Et eksempel fra EUD (og HG) 3. år

Hverdagsrehabilitering

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Andet 9 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?

Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Akademisk opgaveskrivning

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: EUD (og HG) 3. år, Andet, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

EUD (og HG) 3. år

Indhold

Indledning ......................................................................................................................... 2 Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af opgaven ................................................................ 2 Dataindsamling ................................................................................................................. 2 Rehabilitering ................................................................................................................ 2 Hverdagsrehabilitering .................................................................................................. 4 Hjælp til selvhjælp ......................................................................................................... 5 Aldring ........................................................................................................................... 5 Selvbestemmelsesret .................................................................................................... 6

Ressourcer / begrænsninger ......................................................................................... 6

Økonomi i samfundet .................................................................................................... 6 Konklusion ......................................................................................................................... 7 Evaluering ......................................................................................................................... 8 Litteraturliste .................................................................................................................... 9

Side 2

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 2 af 9

Indledning

Livskvalitet, egenomsorg og hjælp til selvhjælp er tre vigtige elementer i det daglige arbejde med mennesker. Jeg har derfor i denne opgave valgt at sætte fokus på rehabilitering med udgangspunkt i den ældre borger. Jeg vil, via teorien, påpege hvor vigtigt det er at motivere borgeren til at udnytte sine egne ressourcer if. m PADL [1] og IADL [2], hvad min opgave som SSA’er i den givne situation er og ikke mindst hvilken økonomisk betydning korrekt rehabilitering af den ældre borger kan have for kommunerne.

Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af opgaven

1. Hvad er min rolle som SSA’er, i det tværfaglige team, if. m den ældre borgers rehabilitering?

2. Hvordan kan jeg som SSA’er via princippet ”hjælp til selvhjælp”, guide den ældre borger, med respekt for dennes selvbestemmelsesret, til selv at udnytte sine ressourcer?

3. Hvilken betydning har rehabilitering af den ældre borger for samfundet?

Dataindsamling

Rehabilitering

Rehabilitering betyder kort og godt at sørge for, at et svækket menneske får sine evner og ressourcer tilbage gennem fx behandling eller træning. Men rehabilitering er mere end blot træning. Det er også vigtigt at man får den enkelte borger til at forholde sig til den nye livssituation samt genfinde meningen med livet. For nogle kan det nemlig være angstfremkaldende at vinke farvel til det liv og den identitet man havde, uden at vide hvad der venter forude.

Rehabilitering skal ses som et helhedssyn, hvor man fokuserer på både det fysiske, psykiske og sociale. Endvidere skal man hjælpe borgeren til at få indsigt i egne behov, ressourcer og begrænsninger, således at han bliver i stand til at tage ansvar for og mestre sit eget liv. For at opnå et ideelt rehabiliteringsforløb, skal flere faggrupper ind over, som foruden social- og sundhedsassistenten fx tæller lægen, sygeplejersken, ergoterapeuten, fysioterapeuten og socialrådgiveren.

1

Personlig Almindelig Daglig Livsførelse personlig pleje, færdes i eget hjem, toiletbesøg mm.
                                ~

2

Instrumentelle Almindelig Daglig Livsførelse praktiske gøremål som rengøring, indkøb, lave mad mm.
                                     ~

Side 3

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 3 af 9

If. m. rehabilitering er det vigtigt at have kendskab til borgerens sygdom samt de funktionsnedsættelser den har medført. Dernæst er det vigtigt at sætte sig ind i hvilken betydning funktionsnedsættelsen har for den enkelte borger.

Man kan opdele en rehabiliteringsproces i 4 faser:

Akutfasen som oftest foregår på sygehuset. Her vil plejepersonalet i høj grad yde hel-eller delvis kompenserende sygepleje, da borgeren kun i begrænset omfang vil kunne tage initiativ til at deltage i PADL-aktiviteterne. Borgeren vil muligvis have svære funktionsnedsættelser både sensorisk, motorisk og kognitivt, og der er samtidig stor sandsynlighed for at han også er i krise og når gennem chokfasen til reaktionsfasen. Så her er det vigtigt at plejepersonalet ikke stiller krav, men blot giver ham trygge rammer hvor han kan reagere frit.

