Gardners teori i arbejdet som pædagogisk assistent

Side 1

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 1

Indholdsfortegnelse

Indledning: ......................................................................................................................................................... 2 Problemformulering: ......................................................................................................................................... 2 Hvordan kan vi bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser og flow modellen i vores arbejde som Pæd,ass? .................................................................................................................................................... 3 Den ”frie” leg: .................................................................................................................................................... 7 Hvordan kan vi arbejde motiverende i forhold til læring? . .............................................................................. 8

Inklusion/Eksklusion: ....................................................................................................................................... 10

Motivation: ...................................................................................................................................................... 10 Hvordan kan vi anerkende, motivere og Inkludere børn i deres læring: ........................................................ 11 Børnemiljø: ...................................................................................................................................................... 13 Forældresamarbejde i forhold til børns læring: ............................................................................................ 16 Konklusion: ...................................................................................................................................................... 17 Forløbbeskrivelse: ........................................................................................................................................... 18 Begrebsdefinitionsliste: ................................................................................................................................... 19 Litteraturliste: .................................................................................................................................................. 22

Side 2

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 2

Indledning:

Vi har valgt emnet læring i et bredt perspektiv, fordi vi gerne vil blive klogere på hvilke elementer der er relevant for en læringsproces. Læring er et stort område, så derfor har vi valgt at se på flere aspekter som vi synes er vigtige i forhold til hvordan vi som Pæd, ass. kan højne SFO børns læring, og hvilke elementer der kan sænke den. Jo flere metoder vi som pædagogiske assistenter kender til, jo mere rustet er vi til at formidle den viden i praksis. Samt at tilrettelægge aktiviteter til det enkelte barn, så vi derud fra kan sammensætte en optimal læringsproces.

Problemformulering:

Hvilke elementer kan højne eller sænke børns læring i alderen 6-10 år ?

• Hvordan kan vi bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser og flow modellen i vores arbejde som Pæd,ass?

• Hvordan kan vi arbejde motiverende i forhold til læring?

• Hvordan kan vi anerkende, motivere og Inkludere børn i deres læring?

• Hvilken rolle har forældrene i forhold til børns læring?

Side 3

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 3

Hvordan kan vi bruge Howard Gardners teori om de mange intelligenser og flow modellen i vores arbejde som Pæd,ass?

Følgende afsnit er inspireret af: Gardner (2007), Hansen (2003) Noter fra undervisning.

Den amerikanske psykologi professor Howard Gardners (1943) teori om de mange intelligenser udviklede sig i 1981, da han mener at vores samfund er i konstant forandring og at vi som mennesker skal kunne begå sig både socialt og fagligt, i en multikulturel verden.

Teorien er et modstykke til mensa’s intelligens måling, hvor der udelukkende bliver lagt vægt på en logisk-matematisk intelligens. Gardner har så at sige udvidet kvoten for hvordan og hvornår man lære. Han mener at intelligens ikke kun er en høj IQ, men at vi alle hver især har en medfødt forudsætning for at lærer inden for et eller flere områder. Gardners mange intelligenser har hver især deres retningslinjer. Han mener at menneskets kognitive processer hviler på følelser, opmærksomhed og aktivitet, og at vores udfoldelse og læring sker i et socialt fællesskab med det enkelte menneskes bevidsthed, indre forestillinger og vilje. Det er vigtigt at slå fast at de ”medfødte” intelligenser er under udvikling hele livet men, at de lige så godt kan blive hæmmet alt efter hvordan barnet bliver stimuleret af miljø og omgivelser. Derudover skal man vurdere om udviklingen er relevant i forhold til det samfund og den religion barnet vokser op i.

Intelligenserne: Som Pæd,ass kan du arbejde med :

• Sproglig intelligens: Evnen til at bruge og lytte til sproget på en lydhør og hensigtsmæssig måde, at opbygge grammatiske sætninger.

• Logisk-matematisk intelligens:, Evnen til at gennemskue og løse problemer

• Spatial/ visuel og rumlig intelligens:

Evnen til at forholde sig til afstande og rumlige forhold

Højtlæsning, huske- vende spil, picktogrammer og andre sprogspil.

Børnenes sproglige kompetencer udvikles og styrkes i samspillet med andre børn igennem leg og daglige aktiviteter.

Regning, tegning, puslespil, tal spil som yatzy og kalaha. Være spørgende og undersøgende.

Arbejde med farver, billeder og medier. Se for at skabe. Have kendskab til former og figure.

Side 4

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 4

• Kropskinæstetisk intelligens

Evnen til at koordinere kroppens reaktioner

• Musisk intelligens:

Evnen til at skelne mellem toner, melodier og rytmer

• Social intelligens, Interpersonel intelligens:

Evnen til at iagttage forskelligheder og til at indgå i socialt samspil konfliktløsning, mangfoldighed og

• Personlig intelligens, Intrapersonal intelligens:

Selv refleksion, evnen til at skelne mellem forskellige følelser

• Naturalistisk intelligens (ny):

Skelne mellem arter, have kendskab til forskellig natur fænomener, klima og landskaber

• Bevidstheden og eksistens intelligens (ny):

At opfatter, iagttage og forarbejde selvet.

