SSO om den danske velfærdsstat

Side 1

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 1

Indledning

________________________________________________________________

Ordet ”velfærd” er efterhånden blevet et velkendt og ikke mindst populært ord blandet danske borgere og politikere. Det er blevet et af de sikrekendetegn ved den danske stat og ved Danmark.

Den danske velfærdstats primær formål er at sikre alle borgere, lighed gennem velfærd uanset køn, alder, indkomst osv. det vil sige at alle borgere i Danmark kan komme på sygehuset gratis og eller er berettiget til at modtage overførelsesindkomst hvis de skulle blive arbejdsløse. Den universelle model som vi har i Danmark har også til opgave at fungere som et socialt sikkerhedsnet for de svageste individer i samfundet. Mange danskere tager velfærd som en selvfølge og stiller derfor aldrig spørgsmål ved om velfærdstat forsat kan fungere optimalt i et samfundet der har forandret sig meget, siden den danske velfærdstats oprettelse. Det er faktisk de færreste mennesker i der kan forstille sig et Danmark uden velfærdstaten, for det hænger unægtelig sammen ifølge mange borgere. Men i fremtiden står den danske universelle velfærdstat overfor en række udfordringer der kan gøre det svært for velfærdstaten at leve op til de forventninger som borgerne stiller til staten. I denne opgave vil jeg primært beskæftige mig netop velfærd, med afsæt i den danske universelle model. Jeg vil starte med at redegøre for begrebet velfærd, dette vil inkludere en redegørelse for den danske velfærdstats udvikling og en redegørelse for de 3 mest kendte velfærdsmodeller og se på hvad modellernes primære formål er. Derefter vil jeg analysere de danske partiers holdningerne til velfærdstat. Til sidst vil jeg diskutere hvilke udfordringer velfærdstaten står overfor nu og i fremtiden, da dette vil have stor betydning for det danske samfunds struktur fremover

Jeg har valgt at skrive om dette emne, da jeg mener at det er yderst relevant for det danske samfunds videre udvikling. Jeg er selv opvokset i det danske velfærdsamfund, så derfor vil en forandring også påvirke mit eget liv og dermed det samfund jeg skal lave i de næste mange år.

Derfor synes jeg også det kunne være interessant at belyse hvilke ændringer og udfordringer velfærdstaten står over for i nærmeste fremtid.

Side 2

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 2

Redegørelse

________________________________________________________________________________

Velfærd

Det er meget forskelligt hvad mennesker rundt om i verden forbinder med velfærd, dette afhænger af hvilken samfunds struktur man er opvokset i. Hvis man fra barnsben har været vant til at der har været en lang række ydelser som er gratis, fordi man betaler stat, er forventninger naturligvis anderledes end hvis man aldrig har fået noget foræret og har været nødt til at flytte fra hus og hjem hvis man uheldigvis mistede sit arbejde.

Velfærd findes i alle dele af verden, men det er forskelligt hvad velfærdsmodellernes hovedformål er alt afhængig af hvilken model der er tale om. Der kan også være forskel på, hvordan man definerer velfærd, afhængig af hvilken velfærdsmodel beskæftiger sig med, men det vil jeg komme ind på senere i opgaven. Velfærd handler i store træk om ligestilling og ens rettigheder for alle individer i samfundet, alle skal nemlig have lige ret til samme ydelser. Velfærdsydelser til borgerne forstås ikke kun på de sociale ydelser, men også som gratis uddannelse, sygdomsbehandling, børnepasning mm. Disse ydelser leveres ikke kun af vores stat, men bliver også administreret af regioner og kommuner. Velfærdsstaten har sin oprindelse i Europa. Dette er i forbindelse med industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. Der valgte Tyskland at indføre som det allerførste land, den sociale forsikringsordning som gjaldt arbejderne, så de var sikret faste rammer, og ikke længere var overladt til tidens fattighjælp. Men dette gjorde sig først gældende i Danmark i

1890’erne.

Der var stor usikkerhed i Danmark i 1930’erne med den danske økonomiske krise, det medførte nemlig massearbejdsløshed. Der blev kæmpet hårdt for at bevarer et solidt Danmark, specielt efter

2. Verdenskrig, hvor det var socialdemokraterne og venstre fløjen der stod i spidsen for at staten ikke blot skulle sikre økonomisk tryghed for den enkelte borger, dette vil sige mad, bolig, tøj osv.

