Et eksempel fra STX 2.g
Bestemmelse af et Fedtstofs Dobbeltbindinger og Iodtal
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Rapport og journal i kemi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Kemi A, 6 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder kemi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Kemi i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
KEMI B – 2.z
Dobbeltbindinger
Bestemmelse af fedtstofs indhold af dobbeltbindinger
Maja Nicolaisen – Samarbejdspartner: Nanna Jordahn Kristoffersen
Side 2
2 | Side
Formål
At bestemme fedtstofmolekylernes indhold af carbon-carbon-dobbeltbindinger.
Teori
Fedtstoffer der indeholder carbon-carbon-dobbeltbindinger kaldes umættede fedtstoffer. De mange dobbeltbindinger gør at det regelmæssige mønster i en carbonkæde brydes og hermed kan fedtsyrekæderne ikke pakkes systematisk ind imellem hinanden. Denne usystematiske opbygning gør at de svage bindinger mellem fedtsyrekæderne her lettere ved at brydes. Dette forsager at smeltepunktet for fedtstoffet sænkes. De umættede fedtstoffer er sundere end de mættede fedtstoffer, da de har lettere ved at blive nedbrudt i kroppen. De mættede fedtstoffer er langt sværere for kroppen at nedbryde, da disse pakkes systematisk sammen og hermed binder langt bedre til hinanden. Hvis et menneskeindtager for meget mættet fedtstof, vil dette kunne forhøje dennes kolesterolindhold i kroppen, hvilken øger chancen for at få en blodprop.
For at bestemme fedtstofsmolekylernes indhold af dobbeltbindinger, altså graden af umættethed, skal vi addere brom til dobbeltbindingerne i triglyceriderne:
Da fedtstoffet er uopløseligt i vand, kan der anvendes heptan som opløsningsmiddel. For at bestemme hvor meget brom i alt har anvendt i forsøget skal vi finde fedtstoffets forbrug af brom. Selve bromet dannes i
den koniske kolbe, da vi blander KBr og KBrO_{3} i en sur opløsning. Det er BrO_{3}^{-} -ionen der er den
begrænsende faktor, da der anvendes et overskud af både Br^{-} -ioner og H^{+} -ioner. Dette erreaktionsskemaet:
5𝐵𝑟^{−} + 𝐵𝑟𝑂_{3}^{−} + 6𝐻^{+} → 3𝐵𝑟_{2} + 3𝐻_{2} 𝑂Da der er tilsat et overskud af brom kan vi, efter reaktionen, tilsætte iodidioner fra KI. Disse vil reagere med det overskydende brom i opløsningen. Reaktionsskemaet ser således ud:
𝐵𝑟_{2} + 2𝐼^{−} → 2𝐵𝑟^{−} + 𝐼_{2}Side 3
3 | Side
For at bestemme iodmængden er det muligt at titrerer med natriumthiosulfat, N_{2} S_{2} O_{3}. Reaktionen vil sesåledes ud:
𝐼_{2} + 2𝑆_{2} 𝑂_{3}^{2−} → 2𝐼^{−} + 𝑆_{4} 𝑂_{6}^{2−}Et stofs iodtal er defineret som massen i gram af iod, der kan adderes med 100 g fedtstof. Iodtallet er med til at fortælle noget om hvor umættet et fedtstof er, altså hvor mængde dobbeltbindinger der er i fedtstoffet.
I dette forsøg har vi brugt molarmassen 833 g/mol for vindruekerneolie.
Materialer
Apparatur | Kemikalier
2x konisk kolbe 250 mL Vindruekerneolie
Vægt | Heptan Dråbepipette | KBr
Måleglas 100 mL 0,030 M KBrO_{3}
Pipette 25 mL med sugebold 2 M H_{2} SO_{4}Burette i stativ | 0,2 M KI
Tragt 0,100 M Na_{2} S_{2} O_{3}Alufolie | Stivelsesopløsning 0,2 %
Magnetomrører
Magnetpind
Fremgangsmåde
Vi afvejede 0,300 gram vindruekerneolie i en 250 mL konisk kolbe. Vi opløste olien i 20 mL heptan. Derefter
tilsatte vi 0,030 M KBrO_{3} med en pipette. Efterfølgende tilsatte vi 1 gram KBr og 20 mL 2M H_{2} SO_{4}. Hereftertildækkede vi kolben med alufolie, så opløsningen var i mørke. Dernæst rystede vi den grundigt. På denne måde vil det meste af det dannede brom komme i kontakt med heptanen i fedtstoffet. Herefter henstillede vi kolben i 20 min. Herefter bestemte vi den anvendte mængde brom ved en titrering. Vi lavede en blanding svarende til den reaktionsblanding der er beskrevet ovenover, foruden fedtstof. Herefter tilsatte vi
30 mL 0,2 M KI. Herefter titrerede vi den dannede iod med 0,100 M Na_{2} S_{2} O_{3.} før titreringen placerede viopløsningen på en magnetomrører og lagde en magnetpind i vores opløsning. Efterhånden som farven blev svagere, satte vi tempoet ned. Da farven næsten var forsvundet tilsatte vi stivelsesopløsningen og fortsatte titreringen. Stivelsen gjorde farven blåsort, og da denne farve forsvandt, stoppede vi vores titrering. Vi noterede denne volumen i skemaet under første titrering.
