Identitet hos den ældre beboer med demens i plejebolig

Side 1

Identitet hos den ældre beboer med demens i plejebolig

Indledning

I vores projekt har vi valgt emnet identitet ved den ældre beboer med demens i plejebolig. Vi mener det kunne være et spændende og udfordrerne emne, da det ikke er noget, der er stor fokus på. Der er mange tilbud til de velfungerende ældre, såsom dagscentre. Mange ældre med demens kan have svært ved, at gøre brug af disse tilbud, her tænker vi på de etiske spilleregler, der findes.

Statistikkerne viser, at der forventes en stigning af ældre med demens, op mod

1000 nye tilfælde om året^{1}. Det stigende antal af demente, formoder vi vil skabe

lange ventelister til plejeboligerne og derfor kan sygdommen hos ældre med demens, være meget fremskredet når de kommer ind i en plejebolig. Er det godt, at flytte mennesker der i forvejen er forvirret og ustabile ud af deres vante omgivelser? Hvordan påvirker det deres identitet? Vi ved at beboerens

                                                        2
personlighed ændres og identiteten svækkes i forbindelse med demens , hvilket

skaber et dobbeltdilemma for os som social og sundhedsassistenter når vi skal støtte beboeren i at opretholde sin identitet.

I gennem de sidste par år har vi oplevet store nedskæringer inden for ældresektoren, og i plejeboligerne bruges meget af vores tid på praktiske gøremål frem for socialt samvær med beboerne. Samtidig har vi fået pålagt os flere af sygeplejerskernes opgaver og igennem vores kilde ved vi, at det er blevet et mere

                                                       3
fysisk og psykisk krævende job, at være social- og sundhedsassistent .

Vi er vidner til, at borgernes hverdag bliver struktureret med faste spisetider, sengetider, bade tider og toilet tider, alle disse ting som beboerne tidligere selv var herre over i eget hjem. Fru. Hansen bliver pludselig til ”hende inde på stue 4”, og der er risiko for at vi som social- og sundhedsassistenter bliver en flok robotter, der bare skal udføre vores arbejde. Vi antager at vi ikke længere har tid til princippet ”hjælp til selv hjælp” hos den enkelte beboer, eller en hyggelig snak over kaffen. Vi er blevet sat under pres med vores tid og er den enkelte beboer

1

Aeldresagen.dk

2

Aeldresagen.dk

3

Arbejdsmiljoforskning.dk

Side 2

mon i fokus?

Hvordan skal vi kunne være med til at opretholde identiteten hos personen med demens, hvis vi ganske simpelt ikke har tid til det? I stedet for at følge beboerne på toilet, når de skal, får de en ble bevilling, og statistikken viser at ca 25% af

                                 4
beboerne i plejeboliger får antidepressiva

, kunne det nedsættes, hvis vi havde tid til det sociale samvær med beboerne og der ved finde ud af, hvem beboerne er og hvad de har brug for.

For at kunne belyse vores emne er vi nødt til at, vide hvad ordet ”identitet” betyder og hvad der er med til at skabe den.

Vi vil bruge vores viden fra skoleperioderne, samt praktisk erfaring. Her ud over,

vil vi søge viden på internettet, i tv-dokumentarer, aviser, fagblade/bøger og evt.

Interviews.

Problemformulering

Vi antager at flere og flere ældre med demens mister en del af deres identitet efter indflytning i en plejebolig og ud fra ovenstående lyder vores problemformulering således:

Hvordan kan vi som social og sundhedsassistenter hjælpe med at opretholde den ældre dementes identitet, og hvordan kan vi bedst muligt tilgodese den enkelte borgers behov med de ressourcer, vi har?

4

Artikel fra Berlingske tidende fra d.25.05.07

Side 3

Identitet

For at finde ud af hvordan vi bedst kan bevare identiteten hos beboere med demens er vi nødt til at finde ud af, hvad ordet identitet rummer.

Vores identitet udvikler sig igennem hele livet, og gør os forskellige fra alle andre.. Der er forskellige typer identitet. Der er den indre, den måde vi selv opfatter os på, og den ydre, den måde andre ser os og opfatter os på. Disse typer er ofte baseret på de ting og mennesker vi omgås og hvor vi bor. Derudover har vi en identitet, til de roller vi har i hverdagen F.eks. hvordan vi er hjemme, på arbejdet, til forældre mødet eller til fest. Disse rolleidentiteter adskiller sig ikke det store, men nok til at man kan mærke en forandring hos personen.

