Hjerte-kar-sygdomme hos kvinder

Side 1

1

Hjerte-karsygdomme

Akut myokardieinfarkt

Side 2

2

Indholdsfortegnelse

BMA ....................................................................................................................... 3 Case......................................................................................................................... 4 Problemformulering ............................................................................................. 4 Begrebsafklaring ................................................................................................... 5 Motivere: ................................................................................................................ 5 Vejlede: ................................................................................................................... 5 Livsstil: ................................................................................................................... 5 Hjerte-kar-sygdom: ............................................................................................... 5 Forebyggelse: ......................................................................................................... 5 Metodebeskrivelse og litteraturgrundlag ............................................................ 5 Analyse af data- og teoribeskrivelse .................................................................... 7 Hjerte-kar-sygdom, Akut myokardieinfarkt ........................................................ 7 Forebyggelse: ......................................................................................................... 8 KRAM .................................................................................................................... 9 Hvordan kan vi som ssa’er vejlede og motivere Pia til en sundere livsstil? .. 11 Konklusion……………………………………………………………………….11

Diskussion/Perspektivering……………………………………………………..12

Kilde og litteraturfortegnelse…………………...................................................13

Side 3

3

BMA

Vi lever i dag i et samfund, med stor fokus på sundhed og livsstil. Igennem medierne bliver befolkningen dagligt gjort opmærksom på, at den moderne levevis kan have store konsekvenser for helbredet. De mange sundhedsfremmende kampagner, som f.eks. KRAM, er et forsøg på, at motivere folk til en sundere levevis. Stress, rygning, overvægt og manglende motion, er bare nogle af de emner, der bliver nævnt som sygdomsfremkaldende faktorer, her i blandt hjertekarsygdomme. Ifølge hjerteforeningen lever der ca. 300.000 mennesker med hjertekarsygdomme i Danmark [1]. Patienter med hjertekarsygdomme, udgør den største dødsårsag i Danmark. [2] Det svarer til hvert 3. danske dødsfald [3].

Vi finder det interessant, at den seneste forskning har vist, at kvinder med symptomer på hjertekarsygdomme, hidtil har været en overset gruppe. Årsagen hertil menes at være uvidenhed, både fra lægernes side og kvinderne selv.

Forskningen har haft størst fokus på mænds symptomer og behandling, hvorimod kvindernes symptomer er blevet overset, da de ikke er identiske med mændenes.

Kvindernes symptomer er ofte mere diffuse og kan f.eks. være søvnforstyrrelser, fordøjelsesproblemer, koldsved, kæbe- og nakkesmerter [4]. Det er symptomer der også kan tilskrives andre sygdomme, og derved overses evt. en blodprop i hjertet.

Opmærksomhed om kvinder med hjertekarsygdomme er vigtig, da det er den hyppigste dødsårsag blandt kvinder i Danmark [5]. Den viden, vi tilegner os om hjertekarsygdomme, vil vi kunne bruge som ssa’er, til at motivere og vejlede patienter til en sundere livsstil, så nye tilfælde forebygges.

Vi vil tage udgangspunkt i en case, om en yngre kvindelig patient, som er blevet indlagt efter en blodprop i en koronararterie. I dette projekt afgrænser vi os derfor til at beskæftige os med hvordan en blodprop opstår i det arterielle system.

1

Hjerteforeningen.dk

2

Ssi.dk

3

Hjerteforeningen.dk

4

Hjerteforeningen.dk

5

Ssi.dk

Side 4

4

Case

Pia Andersen, 51 år, arbejder til daglig som souschef, og har været ansat 12 år på plejehjemmet Dronning Dagmar i Herlev. Pia er gift med John, 56 år, som dagligt kører hyrevogn. Sammen har de børnene Jacob og Lise. Pia og John har et hus, med tilhørende have i Ballerup. Da Pias arbejde er utroligt krævende og Johns arbejdstider ofte er skæve, har de hver især en bil til daglig transport mellem hjem og arbejde. Middagsmaden består som regel af hurtigt, usundt mad, da familien ofte er på farten, og ikke har overskud til de store forberedelser. Pga. rygepolitik på Pias arbejdsplads, besluttede hun sig for 8 mdr. siden, at stoppe rygningen.