Men også for at give dem gratis adgang til sygehusbehandling og endda også gratis uddannelser, hvilket kun kunne være en stor gavn for befolkningen og staten på længere sigt. Som sagt er tanken med velfærdssystem at skabe lige retfærdighed for alle individer, men landende eller staterne som i dag har indført velfærdssystem kan dog også stå overfor et stort problem, for ligegyldigt hvilken velfærdsmodel der benyttes, skal modellen finansieres. Det betyder at nogle vil blive utilfredse og mene at de bliver overset. Mange områder har også været til diskussion i folketinget både i den nuværende regering og de tidligere, hvilket skabte og stadig skaber meget uenighed mellem os borgere og politikerne. Disse områder kunne f.eks. være børnepasning, uddannelse, og ældrepleje,

Side 3

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 3 hvilket jeg kommer nærmere ind på senere. Det materielle og immaterielle velfærd har i dag nogle forskellige opfattelser, velfærdsstat og velfærdssamfund betyder nemlig ikke det samme. Begrebet velfærdssamfund har den betydning, at både immaterielle om materielle behov hører inde under dette punkt, hvorimod velfærdsstat kun hentyder til det immaterielle. Den immaterielle består af værdier som ligestilling, retfærdighed, tillid, frihed og fællesskab. Her påtager regeringen og folketinget sig nemlig ansvaret for at stille offentlige ydelser til rådighed for alle borgere for at fremme den økonomiske lighed.

Der følger også kritik med sig i den danske velfærdsmodel, Både fra højre fløjen og venstre fløjen i dansk politik.”Kritikken i velfærdsstaten er kommet både fra højre og venstre. ,,Staten er blevet en spændindetrøje”” for den økonomiske foretagsomhed. Den ,,kvæler” altså markedet. ,,Skattetrykket

                                                               1
er for højt”” til, at folk vil yde indsats. Den forhindrer altså øget produktion.”

Højre fløjen mener at skattetrykket er for høj, til at folk vil yde en ekstra indsats, de mener at den dræber initiativet blandt iværksættere, og dermed forhindrer en øget produktion. Venstre fløjen derimod vil gerne bevare et højt skatteniveau, for at folket kan føle sig trykke på længere sigt. De mennesker som har den stærkeste økonomi skal altså sørger for de svageste

Velfærdsmodeller

Når man taler om velfærdsmodeller er der tre forskellige. som hedder således, den residuale model, den selektive og den universelle model.

Velfærdsmodellernes primære formål er, at skabe lighed i befolkningen gennem mest mulige velfærd. Alle skal dækkes ind, gamle så vel som ung, rige så vel som fattige osv. Disse modeller forudsætter at staten er stor og skaber et socialt sikkerhedsnet for de svageste individer i samfundet.

Da staten er stor, er der store omfordelinger af goder, og overførselsindkomster til de svage og dårligst stillet. Og den høje skat, trives bedst i de skandinaviske lande, hvor Danmark hører under.

Hvis man snakker om primære dækningsgrupper, er det alle individer i samfundet på lige vilkår.

”Der er tre lande der primært indkredser disse tre velfærdsmodeller, Tyskland, USA og Danmark.

Hvad der skelner de tre modeller, er ud fra disse følgende kriterier:

- Hvilken betydning har markedskræfterne for anvendelse og fordeling af landets økonomiske ressourcer?

- hvilken rolle spiller civilsamfundet (familie, kirke, fagforeninger, virksomheder, frivillige organisationer mm.) før fordelingen af de økonomiske ressourcer

1

”Politik og økonomi” af Gregers Friisberg, s. 306

Side 4

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 4

- Hvilken rolle spiller staten for fordelingen af produktionsresultatet – dvs. hvor omfattende er

                                   2
omfordelingen via de offentlige finanser?”

Her vises de tre velfærdsmodeller, hvor man kan se hvad deres primære formål er, deres dækningsgrupper, finansiering samt hvilken rolle der spiller ind under familie, markedet, staten og arbejdsgiverne.

