Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Side 1

Diagnoseprojekt.

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

Diagnoseprojekt

Andet 2. år

Redderhold 4Rev03

5. Skoleperiode - Afleveres 30/1 2004

Synspunkterne i opgaven er elevernes egne og ikke nødvendigvis udtryk for Social- og Sundhedsskolens eller EUC- Vest`s holdninger.

Side 2

1

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse s. 1

Problemformulering s. 2

Indledning s. 3

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom s. 4

Lungerne s. 4

Hoste og slimproduktion s. 5

Lungeemfysem s. 6

Komplikationer s. 7

Patientgruppen s. 8

Behandling s. 9

Akutbehandling s. 10

Konklusion s. 12

Litteraturliste s. 13

Side 3

2

Problemformulering.

Da vi i ambulancen ofte kører med ældre patienter, som har fået stillet diagnosen KOL eller kronisk bronkitis vil jeg undersøge, hvad sygdommen gør ved lungerne og iltoptagelsen. Samt hvad vi som reddere kan gøre, når vi bliver kaldt ud til akutte patienter med åndedrætsbesvær.

Side 4

3

Indledning.

Min hustrus mormor er for kort tid siden afgået ved døden. Hun havde et langt sygdomsforløb med mange indlæggelser, der det seneste år blev hyppigere og længere. Hun var ryger og havde diagnosen KOL.

Da KOL, kronisk bronkitis eller rygerlunger er en sygdom vi ofte møder, vil jeg se på denne sygdom.

Side 5

4

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

KOL og kronisk bronkitis er en vedvarende sygdomstilstand i luftveje og lungerne, som medfører åndenød, hoste og opspyt af slim.

Symptomerne på KOL og kronisk bronkitis er ens, dog kan kronisk bronkitis optræde uden luftvejs obstruktion og vil i så fald ikke betegnes som KOL.

Diagnosen kronisk bronkitis stilles først, når patienten har haft hoste og hostet slim op i min. 3 måneder om året i mindst 2 efter hinanden følgende år. Symptomerne ved KOL er udover hoste og slimproduktion også åndedrætsbesvær (dyspnø). Idet KOL ligner en del andre lunge- og hjertesygdomme, kan det være nødvendigt med røntgenundersøgelse, pusteundersøgelse, EKG og blodprøver for, at stille den korrekte diagnose.

KOL står for kronisk obstruktiv lungesygdom, kronisk betyder at åndenød, pibende vejrtrækning, hoste og opspyt er tilstede det meste af tiden. Obstruktiv betyder, at der er øget modstand i luftvejene. Da sygdommen næsten altid er forårsaget af tobaksrygning, benævnes sygdommen også ”Rygerlunger”.

For at forstå, hvad sygdommen gør ved åndedrættet og optagelsen af ilt, er det vigtigt, at kende lidt til luftvejene og lungernes opbygning.

Lungerne.

Lungerne består af millioner af små luftfyldte blærer (alveoler). Her sker transporten af ilt og kuldioxid til og fra blodet. Luften trækkes ned gennem luftvejene af det undertryk der opstår i lungerne når vi hæver brystkassen og sænker mellemgulvet (diafragma), dette er en aktiv proces. Udåndingen sker ved, at mellemgulvet og ribbensmusklerme slapper af. Derved falder brystkassen igen sammen og luften presses ud, dette er en passiv proces.

Lige før lungerne deler luftvejene sig i 2 hovedgrene (bronkier), en til hver lunge. Bronkierne er på indersiden beklædt med en tæt skov af fimrehår (cillier)

Side 6

5 med slimproducerende celler imellem. Slimen opfanger urenheder i luften og fimrehårene transporterer den snavsede slim op til svælget. Den rensede indåndingsluft suser videre ned i bronkierne, som i lungevævet deler sig i talrige gange til mindre og mindre bronkioler. Bronkiolerne fører indåndingsluften det sidste stykke ud til den funktionelle del af lungerne, de ca. 300 mil. alveoler. Den iltholdige luft fylder alveolesækkene som små balloner. Rundt om hver eneste alveole løber et kapillærkar, dvs. et ultratyndt blodkar. Iltindholdet i lungekapilærerne er meget lavt, da ilten i blodet er brugt af kroppens celler. Det lave iltindhold gør, at ilten siver fra de iltholdige alveolesække over i lungekapillærerne, for derved, at udligne koncentrationsforskellen. En sådan spontan transport af et stof fra høj mod lav koncentration kaldes diffusion. Samtidig med diffusionen af ilt sker der en diffusion af kuldioxid den modsatte vej. Kuldioxiden slipper derved med udåndingsluften ud af kroppen.