Dette har medført, at Pia har taget 15 kg på. Motion og sund kost er der intet af.

Pia erkender dog, at have et problem, men har ikke formået at gøre noget ved det.

Pia har, de sidste 5 måneder, døjet med koldsved, nakkeømhed, søvnbesvær samt mavesmerter. Disse symptomer er taget til, og Pia beslutter sig derfor, at gå til lægen for at få et grundigt helbredstjek. Lægen kan ikke umiddelbart komme med nogen bud på, hvad der er galt, men mener at der kan være tale om stress. Han sender derfor Pia hjem med besked på, at komme igen hvis symptomerne fortsætter.

En dag, Pia er på arbejde, får hun pludselig kraftige brystsmerter der stråler ud i venstre arm. Det viser sig, at Pia har fået en blodprop i hjertet, og det er på Glostrup Hospital, vi for første gang i vores arbejde som ssa’er, stifter bekendtskab med Pia Andersen.

Problemformulering

Hvordan kan vi, som ssa’er, motivere og vejlede Pia til en sundere livsstil, i forhold til hendes hjerte-kar-sygdom, som er en blodprop i koronararterien, således at nye blodpropper kan forebygges?

Side 5

5

Begrebsafklaring

Motivere:

Motivere er en proces, hvor man kan skabe og fastholde en målrettet adfærd, så patienten præsterer noget bestemt. Kort sagt, at man vækker en interesse hos patienten.

Vejlede:

Vil sige, at man stiller en række handlemuligheder op, så patienten selv kan tage

stilling til, hvad han/hun vil gøre.

Livsstil:

Livsstil er den måde man lever og skaber sit liv på, og hvordan man prioriterer, udvikler og håndterer helbred, fritid, arbejde og personlig udvikling.

Hjerte-kar-sygdom:

Hjerte-kar-sygdomme er sygdomme i hjertet, og resten af kroppens karsystem.

Sygdommen skyldes hovedsagligt åreforsnævring, som opstår pga. aflejring af især fedtstoffer i blodårernes vægge. Afhængigt af hvor i kroppen åreforsnævringen er mest udbredt, kan den give forskellige symptomer.

Forebyggelse:

Er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at hindre opståen eller udvikling af sygdomme.

Metodebeskrivelse og litteraturgrundlag

Vi vil gennemgående tage udgangspunkt i vores lærebøger på uddannelsen, hvor vi vil vælge de afsnit der beskriver hjerte-kar-sygdomme (kredsløb), livsstil, ”Den motiverende samtale”, vejledning og forebyggelse. Dette har vi valgt, da vi vil finde relevant viden, der samtidig holder sig inden for vores kompetenceområde.

Fra Internettet vil vi gøre brug af troværdige hjemmesider (hjerteforeningen og Statens institut for folkesundhed) til at understrege, hvor alvorlige hjerte-kar-sygdomme er og hvor mange mennesker der rammes i Danmark.

På Glostrup Hospital vil vi interviewe Lis Hansen, som er ssa’er på kardiologisk afdeling. Her har vi udarbejdet en spørge guide, som vi vil benytte os af.

Side 6

6

Vi vil høre, hvilke overvejelser hun gør sig, inden hun begynder på ”Den motiverende samtale” med en patient, og hvordan det oftest bliver modtaget af patienten. Ser hun en sammenhæng mellem de ramte og deres livsstil. Hvilke muligheder, har hun for at vejlede i forebyggelse, inden for hendes kompetenceområde. Grunden til disse spørgsmål er, at vi vil undersøge, hvor motiveret patienten er for at ændre livsstil, samtidig med at de lige er blevet ramt af en alvorlig sygdom. Fra Hjerteforeningen vil vi gøre brug af pjecer, der kan supplere vores viden og give os et indblik i de informationer patienterne får. Vi vil desuden bruge artikler, som vi har fået udleveret på skolen, da de er uddybende i deres teorier. Vores afgrænsning er udarbejdet som en case, da det giver os en

konkret situation/patient at tage udgangspunkt i. I naturfag vil vi lave et forsøg om

korrekt håndhygiejne, der gerne skulle vise vigtigheden af det.

