Fældninger og kompleksdannelse | Journal

Side 1

Fag: Kemi A

Journal
Fældninger og

kompleksdannelse

Side 2

Side:1

Formål /hypotese
Formålet med øvelsen er at demonstrere liganders betydning for farven af komplekset i en Cu2+eller en
Pb2+opløsning.

Teori

Komplekse bindinger

En kompleks binding er en elektrostatisk effekt, der skaber en forbindelse mellem en metalion og 2-9 ligander- normalt er det 2-6 ligander men det kan også være langt højere, hvis man arbejder med et metal indenfor lanthaniderne og actiniderne. Metalionen kaldes for centralatomet eller centralionen og befinder sig som oftest i centrum af komplekset. Herfra binder den til liganderne, som indeholder lone pairs, hvilket er årsagen til at liganderne kan danne en binding til metalionen. Bindingen fra metallet til liganderne er givet ved af elektronkonfigurationen af centralatomet, og hvor meget liganderne er elektronegative.

Antallet af ligander centralionen kan bindes til, kaldes for centralionens koordinationsstal.

En type binding der kan opstå er en ion-dipol binding. Denne opstår f.eks. når et salt opløses i vand, herved vil saltets krystalstruktur blive brudt pga. den stærke dipol som vandet har. Herved vil vands elektronegative del (oxygenatomet) binde til det positivt ladede metal, mens den negativt ladede ion vil binde sig til den positivt ladede ende af vandet (hydrogenatomet). Når dette sker, vil metalionen binde et hvis antal vandmolekyler, disse ioner kaldes hydratiserede ioner (aquaioner). Antallet af vandmolekyler

                                                                                 3+
metalionen kan binde er voksende med radius af ionen, en metalion med en lille ionradius, f.eks. Be , kan

ikke binde lige så mange som en metalion med en stor ionradius, f.eks Fe^{3+}.

Den anden bindingstype der kan forekomme i et kompleks, forekommer når centralatommet i sine ikke-komplette niveauer har tomme orbitaler. Denne binding minder meget om en kovalentbinding, dog vil bindingen i komplekset udelukkende være gjort ved lonepairet fra liganden.

Det er især overgangsmetallerne (og aluminium) med deres ikke-komplette d-orbitaler, der efter en hybridisering kan danne komplekserne, dog har liganderne også en stor effekt med deres s- og pi-orbitaler.

Figur 1. Et eksempel på en kompleksbinding

Hydratiserede metalioner

Metalioner med vandmolekyler bundet som ligander, kaldes for hydratiserede. Hydratiserede metalioner har den specielle egenskab, at de kan fungere som syre. Dette vil altså sige, at komplekset kan afgive en proton, styrken er afgjort af metalionens ladning og ionradius, jo højere ladning og mindre radius, desto stærkere syre. Dette betyder altså, at når et salt opløses i vand, vil det dannede kompleks være i stand til at gøre en opløsning sur, ved at afgive protoner fra liganderne (vandmolekylerne), så længe at den negative

ion fra saltet ikke besidder udprægede basiske egenskaber. Protolyseproduktet af denne syre-/base-

reaktion af komplekset har ofte en tendens til at binde sig til hinanden, og danne partikler med mere end et centralion. Oxygenatomer er et eksempel på dette, da de danner en bro mellem de to positivt ladet centralioner.

Struktur

Alt efter koardinationstallet af centralionen, vil et antal ligander bindes til metalionen. Det er som oftest 2,

3, 4 eller 6 ligander der bindes til centralionen, og disse vil hver især danne en forskellig rummelig struktur.

Side 3

Side:2

Chelateforbindelser

En chelatforbindelse, er, når et molekyle optræder som ligand 2 eller flere gange, hvormed der opstår en lukket ring. De samme molekyler danner altså flere bindinger til samme centralion, og dette medfører således at komplekset bliver mere stabilt.

