Eksamensopgave modul 9 - Sygeplejerskeuddannelsen

Side 1

Side 1 af 12

Indholdsfortegnelse

1.0 Præsentation af artikel…………………………………………………....... s. 2

1.1 Undersøgelsens relevans for klinisk sygeplejepraksis………. s. 2

2.0 Kritisk vurdering af artiklen…………………………………………..…… s. 3

2.1 Refleksioner over svagheder og styrker………………………s. 3

2.2 Refleksioner over videnskabsteoretisk grundlag……………. s. 7

2.3 Refleksioner over etiske aspekter…………………………… s. 7

3.0 Artiklens bidrag til klinisk sygeplejepraksis………………….…………… s. 8

4.0 Litteraturliste………………………………………………………………. s. 8

Side 2

Side 2 af 12

1.0 Præsentation af artikel

Artiklen Døende patienter har brug for åndelig omsorg er skrevet af udviklingssygeplejerske Rita Nielsen, og er publiceret i Sygeplejersken i 2006.

Artiklen bygger på en kvalitativ undersøgelse hvor Nielsen, igennem en

fænomenologisk/hermeneutisk tilgang, interviewer 12 alvorligt syge og døende

mennesker (Nielsen, 2006, s. 1). Undersøgelsen omhandler patienternes åndelige dimension, om hvilke åndelige behov der opstår, og om hvordan disse behov tilgodeses. Nielsens baggrund for undersøgelsen er mange års arbejde med hospicepatienter, en master i etik og religionsfilosofi, med speciale i åndelig omsorg mm.

1.1 Undersøgelsens relevans for klinisk sygeplejepraksis

En alment gældende definition af begrebet åndelig omsorg, har længe været efterspurgt (Schärfe, 2003, Det Etiske Råd, 2002), og hverken Sundhedsstyrelsen eller WHO kommer med en fast definition af begrebet.

Det Etiske Råd fremstiller det således, at definitionerne af åndelig omsorg er så snævre, at mennesket kun er et åndeligt væsen lige før det skal til at opgive ånden

(Det Etiske Råd, 2002). Dette udsagn understøtter i høj grad, at der mangler viden på området, ikke mindst inden for sygeplejen. Men hvorfor er den åndelige dimension relevant for klinisk praksis?

Åndelig omsorg opfattedes tidligere som værende noget religiøs, men i dag er betegnelsen udvidet til åndelig og eksistentiel omsorg. Denne omsorg dækker både over specifik religiøs omsorg, og hensynet til eksistentielle spørgsmål og bekymringer, der kan opstå hos ethvert døende menneske (Ibid., s. 9). Udover ovenstående fremhæver Det Etiske Råd, at det anses som en grov forsømmelse af åndelig omsorg, hvis sygeplejersken ikke gør hvad der står i hendes magt for at skaffe patienten adgang dertil (Ibid., s. 34).

At kunne yde åndelige omsorg er derfor blevet en obligatorisk del af sygeplejen, idet det underlægger sig den generelle sygepleje. Mange sygeplejersker udviser dog stor usikkerhed, og savner kundskab og viden for at kunne udføre åndelig omsorg (Nielsen, 2006, s. 1).

Side 3

Side 3 af 12

Undersøgelsen er derfor relevant, da den giver et indblik i patienternes åndelige behov, og den giver sygeplejersken redskaber til at imødekomme disse behov.

2.0 Kritisk vurdering af artiklen

I følgende afsnit foretages en kritisk vurdering af Nielsens artikel, for bagefter at kunne vurdere undersøgelsens bidrag til klinisk praksis.

Grundet opgavens omfang, gennemgås kun udvalgte styrker og svagheder, som er opdelt i underkategorier.

Til vurderingen af artiklen har jeg valgt at benytte CASP-guiden, som arbejder med at udvikle redskaber til at finde, vurdere og implementere videnskabelig litteratur. Guiden er opdelt i to overskuelige led, såfremt første led, bestående af to overordnede spørgsmål, giver et negativt svar, er der ingen grund til at gå videre med andet led, de detaljerede spørgsmål (CASP, 2002, s. 1-4).