Af litteratur, har vi valgt at tage udgangspunkt i det Humanistiske menneskesyn, da vi mener, at vi der igennem, møder patienter, hvor de er i deres liv. Med åbenhed og respekt, uanset hvem de er og hvilken livsstil de har haft. Når vi skal vejlede patienten, vil vi bruge ”Den motiverende samtale”, skrevet af de to amerikanske psykologer, Miller og Rollnick, da den er udviklet til at finde ressourcer til forandring hos personen selv. Vi mener, at det Humanistiske menneskesyn og ”Den motiverende samtale” supplerer hinanden godt, da patienten forbliver i centrum. Når vi skal vejlede til en sundere livsstil, vil vi benytte os af KRAM kampagnen, da den handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Dette er vigtige punkter, for at vores case person kan opnå en sundere livsstil. KRAM er udgivet af Det Nationale Råd for Folkesundhed, hvilket vi synes er en troværdig kilde.

Ved forebyggelse af blodpropper, vil vi holde os til sekundær og tertiær sygdomsforebyggelse.

Side 7

7

Analyse af data- og teoribeskrivelse

Hjerte-kar-sygdom, Akut myokardieinfarkt

Blodprop i hjertet, akut myokardieinfarkt, opstår i kranspulsårerne uden på hjertet.

En blodprop i kranspulsåren, starter oftest med åreforsnævring og forhøjet

               6
kolesterol i blodet.

Our arteries have three layers, a protective outer casing, a muscular middle layer and a smooth layer, which allows blood to flow through to its destination. When the blood is constantly pushing through these arteries, the inside lining wall will clog up the arteries. This action is excellerated by nicotine and low-density

               7
lipoprotein (LDL).

På indersiden af arteriernes vægge aflejres kolesterol, som med tiden forsnævrer arterien, og gør den uelastisk.

Når aflejringen af kolesterol er blevet stor nok, kan en del kolesterol løsrive sig, og tage lidt af karvæggen med. Derved opstår et sår på karvæggen, som blodplader strømmer til for at reparere. Blodpladerne danner en sårskorpe, og da karrene samtidig trækker sig sammen grundet blødningen, bliver passagen snævret ind, og kan ende med at lukke helt til. Derved opstår en blodprop. Når blodproppen opstår, mister hjertet iltforsyning og den ramte del af hjertemusklen dør efter 4-12 timer.

8

6

Medicinske fag

7

Se bilag 1.

8

www.fysio.dk/sw4826.asp

Side 8

8

De typiske klassiske symptomer på blodprop i hjertet er pludselig opstået brystsmerter bag brystbenet, udstråling af smerter til venstre arm, evt. udstråling af smerter til højre arm, hænderne, underkæben, maven, øret eller ryggen, svimmelhed eller besvimelse samt svær åndenød.

Kvinders symptomer kan være mere diffuse end mænds. De kan f.eks, have fordøjelsesproblemer, smerter i mellemgulvet, hjertebanken, koldsved, kvalme og kæbe- nakkesmerter. Kvinderne kan gå med disse symptomer helt op til 6 mdr.

Nogle af de helt store syndere til blodprop i hjertet er rygning, forhøjet blodtryk og kolesterol.

Kolesterol hører til de såkaldte lipoproteiner. Da fedt, og dermed også kolesterol er uopløseligt i vand og blod, må det binde sig til et protein, som er opløseligt.

Derved opstår et lipoprotein (fedtprotein).

Der findes 4 lipoproteiner, hvoraf de 2 er kolesteroltransportøre.

LDL: ”Det lede kolesterol” Transporterer kolesterol fra leveren til vævene og dermed til områder med åreforsnævring.