Figur 6. Chelateforbindelse

Kompleksforbindelser og farvedannelse

Når komplekseforbindelser er dannet mellem metaller og liganderne, kan der forekomme en farve af komplekset. Dette skyldes, at når et metal med ikke-komplette d-orbitaler bindes til en ligand, når dette sker, vil d-orbitalen opnå højere eller lavere energi. Dette påvirker elektronerne i orbitalen, således, at nogle elektroner bliver exciteret til en orbital med højere energiniveau, og nogle undergår en elektron

“relaxation” og “hopper” til en orbital med lavere energiniveau. Når en elektron “hopper” til en orbital med lavere energiniveau, afgiver den sin ekstra energi, dette gør den ved at udsende en foton (lyspartikel), hvis denne foton har en bestemt bølgelængde (et bestem energiniveau) kan vi observer den som lys indenfor det visuelle spektrum. Når elektronerne exciteres, kræver det energi (oftest fra fotoner eller termisk energi), men når de falder tilbage til deres grundtilstand, vil disse elektroner også udsende energi i form af lysenergi (fotoner) som vi kan observere som farver.

Farven (bølgelængden af det lys elektronerne udsender), er afhængig ladningen af centralionen og

liganderne, samt afstanden mellem d-orbitalen og orbitalerne elektroner excitreres/falder til.

Figur 2. 2 ligander bindes til centralionen og danner en lineær struktur

Figur 3. 4 ligander bindes til centralionen, og danner en plan struktur centralionen og danner en

Figur 4. 4 ligander bindes til tetraederstruktur

Figur 5. 6 ligander bindes til centralionen og danner en octaederstruktur

Side 4

Side:3

Det er værd at nævne at elektroner der exciteres i metaller, også kan vandre til de tomme orbitaler hos liganderne og vise versa, denne reaktion kaldes “Charge-Transfer” komplekser og en af grundene til at

                                                                              1
metal komplekser der ikke har opfyldt deres d-orbitaler stadig viser tydelige farver i opløsninger.

Udstyr og kemikalier

- Reagensglas

- Reagensglasstativ

- Dråbepipetter

- Spatel

- 0,1 M 𝐶𝑢𝑆𝑂_{4}
- 0,1 M 𝑃𝑏 ( 𝑁𝑂_{3})_{2}
- 1,0 M 𝑁𝐻_{3}

- 1,0 M 𝑁𝑎𝑂𝐻

- 2,0 M 𝐻_{2} 𝑆𝑂_{4}

- 0,1 M 𝐸𝐷𝑇𝐴

- 0,1 M 𝐾𝐼

- 16,0 M 𝐻𝐶𝑙

1

http://chem.libretexts.org/Core/Physical_and_Theoretical_Chemistry/Spectroscopy/Electronic_Spectroscopy/Selecti
on_Rules_for_Electronic_Spectra_of_Transition_Metal_Complexes/Metal_to_Ligand_and_Ligand_to_Metal_Charge_

Transfer_Bands

Side 5

Side:4

Sikkerhed

Alle de stoffer vi arbejder med er alle farlige i stærke koncentrationer. Nogle af stofferne er ikke i super

høje koncentrationer, men der benyttes dog 16M 𝐻𝐶𝑙 og 2M 𝐻_{2} 𝑆𝑂_{4}. Derfor bør alle der skal arbejde/er i

nærheden af kemikalierne, bære både kittel og briller, og eftersom nogle af de stoffer vi arbejde med er farlige at indånde, skal der også arbejdes i stinkskab.

Hvis der under forsøget, er en der får nogle kemikalier i øjet eller på huden, er det vigtigt, at der under hele forsøget er øjenskyllevæske og en nødbruser let til rådighed.

Desuden skal det undgås at kemikalierne skylles ud i håndvasken eller på anden måde, kan slippe ud af laboratoriet, eftersom, at indtil flere at de benyttede kemikalier kan skade dyr og natur.

Fremgangsmåde

1. Hæld ca. 1 mL 𝐶𝑢𝑆𝑂_{4} op i et reagensglas.

a) Notér opløsningens farve.

b) Tilsæt et par mL 1M NH

3

. Omryst! Hvilke iagttagelser gør I jer??

c) Ved forsøget dannes tetraamminkobber(II)-ionen. Skriv reaktionsskema for denne kompleksdannelse.

d) Tilsæt ca. 5 mL 2M 𝐻_{2} 𝑆𝑂_{4} til samme reagensglas.

e) Notér iagttagelser!

f) Prøv at forklare - Hvad sker der?

2. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝐶𝑢𝑆𝑂_{4} op i et reagensglas.

a) Tilsæt nogle få dråber 1M NaOH. Omryst! Hvilke iagttagelser gør I jer??

b) Skriv et ionreaktionsskema for den fældningsreaktion, som er sket.