Den residuale model

Den velfærdsmodel som fungere i Amerika kaldes den residuale model. Den resuduale model bygger på de liberalistiske ideologi , nøgleordet for liberalisme er frihed for det enkelte individ. De mener nemlig, at hvert enkelt menneske skal have rammerne til at udvikle sig mest muligt, dette gælder måde socialt og ikke mindst økonomisk. Denne model har også mottoet ”enhver er sin egen lykkessmed” Da den residuale model skaber rammerne for at individet kan masimere sin indkomst mest muligt, uden at afgiv en stor pose penge til staten. Denne model har derfor til hensigt at hjælpe de svagste i samfundet, her menes der folk som ikke er i stand til at tegne en privat forsikring, og som derfor kun kan håbe på statens hjælp. Liberalistme mener, at mennesker grundlæggende er egoister, og at der intet er galt i det, de mener at man gavner samfundet hvis man får lov til at forfølge sine egne interesse på det økonomiske område. Denne model formål er hjælpe svageste i samfundet, for som der ses i modellen er det primære mål, at sikre fattigdom gennem sikring af grundlæggende velfærd, og at dækning er personer i akut nød. Måden at man får disse ”goder”, altså adgang til velfærdsydelserne, bliver man nødt til at erkende at man er i stor nød og derfor har desperat brug for statens hjælp for at kunne overleve og evt. sikre sine børn en lysere fremtid. De

2

”Danskerne og Samfundet” af Jens Bencke og Flemming Schmidt s. 55

Side 5

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 5 offentligt betalte ydelser er målrettet, mens den brede middelklasse må sikre sig selv via private forsikringer eller deres personlig opsparing, så hvis man ikke har sig en sygeforsikring som fungere som et sikkerhedsnet i USA, står man selv med alt betaling af udgifter til lægehjælp. Dette kan være så skadende for familiernes økonomi, at de ikke har andre valg end at flytte fra hus og hjem, fordi de ikke har råd til husleje og til at forsørge resten af familien. Men i modsætning til dette, er der selvfølgelig også nogle goder, og det vil sige at alle børn har ret til gratis skolegang, men dog ikke hvis man skal fortsætte på vidergående uddannelse. Hvis man vil have sig en vidergående uddannelse, er det op til forældrende eller den unge selv at skaffe de økonomiske midler der kræves for at dette er muligt. Hvis dette ikke er tilfælde, kan man altid søge legat, som vil sige at ens barn måske er rigtig dygtig til fodbold, og derfor kan få støtte via sit talent. Men hvad der også er rigtig vigtigt at understrege er, at der er rigtig store uligheder i denne model, fordi de simplethen mener at den enkelte individ er selforskyldt i deres fattigdom og at det enkelt handler om interativ. Denne model sikre altså at alle mennesker kan maksimere deres indkomst mest mulig uden at blive bremset af de svageste mennesker i samfundet, som staten tager ansvaret for.

Universelle form

I modsætning til den residuale model, har vi her den universelle form som vi har i Danmark.

Ideologien bag er socialismen, her tror man, i modsætning til liberalisterne ikke på, at man får et retfærdigt samfund, hvis alle blot forfølger deres egen interesse. Her mener de nemlig at frihed, er lige med økonomisk lighed. Den universielle model, er også kaldt for den skandinaviske model, fordi den findes i de skandinaviske lande. Værdierne i samfundet bliver skabt af ejere i virksomheder og af arbejdere i fælleskab, derfor skal alle individe have lige andel af det, der kommer ud af produktionen. Staten spiller en rigtig stor rolle her, for det vil også sige, at staten skal kunne garantere fri uddannelse, gratis lægehjælp og socialhjælp, altså nogle grunlæggende veldfærdsydelser til befolkningen. De borgere der har en stor indkomst, skal derfor også betale mere i skat til staten, så vores samfund kan fungere. De rige skal altså betale for mindre rige. Man kan sige, at på kort sigt er folk uden arbejde eller med en lav indkomst sikret et rimeligt økonomisk liv, fordi der bliver betalt mere fra de arbejdere der betaler meget i skat, også kaldt topskat. Og på længere sigt, bliver der sparet penge op til ens pension, for folk med lønindkomst, så de har sikret sig penge når de engang forlader arbejdsmarkedet. Hvad der er så positivt ved denne model er, at ens uddannelse er hundred procent sikret, og dette kan kun være en lettelse for befolkning og den nye generation vi går imøde, da vi har brug for en masse arbejdskraft. Uddannelsesområdet betyder,