HDL: ”Det herlige kolesterol” Transporterer kolesterol væk fra vævene samt områder med åreforsnævring.

Mættet fedtsyre: -C-C-C-C-, forhøjer kolesterolet i blodet.

Enkelt umættet fedtsyre: -C=C-C-, sænker LDL (det lede kolesterol) i blodet og

                           9
øger HDL (det herlige kolesterol)

Flerumættet fedtsyre: -C=C-C=C-, sænker kolesterolet i blodet både LDL og HDL

og indeholder de essentielle fedtsyrer, som vi ikke kan danne selv. [10] Faktorer som rygning, forhøjet blodtryk og kolesterol er man meget opmærksom på i det forebyggende arbejde.

Forebyggelse:

WHO (World Health Organization) er et FN-organ, som har til opgave at varetage den internationale sundhed [11]. I 1984 tilsluttede Danmark sig WHO´s politiske

9

Helse

10

Kolesterol, s 44

11

Sundheds og sygeplejefag

Side 9

9 målsætninger “Sundhed for alle år 2000”. WHO har fire overordnede målsætninger, de arbejder ud fra:

• Et længere liv

• Et sundere liv

• Et rigere liv

• Lighed i sundhed

Ud fra WHO´s målsætninger, har den danske regering udarbejdet strategier vedrørende sygdomsforebyggelse [12]. Det seneste program blev udsendt i 2002.

Programmet har stor fokus på forebyggelse. Ifølge Finn Kamper-Jørgensen

(Cand.med.ph.d.) og Gert Almind, ( formand for Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse) er der 3 kategorier i sygdomsforebyggelsen [13]

• Primær sygdomsforebyggelse (at hindrer sygdomme i at opstå)

• Sekundær sygdomsforebyggelse (at hindrer sygdomme i at udvikle sig)

• Tertiær sygdomsforebyggelse (at hindrer tilbagefald/forebygge

komplikationer til eksisterende sygdomme)

I det forebyggende arbejde er der fokus på den moderne livsstil.

KRAM

I 2006 kom kampangen ”Giv borgerne et Kram”, som handler om Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Her kommer de ind på, hvor vigtigt det er for os mennesker at være opmærksomme på disse ting. Voksne mennesker skal være fysisk aktive 30

min om dagen.^{14}

Når man har en hjertekarsygdom, er det meget vigtigt med en sund og ernæringsrigtig kost, da det kan være med til at forebygge nye tilfælde.

Sundhedsstyrelsen kom i 2005 med de 8 nye kostråd^{15}:

• Spis frugt og grønt – 6 om dagen

• Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen

• Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag

• Spar på sukkeret – især fra sodavand, slik og kager

• Spar på fedet – især fra mejeriprodukter og kød

12

Sundheds og sygeplejefag s. 23

13

Sundheds og sygeplejefag s 21-23

14

KRAM

15

KRAM

Side 10

10

• Spis varieret – og bevar normalvægten

• Sluk tørsten i vand

• Vær fysisk aktiv – mindst 30 min om dagen

Pia er en dame på 1,68 m og vejer 85 kg. Det giver hende en BMI (Body-Mass-

                                                             16
Index) på 85/(1,68x1,68)= 30,1. Det vil sige, at hun hører til dem der er fede , så

derfor vil vi se på hendes kost og motion.

Vi vil vejlede Pia til at spise umættet fedt, som findes i planteolier, nødder og mandler, da det er det sunde fedt. Mælkeprodukter og kød skal være af lavt fedtindhold, imens hun gerne må spise fede fisk, som f.eks. laks.

De fede fisk indeholder nemlig N3 fedtsyrer, som beskytter mod hjertekarsygdom. [17] Har Pia lyst til noget sødt, kan vi vejlede hende til at spise tørret frugt, nødder og vingummi, dog i begrænset mængde. Spiser Pia ris og pasta, vil vi vejlede hende til at bruge fuldkornspasta og brune ris, da disse indeholder fibre( B1-vitaminer) som har stor betydning for hendes fordøjelse, samt langsomt omsættelige kulhydrater. Motion er også en vigtig faktor, da den træner hjertemusklen til en bedre pumpeevne og frigiver det gode kolesterol. Det behøver ikke at være hård træning, men bare sørge for at bevæge sig. I Pias tilfælde, vil det at gå en tur hver dag være en god start.