Der er mange ting der er med til at skabe identiteten, Erik Eriksons

                                                        5
udviklingsteori går ud på, at vi igennem hele livet går igennem 8 faser , hvor især

den 8 fase er vigtig for os at kende, da det er her de ældre helst skal kunne se en sammenhæng og mening med det de har oplevet og udrettet, og se deres liv i et større perspektiv. Desværre er der også mange der bliver fortvivlet og opgivende i denne fase, da de tror at livet er ved at være slut og de ikke længere har tid til at prøve nye ting og gå nye veje.

Hos beboer med demens begynder hjerneaktiviteten at svigte og mange går tilbage i tiden. For os social og sundhedsassistenter er det derfor vigtigt at kende deres livshistorie, så vi ved hvilke identiteter de har haft før de flyttede ind på plejecenteret. Når vi ved hvad de har oplevet og hvordan de har været, har vi lettere ved at støtte dem, der hvor de er i deres sygdomsforløb.

Krise

Det kan være rigtigt svært for mange ældre, at flytte fra deres hjem som de måske har boet i det meste af deres liv, der hvor de har deres minder. De er ofte nødt til at skille sig af med de fleste af deres ting, da der sjældent er plads til det hele i en plejebolig.

Derfor går de ofte igennem de 4 krise faser: 1 chokfasen, 2 Reaktionsfasen, 3

                                     6
Bearbejdningsfasen og 4 Nyorienteringsfasen . Desværre er det ikke alle der

5

Se bilag 1

6

Johan Cullberg se bilag 2

Side 4

kommer til 4 fase men sidder fast i 2 eller 3 fase.

Erindringsgruppe/Reminiscens

Reminiscens kan defineres som en systematisk anvendelse af minder og erindringer, som et bidrag til at genopvække eller forstærke følelsen af personlig identitet og selvværd hos svage ældre, herunder mennesker med demens.

Reminiscens er at gå i dialog og udvise interesse for, hvem beboeren er. Når identiteten er truet af demens, er det vigtigt at give beboeren mulighed for, at udtrykke sin egen personlighed. Når de ikke længere er i stand til det, gør man det for dem. Det styrker deres selvværd og fornemmelse af, at være et almindeligt menneske. Det forbedrer også det sociale liv på plejehjemmet, fordi man kommer væk fra den traditionelle patient-plejer-model. Når man tilbringer så meget tid med hinanden, er det rart, også at kunne være sammen som mennesker, med hver sin egen baggrund. Genkendelige genstande, billeder, dufte og lyde er gode redskaber til, at sætte dialogen i gang.

Ved at anvende reminiscens i vores arbejde, kan vi skabe en positiv stemning. Det kan ske ved, at vi tager en genstand frem, som den enkelte beboer kender og derved får mulighed for, at bidrage til samtalen. Endvidere kan det også gøres til en aktivitet.

F.eks. hvis genstanden er et æble, kan der være snak om æblekage, derefter går vi i gang med aktiviteten og laver en æblekage, samt snakker om hvad der skal bruges til en æblekage. Med reminiscens kan vi få de ældre beboere med demens med i mange aktiviteter. De vil føle, at disse aktiviteter er velkendte og meningsfulde. Dette kan være de fysiske aktiviteter som, at lave kaffe eller vaske op. Her kan de ældre beboere med demens se sammenhæng i handlingsforløbet, fordi det virker velkendt.

Erindringsgruppe er en anderledes indfaldsvinkel til livshistorien. Personalet ser det hele menneske med det liv de har levet og de ser beboernes ressourcer. Det er personalet der får, og beboerne der giver. Der skabes kontakt, identiteten styrkes, og der gives livskvalitet. I en erindringsgruppe, bliver der snakket om forskellige emner, som de ældre beboere med demens kan huske, og kan snakke med om. Det kan f.eks.

være: Hvordan man vaskede tøj da de var unge eller om gamle traditioner. Man kan med god effekt bruge visse former for stimuli, genstande der vækker følelser og

Side 5

kalder minder frem, f.eks. fotos, musik, dufte, smag, lyde og bevægelser.

Det tillader mennesker med demens at søge tilbage til en tid, hvor de var aktive, raske og genopleve hvordan de havde det den gang.

Det giver personen med demens en vis form for kontrol, de bestemmer hvilke erindringer de vil afsløre og hvor meget de stoler på det menneske, de fortæller deres erindringer til.