Skelne mellem følelser, intentioner, adfærd og stemninger.

Arbejd Idræt og bevægelse ind i hverdagen. Lav stafetter, sanse lege, kontakt sport, balance lege og konkurrence. Have kendskab til taktik, teknik, regler og værdier. At udvikle eget kropsbillede.

Rytmik, sang, dans og skabe egen musik ved brug af instrumenter og ting i hverdagen fx stomp.

Hjælpe med at skabe lege relationer på kryds og tværs af kulturer og interesser. Læren om empati, respekt, solidaritet At forstå, accepterer og vurdere regler og normer. At indgå og tilpasse sig forskellige roller.

At give plads og rum til barnets selvfordybelse og individuel leg. Lære dem om rammer og struktur. Give dem ansvar til at tage initiativ.

Naturen ind i institutionen, lære børnene om sammenhænge mellem natur og liv. Have kendskab til planter og dyr, natur fænomener og klima forandring. Mærk miljøet.

Arbejde med egne følelser, ansigts udtryk og kropssprog, fx ved brug af spejle eller to og to. Læren om jordens opbygning, evolution eller gud? Ens plads i samfundet og dertil læren om moral, etik, normer og værdiger.

Side 5

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 5

(de to sidste intelligensers udformning er meget kulturelt bestemt, altså der er forskel på de ting vi lære om natur og fænomener i Afrika og de ting vi lære om i den vestlige verden.)

Vi mener at, vi som Pæd, ass kan arbejde med teorien om Howard Gardners mange intelligenser ind i vores planlægning af aktiviteter og lege. Vi vil illustrere dette ved et eksempel med en skovtur med SFO’en:

Intelligens:

- Kropskinæstetisk: Vi går to og to ud til skoven fra SFO’en. Der er fri leg i skoven og rig mulighed for udfoldelse som at klatre i træer, på stubbe og løbe op og ned at eventuelle bakker. Man kan derud over igangsætte lege som dåseskjul.

- Naturalistisk: Når man er i skoven er det jo oplagt at tale om de forskellige ting man finder i skovbunden, de nye dufte og skiftende farver. Vi kan lære og vise børnene sammenhængen mellem planter og liv.

- Eksistens og bevidsthed: denne intelligens Kan man med fordel sætte sammen med den foregående intelligens i forhold til en skovtur, det giver mulighed for at lære børnene om liv, planter, dyr og måden vores jord er opstået.

- Logisk - matematisk: Ved fx at klatre i træer eller på stubbe, kan vi lære børnene fx om

tyngdekræft, hastighed og vinkler/grader.

- Musiske: Kan vi højne ved fx at lytte efter fuglenes fløjt. Vi kan igangsætte lege hvor man skal lytte sig frem til hinanden med bind for øjnene.

- Sproglige: Vi skal sætte ord på alle de ting vi finder, vi kan eventuelt tage tingene med hjem i SFO’en og lave plancher og lave en fanisering med alle de fine ting.

- Interpersonel: Ud over de aktiviteter vi sætter i gang skal der selvfølgelig være plads til individuelle lege, skoven i sig selv sætter en god ramme for leg og giver mulighed for nye relationer.

- Intrapersonel: Selvom skoven giver grobund for fælles lege, er der også rig mulighed for at

fordybe sig og fantasere/ dagdrømme. Som Pæd, ass kan vi fx tage tæpper med og lade

børnene ligger og slappe af og eventuelt fortælle historier imens de fx massere hinanden.

På denne skov tur, er der som vist ovenover, lagt vægt på at vi som Pæd, ass skal tænke på at dette kan højne muligheden for læring hos SFO børnene. Vi ved at jo flere intelligenser vi tænker ind i planlægningen, gør at vi kan ramme børnene der hvor de er, og kan få flere til at deltage og på den måde højner vi børnenes lyst til at lære. Derudover har vi i SFO’en en større mulighed for at lægge vægt på intelligensernes udvikling i forhold til i folkeskolen.

Side 6

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 6

Flow:

Vi mener at når man som pæd, ass. planlægger aktiviteter, er det vigtigt at man dels ser på børnenes

relationer, men også ser på det/de enkelte barns

udviklingstrin. Man skal tage højde for det enkelte barns stærke sider og svagheder og derud fra

tilrettelægge legen/aktiviteten. Man kan altid have

Mihaly Csikszentmihalai’s (Mr. Miyagi) flow model i tankerne. Modellen flow er en betegnelse for en positiv tilstand hvor der er balance mellem barnets færdigheder og den udfordring der skal løses. Når et barn er i flow kan det visse sig ved bla. mangel på tidsfornemmelse, man glemmer tid og sted fordi koncentrationen og opmærksomheden er fuldstændig i nuet, samtidig højnes barnets motivation

for at løse problemet/udfordringen og oplever man ofte at barnet bliver ved og ved. Til det

forhåbentlig munder ud i en succes oplevelse. Samtidig, hvis udfordringen ikke er tilpasset barnets færdigheder, kan barnet opleve en følelse af kedsomhed, som hurtigt visser sig ved koncentrations besvær eller manglende lyst til at deltage. Hvis aktiviteten derimod er for svær, indtræder en følelse af utilpashed og måske angst. Man skal som Pæd. ass være opmærksom på sværhedsgraden af det igangsatte aktiviteter så vi rammer børnene hvor de er, så vi kan optimere mulighederne for læring.