Er man inaktiv og spiser usundt, er det hårdt ved kroppen.

Vores patient, Pia, møder vi på hospitalet. Det er her hvor den sekundære og tærtiere forebyggelse finder sted. I Pias tilfælde er det ved indlæggelsen, at behandlingen af blodproppen og forebyggelsen af evt. komplikationer begynder.

I henhold til sundhedsloven § 16 [18], har alle patienter krav på oplysninger om forebyggelse og behandling.

16

KRAM

17

Hjælp hjertet til at holde længere

18

Folketinget.dk/sundhedsloven

Side 11

11

Hvordan kan vi som ssa’er vejlede og motivere Pia til en sundere livsstil?

Når man taler livsstil hos det enkelte menneske, defineres det som de handlinger mennesket udfører, hvad enten det kan have en positiv eller negativ indflydelse på helbredet.

Pias livsstil har haft en negativ indflydelse på hendes helbred, da den har været årsag til Pias blodprop i hjertet. Derfor er hensigten, at få vendt Pias livsstil, så den fremover vil få en positiv indflydelse på hendes helbred.

For at kunne vejlede Pia ordentlig, må vi først sørge for, at hun har fået fyldestgørende information om sygdommen, og har forstået alvoren af den. Det vil vi gøre igennem en dialog med hende, hvor vi efter informationen vil skabe rum for uddybelse og opfølgning i det omfang hun måtte have brug for.

At ændre livsstil, kan være en svær og længerevarende proces, så for at det skal blive en succes, mener vi det er vigtigt, at Pia finder den motivation hos sig selv.

Da det humanistiske menneskesyn bygger på respekt, ligeværd og anerkendelse af mennesket uden at dømme, vil vi bruge det og den motiverende samtale i vores tilgang til Pia.

Den motiverende samtale, er udviklet af de to amerikanske psykologer, Miller og Rollnick, [19]. Metoden er udviklet til, hvad enten man rådgiver eller vejleder, at have patienten i centrum. Nøgleordene i den er respekt, empati, aktiv lytning, anerkendelse af patienten og dennes levevis. Som vejleder er det vigtigt, at man forholder sig neutral og ikke dømmende, men hjælper patienten til selv at komme med løsningsforslag. Et eksempel kunne være Pia og motion. I vores samtalen har Pia givet udtryk for, at hun godt ved hun skal tabe sig, men ikke er til motionshold. Hun har samtidig fortalt os om sin have, som hun dog har forsømt.

Med den i tankerne vil vi spørge ind til, hvilken årsag der er grunden til hun har forsømt den. Ud fra Pias svar, kan vi være med til at motivere hende til at komme i haven og samtidig få rørt sig, ved at vejlede hende i handlemuligheder så hun kan komme ud. Er det f.eks. fordi hun får ondt i ryggen, når hun bukker sig, kan vi foreslå hende blomsterkummer.

19

”Den motiverende samtale”

Side 12

12

Ifølge ssa Lis Hansen [20], M31 Glostrup, er det for hende vigtigt, at have læst journalen på den enkelte patient, inden hun tager hul på den motiverende samtale.

Det gør hun, for at få en idé om, hvilken levevis patienten har haft inden de bliver indlagt, og derfra finder hun en tilgang til patienten. Hvis det er en patient med mere end en diagnose, som f.eks. diabetes, så ved hun på forhånd, at de har hørt om sund kost før og er derfor ikke så motiveret for at tale om kost.

