EL-Projekt grundforløb - Elektriker

Side 1

EL-projekt J.Troelsen F.28 1-24

Side 2

J.Troelsen

F.28

2-24

Indholdsfortegnelse:

Opgaveformulering. Side 3

Køkken. Side 4

Stue. Side 6

Sove/arbejdsværelse. Side 7

Anneks. (bad og gæsteværelse) Side 9

Garage. Side 10

Udendørs. Side 11

Tavlen. Side 12

Bilag:

Belastningsfordeling. Bilag A

Nøgleskema. Bilag B

Klemplan for styrespændig. Bilag C

Grundplan på hus. Bilag D

Tilhørsforhold for jordleder Bilag E

Grundplan med komponenter Bilag F

Ugesedler Bilag G

Grundplan med streger Bilag H

Indlæg:

Grundplan med streger

Materiel

Tjekliste til el-installatører (hentet på www.at.dk)

Side 3

J.Troelsen

F.28

3-24

Opgaveformulering:

Mester Engel er kommet til os og har bedt os om at håndtere en kunde, som vil have ændret elinstallationerne i sit fritidshus i Nordsjælland. En totalrenovering af ejendommen. Vores kunde har ingen specielle ønsker til vores elarbejde, og har derfor givet mester Engel ansvaret for projektet, som har vidergivet ansvaret til os. Vi har selv ansvaret for at opsætte de forskellige installationer I henhold til mesters oplæg, og eventuelle nye idéer.

Vi har allesammen lavet rapport sammen, men individuelt praktisk arbejde.

Side 4

J.Troelsen

F.28

4-24

Køkkenet:

I køkkenet har kunden bedt om at få lyset delt op på fire seperate tændinger. Vi har foreslået dobbelt korrespondancer og en kroneafbryder.

Vi skal også have bundet en vandvarmer og et køleskab op.

Jvf. SB. § 801.53 skal vi have 1 disponibel kontakt pr påbegyndt 4m² og dog højst 8, men min. 3 i køkken området.

Vi opsætter en kontakt under hver af dobbelt korrespondancerne, en under kroneafbryderen, 2 ved hvert køkkenbord og en i hjørnet ved spisebordet.

Jvf. SB. § 801.314 skal der være 1 grupper pr påbegyndte 50m², men min. 2.

Jvf. SB. § 801.53 skal vi fordele de disponible kontakter i køkkenet på to grupper.

Vi afsætter de 2 kontakter på gruppe 1, sammen med stuen, og de 2 andre kontakter på gruppe 3, sammen med lysset og resten af alrummet.

Etstregsdiagram over kroneafbryder og dobbelt korrespondancerne

Komfuret tilslutter vi sin egen 3pol+N gruppe, som har størrelsen:

𝑃 = 𝑈 × 𝐼_{𝑏} × √ 3 × cos(𝜙) ⇔ 𝐼_{𝑏} =

𝑃

(𝑈 × √ 3 × cos(𝜙))

Side 5

J.Troelsen

F.28

5-24

𝐼_{𝑏} = = 13,568𝐴

9400W

(400V × √ 3 × 1)

𝐼_{𝑏} ≤ 𝐼_{𝑛} ≤ 𝐼_{𝑧} ⇔ 13,568𝐴 ≤ 16A ≤ 20A

Dvs. at vi skal forsikre med 16A og have et min. ledertværsnit på 2,5mm², da vi jvf. tabel 801A på side 339 i SB skal op i et tværsnit der kan bære over 13A og i følge mine oplysninger fra NKT. er mindste sikring større end 13A og 16A.

Vandvarmer og køleskab lader vi gå på den gruppe der forsyner sove/arbejdsværelset.

Side 6

J.Troelsen

F.28

6-24

Stuen:

I stuen er der valgt at vi skal have en kiptænding installeret, en kip fungere således at det bliver muligt at sætte flere tryk til samme tænding via. et kiprelæ. Fuldkommen det samme kunne gøres gennem en korrespondance installation, med tilhørende krydsninger, men da det oftes er nemmest og billigst at udfører gennem en kip når der er flere tryk, blev dette valget.