Genoptræningsfasen hvor borgeren stadig vil være tilknyttet sygehuset eller et genoptræningscenter. Her vil borgeren langsomt genvinde nogle af sine færdigheder, og plejepersonalets opgave vil være at yde delvis kompenserende - eller støttende og undervisende sygepleje. Borgeren vil i højere grad begynde at deltage aktivt i PADL-aktiviteterne og måske også så småt begynde at tænke på fremtiden. Her er det plejepersonalets opgave at støtte borgeren til at bevare håbet, tage del i genoptræningen samt motivere ham til selv at finde løsningen på de problemer som kan opstå under genoptræningen.

I krisesituationen vil borgeren måske komme igennem reaktionsfasen og nå til bearbejdningsfasen hvor han vil begynde at finde sin nye identitet. Han vil komme frem til en erkendelse af sine funktionstab og de problemer der opstår som følge deraf, og for at rehabiliteringen overhovedet skal lykkedes er det vigtigt at plejepersonalet er parate til at støtte borgeren i hans op- og nedture.

Udskrivningsfasen som er den fase hvor borgeren skal begynde at vænne sig til, ikke at være omgivet af de forskellige faggrupper. Det er vigtigt at plejepersonalet støtter borgeren til selv at tage initiativ og ansvar til, at få opfyldt både vækstbehov og mangelbehov ift. Maslow’s Behovspyramide. Borgeren skal støttes til at bevare motivationen til udvikling af nye metoder, hvorpå aktiviteterne kan udføres.

Borgeren vil i krisesituationen være på vej over i nyorienteringsfasen, og plejepersonalet skal primært arbejde støttende og undervisende fx ift. at borgeren stadig er ved at finde sit nye jeg.

Efterbehandlingsfasen hvor borgeren atter skal overtage ansvaret for sin egen tilværelse, strukturerer og udfører de daglige aktiviteter således at han atter vil opnå en positiv livskvalitet. I denne fase afsluttes genoptræningen og borgeren vil have fundet sit nye jeg.

Side 4

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 4 af 9

Hvor længe en rehabiliteringsfase vil vare er meget forskelligt fra borger til borger, da det afhænger meget af den enkeltes situation både fysisk, psykisk og socialt. Endvidere er det vigtigt at borgeren bliver stillet de rette udfordringer da for få, for mange, for høje eller for lave krav kan være skadelige for rehabiliteringsprocessen. Fx vil for lave krav medfører at der ikke sker nogen udvikling med borgeren, og der er chance for at han mister motivationen for genoptræningen. Modsat vil man hvis der stilles for høje krav ift. borgerens ressourcer, opleve at han får følelsen af ikke at kunne slå til og derved ikke føler nogen mening i at forsætte. Det er derfor vigtigt at sætte nogle realistiske mål i samarbejde med borgeren, og gerne andre fagpersoner som fx en ergoterapeut, for derved at give borgeren medindflydelse hvilket også vil øge motivationen for at nå målene. (kilde 5, s. 57-63)

Hverdagsrehabilitering

If. m. kommunesammenlægningen i januar 2007 blev rehabilitering af borgerne overdraget fra sygehusregi til det kommunale regi, hvilket har medført at der de sidste par år har været en øget fokus på rehabilitering i kommunerne. Omlægningen har medført at man i den primære sektor har fået øjnene op for de problematikker som manglende rehabilitering medfører, samt at sundhedspersonalet mangler kompetencer til at varetage den opgave det er at medvirke til rehabilitering af et andet menneske.

I bla. Ringsted kommune har der i kørt et projekt som omhandler hverdagsrehabilitering af 50 borgere. Hverdagsrehabilitering indebærer genoptræning til borgeren i selv at udfører PADL-aktiviteter samt IADL-aktiviteter. Målet var at styrke borgerens evne, til på en værdig måde at klare sig selv, og dermed sætte fokus på borgerens kompetencer og funktioner, samt få borgeren til selv at tage aktiv del i udførelsen af opgaven, dog i det omfang det kunne lade sig gøre. Derved ville man kunne styrke borgerens egenomsorgsevne, give borgeren en bedre livskvalitet samt sparer kommune for visiterede timer, der i stedet kan bruges på andre tiltag i hjemmeplejen.

