Et eksempel fra EUD (og HG) 4. år
Elinstallatør - mindre industri
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?
- 4 min
Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?
Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Akademisk opgaveskrivning
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: EUD (og HG) 4. år, Andet, 23 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
3.1
Indhold
Beskrivelse af installation ............................................................................................................................... 3.2 Overvejelser ................................................................................................................................................ 3.2 Begrundelse for installation ....................................................................................................................... 3.3 Oplægnings metoder .................................................................................................................................. 3.4 Dimensionering af installation ....................................................................................................................... 3.5 Overbelastning - og kortslutning beskyttelse ................................................................................................. 3.8 Overbelastning beskyttelse ........................................................................................................................ 3.8 Kortslutningsbeskyttelse ............................................................................................................................ 3.9 Udligningsforbindelse ................................................................................................................................... 3.10 Hovedudligning ......................................................................................................................................... 3.10 Supplerende udligningsforbindelse .......................................................................................................... 3.10 Beskyttelse mod Indirekte berøring ............................................................................................................. 3.12 BIB – Stiklednings sikringer ........................................................................................................................... 3.14 BIB Hovedledning Sikringer ...................................................................................................................... 3.15 BIB – Gruppeledning ................................................................................................................................. 3.16 Projektjournal ............................................................................................................................................... 3.17 Et-stregs skema ............................................................................................................................................ 3.22 Dimensionering ............................................................................................................................................ 3.23
Side 2
3.2
Beskrivelse af installation
Overvejelser
Der stod i oplægget hvilket jordingssystem der var, så vi har overvejet hvilket Jordingssystem der skulle benyttes, hvilket system der ville mest praktisk og fornuftigt at gøre brug af.
Vi har gjort overvejelser omkring Bagud beskyttelse (BOB) af stikledning, samt lægge et større kvadrat end nødvendigt, og hvad det ville medføre Fordele og ulemper.
Vi har haft nogle overvejelser om samtidighedsfaktorerne, og diskuteret om vi skulle bruge den tabel der står i bogen for Lavspændingstavler del 1, eller om vi selv ud fra eget synspunkt, skulle vælge en samtidigheds faktor.
Angående hoved- og supplerende Udligningsforbindelse hvorledes om det vil være i orden at hoved udligning hovedarmeringen I gulvet, og så ikke lave supplerende udligning til materiale og stikkontakter i de områder hvor der er krav om supplerende udligning. Hvilke udsatte - og fremmed ledende dele der er krav til supplerende udlignings. Dette yderligere beskrevet i afsnittet for udligningsforbindelse.
Side 3
3.3
Begrundelse for installation
I projekt beskrivelsen er der beskrevet at jordingssystemet frem til hovedtavlen er et TN-C system.
Efter hovedtavlen har vi vurderet at TN-S System har været den bedste løsning i denne installation. Det er med baggrund i SB § 413.1.3.8 at der ikke må anvendes fejlstrømsafbryder i TN-C system, og da der skal bruges fejlstrømsafbryder i undertavlerne for grupper til og med 20 A, var dette ikke en mulig. TT-system var en mulighed, men ikke praktisk muligt da undertavlerne bliver beskyttet med smeltesikringer, og derfor vil overgangsmodstanden til jord blive meget lille. I TT-system er berøringsspændingen 50 V, og med 50 A forsikring er udløser strømmen 210 A.
𝑅_{𝐴} ≤ = 0,238Ω50
210
Med den overgangsmodstand, har vi vurderet at det ikke vil være praktisk fornuftigt.
Vi har valgt en samtidighedsfaktor på hovedtavlen ud fra eget synspunkt, og går ud på at elevatoren ikke er i konstant bevægelse. Forsamlingslokalerne ville højst sandsynligt være mest i brug i weekenderne, og om aften på hverdagene, hvor butikken og vaskerirummet er lukket, og viceværten er formenligt gået hjem.