Det lærer os som social og sundhedsassistenter, mere om den dementes fortid. Det kan bidrage til større forståelse for personens nuværende adfærd og følelser.

Aktivitet

For de ældre beboere med demens, forsvinder de daglige gøremål. Noget så simpelt som selv, at knappe en skjorte, tager alt for meget af personalets tid, som så siger ”et øjeblik, så skal jeg hjælpe” og så forsvinder den mulighed for aktivitet for de ældre beboere med demens. Som plejepersonale er man til større hjælp, hvis man kan holde hænderne på ryggen og tillade den ældre selv at være aktiv. F.eks. når der skal redes seng, kan vi stille os på den ene side af sengen og lade den ældre med demens stå på den modsatte side og hjælpe til, så bruger vi den pædagogiske tilgang i vores kommunikation. Hver eneste handling, den ældre med demens selv udfører, er guld værd. Ud fra dette kan de holde krop, sjæl og intellekt levende og styrke de ressourcer de har.

Boligen til den ældre med demens

I takt med at flere gamle plejehjem er utidssvarende, vælger Århus kommune at rive ned, og renovere, samt at opføre nye plejeboliger. For at opfylde de mange krav, der

                                             7
er til en sådan byggeproces, har man udarbejdet en pjece .

Hvis man følger disse retningslinjer, vil vi kunne indrette den ideelle plejebolig, så den også tilgodeser den ældre med demens. Indretningen skal være enkel og tydelig.

F.eks. skal boligens døre og vægge se tydeligt forskellige ud. Der må heller ikke bruges kraftige farver eller felter i gulvbelægningen, fordi demente opfatter dem som

huller^{8}. Samtidig skal det være en arbejdsplads (arbejdsmiljøloven).

Fremhævelse af hvad de fysiske rammer betyder for den ældre med demens, er bl.a.

7

Erhvervs og byggestyrelsen

8 aeldresagen.dk

Side 6

overskuelighed og genkendelighed. Disse ting gør det nemmere for beboeren at finde rundt i de fælles arealer. Samtidig skal pårørende finde de ting fra det tidligere hjem, således at hjemmet igen bliver genkendeligt.

Plejeboligernes ude område er vigtig, således at beboeren kan færdes sikkert i haven, uden at forvilde sig væk, her skal foregå en masse sansestimulation, høre, lugte, føle, og synssansen.

Kommunikation

Gennem samtale med de pårørende til ældre med demens i plejeboligerne på Lokalcenter Havkær, finder vi en del, der har brug for, at vi støtter op om dem og

                                                                 9
deres sorg over, at de har mistet deres mor/far mentalt, personlighedsforandringer .

Gennem livshistorien lavet sammen med de pårørende, får vi bl.a. kendskab til erhvervskarrieren, boligformer og hobbys. De hjælper os til at finde ting i glemslens tåger. Her er reminiscens et vigtigt redskab.

En anden faktor der spiller ind i arbejdet med pårørende er kommunikationen, videregivelse af oplevelser, her er en erindringsbog et godt redskab, hvor begge parter skriver i, også gerne med billeder af de oplevede begivenheder.

Kommunikationen med de pårørende kræver, at vi har stor fokus på vores måde at kommunikerer på, her tænker vi på de teknikker vi har lært så som: aktiv lytning, container metoden, nonverbalt og verbalt kropssprog og ekstra eller paraverbal kommunikation.

🟃 Verbal kommunikation selve det du siger

🟃 Nonverbal kommunikation det der ledsager dine ord, dvs. kropssprog, mimik etc.

🟃 Paraverbal kommunikation det der ligger ”over” dine ord, dvs. fx stemmeføring, grundlæggende signaler etc.

🟃

Det er vigtigt i omgangen med ældre med demens, at finde frem til en kommunikationsform, der understøtter deres ressourcer, så samspillet bliver så positivt som muligt, her vil små korte beskeder, korte sætninger og brugen af

       10
signalord , være godt.

9

Demensnet Psykolog og sygeplejerske Susanne Kaagard og Projektkoordinator Ane Eckermann

10

Demensteamet.dk

Side 7

Hvis vi betragter vores kommunikation gennem Tom Kitwood^{11}, ser vi at han bruger

det nonverbale kropssprog til at vise, at vi gerne vil være sammen med beboerne, som er en vigtig ting i forbindelse med vores arbejde. En anden metode der også er

meget anvendt i kommunikation med dementer, er Martameo^{12}. Brug af en

videooptagelse, hvor igennem vi se, hvordan beboeren reagere, både på det nonverbale og verbale kropssprog, og bagefter se de små nuancer i samspillet med os, som også underbygger teorierne fra Tom Kitwood,

Hvad er demens?

