Det danske politiske system | Noter

Side 1

STX 1.g

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

1

Retssystemet i Danmark

Retssystem = juridisk betegnelse: system bestående af retsregler vdr. bl.a. borgernes rettigheder og pligter

samt de sanktioner, der kan pålægges borgerne hvis de bryder reglerne.

Retsstat = en stat, der styres efter lovgivning, som er gennemført med deltagelse af folkevalgte

repræsentanter (indeholder bl.a. borgernes frihedsrettigheder, ejendomsret m.m.)

Der skal være lighed for loven og domstolene skal være uafhængige + mindretalsrettigheder skal beskyttes.

Danmark er en retsstat.

1992: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (skrevet i 1950) blev indskrevet i dansk lovgivning.

Man har (næsten altid) mulighed for at anke en dom til en højere retsinstans.

Kun sager af principiel betydning kan komme for højesteret.

Ansøgninger om tilladelse til at bringe en sag for Højesteret behandles af procesbevillingsnævnet.

Procesbevillingsnævnet = en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en

jurist.

Den Særlige Klageret = behandler klager over dommere og andre ansatte ved domstolene.

Sø- og Handelsretten = behandler økonomiske sager, som kræver en særlig økonomisk ekspertise af

dommere og advokater.

Nævninge = lægdommere, ingen juridisk uddannelse, skal repræsentere folkets røst. Anvendes i

straffesager, som kan giver over 4 års fængsel.

Byretter = behandler civilsager (pengesager), politisager (f.eks. overtrædelser af færdselsloven),

tilståelsessager og straffesager (f.eks. vold eller narkotikakriminalitet)

Østre (KBH) og Vestre (Viborg) Landsret = behandler appelsager fra byretten + straffesager hvor
straframmen er mindst 4 år (f.eks. mord) + civilsager over 1 mio. kr.

Højesteret (KBH) = behandler appelsager fra landsretterne. Tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet, kun til

strafudmålingen.

Borgerrettigheder i forbindelse med retssystemet:

• Max. 24 timer fra anholdelse til grundlovsforhør. Her kan dommer beslutte at varetægtsfængsle.

• Retssager er offentlige, men dommer kan ”lukke dørene” (f.eks. af hensyn til vidners sikkerhed).

• Man kan altid (med undtagelse af bøder under 10.000 kr.) få sager behandles ved to instanser.

• Bevisbyrden ligger hos anklageren (man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist)

• Den Særlige Klageret kan, i specielle tilfælde (f.eks. hvis der er kommet nye oplysninger frem i en sag), beslutte at lade en sag gå om.

Side 2

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

2

De 4 former for magt

Magt = når en person/et styre el.lign. kan få en anden person til at gøre noget som han/hun ellers ikke

ville have gjort.

Direkte magt:

At gennemtrumfe egne ønsker/interesser selvom man mødes med stor modstand.

Eksempel: lærer 🡪 elev, forældre 🡪 barn, diktator 🡪 folk

Indirekte magt:

At gennemtrumfe egne ønsker/interesser på en diskret måde.

Eksempelvis ved at fremsætte valgmuligheder hvorunder muligheder, man ikke ønsker bliver valgt, udelades.

Eksempel: lærer 🡪 elev, forældre 🡪 barn, diktator 🡪 folk

Bevidsthedskontrollerende magt:

Manipulerende magt. At påvirke folk til at agere/vælge som man ønsker.

Politikere 🡪 vælgere, ven 🡪 ven, elev 🡪 elev, sælger 🡪 kunde

Institutionel magt:

Når man i en institution vedtager nogle regler som gælder for alle, ligegyldigt i hvilket tilfælde

(normer/traditioner).

”Vi plejer at … her, så det gør vi også nu”.

Eksempel: i skoler m.m.

Magtens tredeling (magtadskillelse)

Magten i en stat som Danmark deles mellem flere uafhængige magtpoler for at disse skal opveje og kontrollere hinanden og sikre at en person eller gruppe ikke får for meget magt.