Vaskeriet vil formenligt ikke være i brug konstant. Derfor syntes vi at en samtidighedsfaktor på 70 % er en fornuftigt.
Vi har valgt at dimensionere kabels tværsnit udefra smelte sikringens størrelse, og ikke belastningsstrømmen, af de årsager at kortslutningsbeskyttelsen af kablet vil være i orden, kortslutning strømmen kan forekomme at blive større (ikmin) og derfor kan beskyttelse udstyrs udløser tid blive mindre, ved en højre kortslutnings strøm, hvilket har en fordel ved kontrol af beskyttelse mod indirekte berøring.
Spændingsfaldet kan blive mindre, hvis kables tværsnit bliver større.
Alle udefra kommende metalliske rør, dele og hovedarmeringen i beton gulv elementerne på hver etage er beskyttet med en hovedudligningsforbindelse.
Supplerende udligningsforbindelser er blevet udført hvor der er krav om udligning. Det er blevet udført på f.eks. ventilationsanlæg, ventilations rør og kabelbakker.
Side 4
3.4
Oplægnings metoder
Stikledningen er lagt i rør i jord for at der er mulighed for at skifte kablet, hvis det skulle forekomme brud eller udskiftning pga. af større kabel kvadrat i fremtiden.
Hovedledningerne til undertavlerne bliver oplagt i gitterbakke 30 cm underloft i kælder. Kablerne til undertavler i stuen og på 1 sal, bliver ført igennem beton dæk, og videre på gitterbakke på væg.
Gruppeledninger til Vaskeriet er lagt i gitterbakke i teknik rum, og fra teknik rum separat ført i rør til henholdsvis vaskemaskine, tørretumbler osv.
Gruppeledninger i Selskabslokalerne:
Kabel føring til gang og køkkenet er oplagt i gitterbakke på loft. Kablerne for brugsgenstandene i køkkenet er Rillefræset alene i rør ivæg.
Belysnings og stikkontakts kablerne i festlokalet er rillefræset i rør i væg.
Side 5
Dimensionering af installation 1-faset belastning: IN1 = IB1 L1 L2 L3 N IN1 = -IB1 Brugsgenstand 1 Brugsgenstand 2 Brugsgenstand 3 IB1 -IB2 -IB3 -IB1 IB3 IB2 3.5
Side 6
2-faset belastning: L1 L2 L3 N IB1 -IB1 IN=0 Belastning 1 Belastning 2 Belastning 3 B2 Ved 2-faset belastninger tillægges Strømvinklen (+30°) hvor spændingen Går ud (pilespidsen) og fratrækkes (-30°) I den anden ende Ved pilespids Er IB1<φ1+30° -IB3 φ L1 L2 L3 -IB2 IB3 IB2 φ φ -IB1 Ved pilespids Er IB1<φ1-30° 3.6
Side 7
3-faset belastning: L1 L2 L3 N IL1 = I1-I2 IL2 = I2-I3 IL3 = I3-I1 IN=0 I1 I2 I3 3-faset symmetrisk belastning: den resulterende strømvinkel er i forhold til fasespændingen. I1 -I3 L1 L3 L2 -I2 I2 I3 -I1 60° √3*I 3.7
Side 8
3.8
Overbelastning - og kortslutning beskyttelse
Da vi har anvendt smelte sikringer som både overbelastning – og kortslutningsbeskyttelse og som er kontrolleret efter
§ 433, står der i § 435,1 note 2, at kortslutningsbeskyttelsesudstyret automatisk opfylder bestemmelsen i § 434.3.2.
Overbelastning beskyttelse
§ 433
Overbelastning af kabler er til for at sikre at beskyttelse udstyret udkobler før der sker skade på kabels isolation, samlinger, afslutninger eller omgivelser.
§ 433.2
Kontrol af overbelastning af ledere.