Hvert af alle trykkene skal have en fase, samt en trykledning. Til vores to lampeudtag skal tilsvarende have en mellem-, nul- og jordledning. Tryk- og mellemledning går til vores kiprelæ som vi har placeret I tavlen, vores kiprelæ får fase og nul fra samme gruppe som vores lys får nul fra og som forsyner kontakterne i stuen og nogle af de disponible kontakter i køkkenet. Under hvert vores tryk er der samtidigt placeret en stikkontakt, dvs. 3 stks.

I stuen er der placeret ialt 8 stikkontakter. Ifølge SB §801.53 skal resten placeres I stuen, dog med hensyn til vores andre ting, såsom brændeovn osv. Og vi har placeret vores samlinger jvf. § 526 i SB, altså ingen samlemuffer i vægge.

Derudover har vi valgt at fremfører et telefon-, EDB-, og et fint internetstik som også hedder PDS.

Telefonstikket er et trebenet stik, hvortil vi har fremført et almindeligt telefonkabel med 3 snorede ledningepar, I vores har vi brugt de blå og røde ledningepar, som er monteret I de lodrette klemmer

(1 og 3).

Internetstikket eller vores PDS udtag har vi i vores installation brugt et LexCom 125, de kan installeres på to måder, A og B, hvis man montere en A i den ene ende, er det vigtigt at montere en A i den anden også, vi har dog valgt at montere den som en B'er. Ved siden af vores PDS-stik har vi opsat et EDB-stik, så man altid kan arbejde videre, på sin eventuelle bærbare computere, eller andet EDB-udstyr hvis man har. EDB-stikket i stuen er 230V, for detajler se under

soveværelse/arbejdsværelse, side 7 af 14.

Etstregsdiagram af kiptændingen.

Side 7

J.Troelsen

F.28

7-24

Sove og arbejdssværelset:

I dette værelse har vi fået at vide at lys installationen er som den skal være, men kunden ønsker at få tlf. og pds. ført ind. Vi har så foreslået en edb-installation med egen HPFI og sikring, så arbejde og andet ikke mistes hvis der sker en fejl eller overstrøm i resten af installationen.

Telefonstikket, trebenet stik, hvortil vi har fremført et telefonkabel, vi har brugt den blå og den røde leder, som vi har monteret i de to lodrette klemmer i stikket, hvis man har lyst kan man sløjfe flere stik til, som vi har gjort, for at telefonstikket også kommer ind i stuen, så det er muligt også at have en telefon stående derinde.

PDS udtaget er et kompliceret stik i forhold til et f.eks. et telefonstik. Vi bruger et LexCom 125 Connector. Man har selv muligheden for at vælge hvordan man vil installere et PDS udtag, A & B kan der vælges mellem, det vigtigeste er at alle stik er monteret lige igennem, dvs. montere du en B'er I den ene ende, skal der også monteres en B'er I den anden ende, vi har personligt valgt at montere den som en B'er. Imodsætning til et telefonstikket kan et PDS-udtag ikke sløjfes sammen med andre stik, hvis man vil montere flere stik, skal de have hver deres tilgang. Er der mange udtag, samler man disse i et krydsfelt, ellers lader man PDS kablet gå direkte til modem, evt. gennem en router. Jvf § 528 skal man være påpasselig med nærføring. Hvis der er højfrekvent elektrisk støj kan man installere skærmede kabler og ved lavfrekvent støj kan man installere kabler hvor den ekelte leder er i flere tyndere tråde.

Side 8

J.Troelsen

F.28

8-24

Det sidste er en EDB-stikkontakt, det er en helt almindeligt 230V stikkontakt, de eneste forskel som vi har og der er ved et EDB-stik, er den at den har specielle skrå-ben (Se billede neden under) som kun virker til et tilsvarende skrå-bensstik. Vores EDB-stik har sin egen gruppe som er et kombineret

HPFI relæ og 1pol +N 10A automat sikring i en. Så ved over eller fejlstrøm i resten af instalationen

falder EDB gruppen ikke ud.