I Danmark er magten tredelt mellem:

Den lovgivende: Folketinget

Den udøvende: Regeringen

Den dømmende: Domstolene

Det er værd at bemærke, at den udøvende magt er en del af den lovgivende magt, og at regeringen derfor principielt kan blokere for lovforslag (dette lever ikke helt op til Montesquieus ideal om en skarp adskillelse) Da Danmarks regeringer generelt set har været enten flerparti-regeringer eller mindretals-regeringer (ofte begge dele) kan Folketinget dog alligevel kontrollere regeringen. Enten ved at et flertal udenom regeringen pålægger regeringen at føre en specifik politik eller trussel om mistillidsvotum (motiveret dagsorden). Det er nemlig sådan at: i et parlamentarisk demokrati må ministre ikke have et flertal i Folketinget imod sig.

Side 3

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

3

Medierne (”Den fjerde statsmagt”)

Medierne anses ofte for endnu en statsmagt da medierne har rollen som:

• Bindeled mellem politikere og befolkningen

• Meningsdannende/holdningspåvirkende

• Vagthund

• Dagsordensættende

Den politiske dagsorden:

Hvem beslutter/bestemmer hvad der skal diskuteres?

• Medierne!

• Politikerne

• Borgerne (herunder også interesseorganisationer, græsrodsbevægelser m.m.)

Medialisering:

• Det politiske liv tilpasser sig mediernes krav/dagsordener (ofte hjulpet af spindoktorer)
• Polarisering (uenigheder/modsætninger)

• Intensivering

• Forenkling

• Personificering

Eksperter og embedsmænd (”Den femte
            statsmagt”)

Herindunder hører egentlig også interesseorganisationer m.m.

Politikerne er nødt til at lytte til og stole på eksperter, embedsmænd, interesseorganisationer m.m., da politikerne ikke har mulighed for at sætte sig ligeså grundigt ind i specifikke emner og enkeltsager som dem

(”den femte statsmagt”).

Dette kan være et problem hvis pågældende ekspert el. lign. har personlig interesse i at påvirke beslutningen i en bestemt retning.

EU (”Den sjette statsmagt”)

Danmarks medlemskab af EU (globaliseringen) er også af afgørende betydning rent magtmæssigt i og med at ca. 80 % af den danske lovgivning vedtages i EU.

Side 4

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

4

Parlamentarisme

Parlamentarisme = en statsform, hvor en regering enten skal have et flertal i parlamentet bag sig (positiv

parlamentarisme), eller ikke må have et flertal imod sig (negativ parlamentarisme).

I Danmark har der siden systemskiftet i 1901 været negativ parlamentarisme.

Parlamentarisk styrekæde:

Borgerne = vælgere (stemmeberettigede)

Lovgivende forsamling = Folketinget (valgt af borgerne)

Regeringen = flertallet i Folketinget (ministre har ansvaret)

Forvaltningen = embedsmænd (sørger for at loven bliver ført ud i livet og overholdes)

Side 5

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

5

Det danske demokrati

Demokratiet indførtes i Danmark sammen med Grundloven i 1849

Man er stemmeberettiget/har stemmeret hvis man er over 18 år, er dansk statsborger og har fast bopæl i

Danmark. Èn stemme pr. person.

Indirekte og direkte demokrati

Der er to former for demokrati:

• Indirekte demokrati: vælgere 🡪 politikere 🡪 beslutninger

• Direkte demokrati: borgerne 🡪 beslutninger

Basisdemokrati/direkte demokrati = befolkningen stemmer om alt.

Fortalerne for denne demokratiske form mener at det er mest rimeligt at befolkningen selv får lov til at bestemme i hver enkelt sag. Endvidere mener de at det vil motivere befolkningen til at sætte sig ind i de respektive sager og at man på den måde vil få en mere politisk engageret, oplyst og ansvarlig befolkning.

Modstandere mener dog ikke befolkningen er i stand til at dømme fornuftigt og rationelt og mener ikke at befolkningen har tiden, viljen og den faglige viden til at sætte sig ind i, forstå og vurdere politiske spørsgmål.