Inden projektets start fik personalet undervisning hvor de fik de nødvendige redskaber, for bedst muligt at kunne støtte op om borgeren. Derudover var der i både den teoretiske- og den praktiske del tilknyttet en ergoterapeut, som bla. bistod til udarbejdelse af handleplaner, i samspil med borgeren og den faste sosu-medarbejder.

Handleplanen beskrev på hvilken måde at borgeren aktivt skulle deltage i opgavens udførelse, delmål samt dato for hvornår man forventede målet nået. Hver gang opgaven var blevet udført blev den scoret, og derved kunne man følge med i borgerens udvikling. (kilde 4)

Side 5

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 5 af 9

Hjælp til selvhjælp

Med hjælp til selvhjælp menes der at vi som plejepersonale skal arbejde sammen med borgeren om de opgaver han er visiteret til. Dvs. at det er ikke som mange tror, plejepersonalet som skal udføre fx opvasken, men i stedet et samarbejde mellem borgeren og hans hjælper. Vi skal vha. guidning og motivation, hjælpe borgeren til selv at klare de funktioner som han er i stand til. (kilde 1)

Aldring

”Det er kombinationen af høj alder og sygdom, der kan medføre svækkelse - ikke alderen i sig selv”(citat: kilde 2 s. 50; 3. afsnit)

I dag er det ikke alderen der hæmmer de ældre, men de sygdomme der opstår som følge af alderen. Det kan dog være svært at skelne mellem sygdomsforandringer og forandringer som følge af alderen. Fx vil slitageforandringer forekomme overalt i kroppen, men hos ældre raske veltrænede mennesker vil der ikke opstå væsentlig forringelse af funktionsevnen, hvorimod man hos ældre med sygdomme vil opleve at det ikke kun er slitageforandringerne som alene vil give problemer.

Der er tre faktorer som det er vigtigt at se sammenhængen mellem, når man skal vurdere et ældre menneskes funktionsevne. Nemlig de fysiske, psykiske og sociale faktorer. De viser hvor vigtigt det er at se hele vejen rundt om den enkelte person, og ikke kun fokusere på om der evt. er fysiske faktorer som spiller ind.

Slitagesygdomme som arteriosklerose [3], cancer [4], osteoporose [5] og bronkitis er ofte skyld i langt de fleste problemer med svigtende funktionsevne i alderdommen.

Sygdommene udvikles over mange år og er resultatet af dårlig livsstil og levevilkår.

Med alderen bliver sårbarheden overfor en række akutte sygdomme større, og for genoptræningens betingelser spiller alderen en rolle. Det tager nemlig længere tid at komme sig oven på en sygdom, da kroppens helingsevne bliver væsentlig nedsat med alderen. Man ser især hos ældre over 80 år det sammensatte sygdomsbillede, hvor flere sygdomme kombineret med aldersforandringer giver en særlig sårbarhed og en vanskelig genoptræning. Disse borgere vil ofte være at finde på geriatriske [6] afdelinger, hvor man er specialiseret i længerevarende genoptræningsforløb. (kilde 2, s. 50-55)

3

Åreforkalkning

4

Kræft

5

Knogleskørhed

6

Afdeling med speciale i alderdommen og dens sygdomme

Side 6

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 6 af 9

Selvbestemmelsesret

Danmarks sundhedsvæsen er ifl. § 2 bygget op på respekten for det enkelte menneske og dettes integritet og selvbestemmelsesret. Selvbestemmelsesretten er endvidere en rettighed som er indført i Grundlovens § 71 der omhandler den personlige frihed.