Alle vores tilslutningssteder har ført beskyttelsesleder frem for at beskytte mod indirekte berøring jvf. § 801.471.2

Side 9

J.Troelsen

F.28

9-24

Anneks (bad og gæsteværelse):

(Teoretisk opgave, findes ikke i standen)

I annekset skal der sættes en 2kW vandvarmer, som næsten er en ren resistans, op istedet for en

1,5kW og der skal sættes 5stk. 12V halogenspots på 20W hvert, hvor vi skal købe transformeren, som er en induktiv reaktans. Men installationen skal så vidt muligt bibeholdes.

Der ligger allerede et 3*1,5mm² PVIKJ installationskabel i jorden, som er 17m langt.
Lasten på kablet er ca. 2000W + 5*20W + lys i gæsteværelset, ca. 140W,

dvs. ca. 2240W hvilket kan klares på en 10A sikring, men hvis vi isætter en 13A er der bedre råderum for de 3 disponible kontakter i gæsteværelset

𝑅_{𝑙} = = = 0,403𝛺

(𝜌 × 𝑙 × 𝑛)
𝑆 (1,5𝑚𝑚^{2})

(0,0178 × 17m × 2)

(𝛺 × 𝑚𝑚^{2})

𝑚

𝛥𝑈 = 13A × 0,403𝛺 = 5,245𝑉

Den maksimale ΔU er 4% af 230V og vi mister 1% fra forsyningspunktet, altså må vi maks have et spændingsfald på 3% af 230V hvilket er 6,9V, så kablet skal ikke skiftes hvis det ellers klare en isolationstest jvf § 612.3 i SB og tabel 61A, hvilket vil sige at vi fobinder nul og fase og måler mellem jord og de samlede ledere, vi samler lederne for at undgå en potentiale forskel over en eventuel tilkoblet brugsgenstand. Ved 500V DC skal der være min 0,5MΩ.

Før det tages i brug skal det i øvrigt bestå alt beskrevet under § 612.1 i SB.

Vi skal bruge en Trafo til kundens 5 halogenspots.

230V til 12V er et forhold på 19,1.

5*20W ved 12V er 8⅓A på sekundær siden.

8⅓A ved et forhold 19,1 er lig 0,436A på primær siden.

transformeren skal altså have 230V*4 vindinger/V=920 vindinger på primær siden
og 12V*4vindinger/V=48 vindinger på sekundær siden.

Her spørger mester Engel på let kryptisk vis, hvor stor S-tilledning bliver.

Det vides ikke hvad han tænker på her, men bilag B til kapitel 715 har en tabel der omhandler spændingsfald i en 12V installation ved givne effekter, bl.a. 100W som vores halogenspots.

Men hvis han tænker på at v.varmerens tilledning, kan den beregnes efter følgende formel:

𝛥𝑈_{𝑚𝑎𝑥} = 6,9𝑉 − 5,245𝑉 = 1,655𝑉
𝑅_{𝑡.𝑙.𝑚𝑎𝑥} = = 0,190𝛺

(1,655𝑉)

(2kW 230V ⁄)

𝑆_{𝑚𝑖𝑛} =

(𝜌_{𝑘𝑜𝑏𝑏𝑒𝑟} × 𝑙 × 𝑛)
𝑅_{𝑡.𝑙.𝑚𝑎𝑥}

Eller slåes op i tabel A.2 på side 184 i SB

Side 10

J.Troelsen

F.28

10-24

Garage:

I garagen skal der sættes en elektrisk port åbner op, hvor vi skal bygge en motorstyring til.

Vi konstruerer den på en måde så der er fjernbetjent tryk i indkørslen. Boksen har en lampe der indikerer at porten står oppe og en lampe der viser at porten kører, ligegyldigt om det er op eller ned. Og selvfølgelig er der termorelæ i til at beskytte motorens viklinger og undgå brand i garagen,

dette indstiller vi til 2,15A. For at tage højde for motorens startstrøm forsikrer vi med 3*6A i tavlen.