3. Dette forsøg er en variant af forsøg 1. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝐶𝑢𝑆𝑂 op i et reagensglas.
                                               4

a) Tilsæt et par dråber 1M 𝑁𝐻_{3}. Omryst! Hvilke iagttagelser gør I jer??
b) Tilsæt derefter et par mL 𝑁𝐻_{3}. Omryst! Forklar, hvad der sker.

4. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝑃𝑏 ( 𝑁𝑂_{3})_{2} op i et reagensglas. Omryst!
a) Tilsæt et par dråber 1M NaOH. Hvad observere du/I?

b) Skriv reaktionsskemaet for reaktionen

c) Derefter tilsættes ca. 5 mL 1M NaOH. Omryst! Hvilke iagttagelser gøres?

                        2+
d) Bundfaldet opløses, fordi 𝑃𝑏

omdannes til en tetrahydroxoplumbat(II)-ion. Skriv reaktionsskemaet for denne reaktion.

5. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝑃𝑏 ( 𝑁𝑂_{3})_{2} op i et reagensglas.
a) Tilsæt et par dråber 1M 𝑁𝐻_{3}. Omryst!

b) Forklar iagttagelserne!

c) Tilsæt derefter et par mL 𝑁𝐻_{3}. Omryst!
d) Tyder forsøget på at Pb^{2+} danner komplekser med NH?

3

Side 6

Side:5

e) Forsøg 4 viser, at 𝑃𝑏 ( 𝑂𝐻)_{2} (𝑠) opløses ved tilsætning af overskud af NaOH, dvs. når opløsningen

gøres stærk basisk. Hvorfor sker det ikke ved tilsætning af overskud af ammoniakvand?

6. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝐶𝑢𝑆𝑂_{4} op i 2 nye reagensglas.

a) Tilsæt 1 mL 0,1M EDTA til det ene reagensglas. Omryst!

b) Tilsæt 1 mL demi. vand til det andet reagensglas. Omryst!

                                                        2+
c) Sammenlign de 2 reagensglas. Hvilken farve får EDTA-komplekset af 𝐶𝑢 .

7. Hæld ca. 1 mL 0,1M KI op i et reagensglas.

a) Tilsæt et par dråber 0,1M 𝑃𝑏 ( 𝑁𝑂_{3})_{2}. Omryst!

b) Skriv reaktionsskema.

c) Tilsæt derefter et par mL 0,1M EDTA. Omryst!

d) Notér og forklar iagttagelserne!

8. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝐶𝑢𝑆𝑂_{4} op i et reagensglas.

a) Tilsæt dråbevis 16M HCl indtil opløsningen bliver grøn. Omryst efter hver dråbe!

b) Tilsæt dråbevis 16M HCl, indtil opløsningen bliver gul.

c) Opskriv reaktionsskemaer for reaktionen.

d) Noter og forklar iagttagelserne!

Side 7

Side:6

Figur 11. CuSO_{4}

Resultat

Eksperiment 1:

Eksperiment 2:

Figur 7. CuSO_{4}
Figur 8. Tilsat få dråber Figur 9. Tilsat 1 mL 1M ammoniak Figur 10. Tilsat 5 mL H_{2} SO_{4}

1M ammoniak

Figur 12. Tilsat få dråber 1M

NaOH

Figur 11. Tilsat 1 mL NaOH

Side 8

Side:7

Eksperiment 3:

Eksperiment 4:

Figur 14. CuSO_{4} Figur 15. Tilsat få Figur 16. Tilsat et
dråber NH_{3} par mL NH_{3}

Figur 17. Pb(NO_{3})_{2}

Figur 18. Tilsat et par dråber 1M NaOH

Figur 19. Tilsat 5 ml NaOH

Side 9

Side:8

Eksperiment 5:

Eksperiment 6:

Figur 20. Pb(NO_{3})_{2} Figur 21. Tilsat et par

dråber NaOH

Figur 22. Tilsat et

par mL NH_{3}

Figur 23. CuSO_{4} Figur 24. CuSO_{4} tilsat Figur 25. CuSO_{4} tilsat

EDTA Demivand

Side 10

Side:9

Figur 28. CuSO_{4} tilsat

16M HCL

Figur 29. CuSO_{4} tilsat

meget 16M HCl

Eksperiment 7:

Eksperiment 8:

Figur 26. 1M KI

Figur 27. Bly(II)nitrat tilsat EDTA

Side 11

Side:10

Databehandling

1. Hæld ca. 1 mL CuSO op i et reagensglas.

4

a) Notér opløsningens farve.

