Destillation af råolie | Kemi A

Side 1

STX 1.g

08-02 11

STX 1.g

Destillation af råolie

STX 1.g

Side 2

Kemi aflevering 1 Afleveringsdato

Destillation af råolie 08/02 2011

I gruppe med Ahmad Chehaiber, Ali Asaad Turky Al-Kahwa og [navn fjernet]

Side 2 af 7

Indhold

Formål ..................................................................................................... 3 Hypotese ................................................................................................. 3 Skitse ....................................................................................................... 3 Apparater ................................................................................................ 3 Fremgangsmetode .................................................................................. 4 Teori ........................................................................................................ 4 Resultater................................................................................................ 5 Beregning ................................................................................................ 6

Side 3

Kemi aflevering 1 Afleveringsdato

Destillation af råolie 08/02 2011

I gruppe med Ahmad Chehaiber, Ali Asaad Turky Al-Kahwa og [navn fjernet]

Side 3 af 7

Formål

Formålet med eksperimentet er at undersøge, hvorledes råolie ved destillation kan adskilles i en række fraktioner, således at der sker olieraffinaderierne.

Hypotese

Jeg forventer, at råolien bliver til gas, og til flydeform (som så kommer ned i reagensglasset), da alt kan fordampes, og grundet min meget grundige læsning i Isis, har jeg fundet ud af at temperaturen har meget af skulle have sagt.

Skitse

Kunne ikke laves

Apparater

Til dette forsøg skulle vi bruge følgende:

• En prop med et hul

• Et termometer med føler

• Reagensglas

• Rundkolbe

• Bægerglas med vand

• Siderør

• Glasrør

• Vægt

• Niveaubord

• Metalseke

• Tændstikker

• Varmekappel

Side 4

Kemi aflevering 1 Afleveringsdato

Destillation af råolie 08/02 2011

I gruppe med Ahmad Chehaiber, Ali Asaad Turky Al-Kahwa og [navn fjernet]

Side 4 af 7

Fremgangsmetode

Jeg ville gøre dette punktvis, da det er mere overskueligt:

• Vi begyndte med at veje rundkolben, og derefter putte råolien ind i rundkolben, som derefter skulle også vejes.

• Derefter skulle de 3 reagensglas vejes

• Så lagde vi rundkolben med råolie skævt på varmekapplen

• Herefter skulle vi, lukke rundkolben

• Et glasrør, med siderør, skulle ind gennem det ene hul, mens et termometer i det andet

• Vi skulle herefter sætte reagensglasset, ind i bægerglasset med vand. Vi skulle også forbinde glasrøret, og reagensglasset.

• Processen begyndte da vi sætter strøm til.

• Efter vi havde færdiggjort processen, med et glas, udskiftes det med andet, som skulle varmes mere op.

• Efter lidt tid, skulle vi måle massen af det færdiglavede reagensglas.

• Endeligt, skulle vi tjekke om det kunne brændes.

Teori

Destillation:

I en destillation, skal de forskellige alkaner, have et forskelligt kogepunkt. Hvis man skal udføre dette i praksis, ville det foregå, ved at opvarme olien, så de fleste forbindelser kommer i gasform.

Gasserne føres op i en slags bakke, hvor der er en vis temperatur, og hvor de nederste bakker er de varmeste. I disse varme bakker, fortsætter kun de carbonhydrider, der har det højeste kogepunkt til væsker, hvor det andet forsætter op af som gasser. I råolien, er der mange forskellige alkaner, og da kogepunktet ligger så tæt ved hinanden, kan det være svært at adskille hvert stof for sig.

Side 5

Kemi aflevering 1 Afleveringsdato

Destillation af råolie 08/02 2011

I gruppe med Ahmad Chehaiber, Ali Asaad Turky Al-Kahwa og [navn fjernet]

Side 5 af 7

Carbonhydrider:

Består af udelukkende kun af Carbon og Hydrogen. Alkaner er carbonhydrider, hvor der kun er enkeltbindinger. Det der betegner carbonhydrider, er at de er uopløselige i vand, farveløse og ved forbrænding bliver det omdannet til vand og carbondioxid.

Krakning(cracke):

Betyder at knække de lange alkankæder. Forbindelser der varmes op til ca. 600 grader, og ved denne temperatur, bliver varmebevægelserne så kraftigere at de længste kæder brækker. Vha.

andre stoffer, kan der dannes dobbeltbindinger.