Jvf. §522.8.2 til §522.8.2.4 skal kabler lægges mindst 35cm i jorden hvis de er beskyttet og 70cm hvis de kun er markerede. Kan også ses i fig. 52A

Ifølge NKT, må deres Noiklx kabel godt lægges i jord, men inderisoleringen er ikke uv. bestandig I fællesregulativet står der regler omkring faseforskydningsvinkler under punkt 27, cos φ skal holdes mellem 1 og 0,9 induktiv (en middelvædig over 15 min.).

Side 11

J.Troelsen

F.28

11-24

Udendørs:

Udenfor eller på terrassen eller indkørslen opsættes 2 lysarmaturer, som lyser op ved den åbne terrasse samt I indkørslen. Begge lys skal kunne tændes ved udgangen fra køkkenet og eller ved indgangen til garagen. Trykket ved garagen, monteres der en IPX3stikkontakt jvf tabel 802 i SB.

IP koder er et system for klassificering af kapsling mod ydre påvirkning. Dette område hører ikke under fælles adgangsveje jvf. 804.2.2 i SB da det er kundens private grund. Lysene tilsluttes til en såkaldt trappeautomat, vi har valgt at sætte I vores tavle I køkkenet, vi har indstillet den til ((TID)) minutter.

En trappeautomat installeres/monteres på samme måde som et kiprelæ, fase & trykledning til hvert

tryk fra relæet, som aktiveres, det sender strøm via. en mellemleder til vores lampeudtag, I trappeautomaten sidder der en timer, så lyset automatisk slukkes efter det antal minutter man har sat dem til. I vores tilfælde sker det efter ((TID)) minutter.

En trappeautomat øverst og et,

Etstregsdiagram for trappetænding nederst.

Side 12

J.Troelsen

F.28

12-24

Tavlen:

Tavlen er forsikret med 32A sikringer ved tilslutningsstedet og er forsynet med 4*6mm².Den er
placeret i køkkenet og har HPFI der kan tage 3*40A , der forsyner 7 grupper, til den generele
installation og et HPFI/1pol+N 10A automat sikring til EDB, som gruppe 8.

HPFI relæet er en sumstrømstransformer og fungere efter princippet i Kirchoffs 1.lov, summen af strømme til et punkt er lig summen af strømme fra punktet, altså hvis der løber en strøm ud af tavlen skal den også komme tilbage om det så er i nulleder eller en anden fase er ligegyldigt. Hvis en strøm ikke kommer tilbage til tavlen vil strømmenes vektorielesum ikke være nul og en potentialeforskel opstå, enhver fejlstrøm på over 30mA vil afstedkomme potentialeforskel der vil få relæet til at trække sig selv ud og bryde strømmen. Man kontrollere et HPFI-relæ jvf. SB bilag B til kapitel 61.

Hvis man forbinder nul til jord på belastnings siden af HPFI-relæet vil de to ledere være parallelle og enhver strøm der løber vil dele sig og hvis den er på mere end 60mA, så skal HPFI-relæet bryde, da halvdelen vil være over de tiladte 30mA. Dette er ikke måden at teste HPFI-relæet på, da man ikke ved hvor stor strømmen er, men blot at den er større end tilladt.

Jvf. bilag C til kapitel 61 kan man bestemme overgangsmodstanden for en jordelektrode, som ikke

må overstige 50V/30mA=1666,7Ω.

Der er en belastningsoversigt for de 8 grupper i bilag

A.

Tavlen og installationen skal mærkes op jvf. § 514 i

SB og § 814.7 i samme.

Side 13

J.Troelsen

F.28

13-24

Bilag A:

Side 14

J.Troelsen

F.28

14-24

Bilag B:

Side 15

J.Troelsen

F.28

15-24

Bilag C:

24VAC er sat på termorelæet, F2, som er luset mellem 95 og 97.