For at illustrere teorien om flow i praksis har vi valgt at inddrage et eksempel fra en af vore tidligere arbejdspladser:

Cykel-projekt i SFO’en der strækker sig over 14 dage, 5 timer om ugen.

Målet for projektet:

Børnene skal have viden om færdselsreglerne, kendskab til skilte og signaler. Læren om faren ved fart. Derud over håber vi på at vække børnenes interesse for bevægelse og ny udfoldning.

Desuden vil vi med projektet skabe et fælles tredje mellem børnene og eventuelle nye og andre relationer.

Redskaber:

Børnene skal have egen cykel og hjelm med. Vi har arrangeret én politi mand til at tjekke alle børnenes cykler og sørge for eventuelle mangler. Vi vil sørge for refleksveste, skilte til legepladsen, ekstra reflekser, sandwich, frugt, saftevand og diplomer.

Side 7

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 7

Uge 1:

I den første uge vil vi blive i SFO’en og male vej skilte til legepladsen, lave simple øvelser som at række hånden op og ud til siden. Derud over vil vi gå ture i mere trafikerede områder for at lære signalerne.

Uge 2:

Vi starter ugen med besøg fra politi manden, Får tjekket cyklerne også… Er det tid til at komme op på cyklerne og ud i trafikken.

Vi har planlagt en tur i nærområdet og ud til skoven hvor projektet bliver afsluttet med medbragte sandwich, frugt, saftevand og ikke mindst diplomer til børnene.

Vi vil i den følgende uge evaluere projektet sammen med børnene, så vi kan lave eventuelle forandringer til næste gang.

Vi oplevede at børnene fik en rigtig god oplevelse, og at udfordringen hverken var for svær eller for nem, men at det var svarende til SFO børnenes pågældende udviklingstrin. Vi mener projektet var vellykket fordi børnene var i flow.

Den ”frie” leg:

Inspireret af Samuelsson & Sheridan (2002)

Den ”frie” leg er meget vigtig at holde fast i, da børnene går i skole hele dagen, og at de selv har ret til deres ”fri” rum i selvvalgt leg. Det er også igennem legen at barnet får selvstyre og udvikler kreativiteten, samt at legen afspejler sig hverdagslivet og giver et klart billede af, hvilken rolle og plads i hierarkiet det enkelte har i gruppen. Så ved at man observerer legen gør at vi får større forståelse for barnets sociale identitet. I den frie leg kan fantasien blomstre og er samtidig godt for både sundhed, velvære og læring.

Igennem leg får vi aktivitet og bevægelse i hverdagen.

Legen afspejler den kultur, de vokser op i.

Igennem den frie leg udvikler børnene deres handlekompetencer:

Alt i livet handler om vores handlekompetencer, hvordan vi reagere i de forskellige sammenhænge i forhold til miljø, mennesker og forskellige situationer som er med til at udvikle os.

Vi syntes det er vigtig at holde fast i den frie leg i SFO’en, fordi børnene lærer af hinanden i det frie rum. Børnene har brug for at, få lov til at tage ansvar for dem selv og sætte lege i gang..

Side 8

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 8

Vi kan se at børn opnår erfaringer, de udforsker, afprøver og anvender deres fantasi på en sådan måde at de lærer sig selv at kende og udvikler selvtillid og selvværd. De lærer at klare udfordringer og udvikler færdigheder i at kommunikere. Derudover socialiseres de gennem legen, de lære at skabe og vedligeholde venskaber. Læren at afstemme egne behov og idéer i forhold til andre. De lærer om regler og normer for socialadfærd.

Der til skal det siges at ikke alle børn har samme mulighed for at kunne indgå i den frie leg med frie rammer, derfor kan det være en nødvendighed at man som Pæd, ass er en støtte for netop disse børn, så alle har de samme forudsætninger for at indgå i den frie leg.

Hvordan kan vi arbejde motiverende i forhold til læring? .

Ifølge Hans Henrik Knoops (lektor pæd. Universitet) har det meget at sige hvordan man har det, jo bedre man har det, jo bedre lærer man og jo mere kreativ er man oftest.