Opløsningen er næsten gennemsigtig, dog er den en anelse blålig.

b) Tilsæt et par mL 1M NH

3

. Omryst! Hvilke iagttagelser gør I jer??

Efter tilsætning af nogle få dråber 1M ammoniak, skifter farven fra gennemsigtig til cyan blå.

Efter tilsætning af ca. 1 mL ammoniak:

Farven går fra cyanblå til dyb mørkeblå

c) Ved forsøget dannes tetraamminkobber(II)-ionen. Skriv reaktionsskema for denne kompleksdannelse.

𝐶𝑢𝑆𝑂_{4} ( 𝑎𝑞) + 4 𝑁𝐻_{3} ( 𝑎𝑞) 𝐶𝑢 ( 𝑁𝐻_{3})_{4} ( 𝑎𝑞) + 𝑆𝑂_{4}^{2−} (𝑎𝑞)

Side 12

Side:11

e) Notér iagttagelser!

Efter tilsætning af 5mL 𝐻_{2} 𝑆𝑂_{4}

Faven går fra en let, klar blå, over til en ugennemsigtig mørkeblå, og videre til en klar gennemsigtig væske.

f) Prøv at forklare - Hvad sker der?

Når Kobber sidder i forbindelser plejer det at danne et kompleks der udsender en blå/blålig farve, som det

ses i kobber(II)sulfat og tetraamminkobber(II)-ion. Når Kobber bliver opløst i vand dannes der en kompleksbinding imellem 6 vandmolekyler og Kobber(II)-ionen.

Når ammoniak bliver tilsat til opløsningen, går det ind og reagerer med kobber(II)-ionen da de er mere reaktive end vandmolekylerne, eftersom ladningsforskellen er større end i vand. Der dannes dermed tetraamminkobber(II)-ionen.

Side 13

Side:12

Når der tilsættes, og næsten overmætter opløsningen, 5 mL 2M Svovlsyre, ødelægges komplekset og vi får tilsat yderligere Sulfat-ioner.

𝐶𝑢 ( 𝑁𝐻_{3})_{4} ( 𝑎𝑞) + 𝑆𝑂_{4}^{2−} ( 𝑎𝑞) + 4 𝐻_{2} 𝑆𝑂_{4} ( 𝑎𝑞) → 𝐶𝑢^{2+} (𝑎𝑞) + 4 𝑁𝐻_{4} + (𝑎𝑞) + 5 𝑆𝑂_{4}^{2−} (𝑎𝑞)

Når der er så mange opløste ioner i kan kobber i opløses af 6 vandmolekyler og må nøjes med blot 4 vandmolekyler i komplekset, som gør Kobber ikke kan farve.

2. Hæld ca. 1 mL 0,1M CuSO op i et reagensglas.

4

a) Tilsæt nogle få dråber 1M NaOH. Omryst! Hvilke iagttagelser gør I jer??

Farven går fra svag blålig, til en mere kraftig blå.

b) Skriv et ionreaktionsskema for den fældningsreaktion, som er sket.

𝐶𝑢𝑆𝑂_{4} ( 𝑎𝑞) + 2𝑁𝑎𝑂𝐻 ( 𝑎𝑞) → 𝐶𝑢 ( 𝑂𝐻)_{2} (𝑎𝑞) + 𝑁𝑎_{2} 𝑆𝑂_{4} (𝑠)

Side 14

Side:13

3. Dette forsøg er en variant af forsøg 1. Hæld ca. 1 mL 0,1M CuSO op i et reagensglas.

4

a) Tilsæt et par dråber 1M 𝑵𝑯_{𝟑}. Omryst! Hvilke iagttagelser gør I jer??

Opløsningen skifter farve fra svag blå, til grumset blå

b) Tilsæt derefter et par mL 𝑵𝑯_{𝟑}. Omryst! Forklar, hvad der sker.

Farven skifter fra grumset blå til mørkeblå.