Da der var gået 20 min, foretog vi den nøjagtig samme titrering med vores fedtstof opløsning. Processen var den samme. Vi noterede vores resultat under anden titrering.
Side 4
4 | Side
Resultater
Masse af Forbrug af Na S O Antal fedtstof 1. titrering 2. titrering Dobbeltbindinger
2 2 3
0,300 g 45 11,1 -
Beregninger
Forskellen mellem forbruget af Na_{2} S_{2} O_{3} i de to titreringer:𝑉_{𝑓𝑜𝑟𝑠𝑘𝑒𝑙} = 𝑉_{1} − 𝑉_{2} = 45 𝑚𝐿 − 11,1 𝑚𝐿 = 33,9 𝑚𝐿 = 0,0339 𝐿Forskel i stofmængden for Na_{2} S_{2} O_{3}:𝑛 = 𝑐 ∙ 𝑉
𝑛 = 0,100 𝑀 ∙ 0,0339 𝐿 = 0,00339 𝑚𝑜𝑙
Reaktionsskemaet:
𝐼_{2} + 2𝑆_{2} 𝑂_{3}^{2−} → 2𝐼^{−} + 𝑆_{4} 𝑂_{6}^{2−}Heri kan vi se, at molforholdet mellem I_{2} og S_{2} O_{3}^{2-} er 1:2. Altså skal vi dividere stofmængden af Na_{2} S_{2} O_{3} med
2. Stofmængden for I_{2} er altså:𝑛 = = 0,001695 𝑚𝑜𝑙
0,00339 𝑚𝑜𝑙
2
Stofmængden for I_{2} er det samme som stofmængden for Br_{2.} Da der skal 1 Br_{2} til at danne 1 I_{2}.Reaktionsskemaet er:
𝐵𝑟_{2} + 2𝐼^{−} → 2𝐵𝑟^{−} + 𝐼_{2}Fedtstoffets stofmængde:
𝑛 =
𝑚
𝑀
𝑛 = = 0,00036 𝑚𝑜𝑙
0,300 𝑔
833 g/mol
Antallet af dobbeltbindinger:
Side 5
5 | Side
0,001695 𝑚𝑜𝑙
0,00036 𝑚𝑜𝑙
= 4,70833
Iodtallet:
𝑚 = 0,001695𝑚𝑜𝑙 ∙ ( 126,9𝑔/𝑚𝑜𝑙 ∙ 2) = 0,430191𝑔
𝐼𝑜𝑑𝑡𝑎𝑙𝑙𝑒𝑡 𝑝𝑟. 𝑔𝑟𝑎𝑚 = = = 1,43397
𝑚_{𝑖𝑜𝑑} 0,430191𝑔0,3 𝑔 0,3𝑔
𝐼𝑜𝑑𝑡𝑎𝑙𝑙𝑒𝑡 = 1,43397 ∙ 100𝑔 = 143,397𝑔
Diskussion
Hvis vi ser på databogens tabelværdier af hvad iodtallet for vindruekerneolie skal være får vi, at iodværdien for vindruekerneolie skal ligge mellem 125 og 157. Hvis sammenligner vores iodtal 143,4g, kan vi se at dette ligger inden for tabelværdiens grænser, og dermed er vores resultat ganske tilfredsstillende.
Sammenhængen mellem iodtal og antallet af dobbeltbindinger i fedtstoffer er følgende; at når iodtallet er højt ved vi at der findes mange dobbeltbindinger i fedtstoffet. Når modsat iodtallet er lavt ved vi at der er få dobbeltbindinger i fedtstoffet. Vi har både sunde og usunde fedtstoffer. Dobbeltbindinger er sunde, så dvs. sunde fedtstoffer har højt iodtal og mange dobbeltbindinger.
Ud fra vores beregninger kan vi se, at der findes 4 dobbeltbindinger pr. fedtstofmolekyle. Dette er relativt mange, hvilket også kendetegner vegetabilske fedtstoffer som vindruekerneolie er. Animalske fedtstoffer, udover hvad der kommer fra fisk og lignende, består modsat hovedsageligt af mættede fedtstoffer.
Et bud på et triglycerid i vindruekerneolie:
Heri ser vi 18 carbonatomer i hver fedtsyre med i alt 4 dobbeltbindinger. De fire dobbeltbindinger stemmer godt over ens med vores resultat.
Side 6
6 | Side
Konklusion
Vi kan konkludere, at vores forsøg er yderst vellykket. Vores resultater stemmer rigtig godt overens med tabelværdierne. Vi udledte, at der var 4 dobbeltbinder pr. fedtstofmolekyle og at iodtallet var 143,4 i vindrueolie, som passer ind i tabelværdierne 125-157.
.
Dato: 10/12 2009
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.