Der findes ifølge Hans Henrik Knoops 3 forskellige slags lykke, som han har delt op på følgende måde:

1. ”Det rare liv” som er kropsligt velvære, musik og visuel æstetik. Gode oplevelser der giver tryghed og hygge, og det er ikke sikkert at læringen og dette fremmer meget, men man lære at være tryg som er en vigtig forudsætning for læring.

2. ”Det engagerede liv”

Det kan være hvis børnene er opslugt af at spille fodbold eller lege som gør at de helt glemmer tid og sted som også er gode rammer for børnenes udfoldelse.

- Det er det børn oplever, når de er inde i legen der gør legen læring

3. ”Det meningsfulde liv”, det er en fornemmelse af at være en del af et større projekt og en del af et socialt fællesskab.

Når man arbejder med børnekultur vil det være bedst at både børn og voksne oplever alle 3 former for lykke.

Børn har brug for at vi voksne sætter rammerne for dem. For børn der oplever at de voksne ikke sætter rammer, for indirekte signaler om at de ikke kan være trygge ved hvad der foregår, og at de er ligegyldige, og så vil børnene selv etablere deres egne regler og måske danne subkulturer og klikker pga. den manglende orden.

Side 9

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 9

Så for at vi kan arbejde motiverende i forhold til læring i SFO’en mener vi at det kræver at vi som Pæd. ass:

- Forbereder

- Selv ”brænder” for det så børnene kan mærke det

- Tør tænke ud af boksen som fx at øve sprogstimulering ved at lave et stort tastertur de skal hoppe ord på. Altså at man prøver at få kreativiteten und så det rammer flere børn, ved at gøre det på anderledes måder

- At skabe rum, så trygheden og venskaber kan vokse

- Give succes oplevelser, så de bliver udfordret, og får en følelse af at høre til fællesskabet

- Være anerkendende, støttende og reflekterende

Vi er meget enige i det overnævnte.

Camilla og Nicklas har begge haft en succes oplevelse i et 2 ugers projekt der omhandlede indianere og deres kultur.

Projektet var planlagt fra start til slut og aktiviteterne havde børnene været med til at vælge. Vi havde tilpasset alle aktiviteter ud fra dagens historie, fx vi lærte dem om totem pælen og derefter fik de lov til at bygge deres egen, så der kom en rød tråd igennem projektet. Alle børnene fik deres egen indianer navn og der blev lavet mad over bål hver dag, og vi tilbragte næsten alle dage udendørs. Der var planlagt manddoms prøver og jagt for drengene og indianer dans for pigerne.

Alle de ovennævnte punkter blev i dette projekt blev prioteret, og det betød at der var et kæmpe engagement både blandt børn og voksende. Indlevelses evnen var enorm og alle have lyst til at deltage. Vi mærkede at børnenes nysgerrighed var tændt og at de alle havde lyst til at deltage også selvom det var helt nye udfordringer og aktiviteter.

Side 10

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 10

Inklusion/Eksklusion:

Inklusion: betyder at man bliver regnet med ind, altså at man indgår i fællesskabet.

Hvorimod

Eksklusion: har 2 betydninger, en positiv og en negativ. Den negative betyder at der er tale om at udelukke, eller at holde nogen ude. Hvor at den positive måde at ekskludere på, er at man tager det pågældende barn ud af det store fællesskab, og sætter det i et mindre fællesskab, da man på denne måde kan styrke barnets kompetencer, til at kunne indgå i det større fællesskab, senere hen, eller på længere sigt.

Så man kan sige at man kan blive nød til at ekskludere for senere hen at inkludere.

En grundlæggende forudsætning for læring er social deltagelse. Og for at kunne deltage socialt kræver det at børnene har de sociale kompetencer der skal il for at indgå i fællesskabet, da vi ved at det spiller en stor rolle i forhold til indlæring og læring.

Så de pædagogiske opgaver er at sørge for at inkludere børnene i aktiviteterne på bedst gavnlige måde for barnet og gruppen. Så hvis man fx har et barn med vanskeligheder kan det være en ide ikke ar tage i hallen med en stor flok børn, men at tage højde for at barnet bedre kan begå sig i en mindre gruppe, så barnet kan blive trygt der og senere hen få de færdigheder til at indgå med resten af gruppen.

Motivation:

Vi mener at det er vigtigt, at vi arbejder ud fra at motivere børnene til læring, man kan fx tage i skoven og fortælle om de forskellige årstider, dyrene i skoven og sammenhængen mellem planter og liv i stedet for bare gå en tur i skoven. Vi har ansvaret for at give dem noget med i deres bagage og udfordre deres nysgerrighed. Man kan også lave forskellige tema uger hvor man har fokus på nogen valgte emner som er relevante for deres udviklingstrin. Det også vigtigt at pædagogerne går ind til tingene med interesse og en gejst som motiverer børnene og invitere dem til læring, og man viser man har styr på hvad der skal foregå og være forberedt. Vi skal sørge for børnene deltager i det vi sætter i gang, guide dem og anerkende det de udretter i de givne situationer. Vi skal huske at evaluere, gerne med børnene efter aktiviteten, spørge ind til hvad de fik ud ad det vi lavede, om de har haft det sjovt og om de vil lave lignende ting igen, eller om der noget der skal laves om. At

Side 11

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 11

få børnene til at sætte ord og følelser gør de får en større refleksion/læring af hvad de har fortaget

sig.