Konklusion

Ud fra vores projekt, kan vi konkludere, at de bedste forudsætninger for, at det forebyggende arbejde skal få den optimale effekt, er at vi igennem oplysning af vores viden om hjerte-kar-sygdomme, skaber forståelse for alvoren af denne og vigtigheden i en livsstilsændring. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en definition på sund livsstil. Den omhandler 8 kostråd, disse kostråd ligger til grund for KRAM kampagnen. At ændre livsstil kan være en svær proces. I formidlingen af vores viden, tager vi udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn, som bygger på respekt og ligeværd, samt den motiverende samtale, der handler om at finde ressourcer til forandring hos patienten selv, når vi skal vejlede vores patient, til en sundere livsstil. Vi mener, at det er på denne måde vi bedst møder Pia i et ligeværdigt forhold. Vi kan oplyse, motivere og vejlede i et forsøg på at forebygge, men i sidste ende er det Pias eget valg.

Igennem vores interview med Lis Hansen, blev vi bekræftet i vores læste fagstof om, at kvinder har været en hidtil overset gruppe i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme. Samtidig med hun var af samme overbevisning som os, i teorien om vigtigheden i at tage udgangspunkt i det enkelte menneske, når man skal vejlede og motivere.

I vores naturfagseksperiment, har vi fået belyst vigtigheden af, at overholde de hygiejniske principper ved håndvask, så smittespredning forebygges [21].

20

Bilag 2

21

Bilag 3

Side 13

13

Diskussion/perspektivering

Vi undrer os over, med den fokus der har været på livsstilssygdomme og forebyggende arbejde, at man først nu er blevet opmærksom på, at kvinder kan have andre symptomer end mænd, når der tales om hjerte-kar-sygdomme. Især når man ved, at hjerte-kar-sygdomme er den største årsag til sygefravær og dødsfald i Danmark. Vi mener, at hvis der tidligere var sat større fokus på, at kvinder kan have andre symptomer end mænd, ville en del af dødsfaldene kunne være undgået. Igennem vores projekt, er vi samtidig blevet gjort bevist om, at det ofte er en langsom proces at få folk til at ændre livsstil. Til trods for diverse livsstils kampagner som f.eks. KRAM. Vi har talt om, at årsagen måske kan være, at det enkelte menneske har sin egen definition på, hvad der er sundt for dem. Bare i vores lille gruppe, har vi bemærket, at trods vores faglige viden, har vores forskellige baggrunde indflydelse på, hvordan vi vælger at leve vores liv. Sundt eller ej!

I vores fremtidige arbejde som ssa´er, vil vi bruge vores viden, til at være opmærksomme på kvinder og deres symptomer. Samt oplyse, skabe forståelse, motivere og vejlede patienter, så vi kan være med til at fremme det sygdomsforebyggende arbejde. Vi mener det er meget vigtigt, både for det enkelte menneske og samfundsmæssigt.

Side 14

14

Kilde og litteraturfortegnelse

Lærebøger:

Aagerup, Lars Pædagogik med Psykologi

Rasmussen, Helle Brander Munksgaard Danmark

1. Udgave, 4. Opslag

2007

Hansen, Lissi Sundheds- og sygeplejefag

2. udgave, 2. Opslag

2008

Andersen, Henrik Naturfag

Jensen, Lene Schade 3. udgave

Larsen, Ulla 2007

Lieth, Vibeke Von Der Medicinske fag

Looft, Marianne 2. Udgave, 1. opslag

Olsen, Inge 2008

Andersen, Henrik

Hansen, Lissi

Hjemmesider: www.hjerteforeningen.dk

www.fysio.dk/sw4826.asp
www.folketinget.dk/sundhedsloven

www.ssi.dk

Side 15

15

Brochure og pjecer:

Det nationale råd for KRAM, Marts 2006 folkesundhed

Tobaksskaderådet Hvordan taler man om livsstil

Dalum, Peter ”Den motiverende samtale”

Sonne, Torsten F 2000

Hjerteforeningen Hjælp hjertet til at holde længe

Hjerteforeningen Kolesterol og dit hjerte

2. udgave, 1996

Heslet, Lars Kolesterol

Lademanns Helse Serie

199