Reformning:

Det har vist sig, at hvis benzin indeholder en stor del af forgrenede eller cykliske alkaner, vil den brænde pænt. Dog indeholder hverken råolie eller krakket råolie disse ting, og derfor har man udviklet en metode til at få flere cykliske og forgrenede alkaner. Denne metode sker ved selv-substitution og ’’hunden-spiser-sin-egen-hale’’. Ved at lede korte alkaner hen over platin ved en passende høj temperatur, fraspalter de methylgruppen i enderne. Ved passende kontrol af reaktionsbetingelserne kan man få disse methylgrupper til at gå ind og substituere midt i kæderne igen. Herved fremkommer de forgrenede alkaner. Samtidig vil de’’haleløs’’ alkaner let kunne slutte sig sammen i små ringe.

Resultater

Masse af rundkolbe m1: 101.3 g

Masse af rundkolbe + råolie (før destillation) m2: 126.3 g

Masse af råolie (før destillation) m2 – m1: 25 g

Masse af rundkolbe + råolie (efter destillation) m3: 119.60 g

Masse af olierest (efter destillation) m3 – m1: 18.3 g

Olierest i % af den anvendte mængde 73.2 %

Afdestilleret oliemængde m2 – m3: 6.7 g

Side 6

Kemi aflevering 1 Afleveringsdato

Destillation af råolie 08/02 2011

I gruppe med Ahmad Chehaiber, Ali Asaad Turky Al-Kahwa og [navn fjernet]

Side 6 af 7

Beregning

Masse af rundkolbe: m1 = 101,3g

Massen af råolie + råolie (før destillation): m2 = 126,3g

Masse af råolie (før destillation): m2 – m1 ↔ 126.3 g – 101.3 g = 25 g

Masse af rundkolbe + råolie (efter destillation): m3 = 119.60 g

Masse af olierest (efter destillation): m3 – m1↔ 119.6 g – 101.3 g = 18.3 g

                                m3−m1
Olierest i % af den anvendte mængde:  ∗ 100 % ↔             ∗ 100 % = 73.2 %
                                m2−m1

(119.6 g−101.3 g)
(126.3 g−101.3 g)

Afdestilleret oliemængde: m2 – m3 ↔ 126.3 g – 119.6 g = 6.7 g

Fraktion nr. | Korpunkts- | Masse af | Masse af | Masse af | % af | Antænde

interval, ℃ tomt glas tomt glas destillat råolien lighed

+ destillat (flamme

punkt)

1 <85 a1: n/a b1: n/a 2.9 g 11.6 % n/a

2 | 85 – 165 | a2: 22.9 g | b2: 22.3 g | 0,3 g | 1.2 % | Nej
3 | 165-250 | a3: 28.4 g | b3: 31.9 g | 3.5 g | 14 % | Ja

Samlet masse af 6.7 g 26.8 % destillater

Side 7

Kemi aflevering 1 Afleveringsdato

Destillation af råolie 08/02 2011

I gruppe med Ahmad Chehaiber, Ali Asaad Turky Al-Kahwa og [navn fjernet]

Side 7 af 7

Diskussion og fejlkilder

Antænde ligheden, i vores anden fraktion, var lidt mærkelig, da den ikke ville tænde, mens andre gruppe godt kunne tænde den. Det kan skyldes, at der var et lille hul i glasset, og da kunne der have sluppet nogle stoffer ud, som hjælp men antændeligheden. Dog kunne koncentrationen af vandet, i destillationen være for høj, og derfor forhindre den i at antænde.

Der kan have været mange fejlkilder, og usikkerheder. Et af dem kunne være, at vi havde målt forkert, eller da vores udskiftninger med reagensglasset tog lidt for lang tid, og det kunne medvirke til at råolien kunne fordampe ud som gas. Da vi havde en del problemer med reagensglasset, og om det kunne holde til den varme, og da reagensglassene ikke holdte så godt, kunne vi have mistet en del af massen.

Konklusion:

Jeg kan konkludere, at vi ved hjælp af dette forsøg, kunne lave råolie i flydende form. Der skete også faseovergange, fra de forskellige temperaturer. Dog blev vores første fraktion, en smule mislykkedes da glasset gik i stykker, og da vi var bange for at havde mistet noget fra glasset, turde vi ikke måle og beregne de forskellige ting.