Hvordan kan vi anerkende, motivere og Inkludere børn i deres læring:

I vores arbejde med børn oplevede jeg en situation som gav grund til eftertanke, bliver børnegruppen inkluderet optimalt? Er der læring for børnene på SFO’en for den her børnegruppe?

Jeg arbejdede på det tidspunkt i et stueopdelt hus hvor der var ca. 25 børn på hver stue. På grund af besparelser og manglende lokaler blev det besluttet at vi skulle modtage 7 nye børn med særlige vanskeligheder som ADHD, spastiske lammelser og tale besvær. De skulle indgå i huset med deres egne støtte pædagoger og gå på deres egen stue. Dette var en svær situation som medarbejder for vi fik af vide vi ikke skulle passe dem, men alligevel var de i huset, og efter kl.

16.00 gik støttepædagogerne. Så skulle de passes af os og vi havde ikke det store kendskab til dem, da de ikke rigtigt kom med til fælles aktiviteterne, og vi fik ikke den store information fra støttepædagogerne hvilke vanskeligheder og behov børnene havde. Efter noget tid blev der holdt nogle møder med støtte pædagogerne omkring at få dem inkluderet i resten af huset, og vi prøvede også nogle forskellige metoder og tiltag i at få dem inkluderet i aktiviteter, bl.a. fordi de mest sad inde på stuen og sjældent kom ud fra stuen i hverdagene fik ikke dannet relationer med de andre børn i huset, og blev aldrig rigtigt en integreret del af huset.

Konklusionen på dette synes vi er at disse børn burde slet ikke være endt på denne her SFO på grund af deres særlige vanskeligheder, men det gjorde de fordi der skulle spares i kommunen. Nu når de så var der, virkede det som om at pædagogerne hellere ville arbejde koncentreret med den lille gruppe børn for sig selv måske fordi at når de prøvede inkludere dem i resten af huset gik det ofte galt fordi de var udadreagerende over for de andre børn, og de havde virkelig meget at se til med den børnegruppe. Men alligevel burde de have gjort mere for at få dem inkluderet i huset end de gjorde.

Inklusion er en vedvarende proces der retter sig mod alle institutionens børn, ikke kun dem, der er i farezonen for eksklusion. For at være inkluderet skal de tre grundlæggende inklusionskriterier være opfyldt, før at man kan kaldes for ”inkluderet”.

Side 12

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 12

Er man inkluderet, når man som barn med ADHD er del, af en lille adskilt gruppe i institutionen. fx en specialenhed, hvor barnet udadtil har det godt. Svaret er nej. Man kan have det nok så godt og få nok så meget ud af dagligdagen i institutionens specielenhed, men i det store hele er man ikke inkluderet, idet man ikke er tilstede i alle institutions arenaer, men mere bliver holdt inde på stuen med specielpædagogerne og de andre ADHD børn. Men der kan godt være tale om inklusion inden for rammerne af specialenheden. Inden for disse rammer kan det enkelte barn have gode muligheder for tilstedeværelse, deltagelse og læring og i øvrigt have et godt liv efter omstændighederne. Men der ikke tale om inklusion i det store billede. Barnet vil jo ikke komme i kontakt med de andre af husets børn, barnets sociale kompetencer vil ikke blive stimuleret på samme måde som hvis det indgik på samme præmisser som resten af husets brugere. Barnet vil

måske endda mere føle/lære at de er specielle og anderledes fordi de ikke bliver inkluderet i

resten af børnegrupperne, og når de så i nogen situationer bliver inkluderet fx i større aktiviteter vil de ikke være trænet nok i at være sammen med de andre børn, og højst sandsynligt blive udstødt på grund af deres manglende læring i at være sammen med andre børn. Børn aflæser hinanden lynhurtigt og de vil hurtigt mærke de er anderledes, så om det børn med vanskeligheder eller ej, eller begge ting er det vigtigt man arbejder ud fra at inkludere alle i institutionen, for alle børnenes skyld.

Tilstedeværelse

Deltagelse

Læring

Side 13

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 13

Børnemiljø:

Følgende afsnit er inspireret af Sheridan & Samuelsson(…)

Børnene påvirker omgivelserne og omvendt, så derfor kan man sige, at børnemiljøet skabes af den gensidige påvirkning, børnene og omgivelserne imellem.

De fysiske, psykiske og æstetiske forhold skaber børnemiljøet.

Børnemiljøet handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de rammer børnene færdes i både inde og ude. Børnemiljøet skal være udformet sådan så at børnenes læring, trivsel og udvikling støttes, stimuleres og udfordres. Børnemiljøet bør være udformet så børnenes udvikling styrkes gennem læring, leg kreativitet og fantasi.