Side 6

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 6 at man kan blive lige hvad man vil, og at den sociale arv ikke nødvendigvis behøver at være en byrde for familiens børn. Velfærdsydelserne gælder også lægebehandling, specialundervisning, ældre pleje og som jeg nævnte tidligere vidergående uddannelse. Hvad der kan være lidt af en undtagelse er SU’en. Den er dog gældende for alle studerende i Danmark, men det er dog ikke alle der får den samme glæde, da indtægten er anderledes for den enkelte individ, alt efter hvor langt man bor fra sin uddannelse, om forældrende er skilte, og hvor stor en indtægt ens forældre har. Det vil altså sige, at hvis ens forældre betaler top skat, er det ikke til fordel for den studerende, for det vil påvirke så man ikke får så meget i SU, som en, hvis forældre er stillet dårligere økonomisk. På den måde må man retfærdiggøre nogle yderlser, selom det kan være lidt af en krænkelse for den studernede der desperat har brug for penge. De fastslår, at alle i hvert fald får mindst 1000 kr.

udbetalt, medmindre man er udboende, så er den faste indkomst 5000 kr plus ansøgning om boligstøtte.

Denne model sikre alle menensker lige vilkår, samtidig med at modellen indeholder et stort socialet sikkerheds net som beskytter de svageste i samfundet. hvilket gør at ingen mennesker dø af sult eller sidder uden tag over hovedet.

Den selektive model

Vi har her den selektive model. Ideologien denne, er den konservative. Her mener de, at vi bedst bevarer vores samfund på den lidt gammeldags måde, vi må nemlig udnytte de traditioner som vi allerede har. Denne forsikring, sikre borgernes velfærd gennem socialforsikringsordninger fra arbejdsmarkedet. Ydelserne er bestemt af borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet over tid, og det er vigtigt at nævne, at modellen bibeholder den konventionelle familietype med hjemmegående husmor og (ene) forsørgende husbond [3]. Det var også fra familien, man tidligere kunne forvente at kunne få hjælp, hvis man kom i social arv [4]. Modellen siger altså at deres primære formål er at sikre efter fortjeneste og at dækningsgrupper er familier, alt efter hvordan deres indtægt ser ud, jo højere indtæger jo højere ydelser vil man have gav af. Hvis man er dårlig stillet, er man ikke helt fortabt, for der er tildels offentlige ordninger for dem også, men det er kun få fælles ordninger som de kan have gavn af. Denne model sikre levevilkår for dem der er på arbejdsmarkedet.

3

http://da.wikipedia.org/wiki/Velf%C3%A6rdsmodel#Den_residuale_velf.C3.A6rdsmodel

4

”Danskerne og Samfundet” af jens Bencke og Flemming Schmidt s. 55

Side 7

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 7

Analyse

________________________________________________________________

Partiernes holdninger til velfærdssamfundet

Venstres

Venstre mener at alle borgere er ligeværdige, dette vil sige hjemløse som prostituerede også er mennesker, og derfor også skal have mulighed for behandling i det offentlige. venstre ønsker at sundhedsvæsen skal kunne måle sig med de bedste i verden, de mener nemlig at vi er stærke på dette område, og også fordi vi er et I-land og derfor er et af de rigeste lande i verden. Alle har ret til behandling, lige meget hvor langt nede i hierarkiet man er som individ, det skal ikke være den enkelte individ der skal bekymre sig om regningen, og om at en uhelbredelig sygdom nu slår en ihjel, fordi man ikke har ordentlig indkomst til sygebehandling. Det offentlige skal tage sig af regningen, da det offentlige nemlig er betalt over skatten, som i sidste ende er os borgere som betaler. Regeringen har sat 25 milliarder kr. af til forbedring og videreudvikling af sygehuse.

Mellem det offentlige og det private er der også sket en stor ændring, da man i dag har så store rettigheder vedrørende det offentlige og privat behandling, men det kræver dog en lille smule ventetid, man kan nemlig risikere at komme på venteliste helt op til 1-2 mdr. men som sagt mener de, at vi er på rette spor.

