centrifuger, i Yongbyon. FN mener at Nordkorea udgør en sikkerhedsrisiko, efter regeringen smed FN’s atominspektører ud af Yongbyon, da de havde trukket sig fra ikke-sprednings-aftalen. [40]
De seneste stridigheder imellem Sydkorea og Nordkorea vækker også en del bekymring hos mange, især USA. I december måned 2010 skød Nordkorea missiler af sted mod Sydkorea. Dette kom efter at Sydkorea havde haft militær øvelse på øen Yeonpyeong, hvilket provokerede den nordkoreanske regering til at sende et missil mod øen. Efter missilangrebet offentliggjorde Nordkorea, at en atomkrig mellem nord og syd var forestående, det var bare et spørgsmål om tid.
Herudover gjorde man klart at det ikke kun ville komme til at begrænse sig til Sydkorea, når denne forestående atomkrig brød ud, og at USA burde trække sine tropper i Sydkorea tilbage. [41] Troværdigheden af denne forestående krig faldt dog til jorden, da Nordkorea allerede i januar
2011 foreslog at forbedre forholdet til Sydkorea igennem samtaler. Den hårde magt blev skubbet til side, og det blev foreslået at genåbne en fælles koreansk agentur, der skulle øge samarbejdet imellem de to lande. Samtidig forsikrede den nordkoreanske komité, at der ingen betingelser var forbundet med forslaget om fornyet dialog mellem landene. Der var altså ingen grund til at drage
37
Heurlin, Bertel: Krig og fred i det 21. århundrede, Samfundslitteratur (2009) S. 242
38
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005) S.161
39
Heurlin, Bertel: Krig og fred i det 21. århundrede, Samfundslitteratur (2009) S. 244
40
Ritzau: FN: Nordkorea har et hemmeligt atomanlæg () http://jp.dk/udland/asien/article2324407.ece
41
Ritzau: Nordkorea: Krig med Sydkorea uundgåelig () http://jp.dk/udland/asien/article2280958.ece
Side 17
16 tvivl om deres virkelige intentioner. [42]
Sidst i november 2010 kom det også frem at Kina, der ellers har været én af Nordkoreas eneste støttepartnere, er ved at være godt træt af Nordkorea.
Ifølge Wikileaks kalder Kina Nordkorea for et forkælet barn. Kina er mest interesseret i et forenet Korea, og mener at Nordkorea udgør en trussel for verdensfreden. Nordkorea udførte i
2009 en række atomprøvesprængninger, der ifølge de lækkede dokumenter kun havde til formål at fange USA’s opmærksomhed. Kina frygter at der vil opstå en magtkamp når Kim Jong Il dør, og derfor ser landet positivt på en genforening mellem Syd og Nordkorea. Den sydkoreanske viceudenrigsminister siger samtidig at Kina har mistet grebet om Nordkorea, der er kollapset helt økonomisk og fører en, efter hans mening, selvdestruktiv politik. [43]
En anden ting der gør at Kina ikke er interesseret i at Nordkorea bliver involveret i krig, er de mange flygtninge der vil strømme ind i deres land. Kina forsøgte også at udføre sanktioner mod Nordkorea i år 2003, ved at lukkede for en olierørledning, der førte ind i Nordkorea. I 3 dage var der lukket for olien, for at markere hvor alvorligt de ser på landets atomvåbenprogram. USA der kalder Nordkorea en del af ondskabens akse, ser så alvorligt på de nordkoreanske trusler om atomkrig, at de forbeholder sig ret til at bruge sine atomvåben, hvis Nordkorea indleder en krig eller starter aggressioner blot med konventionelle våben. [44] Det er ligeledes noget ambivalent for nordkoreanerne at forholde sig til de amerikanske soldater i den demilitariserede zone. Regeringen vil på sin side gerne have de amerikanske styrker væk fra zonen. Problemet er bare, at hvis de amerikanske soldater forsvinder derfra, har USA en strategisk fordel, idet de kan bombe Nordkoreas kernevåben-producerende anlæg, uden at udsætte sine egne soldater for fare. [45]
Den nordkoreanske afhopper og tidligere embedsmand for det nordkoreanske regime påstår at Nordkoreas trusler imod USA og Sydkorea er tom snak. Manden hedder Hwang Jang-Yop og var mentor for Kim Jong Il, da han var en del af regimet. Han er manden, der anses for at have udviklet Juche-ideologien, og han står øverst på den nordkoreanske likvideringsliste. Hwang Jang-Yop anbefaler at man angriber Nordkorea ideologisk, og siger at man imod en stat som den nordkoreanske slet ikke behøver at bruge hård magt. Det nordkoreanske folk skal, efter hans
42
Ritzau: Nordkorea foreslår samtaler med Sydkorea () http://www.b.dk/verden/nordkorea-foreslaar-
samtaler-med-sydkorea
43
Holst, Niels: Wikileaks: Kina kalder Nordkorea et forkælet barn ()
http://politiken.dk/udland/ECE1129271/wikileaks-kina-kalder-nordkorea-et-forkaelet-barn/
44
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 71-73
45
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004) S. 76
Side 18
17 opfattelse, se alle de brud på menneskerettighederne, som de bliver udsat for, så vil regimet
styrte sammen af sig selv.^{46}Er Nordkorea en trussel imod verdensfreden?