𝐼_{𝐵} ≤ 𝐼_{𝑁} ≤ 𝐼_{𝑍} ∙𝐾𝑇∙𝐾𝑆 𝑂𝑠𝑣.For at finde det meste ledertværsnit der installeres kan formlen om skrives til:
𝐼𝑧 𝑚𝑖𝑛𝑖𝑚𝑢𝑚 =
𝐼_{𝑛}𝐾𝑇 ∙𝐾𝑆 𝑜𝑠𝑣.
Side 9
3.9
Kortslutningsbeskyttelse
Der er blevet kontrolleret at de separat PE lederen, som er lagt til Møntvaskeri og fastlokale tavlerne, ville kunne tåle det energi gennemslip der vil forekomme i Sikring ved en Fase-PE kortslutning, da de ikke er kortslutningsbeskyttet.
Formlen i § 434.3.2 må kun benyttes, hvis udløser tiden på beskyttelse udstyret er ≥ 0,1 Sek.
𝑡 = ()^{2}𝐾 ∙𝑆
𝐼
𝑡 = ()^{2}𝐾 ∙𝑆
𝐼
t = kortslutningsstrømmen i sek., K = tabelopslag 43B, S = tværsnittet i mm2, I = kortslutningsstrømmen i A.
Formlen nedfor, er en general formlen, og kan altid benyttes.
𝐼^{2} 𝑡 ≤ (𝐾 ∙𝑆)^{2}Side 10
3.10
Udligningsforbindelse
Hovedudligning
Som Hovedudligningsforbindelse § 547.1.1 bliver der anvendt en 1x25 mm^{2} Cu leder, da PEN lederen er denstørste beskyttelses leder i installation, skal hovedudligningsforbindelsens tværsnit have halvdelen af PEN
lederens tværsnit 95 mm^{2} /2 = 47,5mm^{2}, og kræves højst 25 mm^{2} Cu leder§ 413.1.2.1, hovedudligningsforbindelsen skal forbindes til f.eks. hovedvandrør og gasrør, samt det anbefales at hovedarmeringen i betonkonstruktioner og andre udefrakommende metalliske dele, udlignes såfremt det er praktisk muligt.
Supplerende udligningsforbindelse
Udligningsforbindelserne skal udføres efter § 547.1.2 og § 543.1.3
§ 413.1.6.1 Alle udsatte og fremmed ledende dele, samt stikkontakter, som er inde for en samtidig berørings afstand af hinanden skal have en supplerende udligningsforbindelse, for at udligne det potentiale forskel der kan forekomme.
Der bliver dog beskrevet i en Sikkerheds meddelelse (nr. 5/09), hvor der er krav om supplerende
udligningsforbindelse. Hvis alle gruppeledninger forsynes fra den samme gruppetavle og er under 10 meter, er det ikke nødvendigt at lave supplerende udligningsforbindelse.
” 3.2 Hvis alt materiel og alle stikkontakter i det område, hvor der er krav om supplerende udligningsforbindelser, forsynes fra den samme gruppetavle, og ingen af gruppeledningerne til området er længere end 10 m, anses sammenkoblingen af beskyttelseslederne i gruppetavlen for tilstrækkelig. Udligningsforbindelserne fra de fremmede ledende dele kan så tilsluttes til en eller flere beskyttelsesledere i det pågældende område eller til beskyttelseslederklemmen i gruppetavlen. ”
Side 11
3.11
I vaskerirummet er det blevet udført supplerende udligningsforbindelse til alle udsatte og fremmed ledende dele. Selv om at nogle af de udsatte dele har en gruppeledning på under 10 meter har vi valgt af sikkerheds hensyn at udligne dem, hvis de i fremtiden bliver flyttet.
I bad, toilet og omklædnings områderne er hovedarmeringen hovedudlignet, og der skal ikke yderligere supplerende udligningsforbindelser til evt. stikkontakter eller andre udsatte dele. Dog skal ventilation kabelbakke og andre fremmed ledende dele inde for berørings afstand af hinanden udlignes
I del 7 i SB er der krav til installationen af koblingsstyr.
I § 701 er alt koblingsudstyre samt alle armaturer placeret i område 3 derfor IP 20.