Hoste og slimproduktion.

Hosten og den øgede slimproduktion skyldes, at bronkiernes slimhinder irriteres. Dette skyldes, hvis sygdommen er fremprovokeret ved rygning, at tobaksrøgens tjæreindhold, efterhånden ødelægger den tætte skov af fimrehår som findes i luftrøret og i bronkierne. Tjæren får hårene til at krølle sammen som svedent græs. Fimrehårene kan oftest ikke gendannes. Et øget antal af slimproducerende celler sammen med det generende stof formaldehyd, som findes i røgen, provokerer slimhinderne til at producere mere slim. Da fimrehårene ikke længere kan transportere den snavsede slim op medføre det, at slimen (ekspektorat) vil fylde bronkierne op. Dette giver anledning til hoste og opspyt af klart, hvidt eller gult ekspektorat. Samtidig giver den øgede slimproduktion risiko for infektion i luftvejene, idet det står og ”koger” i bronkierne. Irritationen af slimhinden kan på længere sigt medføre åndedrætsbesvær, da slim og de tykkere slimhinde delvist

Side 7

6 blokerer bronkierne. Efterhånden ødelægges bronkiernes vægge. Der dannes arvæv og luftvejene forsnævres, vejrtrækningen vil høres som pibende, hvæsende eller rallende med besværet udånding. Da det er vanskeligt at trække vejret igennem forsnævrede luftveje, vil dette føles som åndenød. Patienten får en dårligere iltning af blodet, som viser sig som cyanose. (Blåfarvning af huden som først observeres på læber og negle, hvor huden er tynd pga. ophobning af CO2.)

Patienter der har haft kronisk bronkitis eller KOL i flere år, kan få en

karakteristisk rød/blå ansigtskulør, som bl.a. skyldes en overproduktion af røde

blodlegemer. Overproduktionen skal ses som en kompensation for, at kroppen igennem længere tid har lidt af generel iltmangel. –Også her spiller rygning ind, da tobaksrøg indeholder kulilte. Dette stof binder sig ca. 300 gange nemmere end ilt til hæmoglobinet i de røde blodlegemer og derfor er kroppen nødsaget til, at producere flere røde blodlegemer samtidig med, at pulsen og blodtrykket stiger for, at få transporteret ilten rundt.

Lungeemfysem.

Ofte vil forandringer i bronkierne medføre, at de små lunge blærer

(alveolerne) bliver ødelagt i disse tilfælde betegnes sygdommen også som ”for store lunger” (emfysem). Ved lungeemfysem nedbrydes alveolevæggene, hvorved alveolerne forstørres. Denne forandring bevirker, at alveolerne bliver mindre elastiske, hvorved luften får sværere ved at komme fra alveolerne til bronkierne. Samtidig ses også en vis blære dannelse i alveolevæggene, hvilket kan formindske luftens gennemstrømningshastighed i alveolerne.

Ofte er den samlede lungekapacitet uændret, men en større mængde luft bliver i lungerne ved udånding (det døde rum). Dette betyder, at udvekslingen af O2 og CO2 forringes og det væsentligste symptom ved lungeemfysem er respirationsbesvær (dyspnø). Ved dyspnø kan det være nødvendigt ubevidst eller

Side 8

7 bevidst, at patienten tager hjælpemusklerne i brug (hals-, ryg og bugmuskler).

Respirationen bliver derfor meget anstrengende for patienten. Der er forskellige grader af dyspnø, som det fremgår af figuren på denne side.

Komplikationer.

Ved KOL er der en stor risiko for tilstødende komplikationer. Disse kan f.eks. være akutte infektioner, vægttab og svækket hjerte. Den nedsatte funktion af fimrehårene øger risikoen for infektion i bronkierne og lungerne, fordi virus og bakterier ikke, som normalt bliver transporteret op og ud af luftvejene. Samtidig er de store slimmængder ideel grobund for mikroorganismer. Derfor rammes KOL patienter ofte af lungebetændelse (phneumoni), akutte luftvejsinfektioner og influenza. Feber er et klassisk symptom på, at patienten er ramt af en akut infektion.

