Epilepsi | Rapport SOSU

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Indledning……………………………………………………………………………………………3

Hvad er epilepsi?……………………………………………………………………………………..4

Symptomer på epilepsi……………………………………………………………………………….4

Hvordan forebygger man epilepsi?......................................................................................................4 Hvad er årsagen til epilepsi?................................................................................................................5 Hvordan skal jeg håndtere en person med epilepsi?…………………………………………………5

Konklusion…………………………………………………………………………………………..6

Kilder………………………………………………………………………………………………..6

Side 2

2

Indledning: jeg vælger at skrive om epilepsi da ene af mine beboer på tangshave fik et epilepsi anfald og det skræmte mig meget , da det var første gang jeg oplevede dette og jeg vidste ingenting hvad jeg skulle gøre i denne situation, men jeg gjorde åbenbart det rigtige ved at jeg reagerede hurtigt og tilkaldte hjælp, for jeg var helt ude af den, Min vejleder kom og sagde til mig, at det ikke er det sidste anfald jeg oplever i denne uddannelse, så tænkte jeg med det samme på at skrive om det i et emne i et projekt, så jeg er forberedt til næste epilepsi anfald som opstår ved en borger.

Jeg vil gerne vide hvordan sådan et anfald pludseligt opstår, da der ingen tegn eller symptomer på anfaldet og hvordan jeg som social og sundhedsmedhjælper skal håndtere sådan et anfald når jeg står i situationen.

Hvad er epilepsi?

Epilepsi er en sygdom i nervesygdom. Epilepsi er ikke en sygdom men en lidelse som viser sig ved pludselige anfald som gør at den ramte er ude af bevidstheden, giver kramper og muskeltrækninger.

Anfaldene kommer af elektriske impulser i større eller mindre del af hjernen. Der findes ikke kun et anfald, der findes flere typer af anfald og det er forskelligt fra person til person hvordan de oplever anfaldet. Anfaldet kan vare fra få sekunder til et par minutter.

Symptomer på epilepsi:

Beboeren vil få en unormal adfærd og der findes 2 kendte typer på anfald (grand mal og petit mal) som betyder et store og det lille anfald.

Petit mal ser man i barndommen og vil forsvinde igen når man bliver voksen og denne er kun en mild form for anfald hvor beboeren kun er kort tid er ude i et bevidsthedstab. Her vil den ramte ikke få kramper. her er det ikke altid let at opdage at den ramte har eller haft et anfald Grand mal er meget værrere, hvor beboeren mister bevidstheden. Kroppen vil blive stiv og beboeren vil gå i rystende kramper og vil miste ilten i få sekunder og det kan gøre til at beboeren bliver blå i hovedet pga. manglende iltindhold i blodet og anfaldet kan være fra sekunder til minutter hvorefter beboeren vil falde i en dyb søvn, op til flere timer.

Inden der sker sådan et anfald vil der forekomme et forvarsel som viser sig forskelligt fra person til person og disse forvarsler kan komme før et anfald eller flere timer tidligere som kan vise sig som ubehag som tics, fjernhed, ukontaktbar, nogle epileptiker har forvarsler som specielle dufte, synsforstyrrelser og lydforstyrrelser. Der kan også komme snurren i arme og benene. Men et anfald kan også komme uden et forvarsel hvor en beboer falder på gulvet og her er det umuligt at flytte den ramte, men her skal personalet sørge for at flytte tingene rundt omkring beboeren.

.

Hvordan forebygger man epilepsi?

Man kan forebygge sygdommen ved at give den epilepsi ramte medicin antiepileptika hvor medicinen gør at anfaldene ikke vises ofte og denne medicin skal den ramte tage hele livet. Der vil altid forekomme nogle bivirkninger i starten af indtagelsen af medicinen, som alt andet medicin.

Forskerne er ved at komme med en ny medicin som passer til epileptikeren med mindre bivirkninger

Side 3

3

Hvad er årsagen til epilepsi?

I de fleste tilfælde kan lægerne finde årsagen til epilepsi hvis de har den symptomatiske epilepsi.

Årsagen kan være misdannelser i hjernen, hvor nerveceller er placeret det forkerte sted, iltmangel under fødslen, hjernesvulster, blodpropper i hjernen, eller hjerneblødning,

Men der er også en epilepsi som kaldes for idiopatiske, som er en lidelse hvor man ikke kender årsagen til sygdommen, men her forestiller forskerne sig at der ligger en kemisk fejl i hjernen ved det biokemiske transmittersystem og det betyder at der forekommer informationsudvekslingen mellem hjernecellerne

Hvordan håndterer jeg den epilepsi ramte?

- Bevar roen så meget som muligt.

- Sørg for at beboeren kommer på aflåst sideveje da borgeren kan få tungen galt i halsen ved at --

han/hun ligger på ryggen.

- Sørg for at beboeren ikke kommer til skade under anfaldet.

- Ring til en sygeplejerske så hurtigt som muligt.

- Kun en som er oplært må give sterisolid.

- Efter at have givet sterisolidet falder beboeren i en dyb søvn og man skal undgå at vågne den ramte

- Hold opsyn med beboeren.

- Lægehjælp er kun vigtig hvis den ramte ikke kommer ud af kramperne.

Konklusion:

Jeg har fået meget ud af at lave dette projekt om epilepsi.

Jeg er blevet mere afklaret med mig selv, hvad epilepsi er og hvordan jeg som person skal håndtere et anfald, når jeg kommer ud for sådan et anfald igen. Der er en stor befolkning som har denne sygdom, så jeg vil sandsynligvis komme i situationen igen, men nu ved jeg hvordan jeg skal håndtere sygdommen og jeg vil være mere rolig hvis jeg oplever et epilepsi anfald igen.

Kilder: www.epilepsiforeningen.dk www.epilepsi.dk www.sundhedsguiden.dk www.hjerneforum.dk