Socialdemokratiets

Socialdemokratiet er stolt af et velfærdssamfund der bygger på frihed, lighed og fællesskab. Men derimod er velfærden konstant i udvikling, så de mener her at vi på den måde kan udnytte muligheden for f.eks. skolerenovering, og derfor skal huske at sætte fokus på skolerne. De mener at vi skaber mest mulig velfærd via penge, som også er ensbetydende med, at vi skal hæve skatten endnu mere, så der på den måde bliver skab bedre rammer indenfor velfærd. Socialdemokraterne mener også, at det ikke kan passe ventetiden pludselig er blevet så lang, når det gælder livstruende sygdomme.

Enhedslisten

Enhedslisten er et grønt parti. Pga. de truede klimaforandringer, sætter de også fokus på klimapolitiske forslag, som kan være at man hellere skal tage cyklen end bilen. Enhedslisten mener, at vores velfærdssamfund har godt af at blive fornyet og styrket. Derfor mener de at velfærd er for alle individ i samfundet. Dem der har en høj indkomst skal betale mere i skat, og så vil de give flere

Side 8

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 8 penge til dem der har brug for det, så som studerende. Angående den høje skat, bruger de den til at betale til goder, som skoler, sygehuse osv.

Dansk folkeparti

Dansk folkeparti mener at det offentlige har som opgave, at pleje og give de ældre samt handicappede omsorg, de skal ikke opfattes som en byrde for samfundet. De går meget ind for, at alle føler sig lige værdsat. Dansk folkepartis mål er at bevare Danmarks selvstændighed og frihed.

Nogle af deres mærkesager omfatter en stram retspolitik, en strammere udlændingepolitik, forbedring inden for ældre og yngre samt dyrevelfærd. Hvad Dansk folkeparti er kendt for, er specielt deres stramme udlændingepolitik og deres ærlighed omkring den. Som vores gammel statsminister Poul Nyrup Rasmussen har udtalt under åbningsdebat i 1999 ”Det er især partiets

kritiske syn på indvandring, der fører til debat”^{5} Dansk folkeparti mener mht. deres

indvandrepolitik, at der må være nogle krav for den nødvendige integration, hvilket vil sige uddannelse, arbejde, velfærd osv. Pia Kjærsgaard, partiformand for DF er meget fastslået omkring sin mening, hun udtaler således ”Vi skal stille krav om, at indvandrere uddanner sig og deltager på

                                                           6
arbejdsmarkedet, så de kan bidrage til den velfærd, som de nyder godt af”

Diskussion

________________________________________________________________

Udfordringer for velfærdssamfundet i Danmark

Vores danske samfund har aldrig før været så velhavende som den er i dag, derfor er det danske velfærdssystem hele tiden presset, fordi vi har så mange muligheder. Det er spændende hvordan vores velfærdssystem vil komme til at udvikle sig i fremtiden, da der er stor uenighed omkring den, fordi den hele tiden vil ændres, så den kan gavne flest mulige bogere.

Globaliseringens pres på velfærdssystemet

Velfærdsstaterne i Europ har været under pres i rigtig mange år, men som som sagt er vi i Danmark meget heldige, fordi vores samfund er så velhavende og fordi vi er et af de rigeste lande i verden, og derfor har flere muligheder for en god og solid velfærdsstat. Hvis man lavede en liste over ti udfordringer for velfærdsstaten, ligger globaliseringen højest på denne liste, da globaliseringen

5

http://da.wikipedia.org/wiki/Dansk_Folkeparti

6

http://www.danskfolkeparti.dk/Udl%C3%A6ndingepolitik614.asp

Side 9

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 9 spiller en kæmpe rolle, fordi den danske velfærdsstat er presset af globaliseringen. Dette skyldes at vi i Danmark har et af verdens højeste skattetryk, hvilket kan være en stor ulempe, da den enkelte individ muligvis vælger at flyttet til udlandet, fordi de kan få mere ud af deres indkomst der, end i Danmark, hvor de kan komme til at betale helt op til 60% af i skat. Dette kan skade på den måde, at det højstsandsynligt er de højtuddannet individer, der ”flygter” fra landet da det er dem, der skal betale topskat til staten. Men man kan også godt mene at globaliseringen vil presse vores velfærdssystem på den måde, at firmaer som produktions firmaer, vælger at flytte deres virksomheder til udlandet, fordi det er billigere for dem end i Danmark. Det at firmaer vælger at starte virksomheder i udlandet, gør at der vil komme mindre penge i statskassen, og dette er et stort tab, da virksomheder skal betale meget i skat.