Denne reaktion finder sted:

𝐶𝑢𝑆𝑂_{4} ( 𝑎𝑞) + 4 𝑁𝐻_{3} ( 𝑎𝑞) → 𝐶𝑢 ( 𝑁𝐻_{3})_{4} (𝑎𝑞) + 𝑆𝑂_{4}^{2−} (𝑎𝑞)

Der dannes en kompleksbinding, mellem kobberet og ammoniak, og der udskilles sulfat. Den komplekse binding giver en mørkeblå farve.

Side 15

Side:14

4. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝑷𝒃 ( 𝑵𝑶_{𝟑})_{𝟐} op i et reagensglas. Omryst!
a) Tilsæt et par dråber 1M NaOH. Hvad observere du/I?

Der sker en udfældning af blyhydroxid, som ligger sig som et hvidt bundfald.

b) Skriv reaktionsskemaet for reaktionen

𝑃𝑏 ( 𝑁𝑂_{3})_{2} ( 𝑎𝑞) + 𝑁𝑎𝑂𝐻(𝑎𝑞) → 𝑁𝑎𝑁𝑂_{3} (𝑎𝑞) + 𝑃𝑏 ( 𝑂𝐻)_{2} (𝑠)

c) Derefter tilsættes ca. 5 mL 1M NaOH. Omryst! Hvilke iagttagelser gøres?

Bundfaldet opløses, og en gennemsigtig væske opnås igen.

d) Bundfaldet opløses, fordi 𝑷𝒃^{𝟐+} omdannes til en tetrahydroxoplumbat(II)-ion. Skriv

reaktionsskemaet for denne reaktion.

𝑃𝑏 ( 𝑂𝐻)_{2} (𝑠) + 2 𝑂𝐻 − ( 𝑎𝑞) → [ 𝑃𝑏 ( 𝑂𝐻)_{4}]^{2−} (𝑎𝑞)
5. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝑷𝒃 ( 𝑵𝑶_{𝟑})_{𝟐} op i et reagensglas.

b) Forklar iagttagelserne!

Når der tilsættes 𝑁𝑂_{3}, vil 𝑁𝑂_{3} reagere med vandet som følge af reaktionen:
𝑁𝐻_{3} + 𝐻_{2} 𝑂 → 𝑁𝐻_{4} 𝑂𝐻

Side 16

Side:15

Dette skaber den overordnede reaktion:

𝑃𝑏 ( 𝑁𝑂_{3})_{2} ( 𝑎𝑞) + 2 𝑁𝐻_{4} 𝑂𝐻 ( 𝑎𝑞) → 𝑃𝑏 ( 𝑂𝐻)_{2} ( 𝑠) + 2𝑁𝐻_{4} 𝑁𝑂_{3} (𝑎𝑞)
Saltet 𝑃𝑏 ( 𝑂𝐻)_{2}, danner således bundfaldet, blyhydroxid, som ikke er opløseligt.

c) Tilsæt derefter et par mL 𝑵𝑯_{𝟑}. Omryst!

d) Tyder forsøget på at 𝑷𝒃^{𝟐+} danner komplekser med 𝑵𝑯_{𝟑}?
Nej. 𝑃𝑏^{2+} og 𝑁𝐻_{3} danner ikke komplekser, eftersom det kan ses at bundfaldet ikke er blevet opløst. Det

                                                                             2+
kan desuden teoretisk ses ved, at 𝑁𝐻 ikke er negativt ladet, og derfor ikke kan binde sig til 𝑃𝑏 .
                              3

e) Forsøg 4 viser, at Pb(OH)

2

(s) opløses ved tilsætning af overskud af NaOH, dvs. når opløsningen gøres stærk basisk. Hvorfor sker det ikke ved tilsætning af overskud af ammoniakvand?

Det sker når opløsningen bliver basisk, og eftersom NH

3 ikke har nogen ladning bliver opløsningen ikke stærkt basisk, og derfor kan bundfaldet ikke opløses igen.

6. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝑪𝒖𝑺𝑶_{𝟒} op i 2 nye reagensglas.
c) Sammenlign de 2 reagensglas. Hvilken farve får EDTA-komplekset af 𝑪𝒖^{𝟐+}.

Ved en tilsættelse af EDTA, bliver farven mere blå, og ved en tilsættelse af demivand fortyndes opløsningen, og der sker en farveændring i form af en svag nedsættelse af den blå farve.