Det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø er ofte sammenhængende og har en stor indflydelse på hinanden. Eksempelvis har dårlige faciliteter og inventar en negativ påvirkning på både det æstetiske og psykiske miljø.

Det fysiske børnemiljø:

Det fysiske børnemiljø handler om de fysiske rammer indendørs og udendørs og herunder sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. Det drejer sig blandt andet om sundhed, ergonomi, pladsforhold, faciliteter, materialevalg, inventar, indretning, indeklima, hygiejne, udearealer, lysforhold, ventilation og kemiske påvirkninger fra eksempelvis materialer og rengøringsmidler.

Det æstetiske børnemiljø:

Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnene i dagligdagen. Det har betydning for, om børnene oplever dagtilbuddet som et rart sted at være, og om børnene inspireres og får lyst til at udfolde sig. Et motiverende æstetisk miljø giver børnene positive og udfordrende sanseoplevelser.

Det psykiske børnemiljø:

Det psykiske børnemiljø drejer sig om, hvordan børnene trives med hinanden og med de voksne, og det handler om dynamik og sociale kompetencer i børnegruppen. I et godt psykisk børnemiljø

Side 14

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 14 bidrager fællesskab, venskaber, tryghed, tillid, omsorg, medbestemmelse, rummelighed og udfordringer til en positiv hverdag.

Trivsel:

Trivsel er et udtryk for følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved at være sammen med andre. Begrebet bruges meget i forbindelse med vurderinger af børns udvikling. I nyere børneforskning bliver trivselsbegrebet brugt i forhold til barnet egen vurdering af:

• sine sociale tilhørsforhold til fx sit forhold til kammeraterne og sit netværk (også digitale)

• om det har nogle at betro sig til (fortrolighed med andre)

• om det er omgivet af ansvarlige voksne, der viser omsorg, holder aftaler og ikke svigter

• går i en institution, hvor der er godt at være.

Vi mener det er meget relevant det Samuelsson & Sheridan skriver omkring det æstetiske miljø. Vi bliver alle påvirket af farve valget, belysningen, rummets opbygning. Vi syntes det er vigtigt at man kan føle sig hjemme og godt tilpas. Rummet skal indbyde til forskellige aktiviteter, lege og selvfølgelig give plads til fordybelse. Materiale valget påvirker børnene til at finde deres niche og skabe evt. nye lege relationer.

Dagtilbudsloven 2007.

Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Det vil sige, at danske børn lovgivningsmæssigt er sikret ret til at gå i dagtilbud, hvor de voksne i den pædagogiske praksis sigter mod at skabe og fremme betingelserne for et børnemiljø, der har høj kvalitet for de nærmeste brugere, nemlig børnene.

Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøet skal vurderes

Side 15

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 15 i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og modenhed.

Dagtilbuddets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer, der har betydning for børnemiljøet.

Børneperspektivet:

I Dagtilbudsloven er det slået fast, at danske børn har ret til ytringsfrihed, medbestemmelse og indflydelse på deres hverdag i det dagtilbud, de går i.

- Når man forsøger at se og tolke børnemiljøet i et børneperspektiv, så kan børnemiljøvurderingen blive et redskab til udvikling af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet ud fra de nærmeste brugeres oplevelser og opfattelser af den pædagogiske kvalitet. Dette giver mulighed for at få øje på nye udviklingsmuligheder i den pædagogiske praksis. Med forskellige metoder og med en indstilling, der fokuserer på børneperspektivet, vil det være muligt at inddrage alle børns – også små børns – egne oplevelser og lade dem udtrykke deres mening, siger Inger Nielsen.

I forhold til børns indlæring i deres miljø og æstetik i institutionerne er det vigtigt pædagogerne sætter fokus på følgende ting, for at børnene bliver stimuleret på områderne.

Det skal være for børn

Det skal være funktionelt (hvert rum har sin funktion og skal signalere det)

Der skal være smukke steder

Der skal være magiske forundringssteder, der pirrer børnenes nysgerrighed

Det skal signalere hygge og hjemmelighed

Der skal være foranderlighed

Der skal være sanseudfordringer

Der skal være mange små legerum i de store rum

Der skal være plads til ro og fordybelse

Der skal være forskel på inde rum og ude rum og brugen af disse.

Side 16

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 16

Aktiviteterne skal afspejles i rum og på vægge

Børn skal have indflydelse på brugen af rummene/fylde dem ud på deres måde

Det er nogen af de ydre rammer som er gode for børns udvikling. Pædagogens opgave er at børnene får et varieret institutions liv.