Pension/ældresagen

I dag er der noget der hedder forsikringsordningen, det vil sige at man betaler til tre ting, nemlig fagforening, arbejdsløskassen og efterløskassen. Efterløn er noget som staten lavede for nogle år side, og dette var sammen med fagforeningen, for at skåne dem der havde haft det hårdt på arbejdsmarkedet. Så hvis man var 60 år, og havde betalt til fagforeningen gennem nogle år, kunne man gå på efterløn. Dette blev for dyrt for staten, fordi flere og flere gik på efterløn. Det har efterfølgende været et politisk problem at få den afskaffet. Man har i dag fået den ændret til, at man

kan gå på efterløn når man er 62 år, hvis man er ung, men det gælder dog ikke for de ældre/gamle,

der stadig har ret til efterløn når de fylder 60 år, fordi de har betalt til fagforeningen igennem mange år.

60-62 år er en god arbejdskraft at miste, så for staten at skulle betale penge til ældre, der i virkeligheden sagtens fortsat kan udfører et godt stykke arbejde, bliver dyrt for staten i sidste ende, da flere og flere folk går på efterløn.

Ældresagen mener, at de ikke skal opfattes som en trussel eller en byrde for det danske samfund, så her er to eksempler på, hvad ældresagen mener:

• ”Der er løbende behov for at justere velfærdssamfundet, men velfærdsreformer må ikke nedbryde den høje sociale kapital i Danmark. De bør tværtimod værne om den og styrke dens vækstbetingelser.

• Velfærdssystemet bevares så vidt muligt intakt, også når der justeres på velfærdssamfundet.

På nuværende tidspunkt er der fortsat så mange pensionister med dårlig økonomi, helbred

Side 10

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 10 og social situation, at de økonomiske ydelser som folkepension, boligydelse, helbredstillæg

                                                    7
mv. er af helt afgørende betydning for store gruppers levevilkår”.

Unge/uddannelse

Unge har aldrig haft så mange penge mellem hændernde, som de har i dag. Mange helt unge dyrker mærkevarer som aldrig før, tager på charter rejser, og har op til flere jobs fordi deres forbrug er så stort. Unge er blevet en målgruppe inden for forbrug. Reklamebrancen ved hvordan de skal reklamere til de unge, som har mange penge til rådighed. Den internationlae krise, har imidlertid sat sit præg på denne udvikling, da mange firmaer er gået konkurs, og derfor er der færre fritidsjob til de unge.

Mange emner har været til diskussion i folketinget, hvor et af dem har været uddannelse. Vi har i Danmark noget der kaldes SU, dette er en økonomisk hjælp fra staten, man kan få mens man er under uddannelse. SU er noget man skal søge, hvor der efterfølgende bliver afgjort hvor mange man vil få udbetalt, alt efter hvor velhavende ens forældre er, og om man er hjemmeboende eller udeboende. Der ønskes nedskæring på SU’en, fordi mange mener at pengene kun går til fester, tøj og ligegyldige ting. SU er blevet kaldt for cafepenge som en provokation til de unge. Men imodsætning til dette, er der også studerende der har desperat brug for SU’en, så skal man ikke også tage dem i betragtning. Mange har ikke tid til at have et fritidsjob ved siden af sit studie, da det tager alt deres tid, så for dem er SU’en nødvendig. Men vi danskere har det som sagt rigtig godt, specielt fordi vi er sådan et rigt land, med mange goder som f.eks. gratis hospital, så spørgsmålet er, om vi overhovedet har ret til at brokke os over sådan en lille barkatel som SU’en.

Udvikling inden for befolkningstallet

I gennemsnit får europæriske kvinder 1,38 børn, ikke siden slutningen af 60’erne har kvinder født 2,1 barn, der skal til for at opretholde befolkningstallet. Når man i dag tillader kvinder, at kunne vælge mellem at bruge prævention og abort, vil det føre til demografisk katastrofe, da kvinder derfor vælger ikke at få det nødvendige antal børn, der er brug for, for at bevare indbyggertallet. Mange kvinder i dag, prioterer også deres karrierre højere end at stifte familie, hvor der omvendt også er kvinder der vælger familieliv uden at kunne tage ordentlig varer for sit barn, en mulig løsning for dette kunne være at der skulle sættes mere fokus på billigere