Side 17

Side:16

7. Hæld ca. 1 mL 0,1M KI op i et reagensglas.

b) Skriv reaktionsskema.

𝑃𝑏 ( 𝑁𝑂_{3})_{2} ( 𝑎𝑞) + 2𝐾𝐼 ( 𝑎𝑞) → 2𝐾𝑁𝑂_{3} + 𝑃𝑏𝐼_{2}

d) Notér og forklar iagttagelserne!

Ved en tilsættelse af bly(II)nitrat og EDTA til opløsningen dannes der et gult kompleks.

8. Hæld ca. 1 mL 0,1M 𝑪𝒖𝑺𝑶_{𝟒} op i 2 reagensglas.

c) Opskriv reaktionsskemaer for begge reaktioner.

Tilsættelse af HCl 16 M:

[ 𝐶𝑢 ( 𝐻_{2} 𝑂)_{6}]^{2+} = 𝐵𝑙å 𝑓𝑎𝑟𝑣𝑒
[𝐶𝑢 ( 𝐻_{2} 𝑂)_{2} ( 𝐶𝑙)_{2}] = 𝐺𝑟ø𝑛 𝑓𝑎𝑟𝑣𝑒
[ 𝐶𝑢 ( 𝐶𝑙)_{4}]^{2−} = 𝐺𝑢𝑙 𝑓𝑎𝑟𝑣𝑒

[ 𝐶𝑢 ( 𝐻_{2} 𝑂)_{6}]^{2+} + 𝑆𝑂_{4} + 2𝐻𝐶𝑙 = [𝐶𝑢 ( 𝐻_{2} 𝑂)_{2} ( 𝐶𝑙)_{2}] + 𝐻_{2} 𝑆𝑂_{4} + 2 𝐻_{2} 𝑂
[𝐶𝑢 ( 𝐻_{2} 𝑂)_{2} ( 𝐶𝑙)_{2}] + 2 𝐻𝐶𝑙 = [ 𝐶𝑢 ( 𝐶𝑙)_{4}]^{2−} + 2 𝐻_{3} 𝑂

d) Noter og forklar iagttagelserne!

Ved en tilsættelse af koncentreret HCl skifter farven fra blå til grøn til gul.

Dette sker eftersom, at der ved tilsættelse af 16 M HCl, vil alt saltsyren reagere, og danne komplekset

𝐶𝑢𝐶𝑙_{4}, ved en lille tilsættelse af HCl vil farven gå fra blå til grøn. Når der tilsættes en meget mere
koncentreret saltsyre, vil der dannes meget mere 𝐶𝑢𝐶𝑙_{4}. Komplekset udsender et gult lys, grunden til at

Side 18

Side:17 det bliver grønt ved en lille tilsættelse af HCl, er, at der stadig er det blå CuSO i opløsningen, som blandes

4

med den gule farve fra 𝐶𝑢𝐶𝑙_{4}, blandingen af disse to farver giver grøn.

Diskussion

Vi fik igennem hele denne øvelse de resultater vi forventede, og kunne observere de kritiske reaktioner undervejs. Fejlkilder var der ikke mange af, eftersom det blot var et spørgsmål om at tilsætte nok væske for at få reaktionen til at forløbe. Det kunne dog tænkes at de stoffer vi brugte havde urenheder i, dette kan vi ikke udelukke, men det var ikke noget der påvirkede resultaterne.

Den største fejlkilde i dette forsøg, var, at 4 M saltsyre ikke var nok, for at få reaktionen til at forløbe, og

dermed få dannet nok 𝐶𝑢𝐶𝑙_{4} således at blandingen blev gul. Derfor benyttede vi i stedet en stærkere

saltsyre, men reaktion og princippet forblev det samme.

Konklusion

Vi var i denne øvelse i stand til at kunne se, at liganderne har en kritisk betydning for farven af komplekserne der blev benyttet. Der har ikke været nogle fejlkilder der har haft en indflydelse på det overordnede resultat, og dermed må det siges, at øvelsen har været succesfuld.