Det nordkoreanske regime rummer alle kriterierne for at være en totalitær stat. Man kan måske endda sige, at det nordkoreanske regime er en ekstrem variant af en totalitær stat, på grund af de ekstreme lederforhold, og den kontante måde modstandere af regimet bliver behandlet på. Dog viser regimet efterhånden nogle svaghedstegn, der kan føre til en udvikling i en mindre totalitær retning i fremtiden. En totalitær stat med en ideologi, der drejer sig om selvstændighed, har svært ved at overleve i vores globaliserede verden. Fængslerne bugner med politiske fanger, der er interesserede i verden udenfor. Det er lykkedes Sydkorea at smugle popkultur ind i landet, og efterhånden som folket vil blive oplyst om demokrati, menneske-rettigheder og den rige verden udenfor, vil der komme en svækket tro på lederens guddommelige egenskaber. Dette kan medføre oprør, som vi netop har set det i Ægypten, hvor præsident Mubarak var nød til at gå af.
Det er ideologien der binder folket sammen i Nordkorea. Tanken om selvstændighed, og troen på at verden udenfor er langt værre, svækkes i takt med hungersnøden og fattigdommen. Regimet er tvunget til at lave reformer, for at få landets økonomi til at hænge sammen. Det er en nødvendighed at handle med omverdenen, og dette vil medføre en mindre centralistisk styring af økonomien. De små private markeder er et bevis på, at kapitalismen er ved at vinde indpas i Nordkorea. Ikke meget, men det vil med stor sikkerhed komme i fremtiden.
Også kontakten til Kina er en vigtig faktor. Hvis Kina vender Nordkorea ryggen, vil landet stå i en endnu værre situation end i dag. Landet vil ikke længere være forsynet med olie, og energien vil være en større mangelvare end i dag. Spørgsmålet er om Nordkorea overhovedet tør bruge sine atomvåben. Der er i hvert fald ingen tvivl om at Kina ikke er interesseret i, at Nordkorea går i krig. At Nordkorea trak sig fra ikke-sprednings-aftalen, kan skyldes at Kim Jong Il ser truslen om atomkrig som en styrke, for at holde sammen på styret. Nordkorea truede med atomkrig i december 2010 og allerede i januar 2011, mindre end en måned efter, trak de denne trussel tilbage, og forsøgte diplomatisk at skabe en fredelig forbindelse til Sydkorea. Dette kan skyldes at Kim Jong Il ikke har til hensigt at bruge landets atomvåben, men blot at markere sit territorium. Man skal ikke glemme at Nordkorea i realiteten står alene i verden. De tidligere
46
Ritzau: Afhopper: Bekrig Nordkorea ideologisk () http://www.b.dk/verden/afhopper-bekrig-
nordkorea-ideologisk
Side 19
18 allierede; Kina og Sovjetunionen har rettet interessen på kapitalismen, og er ikke interesserede i at støtte Nordkorea i en potentiel krig. Der er dog rejst usikkerhed omkring hvorvidt Nordkorea er så forarmet et land, at de er parate til at sælge deres atomvåben til terrororganisationer, ligesom de har solgt missiler og andre våben. Problemet ved dette ville være at de ikke efterlod USA andet valg, end at erklære krig imod regimet, og igen er det tvivlsomt om Nordkorea er interesseret i en krig. Man må derfor konkludere, at Nordkorea ikke udgør en trussel for verdens-freden, da dette vil medføre en tilintetgørelse af den nordkoreanske stat. Kim Jong Il bruger atomvåbnene som en imaginær trussel imod potentielle fjender, i sin kamp for at holde sammen på sit regime og ikke mindst sin egen eksistens.
Side 20
19
Kilder
Primære kilder
Frederiksen, Peter: Korea i konflikt og forandring, Systime (2005)
Friedrich, Carl J: Totalitarian dictatorship and autocracy / Carl J. Friedrich and Zbigniew K.
Brzezinski, Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts (1965)
Sørensen, Inge Kjær: Nordkorea et diktatur med ryggen mod muren, Alinea (2004)
Sekundære kilder
Attrup, Lars: Google Earth afslører Nordkorea ()
http://epn.dk/international/article1755377.ece
Bengtsson, Arne: Nordkorea. Lande i lommeformat, Det udenrigspolitiske Selskab (2007) Coutois, Stéphanie, Werth, Nicholas, Panné, Jean-Louis, Paczkowski, Andrzej, Batosek, Karel, Margolin, Jean-Louis: Kommunismens sorte bog, Høst og Søn (2003)
Heurlin, Bertel: Krig og fred i det 21. århundrede, Samfundslitteratur (2009)
Ritzau: Afhopper: Bekrig Nordkorea ideologisk ()
http://www.b.dk/verden/afhopper-bekrig-nordkorea-ideologisk
Ritzau: Vestlig kultur er lig fængsel i Nordkorea ()
http://jp.dk/udland/asien/article2267961.ece
Ritzau: Nordkorea har fuld gang i atomproduktionen ()
http://politiken.dk/udland/ECE1129183/nordkorea-har-fuld-gang-i-atomproduktionen/
Holst, Niels: Wikileaks: Kina kalder Nordkorea et forkælet barn ()
http://politiken.dk/udland/ECE1129271/wikileaks-kina-kalder-nordkorea-et-forkaelet-barn/
Ritzau: FN: Nordkorea har et hemmeligt atomanlæg ()
http://jp.dk/udland/asien/article2324407.ece
Ritzau: Nordkorea: Krig med Sydkorea uundgåelig ()
http://jp.dk/udland/asien/article2280958.ece
Ritzau: Nordkorea foreslår samtaler med Sydkorea ()
http://www.b.dk/verden/nordkorea-foreslaar-samtaler-med-sydkorea
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.