7

http://www.aeldresagen.dk/Presseogpolitik/holdninger_og_politik/pension_oekonomi/Sider/Velf%C3%A6rd.aspx

Side 11

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 11 børnepasning, så det ville stimulerer lysten til at få børn. I Danmark er det gennemsnitligt 1,8 barn, Dette ser man som et stort problem, da der vil blive færre til at forsørger de ældre som vi skal betale til, og færre folk til at arbejde på arbejdsmarkedet. Fødselsrate vil sige antallet af levendefødte børn i løbet af et år sat i relation til indbyggertallet. Vores fødselsrate er så truet, at vi endda ønsker veluddannet indvandre til landet.

Som vores integrationsminister Bertel haarder har udtalt ”bliver hvert eneste år mindre og

mindre og ældre og ældre”^{8}

Situationen er som sagt rigtig alvorlig, det er ikke kun problematisk at vi ikke føder så mange børn, for danskernes levealder bliver samtiddig også højere og højere. Der er lavet en del undersøgelser, hvor mændenes middellevealder nu siges at være 74,9 år og hvor kvindernes er

79,5 år. Man har nu fundet frem til en ny teori, som siges at kvindernes gen er mere holdbart end mænds, dette er blevet bevist af to japanske forskere, der har brugt deres mus’s gener som bevismateriale. Man kan derimod også mene, at det faldende børnetal i Europa egentlig ikke er så voldsomt et problem for udviklingen, da det vil betyde at færre mennesker vil betyde en mindre belastning af naturens ressourcer, mens flere børn vil betyde mere arbejdskraft og derfor mere forbrug.

Som jeg nævnte tidligere, ønsker vi veluddannet indvandre til landet, men vil det kunne lade sig gøre, hvis vi indfører en strammere indvandrepolitik end resten af Europa?. Som indvandrer i Danmark er der ikke fri adgang, der kan være forskellige årsage til deres tilkomst, som f.eks.

asylsøeger, giftemål, eller flygtning. Hvis vi får en strammere indvandrepolitik, vil det blive sværer for indvandrerne at få ophooldstilladelse eller danskstatsborgerskab i Danmark. Hvis vi ikke tager imod indvandrende, kan konsekvensen være, at endnu flere virksomheder ender med at lægge produktion ud i verden.

Sygehussystem

I Danmark er vi rigtig heldige, fordi vi kan få gratis lægehjælp pga. vores velfærdssystem .

Dette gælder for alle i vores samfund, fordi vi fokuserer på at alle har ret til samme ydelser.

Men skal vi bekymre os om vores sygehussystem inden for det offentlige og det private? Det private, er for dem der har penge, og hvis de får bedre behandlinger i forhold til det offentlige, vil der automatisk blive særbehandling i vores samfund, hvilket er dårligt set i forhold til vores

8

http://www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2004
/UFL_2004_51/UFL__2004_51_46250

Side 12

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 12 ellers gode velfærdssystem. Dem på de private sygehuse har bedre omstændigheder og dygtige læger, fordi lønnen er bedre, end på det offentlige. Så man kan godt frygte lidt, at de højtuddannet læger søger til de private sygehuse, og efterlader de ”mindre dygtige” til det offentlige. Som Bent Hansen udtaler, vores regionsformand "Når jeg tilbyder en læge 1200 kroner i timen for at arbejde over, så kigger han på mig og spørger: - Hvorfor skulle jeg dog det, når jeg kan få

3000 kroner på privathospitalet? Konsekvensen er et svækket offentligt sundhedsvæsen med ventelister, hvor vi mister flere og flere patienter til de private hospitaler. Tillægget skal holde lægerne hos os,"

                            9
siger regionsformanden til avisen”

Han ser det som en mulighed, at vi skal give læger flere penge, for at bevarer et stærkere offentlig sundhedsvæsenet. Ventelisterne er begyndt at stige gevaldigt, og man kan komme til at vente op til to mdr. også fordi der er mangel på læger på det offentlige. Der skal indføres en ordning hvor lægerne udelukkende behandler patienter på de offentlige sygehuse, og dropper de vellønnede bijob på de private sygehuse.