Q1s A2, Q2s A2, P1s 2, P2s 2 og P3s 2 går til 0VAC

De streger der er over klemmerne er indterne i boksen og dem der er afsat over er de eksterne.

Side 16

J.Troelsen

F.28

16-24

Bilag D:

Side 17

J.Troelsen

F.28

17-24

Bilag E:

Jespers

Tilhørsforhold for jordlederne.

Klemmerække nr.: Navn: Gruppe nr.:

1 Kip, lys, stuen + stikk. 1

2 Motorstyring. 6

3 Vandvarmer & køl. 4

4 Lys køkkenet + stikk. 3

5 Komfur 5

6 EDB 8

7 Udendørslys + stikk. 2

8

9

Store klemmer.:

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

Side 18

J.Troelsen

F.28

18-24

Bilag F:

Side 19

J.Troelsen

F.28

19-24

Bilag G:

Uge 4

21-01-08

Uro start, vi startede med at gå til et slags morgenmøde, vi skulle have Erik hele dagen, en lang dag helt til klokken 15.05, men det var okay, så man kunne nå det man ikke nåede dagen før.

22-01-08

Endnu en dag hvor vi alle sammen arbejdede i vores såkaldte stand ovre på skolen, eller i vores fritidshus, hele dagen. Som de fleste andre var vi startet på vores motorstyring.

23-01-08

Dagen startede med at vi skulle have 4 timer matematik, med henriette, vores matematik lærer.

Hvorefter vi skulle have et enkelt modul i vores stand, en dag hvor man ikke kunne nå så forfærdeligt meget, grundet den korte tid i standen.

24-01-08

En helt fin dag, med 3 moduler ( 6 timer ) i standen, Erik Engel hele dagen, til at vejlede og hjælpe os med problemer, hvis nogen skulle opstå for os. En dag hvor man virkelig kunne nå, det man sigtede efter at ville blive færdig med den dag.

25-01-08

4 timer IT med læreren Kaj Emil Johansen, vi skulle lærer om programmet PC-skematik, hvilke er et meget fint program, hvis ellers man får den rette undervisning, så man ikke selv skal sidde og finde ud af tingene, da programmets indbygget hjælpesider, er lige så besværligt som at slå op i SB, dog meget rart at lærer programmets grundregler osv. En meget fin og lærerig dag.

Weekend.

Side 20

J.Troelsen

F.28

20-24

Uge 5

28-01-08

En hel dag i vores stand, hvor vi arbejede med blandt andet motorstyringen, massere af hjælp fra lærerne, hvis det var nødvendigt, 3 moduler. En god dag i det hele taget, dog lidt hårdt, grundet en mandag lige efter weekenden, men det hører jo også med.

29-01-08

Endnu en dag i vores stande, 3 moduler, en god dag.

30-01-08

Dagen startede med at vi skulle have 2 moduler matematik, med henriette. Som var efterfulgt af 2 moduler i standen, hvor vi blandt andet arbejdede med motorstyring, den færdige af dem, ikke opgaverne til hvordan man laver sådan en, men den færdige motorstyring som vi skulle bruge i vores ”fritidshus”.

31-01-08

En kort dag, med kun 2 moduler i standen, sådan en dag hvor man virkelig skulle skynde dig med de forskellige ting og sager, helt fantastisk følelse af at man har travlt, hvilke hjælper en på vej, hvis man ikke føler at man kan starte dagen.

01-02-08

2 moduler med PC-skematik, i IT timerne, en meget kort dag. Men dog lærerig.

Weekend.

Side 21

J.Troelsen

F.28

21-24

Uge 6

04-02-08

Endnu en dag med 3 moduler i vores stande, en dag hvor arbejdsmoralen virkelig var i top, og lysten til virkelig at give alt i sig, var helt i top også. Erik var der til at hjælpe os, hvis problemer skulle opstå i vores arbejde. Der var dog et lille men, over dagen, det er at matrialerne, at man skulle vente så længe på dem, det virkelig kunne dræbe. Personligt tror vi at alle kunne være hurtigere færdig med deres projekt i standen, hvis de fik tildelt alle matrialerne fra starten, eller at de var der, når man havde brug for dem. Det er sådan små ting som skruer, bøjler, ledning man bare ikke kan undvære, og ting man ikke har lyst til at vente på i måske en time, fordi at lærerne lige skal hjælpe færdig et andet sted, vi ved godt at de prøver at gøre det bedste de kan, men det er alligevel ikke særlig stor ros til den måde, det er sat op på.