Repræsentativt demokrati/indirekte demokrati = befolkningen vælger politikere til at styre landet.

Politikerne repræsenterer de vælgere som har stemt på dem.

Modstandere af det repræsentative demokrati mener ikke denne form er demokratisk og fornuftig da, politikerne selvom de er folkevalgte på demokratisk vis, kan agere som de vil i den op til 4 år lange valgperiode.

Tilhængere mener, at vælgerne i og med at de har muligheden for ikke at genvælge politikerne, stadig har magten og at politikerne derfor vil leve op til deres løfter. Yderligere argumenteres der for det indirekte demokrati fordi politikerne er uddannede indenfor og har tid til at sætte sig ind i de områder hvor de har magt.

Side 6

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

6

Den danske magtudrednings demokrati- og magtbegreb

5 forhold i den danske magtudrednings demokratibegreb:

• Lige politiske rettigheder (valgret, flertalsafgørelser, mindretalsbeskyttelse)

• Fri meningsdannelse (åben og mangfoldig adgang tilinformation)

• Omfattende og lige deltagelse (forudsætter en forholdsvis stor lighed i økonomiske og sociale ressourcer)

• Effektiv og ansvarlig styring (at det offentlige løser kollektive problemer godt og politisk korrekt)

• Tillid, tolerance og hensyn til fællesskabet

3 forhold i den danske magtudrednings magtbegreb

• Magt som besiddelse eller ressource (økonomisk kapital, organisatorisk styrke, faglig ekspertise)

• Magt som relation mellem aktører (hvis en kan få en anden til at gøre noget han/hun ellers ikke

ville have gjort)

• Strukturel magt (magt i institutioner + idé- og definitionsmagt)

Konkurrence- vs. deltagelsesdemokrati

Alf Ross og Hal Kochs respektive fortolkninger af demokrati (se Liv i Danmark, s. 68)

• Konkurrencedemokrati

• Deltagelsesdemokrati

IKT og demokratiet

IKT (informations- og kommunikationsteknologi)

Informations- og kommunikationsteknologien rummer, ifølge den danske forsker Jens Hoff, en række muligheder, som gør det relevant, ja næsten påtrængende, at tænke demokratiet ind i de nye sammenhænge.

Disse muligheder står beskrevet i Liv i Danmark, s. 70

Side 7

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

7

Danmarks tre politiske niveauer

Figur 3

Politiske niveauer

Stat Regioner Kommuner

Struktur-ændring

Bibeholdes som én enhed 5 regioner 98 kommuner

Over- | Staten fastlægger de | En hovedopgave: | Kommunerne varetager
ordnede | overordnede rammer | sundhedsvæsenet | næsten alle

ansvars- velfærdsrelaterede opgaver fordeling Bedre økonomisk kontrol Regionerne har ikke

og konse- | med regioner og kommuner | skatteudskrivningsret | Større enheder med mere

kvenser faglig ekspertise og større bæredygtighed

Konkrete Det almene gymnasium, HF Ansvar for sundhedsvæsenet. Ansvar for langt de fleste

opgaver | og øvrige | Herunder den behandlende | velfærdsopgaver

ungdomsuddannelser psykiatri

Ansvar for VUC, FVU, | Udviklingsplanlægning for | sundhedsindsats

ordblindeundervisning samt regionernes udvikling på en

sygeplejerske-, radiograf- og | række områder | Jobcentre

SOSU-uddannelserne

Én national videns- og | institutioner for udsatte | finansieringsansvar: sociale
specialrådgivnings- | grupper med særlige behov | tilbud og specialundervisning

organisation

Overordnet vejnet og på tværs af regionerne kollektive trafik

Skatte- og | Natur- og miljøopgaver

inddrivelsesopgaver

Den generelle administration | kulturtilbud

og udbetaling af EU’s

strukturfondsmidler | Løse borgerrelaterede

Ansvar for en række Myndigheds- og

Den kollektive trafik inden for Større ansvar for den

Forebyggende

Større ansvar for lokale opgaver på vegne af andre myndigheder

Begrundelse for strukturreformen:

• Demokratisering og involvering af borgerne gennem decentrealisering

• Bæredygtighed gennem større lokale enheder

• Fundament for fortsat udvikling i den danske velfærdsstat

Side 8

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

8

Politisk deltagelse og politiske roller

Figur 3.16

Rolle Organisation Aktivitet og mål Eksempel

Institutionsbundne magten - folkeafstemning

deltagelsesformer | Påvirke

– organiseret Partimedlem De politiske partier værdifordelingen i

gennem | samfundet

institutionelle | Medlem af

spilleregler Fremme bestemte fagforening

Vælger påvirke, hvilke - folketingsvalg

Det repræsentative demokrati

Stemmeafgivning | Stemmeafgivning
med det formål at | til:
partier der får | - kommunalvalg

Medlem af interesse-organisation

Interesse- interesser Medlem af organisationer i forhold til Danmarks

værdifordelingen | Naturfrednings-

forening

Situationsbestemte Aktivist sager gennem

deltagelsesformer | aktivitet
– præget af | Påvirke
aktivitet i forhold | værdifordelingen
til givne situationer | ved at undlade at

Græsrods- | Medlem af
bevægelser | Greenpeace

Fremme konkrete

Politisk forbruger Ingen Politisk valgt købe visse varer

Økologisk forbrug forbrug

Nærdemokratiske | givne institutioner

deltagelsesformer | Medlem af
– præget af | borgergruppen
aktivitet i | mod motorveje.

lokalsamfundet Hverdagsmager Projekter Aktiv i

Bruger af offentlige families interesser institutioner i forhold til

Bruger deltagelse | bestyrelsen for

Fremme egne/

Medlem af sønnens folkeskole

At skabe et bedre lokalmiljø integrationen af flygtninge i lokalsamfundet

Side 9

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

9

Lovgivningsprocessen

Idé og initiativfasen

Den lovforberedende fase

Beslutningsfasen

Implementeringsfasen

(når loven skal føres ud i livet)

Alle lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget. Dette sker i beslutningsfasen.

1. behandling: Lovforslaget kommer for principiel debat. Der stemmes ikke om forslaget og fremsættes ikke ændringsforslag.

Efter 1. Behandling sendes forslaget til behandling i et af Folketingets 17 udvalg. Dette afgiver en betænkning som kommenterer forslaget.

2. behandling: udvalgets betænkning indgår i forslaget + der fremsættes ændringsforslag.

Herefter kan Folketinget enten beslutte at lade forslaget gennemgå endnu en udvalgsbehandling eller at lade forslaget gå direkte videre til 3. behandling.

3. behandling: efter eventuelle forhandlinger stemmes om eventuelle ændringsforslag og slutteligt om hele forslaget.

Hvis forslaget vedtages, sendes det til Dronningen. Efter offentliggørelsen i Folketingstidende træder loven i kraft.

Side 10

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

10

Menneskerettigheder

Menneskerettighed = ret, som anerkender personens frihed, integritet (uafhængighed) og ikke mindst

retten til liv, frihed og stræben efter lykke m.v.

Menneskerettighederne dækker over borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

De første menneskerettigheder blev formuleret i oplysningstiden (1700-tallet) i Europa af bl.a. Jean-Jacques Rousseau, fordi man syntes at alle uanset race, religion, tilhørsforhold m.m. som minimum skulle have nogle helt basale rettigheder.

Allerede 300-400 år f. Kr. udtrykte den aristokratiske græske filosof Platon (elev hos Sokrates) dog noget om den ubetingede, absolutte ret begrundet hinsides natur og samfund.

Altså: En menneskeret gælder (efter europæerne, amerikanernes m.fl.’s mening) i hele verden = universel.

FN’s Verdenserklærings formål: ethvert menneske og samfundsorgan skal stræbe efter at fremme respekt for de rettigheder og friheder som nævnes i de 30 artikler, og sørge for at disse overholdes.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention: indeholder borgerlige og politiske rettigheder, som f.eks.

ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, religionsfrihed, retten til frie valg og retfærdig rettergang.

Der er en domstol tilknyttet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev vedtaget i 1950 som resultat af 2. Verdenskrig, fordi man indså at man blev nødt til at vedtage en international beskyttelse af mennesker, da ikke alle landes magthavere var i stand til at tage vare på befolkningen.

Forskellen på Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er at Grundloven ikke indeholder sociale og økonomiske love. Grundloven gælder kun i Danmark, hvorimod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention gælder for alle lande i Europa.

Naturretten = en almen form for retfærdighed, som gjaldt for mennesket allerede i naturtilstanden og som

gælder for alle mennesker uanset tid og sted.

Betydningen af EU og globale forhold

Globaliseringen og Danmarks deltagelse i EU har på mange måder betydning for den måde vores samfund fungerer på. Lovmæssigt kan det danske Folketing ikke suverænt bestemme den danske lovgivning, men må indordne sig under EU-vedtægter som ’står over’ nationale love. EU bestemmer bl.a. toldpolitik, samhandel, landbrugs- og fødevarerpolitik, miljøstandarder samt diverse direktiver.

Globaliseringen er relevant i og med at vi bliver påvirket udefra via migration, handel, medier m.m.

Side 11

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

11

Globalisering

AT-forløb: samfundsfag/naturgeografi

Det såkaldte internationale politiske system:

• Ingen regering

• Vigtigste enheder (staterne) er fysisk ubevægelige i forhold til hinanden

• Består af suveræne stater

• Ingen overordnet verdensregering

Andre aktører på den internationale scene:

• IGO’er (intergovernmental organizations), f.eks. FN og NATO

• NGO’er (non-governmental organizations), f.eks. Læger Uden Grænser, Amnesty International, Røde Kors og Green Peace)

• Transnationale/multinationale selskaber, f.eks. IBM og General Motors)

• MEN staterne er trods alt de vigtigste aktører

Multipolaritet, bipolaritet, unipolaritet

• Før og efter 1. Verdenskrig: det internationale system = multipolaritet (flere stater har indflydelse

og magt), bl.a. Frankrig, England, Tyskland og Italien

• Efter 2. Verdenskrig: internationale system = bipolaritet (to supermagter), USA og Sovjetunionen
• Efter Berlinmurens fald (1989): internationale system = unipolaritet (én supermagt), USA

Hvad er globalisering?

• Eks: varer fra hele verden i alle supermarkeder m.m. = jordbær i marts o.lign.
• Forbindelse mellem det lokale (f.eks. vores forbrugsmuligheder) og det globale = ”glokal” (global-

lokal) verden?

• Mennesker overalt på jorden er i dag mere overordnet bundet sammen i økonomiske, politiske,

sociale og kulturelle sammenhænge = afhængige af hinanden

• Verdenen er præget af interdependens (netværk af gensidige forbindelser - økonomiske, politiske, sociale og kulturelle)

• Udvikling inden for informations- kommunikationsteknologi

Side 12

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

12

Årsager til globalisering

• Voldsomme politiske forandringer i det internationale system inden for de seneste 15-20 år

• Stor vækst i informationsstrømmene

• Stigende omfang i de transnationale selskaber

POLITISKE FORANDRINGER:

• Berlinmurens fald 🡪 skred i udviklingen 🡪 bipolært system

• Central- og Østeuropa: indførelse af markedsøkonomi + demokrati 🡪 indgå i den

verdensomspændende samhandel og deltage i politisk samarbejde 🡪 nogle lande: optagelse i EU

• Vækst i regionale og internationale organisationer, både antalsmæssigt og mht. intensitet. De to mest betydningsfulde: WTO (World Trade Organization, organisation under FN, som arbejder for

øget frihandel) og EU + flere NGO’er

INFORMATIONSSTRØMME:

• Øget voldsomt på baggrund af teknologiske innovationer

• Internettet = nye muligheder for kommunikation og informationsbehandling

• Øget mulighed for kontakt mellem mennesker forskellige steder på jordkloden

• Viden om forhold og begivenheder i andre lande (live)

TRANSNATIONALE SELSKABER (Transnational Coporations – TNC eller Multinational Coporations – MNC)

• Transnationale selskaber producerer og sælger varer i mere end ét land

• Moderselskab + en række datterselskaber spredt ud over en række lande

• I år 2000 var der 60.000 moderselskaber med 820.000 datterselskaber som solgte varer og tjenesteydelser for 15,6 trillioner $ og som beskæftigede dobbelt så mange mennesker som i 1990

• Står for ca. 25 % af verdens produktion og for ca. 70 % af verdenshandelen

Holdninger til globalisering

Mange forskellige holdninger og reaktioner:

Skeptikerne:

• Globaliseringen var mere intensiv for 100 år siden

• Nutiden globalisering er i højere grad karakteriseret ved regionalisering end egentlig globalisering

• Forbindelserne er intensive indenfor de tre store regioner – Europa, USA og Asien – i mindre grad imellem dem.

Hyperglobalistene:

• Stik modsat holdning end skeptikerne

• Verden i dag = karakteriseret af relationer og processer, som i høj grad ser bort fra nationale

grænser

• Regeringernes rolle er vigende og de får sværere ved at kontrollere såvel sociale som kulturelle og økonomiske relationer

• Mere magt til FN og EU og lignende.

Transformationalisterne:

• Midterposition i forhold til skeptikere og hyperglobalister

Side 13

Samfundsfagsopsamling

Det danske politiske system

13

Typer af globalisering

ØKONOMISK GLOBALISERING

• Ikke det samme som internationalisering – globalisering = mere åbne økonomier og dybere

integration

• ”Globalisering bruges som en samlebetegnelse for øget international økonomisk integration, via handel, direkte udenlandske investeringer, integration af de finansielle markeder, mobilitet af arbejdskraft og opdeling af virksomhedernes produktion på tværs af landegrænserne”

• Den daglige valutahandel er mere end fordoblet siden 1989

Side 130-131 i ”Liv i Danmark”

POLITISK GLOBALISERING

• Staten får dårligere og dårligere mulighed for a overskue og kontrollere, især den økonomiske, udvikling inden for statens eget område 🡪 truer velfærdsstaten, fordi en forudsætning for denne er at staten kan kontrollere økonomien og sikre tilstrækkelige indtægter i form af afgifter og skatter til finansiering af offentlige udgifter. Dog kan globaliseringen og det øgede samarbejde nationalstaterne imellem også medvirke til bedre muligheder for f.eks. bekæmpelse af international kriminalitet og opretholdelse af indre og ydre sikkerhed.

Side 131-134 i ”Liv i Danmark”.

KULTUREL GLOBALISERING

• Medierne giver mulighed for hurtigt at udbrede bestemte værdier/oplysninger til hele verden –

nogle taler endda om kulturel imperialisme (især med USA i tankerne). Disse nye kommunikationsformer kan både påvirke os i internationalistiske, fremmedhadske, nationalistiske eller lokale retninger.

Side 134 i ”Liv i Danmark”

SOCIAL GLOBALISERING

• Den omsiggribende globalisering udsætter ikke blot den lokale og nationale kultur, men også den specifikke udgave af velfærdsstaten, som er udviklet i Danmark gennem de seneste 50-100 år, for pres

• Grænserne for økonomiske transaktioner er mere eller mindre nedbrudt 🡪 kan den danske velfærdsmodel overleve?

Side 134-135 i ”Liv i Danmark”

Globalisering og identitet

• Ændrer identitetsdannelsen hos det enkelte individ karakter efterhånden som samfundet bliver en mere og mere integreret del af globaliseringen og indgår i denne kompleksitet?

• Forskel på identitetsdannelse i modernitetens industrisamfund og i den globaliserede verden

• Side 135-136 i ”Liv i Danmark”