2.1 Refleksioner over svagheder og styrker

Formål

Nielsen skriver som det første, at artiklen omhandler døende menneskers åndelige dimension. Det er dog først på side fire, at Nielsen eksplicit skriver hvad formålet og målet med undersøgelsen er, nemlig at danne grundlag for at forbedre kvaliteten af den åndelige omsorg og øge sygeplejerskens kompetence på området

(Nielsen, 2006, s. 4). Det faktum at formålet først kan findes så sent i artiklen er ikke optimalt, da det arbejder imod undersøgelsens transparens. Derudover skal det altid, uden anstrengelse, kunne ses hvad formålet med undersøgelsen er

(CASP, 2002, s. 1-4).

Metodevalg

Nielsen benytter den kvalitative forskningsmetode, herunder det kvalitative interview, til at undersøge fænomenet åndelig omsorg. Metodevalget giver god mening, da der er kongruens mellem en fænomenologisk undersøgelse og et

Side 4

Side 4 af 12 interview. Kvale lægger bl.a. vægt på fordelen ved åbenhed, følelser og de mange muligheder i interviewundersøgelser (Kvale, 2009, s. 31-46).

Nielsen benytter et delvist struktureret og åbent interview, med fastlagte temaer

(Thisted, 2010, s. 184-185), hvilket giver hende mulighed for at ”styre” patienterne, så hun får indhentet de ønskede data til analysen. At Nielsen kan bevæge patienterne fra et beskrivende til et refleksivt niveau, er en fordel, da hun på den måde kan styre interviewet. Det kan dog diskuteres, om undersøgelsens resultater var blevet anderledes, hvis Nielsen havde benyttet et interview med en anden struktur.

Selvom metoden er velvalgt, er studiedesignet ikke optimalt. Nielsen skriver, at hun vil benytte hermeneutikken, men tydeliggør ikke denne forforståelse, og det vides derfor ikke hvilken indflydelse den har på undersøgelsen. Afsnittet Hvad er det åndelige? kan opfattes som Nielsens forforståelse, men selvom dette er tilfældet, er det stadig ikke tydeliggjort nok.

Nielsen forklarer heller ikke hvordan hun har udarbejdet interviewguiden, temaer og spørgsmål, og begrunder ikke sit valg af studiedesign. Det er vigtigt at forskningen følger de metodiske regler, hvis der skal dannes forudsætning for, at den er over acceptgrænsen, som værende god nok (Jacobsen, 2001, s. 22).

Nielsen skriver yderligere, at undersøgelsen bygger på et litteraturstudie, men lægger kun vægt på den empiriske del, hvilket er en svaghed. Et grundigt litteraturstudie giver mulighed for at indhente aktuel videnskabelig viden, hvilket er relevant, da forskning skal bygge på et vidensbaseret grundlag (Polit & Beck,

2006, s. 132-152). Det faktum, at litteraturstudiet ikke bliver nævnt, påvirker artiklens stringens og transparens negativt. Der skal dog gøres opmærksom på, at der ligger et større forskningsprojekt bag artiklen, hvor litteraturstudiet er inkluderet (Nielsen, 2005, s. 1-128).

Udvælgelsesstrategi

Nielsen er ikke tilstrækkelig stringent i sin udvælgelsesstrategi, og beskriver kun i ringe grad inklusions- eller eksklusionskriterier. Nielsen fortæller at hun interviewer 12 alvorligt syge og døende mennesker fra Sankt Lukas Hospice, som

Side 5

Side 5 af 12 kan udtale sig om åndelige behov. Nielsen beskriver ikke hvordan personerne er udvalgt, eller hvorfor hun netop har valgt at interviewe 12 personer.

Fænomenologien kræver ikke et bestemt antal personer for at få fyldestgørende resultater, og Kvale lægger heller ikke større betydning i dette, så længe der er overførbarhed (Birkler, 2005, s. 103-111, Kvale, 2009, s. 189-191). Det er dog en svaghed, at Nielsen ikke beskriver, hvordan hun har udvalgt personerne, og om der var personer der valgte at sige nej til undersøgelsen.