Vores sygehussystem har været i toppen i rigtig mange år. Men i modsætning til vores sygehussystem, er USA et perfekt eksempel på, hvor grusomt galt det kan gå. I USA har man ikke det sociale netværk, så hvis man ender med at blive rigtig syg, kan det gå rigtig galt for ens økonomi, man må derfor forsikre sig mod sygdom, og hvis man ikke har gjort det, kan det som sagt komme til at koste meget, endda hus og hjem for de ekstreme tilfælde. USA’s præsident, Barack Obama har lovet ved sin valgkamp at der skulle ske forbedelse, og at enhver amerikaner skal have sig et sygesikringskort, så der ville være gratis behandling for det enkelte individ. Der skal ske drastiske ændringer fastslår Obama, men bliver det nu muligt alligevel? Obama holder ved sit ord, men der er dog en forhindring, sundhedsreformen er nemlig i fare for at falde på grund af den uafhængige senator Joe Liberman, som er en amerikansk politiker. Det hele bliver måske slet ikke til noget, for hvis Joe Liberman stemmer for inden det nye år, vil hele reformen falde samme. Hvad der skaber denne uenighed er prisen det vil koste USA, ”Reformen forventes, at komme til at koste omkring fem billioner kroner over ti år. Joe Lieberman siger, at han vil overveje at stemme for, hvis reformen bliver billigere. Barack Obama afviser, at reformen bliver dyr, som den er opgjort til. Bedre sundhedssikring vil spare familier penge, virksomheder penge og staten

                                          10
penge, siger han og tilføjer ”og den vil spare liv” ”.

Man kan kun krydse fingre for, at reformen bliver vedtaget, for som Obama udtaler, så vil det spare flere liv, da størstedelen ikke har økonomi til behandling.

9

http://nyhedernebeta-dyn.tv2.dk/sundhed/article//

10

http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-html

Side 13

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 13

Konklusion

________________________________________________________________

Som jeg kan konkludere er der ikke nogen stor bekymring inden for det danske velfærdssamfund.

Velfærdssystemet skal sikre den enkelt borger et sikkerhedsnet, og dette lader til at fungere. Vi kan dog være urolige på nogle punkter, her mener jeg bla. At vi skal tænke på situationen med de ældre i vores samfund, hvor fremtiden bryder på færre unge end der er ældre, dette kan godt være foruroligende, da det vil komme til at koste mange penge, og resultere i et underskud af børn.

Underskuddet af børn vil til sidst fører til demografisk katastrofe, og for at bevare indbyggertallet, har vi brug for flere børn endnu de europæiske kvinder levere i øjeblikket.

Vi skal også passe på at vores velfærd inden for sygehus ikke ender med særbehandling, så ledes at det private og offentlige bliver to forskellige miljøer, i stedet for at bevare den offentlige sektor, som den fungere nu. Vi skal huske på, at vores velfærdsamfund skabt til at skabe lighed til alle, inden for rettigheder så som sygebehandling, skolegang osv. Hvis vi skal bevare essen af velfærdstaten er det nødvendigt med flere unge mennesker der kan bidrage til samfundet i form af stat ellers må vi give afkald på noget af den velfærd som vi er så stolt af i Danmark.

Side 14

[navn fjernet] Større Skriftlig Opgave 2hf 18/12-09

Mulernes Legatskole Side 14

Litteraturliste

_____________________________________________________________

”Danskerne og Samfundet” af Jens Bencke og Flemming Schmidt

”Politik og Økonomi” af Gregers Friisberg

”Demokrati, magt og politik i Danmark” af Peter Munk Christiansen og Asbjørn Sonne Nørgaard ”13 værdier bag den danske velfærdsstat” af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Lis Holm Petersen www.skattetryk.dk

www.aeldresagen.dk (benyttet d. 14/12)

www.djoef.dk (Benyttet d. 11/12)

www.socialdemokratiet.dk (benyttet d. 16/12)

www.venstre.dk (benyttet d. 16/12)

www.politikken.dk

www.Folketinget.dk (benyttet d. 11,12,13,14,15,16/12)

www.ugeskriftet.dk (benyttet d. 15/12)

www.tv2.dk (benyttet d. 16, 15/12)

www.enhedslisten.dk (benyttet d. 16/12)

www.danskfolkeparti.dk (benyttet d. 16/12)

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/23/Velf%C3%A6rdmodel.JPG (billedkilde) d.11/12