Demens er en samling symptomer på en vedvarende svækkelse af de mentale og kognitive funktioner.

For at blive udredt for demens skal man have fortaget en masse somatiske undersøgelser og en dementkoordinator udfører en MMSE test.

Demens opstår ofte sent i livet og har tidligere været opfattet som et normalt aldringsproces.

Alzheimerforeningen har 10 punkter som er så bredt formuleret at det kan bruget til de fleste demensformer.

• Hukommelsesproblemer, der påvirker funktionsevnen i hverdagen

• Problemer med tilrettelæggelse eller løsning af opgaver

• Vanskeligheder med at færdiggøre velkendte opgaver i hjemmet, på jobbet eller i fritiden

• Forvirring vedrørende tid eller sted

• Problemer med at forstå billeder eller rum og retning

• Problemer med at finde ordene, når man taler eller skriver

• Vanskeligheder med at finde sine ting

• Svigtende eller mangelfuld dømmekraft

• Tilbagetrækning fra arbejde eller sociale aktiviteter

• Ændringer i humør og personlighed

Mange af de sygdomme, der kan medfører demens, er fremadskridende men dette indgår ikke i definitionen af demens.

11

Bilag 3

12

Kommunikation i dagligdagen med demente af Lone Bagge

Side 8

Udover Alzheimers og vaskulær demens er der mange andre sygdomme der kan føre til at man bliver dement. Det gælder bl.a. hvis man har Parkinsons sygdom, Jakob- Creutzfeldts sygdom eller alvorlig epilepsi

Hvis man har haft et arbejde, hvor man har indåndet dampe fra organiske opløsningsmidler, kan man også udvikle demens. Og det samme gælder, hvis man har haft et langvarigt alkoholmisbrug.

VIP-modellen i Århus

I Århus Kommune har man i 2010 indført VIP (Visitation i Plejeboliger)^{13}.

VIP er kasseopdelt måde at tildele økonomiske resurser til plejeboligerne, f.eks. får man automatisk tildelt en B-pakke når man er ny indflyttet, så har man ca 2 uger til at lave en funktionsvurdering af beboeren som bruges til en endelig visitation at plejebehovet.

B-pakken giver ca.1 time 24 min i døgnet til personaledækning det omfatter: personlig pleje, omsorg, nærvær, hverdagslivet, dokumentation, kvalitetssikring, samarbejde med pårørende, efteruddannelse og meget mere og sidst med ikke mindst ledelse. Indsatsen skal kunne leveres 24-7-365 og skal leveres af fagligt kompetent

personale.^{14}

Ved indførelse af VIP-modellen er hensigten af flytte midlerne der er afsat til ældreplejen i hele kommunen på tværs af plejecentre, således at de enkelte

                       15
plejeboliger får efter behov.

Efter indførelse af VIP i 2010 samt budgettet for 2011 er der besparelser på 18,2 % i plejeboliger.

Vi har en formodning om, at der ikke kommer flere økonomiske midler til området, idet regeringen stadig holder fast på ingen skattestigninger, en nulvækst.

Konklusion

Igennem projektet har vi arbejdet med identitet hos den ældre beboer med demens i plejebolig.

Når vi kigger på økonomien inden for vores fag, kan vi konkludere, at vi ikke får

13

http://www.direktoren.dk/#post79

14

http://www.direktoren.dk/#post67

15

Se bilag 4

Side 9

tilført flere økonomiske ressourcer, tværtimod. Vi kan ikke tilgodese den enkelte dementes behov i det omfang vi kunne ønske os, men vi er kommet frem til, at det er de små ting i hverdagen der har betydning, når det gælder vores ressourcer. Ved at tage den tid det tager, at sætte os ned og lære dem at kende, finder vi også ud af hvilke ressourcer de stadig har, og det kan vi benytte ved at lade dem lægge vasketøjet sammen, skralde kartoflerne eller fjerne ukrudt fra udendørs områderne, eller hvad det er de finder glæde ved. Det får dem også til at føler de sig mere værdsat og det vil give dem en bedre fornemmelse af deres identitet. Det kan også være med til at vække for længst glemte minder og sætte en samtale i gang, hvor vi kan lære endnu mere om den enkle beboer. Det vil også resultere i at, vi bliver afhængige af vores beboer på en anden måde.