Underernæring ses ofte hos KOL patienter (40–50 %) og begynder patienten først, at tabe i vægt er prognosen med hensyn til overlevelse dårlig.

Således er den forventede livslængde efter påbegyndt vægttab hos en patient med KOL ca. tre år. Både kronisk underernæring og underernæring under akut sygdom fører til betydelige ændringer for lungefunktionen. Når muskelmassen svinder, mindskes mellemgulvsmuskulaturen (diaphragmamusklen) tilsvarende. Ligeledes vil underernæringen have en negativ indflydelse på immunforsvaret.

Hjertets funktion svækkes ligeledes ved langvarig lidelse i lungerne. Den nedsatte lungefunktion bevirker, at blodet får vanskeligere ved at passere lungerne, hvorved blodtrykket stiger i lungearterierne. Dette bevirker, at højre hjertehalvdel vokser for, at kunne pumpe blodet videre mod det høje blodtryk. På længere sigt vil det forstørrede hjerte miste sin pumpeevne og højresidigt hjertesvigt er således også en hyppig komplikation til kronisk lungelidelse.

Patientgruppen.

Side 9

8

Det er ikke tilfældigt, at KOL er bedre kendt som rygerlunger. Tobakken har skylden i 80 – 90 % af alle tilfælde af KOL. Der er dog stor individuel forskel mellem rygernes risiko for at udvikle sygdommen. Nogle rygere får sygdommen efter relativ få års rygning (10 – 20 år), mens andre kan ryge hele livet uden, at få nogle ryger relaterede sygdomme. Dog stiger risikoen for, at få rygerlunger jo mere man ryger. Risikoen er størst hos dem der har røget længe, således har en storryger ca.

10-20 gange større risiko for at udvikle KOL end en person der aldrig har røget.

Arbejdsforhold kan også spille en rolle for udviklingen af KOL. Hvis man arbejder et sted med meget støv, røg eller dampe, er der øget risiko for KOL. Flere undersøgelser af folk som arbejder i meget ”støvede erhverv”, som f.eks.

kulminearbejdere, har dog vist at selv store mængder støv er mindre farlige end rygning. Den almindelige luftforurening pga. udstødning fra biler og industri, spiller dog kun en mindre rolle her i Danmark.

Passiv rygning har næppe nogen betydning for udvikling af KOL i voksenalderen, men kan hos børn give anledning til øget risiko for akut bronkitis og astma.

I Danmark har ca. 200.000 personer KOL i varierende sværhedsgrad.

Rygerlunger vil som regel ikke ses hos personer, der er under 50–60 år gamle og rammer oftere kvinder end mænd. Sygdommen forårsager ca. 23.000 hospitalsindlæggelser hvert år resulterende i mere end 150.000 sengedage og omkring 3.500 dødsfald.

Rygning er dog ikke skyld i alle tilfælde, Alfa 1-antitrypsinmangel kan også give KOL. Sygdommen er arvelig og fortrinsvis sjælden og skyldes en manglende evne til at danne proteinet Alfa 1-antitrypsin. Alfa 1-antitrypsinmangel kan måles ved en blodprøve.

Behandling.

Side 10

9

Totalt rygestop er det vigtigste, der kan hindre, at sygdommen forsat udvikler sig. Få måneder efter et rygeophør vil man se aftagende hoste og opspyt hos de fleste. Men det vigtigste ved rygeophør er, at man stopper ødelæggelsen af lungerne.

Ud over rygestop er der en række andre faktorer der kan minimere generne ved KOL. Men skal, så vidt muligt undgå, at opholde sig steder med meget røg, os og støv, herunder passiv rygning. Desuden kan det evt. være nødvendigt, at være opmærksom på, om man på jobbet er udsat for luftforurening, pludselige temperaturskift og om man udsættes for koldt eller vådt vejr. Kostomlægning og øget væskeindtag kan også hjælpe. Desuden er det afgørende, at holde sig i gang med gåture eller anden let motion for, at forbedre lungefunktionen.

Patienten vil oftest også bruge medicin dagligt, det vil typisk være et luftvejsmuskel-afslappende middel med kortvarig- eller langvarig virkning, som f.eks.

Bricanyl eller Salbuvent, der som regel gives på inhalator eller hvis patientens lungefunktion er meget dårlig gives det på maske (spacer).