Selvbestemmelsesretten medfører at man ikke kan gennemtvinge fx hjælp til personlig pleje, praktisk bistand eller behandling if. m. sygdom mod borgerens vilje og uden hans samtykke. (kilde 3, s. 167)

Ressourcer / begrænsninger

Dorthea Orem beskriver i sin egenomsorgsteori at evnen til at imødekomme egenomsorgskravene afhænger af de ressourcer man har. Dvs. for at man kan yde optimal egenomsorg må der være en lige balance mellem ressourcer og begrænsninger, og overstiger kravene ressourcerne er der behov for sygepleje.

Formålet med den hjælp vi yder de ældre, er altså at styrke borgerens ressourcer, hvilket vi gør ved at nedsætte begrænsningerne. Det er derfor vigtigt at vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, og dermed finder balancen så borgeren får den hjælp han har brug for, samtidig med at han stadig udnytter sine ressourcer og dermed opretholder han sin egenomsorg. (kilde 2, s. 40-41)

Økonomi i samfundet

Da Ringsted Kommune udførte projektet om hverdagsrehabilitering af 50 borgere i kommunen, gennemførte de 47, og ud af dem opfyldte 39 borgere de mål som var opsat for dem, helt eller delvist. Det har medført at 5 af borgerne som har opfyldt deres mål er blevet udvisiteret, og 13 borgere er blevet sat ned i visiteret tid.

Rent økonomisk har det for Ringsted kommune betydet en besparelse på ca. 300.000 kr. pr. år, da den samlede visiterede tid er faldet fra 3058 min. pr. uge til 2163 min pr.

uge hvilket har givet en reduktion på 895 min. pr. uge hvilket svarer til 15 timer ATA-

tid^{7}.

Ringsted kommune har efterfølgende lavet en forsigtig beregning, som viser at hvis man indfører dette projekt hos samtlige af kommunens 878 borgere [8] som får enten

praktisk bistand og / eller personlig pleje, og man antager at halvdelen af de visiterede

borgere vil kunne opnå selv at klare opgaverne, vil det medføre en besparelse på 2,5 mio. kr. årligt. Derved vil kommunen nemmere kunne imødekomme nogle af de øvrige opgaver der opstår hos hjemmeplejen. (kilde 4 s. 6-7)

7

Ansigt til ansigt tid - den tid hjælperen bruger hos borgeren

8

September 2010

Side 7

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 7 af 9

Konklusion

Forskellen på rehabilitering og hverdagsrehabilitering er ikke særlig stor og alligevel så

er den. Rehabilitering benyttes som oftest efter akut sygdom/ulykke som har medført

funktionsnedsættelse, hvorimod hverdagsrehabilitering mere er henvendt til fx primærsektoren hvor nogle borgere if. m aldring og sygdom udvikler funktionsnedsættelse. Her går man ind og sætter fokus på den ældre borgers kompetencer og funktioner, for derefter at styrke borgerens evne til på en værdig måde at komme til at klare sig selv igen. Rehabilitering foregår primært på sygehus og genoptræningscenter hvor der er mange specielt uddannede fagpersoner klar til at støtte, guide og motivere den enkelte borger, hvorimod hverdagsrehabilitering foregår i borgerens eget hjem med hjælp og støtte fra fx mig som SSA’er i et tværfagligt samarbejde med en enkelt eller to andre fagpersoner.

Ved arbejdet med hverdagsrehabilitering skal jeg som SSA’er i samarbejde med fx en ergoterapeut støtte borgeren til på sigt selv at kunne udføre PADL- og IADL-aktiviteterne. Sammen med borgeren og med respekt for hans selvbestemmelsesret, vil vi udarbejde en handleplan som tydeligt redegøre for hvilke aktiviteter borgeren skal arbejde med, hvilke delmål der skal opstilles samt hvornår man forventer målet nået. Det er vigtigt at jeg som SSA’er, under udarbejdelsen af handleplanen, har indsigt i borgerens anamnese [9], således at vi ikke iværksætter urealistiske mål.