Dataindsamling og dataanalyse

Nielsen har ikke et afsnit om dataindsamling, som ellers ville styrke artiklens transparens. Nielsen skriver blot, at hun indsamler data ved at interviewe 12 alvorligt syge eller døende personer. Nielsen opstiller derudover spørgsmålene som undersøgelsen koncentrerer sig om, samt oplyser at interviewene foregik ud fra guiden, men struktureret og åbent (Nielsen, 2006, s. 5). Hun begrunder kun sit valg af den kvalitative forskningsmetode i ringe grad. Nielsen nævner ikke, hvorfor det er mere optimalt at benytte den kvalitative forskningsmetode frem for den kvantitative forskningsmetode. Hun beskriver heller ikke hvad den kvalitative metode indebærer, men blot at det er denne hun har valgt. Derudover tydeliggør Nielsen heller ikke undersøgelsens datatype.

Det faktum at dataindsamlingen og analysen er så dårlig beskrevet, er en svaghed i forhold til undersøgelses bidrag til klinisk praksis. I analyseprocessen forklarer Nielsen hvordan undersøgelsens resultater er en analyse af patienternes svar, men beskriver ikke, som det f.eks. ses i Martinsens artikel Varig afhængighed af hjælp til at spise, hvordan analysen er foretaget punkt for punkt (Martinsen, 2009, s. 25-

26). Nielsen tydeliggør heller ikke analysemodellen, men det tyder på, at hun bruger den tematiske analyse, da hun centrerer undersøgelsen om syv hovedtemaer. Hun beskriver dog ikke, hvordan de præsenterede data i hovedtemaerne er udvalgt, ligesom der heller ikke tages modstridende data med i betragtning.

Side 6

Side 6 af 12

Forholdet mellem forsker og informant

Selvom Nielsen fortæller, at hun i mange år har arbejdet med alvorligt syge og døende, reflekterer hun ikke eksplicit om sit og interviewpersonernes forhold. Det kommer ikke til udtryk, hvilken påvirkning forholdet mellem Nielsen og interviewpersonerne har haft på begivenheder i forløbet, om det har forårsaget ændringer af studiedesignet eller på anden måde haft indflydelse på resultaterne.

Ifølge Thagaard er konsekvenserne af at bruge den kvalitative metode det gensidige påvirkningsforhold mellem forsker og informant. Da der er et subjekt-subjekt-forhold er der altid risiko for, at forskeren eller informanten påvirker informanten hinanden, hvilket er vigtigt at reflektere over, da det kan præge relationen (Thagaard, 2004, s. 101-103). Denne refleksion burde Nielsen have haft med, da påvirkningen muligvis har haft indflydelse på resultaterne.

Resultater og diskussion

Nielsen fremlægger resultaterne af undersøgelsen i syv hovedtemaer, og endvidere i afsnittet Betydning for personalet. Generelt fremgår resultaterne tydeligt, da patienternes udtalelser er letforståelige, og fordi Nielsen omformulerer disse til praktiske redskaber til sygeplejersken (Nielsen, 2006, s. 6-8). At resultaterne fremstår tydeligt betyder dog ikke nødvendigvis, at de er stærke.

Nielsen beskriver ikke hvordan temaerne og herunder dataene, er udvalgt fra den oprindelige datamængde, ligesom hun ikke diskuterer troværdigheden af resultaterne, eller hvordan de forholder sig i forhold til de oprindelige spørgsmål.

Yderligere diskuteres evidensen, for og imod argumenterne i resultaterne, heller ikke. Ifølge Bjerrum er det vigtigt, at forskeren udfordrer sin forforståelse i diskussionen ved at være skeptisk og åben overfor resultaterne (Bjerrum, 2005, s.

112). Jeg savner derfor en mere selvkritisk fremlæggelse af resultaterne, og mener, at det kan diskuteres om resultaterne generelt set er gyldige, når undersøgelsen har så metodiske og datamæssige problemer som ovenstående viser.