Hvis patientens lungefunktionen er så nedsat at iltoptagelsen konstant er utilstrækkelig, kan det være nødvendigt at iltbehandle permanent. Dette gælder både under indlæggelse og i hjemmet.

Akutbehandling.

Når vi som reddere kommer ud til patienter, med KOL eller kronisk bronkitis, i forbindelse med et anfald af vejrtrækningsbesvær, er det af meget stor betydning for patienten, at vi optræder med ro og myndighed. Patienten har brug for at mærke en professionel holdning således, at han kan føle sig tryg ved at ”overlade” situationen til ambulance behandleren. Vi skal optræde sikre og oplyse ham om, hvad vi kan gøre for at hjælpe, samtidig indhenter vi yderligere informationer om hans sygdom. –Kender han sygdommen? –Hvor længe har han haft den? –Er dette

Side 11

10 anfald sværere end de andre? –Får han medicin? –Har han taget sin medicin i dag?

–Virker den dårligere end den plejer? Der gives hvis nødvendigt iltbehandling (40 % Venturi) til patienten. Respirationen skal nøje overvåges og der kan evt. skiftes til Venturi 28 %. Man skal dog, udover overvågning med pulsoxymeteret, være opmærksom på en evt. kuldioxid ophobning (cyanose). Desuden påvirker beroligende midler (f.eks. stesolid, morfinlignende stoffer og alkohol) respirationscenteret og dæmper respirationen.

Der måles puls, blodtryk, EKG, respirationsfrekvensen tælles og hvis muligt måles patienten peak-flow. Hvis patienten har forlænget udånding og en puls under 150, må der gives salbutamol (2,5 ml. ventoline). Salbutamol må dog ikke bruges hvis patienten har en pibende og rallende vejrtrækning. Behandlingen med Salbutamol vil afslappe musklerne i bronkierne og derved lette vejrtrækningen. Effekten indtræder 5-10 minutter efter inhalation af medicinen og holder sig i op til 4-6 timer.

Når patienten er dyspnø, vil han ofte selv lejre sig således, at han får den mest frie respiration. Patienten skal lejres med mest muligt plads i brysthulen. Dette gøres ved, at lejre ham siddende på båren eller i en stol, evt. med armene placeret på tæpper foran eller til siden. Det er dog altid patienten selv, der kan mærke hvilken stilling der er mest behagelig.

Hvis patienten begynder. at blive træt og derfor ikke har kræfter til, at hoste eller tale er dette vigtige kendetegn på, at patienten er meget dårlig og i overhængende risiko for at få respirationsstop. Der vurderes i hvert enkelt tilfælde, hvilken kørselsform der skal køres til hospitalet.

Side 12

11

Konklusion.

Rygerlunger eller KOL er en sygdom som desværre sjældent bliver opdaget i tide, da den kommer snigende over flere år. Den har stor fysiologisk, psykologisk og pskyko-social betydning for patienten, da denne ikke længere selv kan klare mange dagligdags gøremål. Men også samfundsøkonomisk spiller KOL ind idet de mange indlæggelser, lægebesøg, assisterende hjemmepleje og medicinudgifter på ingen måde bliver dækket af de afgifter der er på tobakken. Taget i betragtning af de advarselsmærkater der i dag er på cigaretpakkerne, og den oplysning der er omkring røgens farlige virkning er det foruroligende, at så mange stadig ryger og mange unge begynder.

Side 13

12

Litteraturliste.

Sygepleje og sygdomslære 2. udgave Munksgaard Danmark

Lungesygdomme 3. udgave Munksgaard Danmark

Rygning og lungesygdomme 1995 Tobaksskaderådet

Anatomi og fysiologi 3. udgave Munksgaard Danmark

Basisbog i medicin & kirurgi 2. udgave Munksgaard Danmark

Lærebog i ambulancetjeneste Bind I Falck Redningskorps

Lærebog i ambulancetjeneste Bind II Falck Redningskorps

Ram på biologien 1. udgave Nucleus

Internettet:

www.dadlnet.dk/klargøringspapporter
www.sst.dk/Forebyggelse/Folkesygdomme/KOL
www.sst.dk/Borgerinfo/tobak/fakta_stat/Rygning_og_helbred
www.netpatient.dk/bronchitis
www.astrazeneca.dk/rygerlunger
www.rygerlunger.dk/Web/rygerlunger
www.netdokter.dk/Sygdomme/Fakta/Rygerlunger