Bestemmelse af et Fedtstofs Dobbeltbindinger og Iodtal

2 | Side

Formål

At bestemme fedtstofmolekylernes indhold af carbon-carbon-dobbeltbindinger.

Teori

Fedtstoffer der indeholder carbon-carbon-dobbeltbindinger kaldes umættede fedtstoffer. De mange dobbeltbindinger gør at det regelmæssige mønster i en carbonkæde brydes og hermed kan fedtsyrekæderne ikke pakkes systematisk ind imellem hinanden. Denne usystematiske opbygning gør at de svage bindinger mellem fedtsyrekæderne her lettere ved at brydes. Dette forsager at smeltepunktet for fedtstoffet sænkes. De umættede fedtstoffer er sundere end de mættede fedtstoffer, da de har lettere ved at blive nedbrudt i kroppen. De mættede fedtstoffer er langt sværere for kroppen at nedbryde, da disse pakkes systematisk sammen og hermed binder langt bedre til hinanden. Hvis et menneskeindtager for meget mættet fedtstof, vil dette kunne forhøje dennes kolesterolindhold i kroppen, hvilken øger chancen for at få en blodprop.

For at bestemme fedtstofsmolekylernes indhold af dobbeltbindinger, altså graden af umættethed, skal vi addere brom til dobbeltbindingerne i triglyceriderne: Da fedtstoffet er uopløseligt i vand, kan der anvendes heptan som opløsningsmiddel. For at bestemme hvor meget brom i alt har anvendt i forsøget skal vi finde fedtstoffets forbrug af brom. Selve bromet dannes i den koniske kolbe, da vi blander KBr og KBrO i en sur opløsning. Det er BrO -ionen der er den begrænsende faktor, da der anvendes et overskud af både Br -ioner og H -ioner. Dette er reaktionsskemaet: Da der er tilsat et overskud af brom kan vi, efter reaktionen, tilsætte iodidioner fra KI. Disse vil reagere med det overskydende brom i opløsningen. Reaktionsskemaet ser således ud: 3 | Side For at bestemme iodmængden er det muligt at titrerer med natriumthiosulfat, N S O . Reaktionen vil se således ud: Et stofs iodtal er defineret som massen i gram af iod, der kan adderes med 100 g fedtstof. Iodtallet er med til at fortælle noget om hvor umættet et fedtstof er, altså hvor mængde dobbeltbindinger der er i fedtstoffet.

I dette forsøg har vi brugt molarmassen 833 g/mol for vindruekerneolie.

Materialer

Apparatur Kemikalier 2x konisk kolbe 250 mL Vindruekerneolie Vægt Heptan Dråbepipette KBr Måleglas 100 mL 0,030 M KBrO Pipette 25 mL med sugebold 2 M H SO Burette i stativ 0,2 M KI Tragt 0,100 M Na S O Alufolie Stivelsesopløsning 0,2 % Magnetomrører Magnetpind

Fremgangsmåde

Vi afvejede 0,300 gram vindruekerneolie i en 250 mL konisk kolbe. Vi opløste olien i 20 mL heptan. Derefter tilsatte vi 0,030 M KBrO med en pipette.