Modstanden i en Supplerende udligningsforbindelser mellen udsatte og fremmede ledende dele skal kontrolleres efter formelen i § 413.1.6.2:
𝑅 =
50 𝑉
𝐼𝑎
Ia er beskyttelsesudstyrets udløserstrøm,
Ved fejlstrømsafbryder, er det mærkeudløserstrømmen I∆n, i dette et tilfælde er HPFI relæ 40/0,03A
50 𝑉
0,03 𝐴
= 1666 Ω
Kontrol: R ≤ 1666 Ω
Side 12
3.12
Beskyttelse mod Indirekte berøring
Vi Anvender TN-C-S System i Fælleshuset, og SB § 413.1.1.1 skal overholdes. Får at overholde tidligere nævnte paragraffer, er der vise betingelser der skal opfyldes. Disse betingelser opfyldes med en Max udløser tid, som Forskrives i SB § 413.1.3.3, § 413.1.3.4 og § 413.1.3.5, på det beskyttelses udstyr som bliver anvendt.
§ 413.1.3.3
Krav til BIB
𝑍𝑠 ∙𝐼𝑎 ≤ 𝑈_{0}𝐼𝑎 ≤
𝑈_{0}𝑍𝑠
Side 13
3.13
Der bliver beskrevet i § 413.1.3.5, at for en hovedkreds tillades en udløser tid på 5 sekunder, samt på stationært materiale. Hvis der sker en fejl på det stationære materiale, som ses på tegningen vil fejlstrømmen rende tilbage til hovedtavlen, og over til den anden undertavle, og fejlstrømmen vil står i 5 sekunder, men for grupper tilsluttet en stikkontakt, må der ifølge § 413.1.3.4 tabel 41A ikke have en udløser tid på over 0,4 sekunder. Derfor skal alt beskyttelse udstyret have en udløser tid på 0,4 sekunder eller derunder.
Side 14
3.14
BIB – Stiklednings sikringer
- kortslutningen sker mellem Fase og PEN-leder
𝐼𝑎 ≤ ( = 𝐼𝑘𝑚𝑖𝑛 𝑣𝑒𝑑 ℎ𝑜𝑣𝑒𝑑𝑡𝑎𝑣𝑙𝑒)
𝑈_{0}𝑍𝑠
Ia er beskyttelse udstyrets udlæser strøm ved en given tid, i dette tilfælde på 0,4 sekunder.
Derfor skal Ia være mindre eller i lig med kortslutningsslutnings strømmen, så er vi sikre på at overholde max udløser tiden.
1050𝐴 ≤ 2480𝐴
Side 15
3.15
BIB Hovedledning Sikringer
- kortslutningen sker mellem Fase og PEN-Leder
’
𝐼𝑎 ≤ ( = 𝐼𝑘𝑚𝑖𝑛 𝑣𝑒𝑑 𝑀ø𝑛𝑡𝑣𝑎𝑠𝑘𝑒𝑟𝑖 𝑡𝑎𝑣𝑙𝑒)
𝑈_{0}𝑍𝑠
Ia er beskyttelse udstyrets udlæser strøm ved en given tid, i dette tilfælde på 0,4 sekunder.
Derfor skal Ia være mindre eller i lig med kortslutningsslutnings strømmen, så er vi sikre på at overholde max udløser tiden.
405𝐴 ≤ 2080𝐴
Side 16
3.16
BIB – Gruppeledning
Beskyttelse mod indirekte berøring, for gruppeledninger i undertavlerne.
bliver beskyttet med et HPFI med en mærkestrøm der ikke overstiger 30mA § 4131.3.8, yderligere er kravet til installationer for stikkontakter, dåser og andre stilslutningssteder beskrevet i SB afsnit 6B 4.1
Side 17
3.17
Projektjournal
Hej Dennis
Vedr. Del 7...... Se i GYLDIGHEDSOMRÅDE!