Når handleplanen er på plads går borgeren og jeg i gang med at udfører aktiviteten efter planen, og hvor det før var mig som SSA’er der udførte den, arbejdes der nu efter princippet hjælp til selvhjælp som går ud på at det er et samarbejde mellem borgeren og mig. Hver gang vi har afsluttet opgaven bliver den scoret, og derved kan vi se borgerens udvikling og deraf finde ud af om kravene passer eller om de er for

høje/lave. Det er hele tiden vigtigt at jeg sørger for at støtte, guide og motivere

borgeren til aktivt at deltage i udførelsen af opgaven, ligesom det er vigtigt at lytte hvis borgeren giver udtryk for at det er for svært. I så fald skal målene revideres.

Projektet fra Ringsted kommune har tydeligt dokumenteret, at hverdagsrehabilitering kan lade sig gøre, og at det oven i købet er en succes både blandt personale og de ældre. Personalet giver udtryk for at de har fået et bedre kendskab til borgeren, og borgerne giver udtryk for hvor dejligt det er at arbejde sammen og hvor skønt det er igen at kunne udføre de enkelte opgaver. Derudover er der også en gevinst for kommunen, nemlig i form af sparede visiterede timer og som omregnet betyder penge til andre formål. I den periode projektet har løbet, har der været en reduktion på 895

9

Sygehistorie

Side 8

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 8 af 9 min. pr. uge hvilket svare til 15 ATA-timer. Omregnet svarer det til ca. 300.000 kr. om året.

Ringsted kommune har fået lavet en forsigtig beregning som viser at hvis man udbreder denne metode til alle kommunens 878 visiterede borgere, og man antager at ca. halvdelen af borgerne på sigt vil blive i stand til at klare sig selv, så vil kommunen kunne spare ca. 2,5 mio. kr. om året. Penge der vil kunne bruges til at forbedre andre områder i primærsektoren.

Evaluering

Jeg har altid håbet at systemet kunne ændres, således at der ville blive lidt mere tid til borgerinddragelse, at der reelt ville blive mulighed for at arbejde efter princippet hjælp til selvhjælp og ikke mindst at der ville være tid til at yde bare lidt omsorg for borgeren i den korte tid jeg var i boligen. Med metoden fra Ringsted kommune ser jeg nu håb for fremtiden. Hvis hverdagsrehabilitering bliver udbredt til samtlige kommuner i Danmark, vil vi opleve at de ældre borgere bliver mere selvhjulpne, de vil genfinde livskvaliteten og kommunerne vil spare penge på plejeområdet og kan i stedet sætte ind der hvor hjælpen virkelig behøves. Men et vigtigt plus med denne metode vil for mig personligt være, at i stedet for at jeg som SSA’er alene skal udfører opgaven hos borgeren, så bliver det nu et samarbejde hvor jeg, samtidig med at vi udfører en aktivitet, har mulighed for at yde borgeren støtte og omsorg, hvilket jeg synes er en utrolig vigtig del i arbejdet med den ældre borger ☺

Side 9

Specialefag xx xx

Rehabilitering xx xx

Afleveret d.

Side 9 af 9

Litteraturliste

Kilde 1: http://www.hjemmeplejen.roskilde.dk/hjaelptilselvhjaelp.asp

Kilde 2: Redaktionen; Henning Kirk, Ketty Honoré, Gitte Møller Petersen, Anne Vinther Schmidt, Karen Birgit Winther og Lissi Hansen

Sundheds- og sygeplejefag

Munksgaard Danmark, 2. udgave, 3. oplag, 2009

(s. 40-41, 50-55, figur 1 - s. 55,)

Kilde 3: Redaktionen; Anna C. Engers

Lærebog i Social- og samfundsfag

Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplæg, 2009

(s. 167)

Kilde 4: http://www.ringsted.dk/Institutionslosning/Sundhed/traening/~/
media/2E5E4A511E1D4A41B5419A22828F2DB8.ashx

(s. 6-7)

Kilde 5: Redaktionen; Bente Søndergaard, Tilka Schneider og Vibeke Rosbo

Lærebog i kultur- og aktivitetsfag

Munksgaard Danmark, 1. udgave, 1. oplæg, 2010

(s. 57-63)

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.