Forældresamarbejde i forhold til børns læring:

Følgende afsnit Inspireret af Wistoft (2012)

Det er vigtigt i forhold til læring at rammerne er i orden. Fx sådan noget som søvn og kost spiller en stor rolle, hvis barnet kun lever af lyst brød og søde sager vil energi niveauet falde på sigt, og hvis man ikke får den rigtige søvn ca. 8 timer dagligt vil barnet blive træt, uoplagt og indlæringsevnen vil ikke være det samme som hvis disse ting var i orden. Derfor er det vigtigt at forældrene også er på banen i forhold til deres børn og kunnen. Anerkendelse, forståelse og selvværd er også en forudsætning for barnets læring. Udseende og vægt har stor betydning for de børn der er overvægtige, og spiller dermed også en afgørende rolle for deres selvværd og trivsel i hverdagen, samt deres mentale sundhed. I mange familier som har en travl hverdag, spiller følelserne omkring maden en stor rolle. Nogen forældre betaler sig fra tidsmæssige problemer og manglende opmærksomhed på ordentlig mad og gode måltider, og nogen har ikke tid til at tilberede mad eller spise med børnene så ansvaret for mad og måltider overlades til børnene selv.

Andre undersøgelser (Samuelsson & Sheridan 2002) viser at forældre der insistere på at børnene spiser under måltidet sikre dem daglig adgang til frugt og grønt, tænker på at reducere fedt osv.

Så ved at styrke børns mentale sundhed og deres holdning til dem selv og deres krop kan der frigives resurser, så de lære at tage hånd om de problemstillinger der knytter sig til overvægten og til at leve et sundere liv, samtidig vil deres evner og kompetencer i forhold til at kunne forandre ting, have betydning for deres vægt, selvværd, kammeratskaber og familieliv. Så når det psykiske er på plads vil barnet have meget nemmere ved at modtage læring.

Vi mener at vores pædagogiske opgave er at skabe strukturerede og sundhedsfremmende rammer, socialt samvær, nærvær, tid til at lave rammerne for børnemiljøet.

Vi går ind for et godt forældre samarbejde, da vi har brug for at de støtter op om børnenes læring, udfoldelse og aktiviteter i hverdagen.

Side 17

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 17

Konklusion:

Læring sker hele tiden Så vi kan aldrig helt få styr på og vide hvilken viden børnene tilegner sig. Der kan godt være situationer, hvor vi vil formidler en læring, men børnene samler en sekundær læring af det vi ville. Børn lærer her og nu og på deres egen måde, to børn kan lære noget forskelligt af samme situation.

Howard Gardners teori om de mange intelligenser underbygger, at der skal mange vinkler til for at ramme alle, og at verden skal præsenteres gennem forskellige indgangsvinkler. De skal lære med alle sanser. De skal bruge hele kroppen. De skal bombarderes med en bred vifte af udtryksformer.

Rum og vægge der taler til os.

Betydningen for børns indlæring i miljø og æstetik er at de igennem de arenaer får erfaringer i hvad de er gode til, bruger kroppen og fantasien, lære at navigere i de forskellige arenaer og lære blive klog på noget man måske ikke var interesseret i før det blev præsenteret. Børnene lære at de ikke er perfekte til alting, ofte laver man det, man er god til fx spille fodbold dagen lang. Men når pædagogerne arbejder ud fra at børnene skal inkluderes i alle husets aktiviteter vil barnet blive stimuleret på mange flere områder.

I dette projekt har vi lært, at der er mange faktorer der spiller ind i forhold til børns læring. Hvis vi skal lave et optimalt læringsmiljø for SFO børn, er det vigtigt at de basale behov som mad, nok søvn og engageret forældre da det spiller en kæmpe rolle. Hvis disse behov ikke er opfyldt vil barnets mulighed for læring blive sænket. Derimod hvis de basale behov, fysiske og psykiske rammer er tilstrækkelige vil barnets motivation og lyst til læring blive højnet. Dertil skal det siges at vi som Pæd. Ass. også har en stor betydning i børns læring, engagement og socialisering. Det er os der skal lave en ramme der er struktureret og velovervejet, da det ellers giver utryghed blandt børnene

Side 18

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 18

Forløbbeskrivelse:

Man:

Vi blev hurtigt enige om at finde frem til vores emne læring.

Vi startede med at lave en brainstorm over alle vores tanker og refleksioner. Vi blev hurtigt enige om hvad vi ville skrive om.

problemformuleringen og underpunkterne fik vi godkendt af vores lærer Erik.

Vi aftalte at vi skulle arbejde på Helsingør bibliotek de efterfølgende dage.

Tirs: vi gik igang med vores opgave på biblioteket (i Helsingør (Værftet i Helsingør))

Vi lånte 7 bøger og uddelegeret opgaverne imellem os.

Vi tilegnede os en masse konkret ny viden om emnet og havde en masse gode dialoger.

Vi var fælles om de forskellige opgaver og arbejdede som en helhed.

Ons:

-||-

Tors:

Skærtorsdag.

Fre:

Langfredag.

Man:

2. påskedag.

Tirs:

Vi kom tilbage på skolen og arbejdede videre og fik vejledning af Eva.

Ons:

Vi var i gang med en skrive fase og redigering af opgaven.