Jens
________________________________________
Fra: Dennis Juul Ørfjell (deor1) []
Sendt: 25. november 2010 18:40
Til: Jens Kjær Christensen (jkj)
Emne: Re: SV: Supplerende udligningsforbindelse
Tak for svaret.
Kravet er ved gruppeledninger på over de 10 meter, eller ikke forsynges af samme gruppetavle, men -
Det giver god mening at lave supplerende udligning til det hele i vaskerirummet, af de grunde som du skriver at vi kan ikke være sikker på de vil flytte rundt på brugsgenstande senere hen. Omfatter vaskerirummet
Del 7?
Jeg kommer til at tænke på det vi snakkede om tidligere om hovedudligning til Hovedarmering i beton gulvete, og så ikke nødvendigt at lave supplerende udligning?. Det kan være tidskrævende og dyrt i material at ligge supplerende udliging til alle udsatte- og fremmeledendedele i vaskeri rummet. Derfor kan det vel være pris mæssigt fordel at hovedudligning Armeringen? men hvis jeg skal kunne sove godt om natten vil jeg nok vælge at lave supplerende udligning?
On Thu, 25 Nov 2010 15:23:15 +0100, Jens Kjær Christensen (jkj)
<> wrote:
Hej Dennis
Jeg har forsøgt at kommentere med Rødt
Side 18
3.18
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Dennis Juul Ørfjell (deor1) [mailto:]
Sendt: 25. november 2010 14:01
Til: Jens Kjær Christensen (jkj)
Emne: Supplerende udligningsforbindelse
Hej Jens.
Jeg har fundet en sikkerheds meddelse (nr. 5/09) på Sik.dk, hvor de
beskriver om supplerende udligningsforbindelse, og 10 m Reglen. Jeg er blevet lidt i tvivl om fortolking af hvad de mener.
"3.2
Hvis alt materiel og alle stikkontakter i det område, hvor der er krav
Læg ligemærke til: ”Hvor der er krav….”
Hvor er der krav?
(413.1.1.2 Jordforbindelse og beskyttelsesledere.
Udsatte dele skal forbindes til beskyttelsesledere efter de særlige betingelser, der er angivet for hver type systemjording.
Udsatte dele, som kan berøres samtidigt, skal forbindes til det samme jordingssystem.)
(413.1.2.2 Supplerende udligningsforbindelse.
Hvis betingelserne for automatisk afbrydelse angivet i 413.1.1.1 ikke kan opfyldes i en installation eller en del af en installation, skal der udføres en lokal udligningsforbindelse benævnt supplerende udligningsforbindelse, se 413.1.6.
Note 3
Supplerende udligningsforbindelse kan også være nødvendig i særlige områder (se del 7) eller af andre grunde.)
om supplerende udligningsforbindelser, forsynes fra den samme gruppetavle,og ingen af gruppeledningerne til området er længere end 10 m, anses sammenkoblingen af beskyttelseslederne i gruppetavlen for tilstrækkelig.
Udlig-ningsforbindelserne fra de fremmede ledende dele kan så tilsluttes til en eller flere beskyttelsesledere i det pågælden-de område eller til beskyttelseslederklemmen i gruppetav-len." Det betyder at 2 vaskemaskiner, i et område hvor der er krav, med gruppeledninger mindre end 10 m tilsluttes direkte i tavlen. Der behøves ikke i dette tilfælde at etableres supplerende udligning til Rio-nettet.
Side 19
3.19
Hvis de to vaskemaskiner/brugsgenstande forsynes fra hver sin tavle, så
skal de udlignes.
Jeg tager udgangs punkt i Vaskeri rummet, der er nogle kabler over 10 meter, andre er under 10 meter til henholdsvis vaske maskinerene og tørretumbler.
Lad os sige at vaskemaskinernes forsynigs kabeler er over 10 meter, og de er en udsat, og skal derfor have en supplerende udlignings forbindelse.