Det vi kan gøre når vi kommer ud som social og sundhedsassistenter er, at høre hvad det er beboerne fortæller os, ikke kun verbalt men også nonverbalt. Vi skal give plads, så de kan være med i hverdags aktiviteterne. Vi skal blive bedre til at arbejde med livshistorier, gerne sammen med de pårørende, da de sidder inde med stor viden om beboeren, det er her vi lærer, hvilket liv de har levet og hvilke identitetsroller de har og har haft, samt hvilke sociale klasser de har tilhørt og tilhører.

Vi har også fundet ud af, at de fysiske omgivelser er vigtige når det handler om at understøtte identiteten. Deres lejligheder skal selvfølgelig være arbejdsvenlige, men de skal stadig repræsentere den individuelle beboer, idet det stadig er deres hjem.

I arbejdsprocessen er vi alle blevet klogere på og mere bevidste omkring hvordan vi bedst muligt kan støtte op omkring bevarelse af identiteten hos den ældre demente i plejeboligerne.

Side 10

Litteraturliste

Gyldendals Psykologi Håndbog redigeret af: Lene Hauge og Mogens Brørup.

Aktivering af mennesker med demens af: Gun Aremyr.

At mindes sammen, af: Errollyn Bruce, Sarah Hodgson og Pam Schweitzer.

Demens på rette vej, af: Johnna Baggers.

Film: Livets efterår. At flytte i plejebolig.

Film: Minderne har jeg da lov at ha”.

Artikel: Pædagogik i ældreplejen.

http://www.alzheimer.dk/index.php?pk_menu=963&pk_knowledge=79

http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/~/media/Boeger-og-rapporter/SOSU-rapport-

12.pdf

http://www.aeldresagen.dk/Medlemmer/raadgivning/bolig/plejehjem/Sider/Fakatomd

emensboliger.aspx

http://www.aarhus.dk/~/media/Dokumenter/Sundhed-og-Omsorg/PDF/Sundheds-og-
omsorgsstaben/Demenspjece-til-web1.ashx

http://www.realdania.dk/upload/_projekter/institutioner%20for%20fremtiden/modelp

rogram%20plejeboliger%pdf

http://www.aeldresagen.dk/Frivillige/Documents/A5%20plejeboliger%20WEB.pdf

Side 11

Bilag 1

FASE PERIODE BESKRIVELSE

Tillid kontra 0-1 år Barnet skal lære forskellen mellem tillid mistillid og mistillid til omgivelserne. Den positive udvikling består i, at barnet oplever at verden er trygt, og at omsorgspersonerne er til at stole på.

Selvstændig vilje 1-3 år Her handler det om forholdet mellem kontra skam og tvivl selvstændig vilje og skam og tvivl på egne evner. Forældrene lader barnet stå mere og mere på egne ben, men beskytte stadig barnet for oplevelser af skam og tvivl.

Initiativ kontra 3-5/6 år Barnet skal løse konflikten mellem initiativ

skyldfølelse og skyldfølelse. Barnet bliver nu mere målrettet og planlæggende egne aktiviteter, faren består i, at barnet kan oplever skyldfølelse i forbindelse med de mål, det sætter sig.

Arbejdsevne 5/6 år til Barnet oplever modsætningen mellem flid

kontra starten af og skaberevne og oplevelsen af

Mindreværd puberteten mindreværd og underlegenhed.

Identitet kontra Puberteten I puberteten og ungdomstiden bliver al rolleforvirring og unge år identitet, man tidligere har stolet på, draget i tvivl, og her skal man finde ud af hvem man egentligt er

Intimitet kontra Tidlig Den voksne skal balancere forholdet isolation voksen mellem intimitet og isolation. I denne aldre periode kommer kærligheden i centrum.

Forplantning Voksenalder Den voksne skal løse modsætningen kontra stagnation mellem forplantning og stagnation

(stilstand).

Jeg-integritet Modenhed Den voksne bevæger sig ind i kontra alderdommen. Krisen i denne alder handler fortvivlelse om forholdet mellem jeg-integritet og fortvivlelse. Enten accepterer man sit liv, som det har været, eller man er bliver fortvivlet over, hvor lidt man har nået, og hvor lidt man er lykkes med.

Side 12

Bilag 2

Den traumatiske krises faser

1. Chokfasen - akut fase

• Varer fra minutter, timer til uger

• Følelser som rædsel, vrede, angst, raseri, forladthed, kaos, selvforkastelse og eventuelt selvdestruktion

• Forsvarsmekanismerne benægtelse og fortrængning for at holde virkeligheden på afstand

• Passivitet eller hyperaktivitet

• Forvirring og konfusion

• Hvad er meningen med det skete? Hvad er meningen med livet?

2. Reaktionsfasen - akutfasen

• Denne fase begynder, når den kriseramte tvinges til at erkende det skete - at se virkeligheden i øjnene

• Gråd og selvbebrejdelse med en følelse af skyld over det tabte

• Angst og aggression (vreden kan ofte rettes mod andre)

• Kropslige reaktioner som søvnforstyrrelser og evt. fysisk smerte

• Forsøger at finde en mening i det skete: Hvorfor?

• Forsvarsmekanismer som fortrængning, regression (er eks.

afhængig af at andre tager beslutninger og bestemmer), projektion (lægger ansvaret for en hændelse, som personen har ubevidst skyldfølelse over, over på andre) og benægtelse.

3. Bearbejdningsfasen

• Varer flere måneder

• Kan indtræffe ½-l år efter traumet

• En vekslen mellem at reagere på det skete, forsøge at bearbejde hændelsen og bekymre sig om fremtiden

• Bearbejdningsarbejdet består i at forholde sig konkret til tabet, tænke igennem hvad der skete og hvad det betyder for en selv

• Begyndende accept - eller personen forliger sig med at have

Side 13

mistet

• Begynder at indlære nye sociale roller

• Depressive følelser og selvmordstanker kan forekomme

4. Nyorienteringsfasen

• Den kriseramte har lært at leve med tabet, med arret, og begynder at se fremad. Tabet er blevet en del af livet.

• Genoptager gamle aktiviteter eller begynder på nogle nye.

• Vennekredsen udvides.

• Højtider og mærkedage fremkalder stadig stærke følelser mange år fremover

Side 14

Bilag 3

Teorien bag indsatsen i Pilehuset

I Pilehuset arbejder vi ud fra psykologen Tom Kitwoods teori om gode og mindre hensigtsmæssige demensomsorg. Psykologen Tom Kitwood var indtil sin død professor, ved Bradford Universitet i England.

Tom Kitwoods opfattelse af demenssygdommen

En grundantagelse i Tom Kitwoods teori er, at personalets omsorg har afgørende betydning for udviklingen i den enkelte persons demensforløb. Grundantagelsen bygger på en bestemt opfattelse af demenssygdommen, der er langt mere end blot en svækkelse af hjernens intellektuelle funktion. Demensbilledet hos den enkelte person er, ifølge Tom Kitwood, et samspil mellem 5 lige vigtige hovedfaktorer, der kan sættes på formlen:

Demensygdom = P(personlighed) B(biografi) H(helbred) N(neuropatologi)

S(socialpsykologi)

P (personlighed) = personens ressourcer og forsvarsmekanismer
B (biografi) = livserfaringer og konsekvenser af ændrede livsbetingelser
H (helbred) = personens fysiske tilstand og skarphed af sanser
N (neuropatologi) = ændringer i hjernecellerne
S (socialpsykologi) = betingelser i omgivelserne, f.eks. hvordan familie og

personale er sammen med personen

Tom Kitwood opfatter således demenssygdommen som et resultat af et kompleks samspil mellem flere faktorer, P, B, H, N og S. Han er dog særligt interesseret i S, betingelserne i omgivelserne, fx omsorgen fra personale og familie, da denne står til at ændre til det mest hensigtsmæssige, for mennesket med demens.

Ifølge Tom Kitwood er demens en sygdom, hvor nogle færdigheder går tabt, og hvor stemnings- og handlemønstre ændres. Fx svækkes hukommelsen, og som et resultat heraf mister personen med demens dele af sine færdigheder til at planlægge og overskue konsekvenser.

Tom Kitwood mener, at de ændrede handlemønstre psykologisk set også kan fortolkes som et resultat af tab af ressourcer og sammenbrud af det psykologiske

Side 15

forsvar. De ændrede handlemønstre hos personen med demens kan fx udspringe af en oplevelse af vrede over demenssygdommen eller ængstelse over, at være en byrde for sine omgivelser. Personens oplevelser er her udtryk for noget konkret.