Side 19

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 19

Tors:

Vi rettede det sidste på opgaven og planlagde film fremlæggelse. Desværre gik vores computer i ged så vi kom til at aflevere den forkerte opgave. (vi har den rigtige opgave, som lærer kan få hvis de vil have det) Fre:

Optagelse af film.

Lør:

Redigering af film.

Søn:

-||-

Begrebsdefinitionsliste:

Anerkendelse:

I moralsk forstand ikke blot at anerkende et menneske for en særlig indsats, det har gjort, men grundlæggende at anerkende det som en person. Det vil sige at betragte forholdet til det andet menneske som et gensidigt forhold mellem ligeberettigede parter.

Selvværd:

Selvværdsfølelse, følelse og oplevelse af at være værdsat som den man er og at have ret til at være den man er. begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er. Grundlægges i barndommen, men kan svækkes eller styrkes hele livet.

Stimulering/ stimuli:

Påvirkning med henblik på at udvikle sanser, sprog, fysik osv.

Kognitive processer:

De kognitive processer beskriver, hvad der sker i vores hjerne, når vi: sanser. Opfatter, husker, tænker, løser problemer, lærer og beslutter. Det vi gør i en dagligdags situation.

Færdigheder:

Praktisk kunnen fx at svømme kører bil eller læse. Kan sjældent forklares i ord og kaldes derfor også tavs viden til forskel fra viden i form af kundskaber og metoder, som oftest kan forklares med

Side 20

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 20 ord. Læres gennem en række faser fra at forstå opgaven og målet over en lang træningsfase til beherskelse.

Multikulturel:

(lat. multi- + kulturel), som er sammensat af el. vedrører adskillige kulturer.

Refleksion:

Ordet refleksion kommer af det latinske ”reflexio”. Det betyder at bøje tilbage. Normalt bruges ordet primært om at tilbagekaste lyd eller lys som sendes mod en skærm eller en genstand.

Skærmen reflekterer lyset siger man. I denne sammenhæng benytter vi ordet i betydningen at kaste ”erfaringens eller bevidsthedens lys”. Refleksionen modvirker, at man blot bevidstløs kører derudad uden at se sine handlinger, holdninger og fordomme efter i sømmene.

Mental sundhed:

(lat. mentalis, af mens sind), sjælelig; vedr. tankerne og sindet. sundhed er en positiv tilstand, der findes hos levende væsener, og som har betydning for vitale funktioner

Kompetencer:

Holdninger, viden, kundskab, færdighed. Evnen til at udføre en opgave.

Sundhedsfremmende:

Hvordan man fremmer sundheden både psykisk og fysisk

Motiverende:

I en bred pædagogisk betydning tænkes på barnets interesse og energi.

Intentioner:

Bestræbelse på at gennemføre en bestemt handling

Æstetik:

Bruges også om alt, hvad der knytter sig til "det æstetiske" og dermed til vores naturlige tilbøjelighed til at glæde os over den måde, som fænomenerne i vores omverden fremtræder på, deres former, farver, udtryksfuldhed osv.

Læringsstil/metoder (læringsprocesser):

Side 21

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 21

Personens foretrukne måde at lære på i forhold til bestemte opgaver. Der er nogen som lærer bedst af at lytte, hvor andre skal sidde med tingene i hånden, derfor er der forskellige måder at håndtere det på.

Relation:

Forholdet mellem mennesker.

Subkultur:

En mindre opstået kultur i et samfund, med egne regler og normer.

Optimere:

Dannet af latin; optimus: at udvikle bedst muligt.

Intelligenser:

Evnen til at forstå og lære, løse opgaver eller skabe noget nyt.

Læring:

Er en forandrings proces, der eksempelvis fører til ny viden, nye færdigheder eller nye værdiger.

Læren består af individuelle kognitive processer, der udvikles i samspil med omgivelserne.

Rollefleksibilitet:

At indgå og tilpasse sig til forskellige roller.

Solidaritet:

At føle sig som en del at et fællesskab og vise respekt for andre.

Empati:

At sætte sig i andres sted

Etik:

En vision om det gode liv både for sig og for andre mennesker. Ens etik er grundstenen for moralen.

Moral:

Normer for hvad er rigtigt og forkert. Ansvar for aftaler og forpligtelse.

Side 22

Læring

Camilla, Patrick, Maria, Nicklas & Eva Side 22

Flow:

Betegnelse for en positiv mental tilstand, der er præget af koncentration, engagement og fordybelse

Litteraturliste:

Grobund for læring af

Ingrid Pramling Pamuelsson og Sonja Sheridan

2002 Nordisk forlag A/S

Fem tanker for fremtiden af

Howard Gardner

2007 Børsens forlag

SFO- og fritidspædagog før, nu og i fremtiden af

Trine ankerstjerne

2010 Dafolo

Intelligens og tænkning en bog om kognitiv psykologi 2 udgave af

Mogens Hansen

2003 åløkke a/s

Psykologisk pædagogisk ordbog af

Mogens Hansen

2006 Hans Reitzels