Men for tørretublerne er forsynings kabelt under 10 meter, og i henhold til det der står i SIK meddelsen skal tørretumblerne ikke have en supplerende
(en vaske maskine og en tørretumbler kan IKKE berøres samtidigt).
Jeg fortolker lidt det der står SIK meddelsen at kun hvis alle
Forsynigs kabler i det pågælende område er under 10 meter, skal der ikke en supplerende udligningsforbindelse til de udsatte dele. Derfor i vores tilfælde, hvor nogle af forsynings kablerne er over 10 meter, så skal alle udsatte dele have en supplerende udlignings udbindelse, også selv på de udsatte dele som har et forsynings kabel der er under 10 meter?
Nej, sådan vil jeg også tolke det – alene ud fra et sikkerhedshensyn.
Er der krav om udligning af én, ville jeg udligne alle. De kan jo ved udskiftning blive flyttet i forhold til hinanden, så de lige pludselig godt kan nås.
Fortolker jeg det forkert? Mvh Dennis Ørfjell.
Side 20
3.20
-------- Original Message --------
Subject: SV: Vedr beskyttelse med HPFI
Date: Tue, 30 Nov 2010 11:04:00 +0100
From: Jens Kjær Christensen (jkj) <>
To: Anders Birk Bannergård (anba11) <>
Hej Anders
Afsnit 6B (nye installationer) og afsnit 8 (eksisterende installationer).
Jens
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Anders Birk Bannergård (anba11) [mailto:]
Sendt: 29. november 2010 10:11
Til: Jens Kjær Christensen (jkj)
Emne: Vedr beskyttelse med HPFI
Hej Jens.
Sidder og leder efter en § der siger at der skal HPFI foran min stikkontakt?
Kan finde §471.2.3, men så vidt jeg kan se, gælder den kun for materiel i det fri?
Med venlig hilsen
Anders
Side 21
3.21
-------- Original Message --------
Subject: SV: Vedr. DIALux
Date: Tue, 16 Nov 2010 14:00:57 +0100
From: "Sune Kaj Harild (suka)" <>
To: Anders Birk Bannergård (anba11) <>
Hej Anders og Dennis.
Jeg har undervist i DIALux i de 5 år jeg arbejdede på Philips (Jeg var faktisk med i projektgrppen omkring redesign og lancering i Danmark), så det kan jeg sagtens forklare hvordan fungerer.
Kan I logge på Breeze i morgen eftermiddag eller hvordan passer det Jer?
Jeg har undervisning resten af dagen idag og i morgen formiddag.
MVH Sune.
________________________________________
Fra: Anders Birk Bannergård (anba11) []
Sendt: 16. november 2010 11:48
Til: Sune Kaj Harild (suka)
Emne: Vedr. DIALux
Hey Sune, gamle kaptajnknas af CELF.dk ;-)
Ved du hvordan DIALux fungere? Vi "leget" lidt med det igår og idag, men ved ikke rigtig hvordan det funger...
Mvh
Dennis & Anders
Side 22
3.22
Et-stregs skema
Indholdsfortegnelse
Hovedtavle Side 1 af 3
Møntvaskeri Side 2 af 3
Tavle for 1. sal Side 3 af 3
Side 23
3.23
Dimensionering
Indholdsfortegnelse
Belastningsskema for Hovedtavle
Stikledning
Installationsmetode
Spændingsfald
Dimensionering
Belastningsskema for Mønt vaskeri
Hovedledning Vaskeri
Installationsmetode
Spændingsfald
Dimensionering
Gruppeledning Strygerulle
Installationsmetode
Spændingsfald
Dimensionering
Gruppeledning Ventilation
Installationsmetode
Spændingsfald
Dimensionering
Belastningsskema for Forsamlingslokale
Hovedledning Køkken/fastlokale
Installationsmetode
Spændingsfald
Dimensionering
Gruppeledning Komfur
Installationsmetode
Spændingsfald
Dimensionering
Gruppeledning Lys
Installationsmetode
Spændingsfald
Dimensionering
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.