Bliver personen med demens ikke mødt af sine omgivelser med forståelse, respekt og omsorg i forbindelse med sine oplevelser, risikerer personen at udvikle en tilstand af fx rædsel og raseri, der ikke vil være udtryk for noget konkret. Får denne tilstand lov til at videreudvikle sig, ender personen med demens i en tilstand af udbrændthed kendetegnet af bl.a. fortvivlelse, depression og apati.

Grundlæggende psykologiske behov hos mennesker med demens

Mennesket med demens har behov for:

• At møde trøst i form af ømhed, nærhed, lindring af smerte, ængstelse og sorg.

• At føle sig tryg og beroliget, som kommer af det, at være et andet menneske nær.

• Et andet menneske, der kan holde sammen på helheden, når denne er i fare for at styrte for mennesket med demens.

• At knytte forbindelse, som tjener det formål at føle sig sikker.

• At føle det hører til i en gruppe og er en del af en større sammenhæng.

• At have en meningsfuld beskæftigelse, som trækker på ressourcer og kræfter ud fra ens livshistorie.

• At have en identitet, at vide hvem man er, dvs. at kunne fortælle sin livshistorie.

Disse behov fletter sig ind i hinanden. Når et behov bliver tilfredsstillet, kan et andet også blive dækket. Omvendt kan opfyldelsen af ét behov være nødvendigt for opfyldelsen af et andet.

Når disse grundlæggende behov bliver tilfredsstillet gennem længere tid, skabes en tryghed. Tryghed giver muligheden for, at personen med demens kan bevare sine personlige ressourcer og få selvtillid nok til at leve som et socialt væsen og indgå i livsbekræftende relationer.

Når miljøet er godt, er personer med demens i stand til at håndtere en grad af

Side 16

konflikt, forandring, frustration osv. og i stand til i nogen grad, at sætte sig ind i andres behov og ud over egne bekymringer.

Den gode demensomsorg

Den gode, direkte demensomsorg indeholder følgende elementer, ifølge Tom Kitwood:

• At anerkende personen som den vedkommende er.

• At udgangspunktet altid er personens ønsker og behov.

• At personens kunnen og initiativ altid involveres.

• At personen får mulighed for spontanitet og selvudtrykkelse.

• At personen får sanselige oplevelser.

• At personen oplever højdepunkter i hverdagen.

• At personen får mulighed for at slappe af.

• At anerkende det virkelige ved personens følelser og respondere på disse på et følelsesmæssigt plan.

• At man kan rumme og favne personen i psykologisk forstand.

• At personen får mulighed for at gøre det, som vedkommen de gerne vil.

At personen oplever højdepunkter i hverdagen. Demensomsorgen skal sikre et trygt og godt miljø, så personen med demens får størst muligt udbytte af sine ressourcer og trives som socialt væsen. Ikke mindst skal demensomsorgen skabe rammer for, at denne tilstand fortsætter.

Tom Kitwoods opfattelse af demenssygdommen stiller høje krav til omsorgspersonalets kompetencer. Pilehuset prioriterer derfor rekrutteringen af det rette personale meget højt. Vi måler bl.a. også kvaliteten af personalets omsorg hver

3. måned, ved hjælp af kvalitetssikringsmetoden DCM, der er udviklet på baggrund af Tom Kitwoods menneskesyn og herunder opfattelse af demenssygdommen. På denne måde sikrer vi, at vi i praksis gør, som vi siger, vi ønsker at gøre

Side 17

Bilag 4

Kære Hanne

Som aftalt fremsendes en oversigt over vores afregningspriser for indsatserne i plejeboligerne.

Indsatserne afregnes i kr. og ikke i minutter, og vi har ingen autoritativ omregningsfaktor fra kr. til minutter..

Jeg håber, du kan bruge det.

VIP-takster 2011

Pleje

Indflytningsindsats A | 814
Plejeindsats B | 421
Plejeindsats C | 633
Plejeindsats D | 915

Plejeindsats E 1.304

Plejeindsats F 2.608

Praktisk hjælp

Praktisk hjælp PH1 58

Praktisk hjælp PH2 | 116

Venlig hilsen

Århus Kommune

Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg

Økonomi og Personale

Søren Frichs Vej 36 M

8230 Åbyhøj

Tlf:[fjernet]