05-02-08

Fuldstændig samme dag som 04-02-08, 3 moduler i standen, med Erik til at hjælpe. Dog også med matriale mangel af og til.

06-02-08

2 moduler matematik, med henriette Vind, efterfulgt af at vi havde fri, en ekstremt kort dag.

07-02-08

Eksamen.

08-02-08

3 moduler i standen igen, vi arbejede blandt andet med motorstyringens hovedstrøm, færdiggørelse af motorstyringen generelt.

Weekend.

Uge 7

Grundet ferie på skolen, skulle alle ud og arbejde i deres firmaer, dvs. ingen arbejde på standen.

Men dog arbejde på rapporten til vores endelige projekt.

Side 22

J.Troelsen

F.28

22-24

Uge 8

18-02-08

En kort opsamling og snak i et teori lokale med alle elever, plus lærer om hvordan det gik i vores projekter. Efterfulgt af 3 moduler hvor vi arbejdede i standen, blandt andet færdiggjorde vi vores stand fuldstændigt, dvs. køkkenlys osv, det blev hængt op og monteret, rettet til osv.

19-02-08

3 moduler hvor vi alle sammen blev helt færdige med vores stand, rent udsagt knoklede vi for at blive hurtigt færdige med det vi lavede, og satte EDB, telefon og internet op. En meget god dag, hvor vi nåede meget, faktisk mere end forventet. Det var rart.

20-02-08

Rapport skrivning, meget mange problemer i PC-skematik, grundet undervisningsmangel i programmet, og forkert vejledning fra en lærer om hvordan man lavede diagrammer i det. Ellers en god dag, med mange ophentede forsinkelser.

21-02-08

Endnu engang 3 moduler, hvor vi arbejdede med vores rapport, med stadigt mange problemer i PC-skematik.

22-02-08

3 moduler, hvor vores HPFI endelig ankom, til os, så vi kunne få monteret vores EDB-stik færdigt i standen, heldigvis nåede vi det. EDB-stikket valgte vi at sætte på sit eget HPFI, så man ikke ville miste sit arbejde, hvis det andet HPFI, med alt lys osv, slog fra. En god dag, selv med en smugle rapport skrivning.

Weekend.

Side 23

J.Troelsen

F.28

23-24

Uge 9

25-02-08

Rapport skrivning, rapport skrivning og atter rapport skrivning, vi lavede overhovedet ikke andet, den dag med 4 moduler, stadigt mange problemer med PC-skematik, dog fik vi dem løst, endelig, men alligevel meget irriterende. En dag hvor vi virkelig nåede at få lavet en masse, vi havde hver vores egen computer med til at skrive med.

26-02-08

3 moduler, hvor vi arbejdede på vores rapport, en god dag.

27-02-08

Endnu 3 moduler med rapport skrivning, en dag hvor vi virkelig følte os pressede, og ville perfektgøre vores arbejde, arbejdsmoralen var i top.

28-02-08

4 timer IT, med Anne-mette Volff Andresen, vi fik lov at skrive på vores projekt, hvilke virkelig var en lettelse, dog desværre en kort dag.

29-02-08

Peter Bombæk Olsen i 3 moduler, grundet at Erik Engel havde et barn liggende syg derhjemme.

Men det skulle ikke forhindre os i at skrive på vores rapport, vi blev færdige med den, og syntes selv vi havde gjort et godt stykke arbejde. Nu er der kun skuemester forude, vi glæder os og håber på det bedste.

Weekend.

Side 24

J.Troelsen

F.28

24-24

Bilag H: