Et eksempel fra STX 1.g
Det danske politiske system | Noter
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 1.g i Samfundsfag C og fylder 13 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Retssystemet i Danmark
- De 4 former for magt
- Magtens tredeling (magtadskillelse)
- Medierne (”Den fjerde statsmagt”)
- Eksperter og embedsmænd (”Den femte
- statsmagt”)
- EU (”Den sjette statsmagt”)
- Parlamentarisme
- Det danske demokrati
- Indirekte og direkte demokrati
- Den danske magtudrednings demokrati- og
- magtbegreb
- Konkurrence- vs. deltagelsesdemokrati
- IKT og demokratiet
- Danmarks tre politiske niveauer
- Politisk deltagelse og politiske roller
- Lovgivningsprocessen
- Menneskerettigheder
- Betydningen af EU og globale forhold
- Globalisering
- Multipolaritet, bipolaritet, unipolaritet
- Årsager til globalisering
- Holdninger til globalisering
- Typer af globalisering
- Globalisering og identitet
Uddrag fra opgaven
STX 1.g
Retssystemet i Danmark
Retssystem = juridisk betegnelse: system bestående af retsregler vdr. bl.a. borgernes rettigheder og pligter samt de sanktioner, der kan pålægges borgerne hvis de bryder reglerne. Retsstat = en stat, der styres efter lovgivning, som er gennemført med deltagelse af folkevalgte repræsentanter (indeholder bl.a. borgernes frihedsrettigheder, ejendomsret m.m.) Der skal være lighed for loven og domstolene skal være uafhængige + mindretalsrettigheder skal beskyttes. Danmark er en retsstat.
1992: Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (skrevet i 1950) blev indskrevet i dansk lovgivning. Man har (næsten altid) mulighed for at anke en dom til en højere retsinstans. Kun sager af principiel betydning kan komme for højesteret. Ansøgninger om tilladelse til at bringe en sag for Højesteret behandles af procesbevillingsnævnet. Procesbevillingsnævnet = en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og en jurist.
Den Særlige Klageret = behandler klager over dommere og andre ansatte ved domstolene. Sø- og Handelsretten = behandler økonomiske sager, som kræver en særlig økonomisk ekspertise af dommere og advokater.
Nævninge = lægdommere, ingen juridisk uddannelse, skal repræsentere folkets røst. Anvendes i straffesager, som kan giver over 4 års fængsel.
Byretter = behandler civilsager (pengesager), politisager (f.eks. overtrædelser af færdselsloven), tilståelsessager og straffesager (f.eks. vold eller narkotikakriminalitet) Østre (KBH) og Vestre (Viborg) Landsret = behandler appelsager fra byretten + straffesager hvor straframmen er mindst 4 år (f.eks. mord) + civilsager over 1 mio. kr. Højesteret (KBH) = behandler appelsager fra landsretterne. Tager ikke stilling til skyldsspørgsmålet, kun til strafudmålingen.
Borgerrettigheder i forbindelse med retssystemet: • Max. 24 timer fra anholdelse til grundlovsforhør. Her kan dommer beslutte at varetægtsfængsle. • Retssager er offentlige, men dommer kan ”lukke dørene” (f.eks. af hensyn til vidners sikkerhed). • Man kan altid (med undtagelse af bøder under 10.000 kr.) få sager behandles ved to instanser. • Bevisbyrden ligger hos anklageren (man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist) • Den Særlige Klageret kan, i specielle tilfælde (f.eks. hvis der er kommet nye oplysninger frem i en sag), beslutte at lade en sag gå om.
De 4 former for magt
Magt = når en person/et styre el.lign. kan få en anden person til at gøre noget som han/hun ellers ikke ville have gjort.
Direkte magt: At gennemtrumfe egne ønsker/interesser selvom man mødes med stor modstand. Eksempel: lærer → elev, forældre → barn, diktator → folk Indirekte magt: At gennemtrumfe egne ønsker/interesser på en diskret måde.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.