Kildehenvisning

Vibeke Axelsen, Ole Vesterlund Nielsen: Basiskemi A

Helge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen, Vibeke Axelsen: Basiskemi B

Udleveret dokument “Komplexkemi_Mygind2000_s92_s98”

http://chem.libretexts.org/Core/Physical_and_Theoretical_Chemistry/Spectroscopy/Electronic_Spectroscopy/Selectio
n_Rules_for_Electronic_Spectra_of_Transition_Metal_Complexes/Metal_to_Ligand_and_Ligand_to_Metal_Charge_Tr

ansfer_Bands ()

Side 19

Side:18

Bilag

Kobber sulfat - 𝑪𝒖𝑺𝑶_{𝟒}

H302: Farlig ved indtagelse

H319: Forårsager alvorlig øjenirritation

H315:Forårsager hudirritation

H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer

P280: Bær beskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse

P305+351+338: Ved kontakt med øjne: skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern evt. Kontaktlinser,

hvis dette er muligt

P273: Undgå udledning til miljøet

Bly nitrat - 𝑷𝒃 ( 𝑵𝑶_{𝟑})_{𝟐}

H360: Kan skade det ufødte barn. Mistænkes for at skade forplantningsevnen

H302+332: Farlig ved indtagelse eller indånding

H373: Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

H410: Meget giftigt med langvarige virkninger for vandlevende organismer

P202: Anvend ikke produktet, før alle advarsler er læst og forstået

P280: Bær beskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse

P308+313: Ved eksponering eller mistanke om eksponering: søg lægehjælp

P273: Undgå udledning til miljøet

Ammoniak - 𝑵𝑯_{𝟑}

H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader

H335: Kan forårsage irritation af luftveje

H400: Meget giftig for vandlevende organismer

P280: Bærbeskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse
P304+340: Ved indånding: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for at vejrtrækningen lettes
P305+351+338: Ved kontakt med øjne: skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern evt. Kontaktlinser,

hvis dette er muligt

P273: Undgå udledning til miljøet

Natriumhydroxid - NaOH

H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader

P261: Undgå indånding af damp, aerosoler eller pulver

P280: Bær beskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse

P303+361+353: Ved kontakt med huden (eller håret): Alt tilsmudset tøj tages straks af. Skyl/brus huden

med vand

P305+351+338: Ved kontakt med øjne: skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern evt. Kontaktlinser,

hvis dette er muligt

Svovlsyre - 𝑯_{𝟐} 𝑺𝑶_{𝟒}

H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader

H412: Skadeligt for vandlevende organismer, med langvarige virkninger

EUH071: Ætsende for luftvejene

P260: Indånd ikke damp

Side 20

Side:19

P280: Bærbeskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse
P303+361+353: Ved kontakt med huden (eller håret): Alt tilsmudset tøj tages straks af. Skyl/brus huden

med vand

P304+340: Ved indånding: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for at vejrtrækningen lettes
P305+351+338: Ved kontakt med øjne: skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern evt. Kontaktlinser,

hvis dette er muligt

Bly EDTA - EDTA

H360: Kan skade det ufødte barn. Mistænkes for at skade forplantningsevnen

H302+332: Farlig ved indtagelse eller indånding

H373: Kan forårsage organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering

H410: Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer

P202: Anvend ikke produktet, før alle advarsler er læst og forstået

P280: Bærbeskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse

P308+313:Ved eksponering eller mistanke om eksponering: Søg lægehjælp

P273: Undgå udledning til miljøet

Kaliumiodid - Kl

H302: Farlig ved indtagelse

H319: Forårsager alvorlig øjenirritation

H315: Forårsager hudirritation

P280: Bær beskyttelseshandsker/øjenbeskyttelse

P305+351+338: Ved kontakt med øjne: skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern evt. Kontaktlinser,

hvis dette er muligt

“Forsigtig - stoffet er endnu ikke fuldstændig undersøgt”

Hydrogenchlorid (saltsyre) - HCl

H280: Indeholder gas under tryk, kan eksplodere ved opvarmning

H331: Giftig ved indånding

H314: Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader

EUH071: Ætsende for luftvejene

P261: Undgå indånding af gas

P303+361+353: Ved kontakt med huden (eller håret): Alt tilsmudset tøj tages straks af. Skyl/brus huden

med vand

P304+340: Ved indånding: Flyt personen til et sted med frisk luft og sørg for at vejrtrækningen lettes
P305+351+338: Ved kontakt med øjne: skyl forsigtigt med vand i flere minutter. Fjern evt. Kontaktlinser,

hvis dette er muligt