Side 7

Side 7 af 12

2.2 Refleksioner over videnskabsteoretisk grundlag

Nielsen benytter den fænomenologiske/hermeneutiske metode som

videnskabsteoretisk tilgang, hvilket er velvalgt idet hun søger at forstå patienternes åndelige dimension (Nielsen, 2006, s. 4). Det er alment anerkendt at fænomenologien til dels danner grundlag for hermeneutikken, og de to er derfor ofte tæt forbundene i det videnskabsteoretiske.

Ifølge Husserl er fænomenologiens kerne at forstå bevidsthedsindholdet i det der opleves af det andet menneske (Husserl, 1997, s. 97), hvilket Nielsen gør ved ikke at forklare eller analysere i patienternes udsagn. Nielsen benytter også hermeneutikken for at komme frem til undersøgelsens resultater. Den hermeneutiske forforståelse er vigtigt, ifølge Gademer, da man altid har en forforståelse der påvirker helhedsforståelsen (Birkler, 2005, s. 95, Dahlager &

Fredslund, 2007, s. 101+153). Nielsens forforståelse kommer til udtryk i afsnittet

Hvad er det åndelige?, hvor hun beskriver sin forståelse af religiøs og eksistentielle åndelighed. Det havde dog været en fordel hvis Nielsen havde gjort opmærksom på, at afsnittet omhandlede hendes hermeneutiske forforståelse. I afsnittet støtter Nielsen sig eksplicit til Kierkegaard, og kigger man på hendes litteraturliste benytter hun også Yalom, Pargament og sin egen bog som forforståelsen (Nielsen, 2006, s. 9).

2.3. Refleksioner over etiske aspekter

Artiklen har et afsnit som udelukkende omhandler etiske overvejelser. Det ses dog, at disse ikke koncentrerer sig om etiske retningslinjer for sygeplejeforskning, men om Nielsens personlige etiske overvejelser. I forsknings-, og udviklingsartikler skal der altid fremgå tydelige overvejelser om, og opfyldelse af kravene om frivillighed, informeret samtykke og anonymisering af data, samt godkendelse af Videnskabsetisk Komité (Verdenslægeforeningen., 2000, s. 1-3, Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, 2003, s. 7, De

Videnskabsetiske Komitéer). Eftersom Nielsen ikke synliggør disse krav, er det ikke muligt at vurdere, om undersøgelsen overholder etiske standarter, hvilket er en stor fejl. Med til de etiske overvejelser hører også en vurdering og redegørelse

Side 8

Side 8 af 12 for forskningsprojektet relevans, samt en gennemgang af litteratur og forskning af det pågældende område, hvilket Nielsen ikke berører.

På trods af ovenstående skal der gøres opmærksom på, at Nielsen overholder og synliggør de etiske krav i artiklens bagvedliggende forskningsprojekt. At artiklen er publiceret i Sygeplejersken forudsætter nemlig at forfatteren har arbejdet med Videnskabsetiske regler for Sygeplejeforskning, samt har fået bevilliget godkendelse fra en videnskabsetisk komité (Dansk Sygeplejeråd, 2011, s. 1).

3.0 Artiklens bidrag til klinisk sygeplejepraksis

På grund af metodiske problemer mm., og den manglende stringens og transparens, har undersøgelsens resultater ikke god overførbarhed. En svag undersøgelse kan nødvendigvis ikke bidrage meget til sygeplejepraksis, men som førnævnt ligger der et større forskningsprojekt bag artiklen, som gør undersøgelsen stærkere (Nielsen, 2005).

Der er dog også andre parametre som gør, at artiklen kan bidrage til klinisk praksis. At Nielsen undersøger netop hvad patienterne siger om åndelig omsorg, giver et godt billede af, hvad det præcis er de har brug for. Endvidere gives der en god forklaring af begrebet åndelig omsorg og hvordan man imødekommer dette.

Nielsens bog^{1}, som er en bearbejdelse af undersøgelsen, er derudover enestående

på dansk grund, da patienters åndelig behov kun i ringe grad er undersøgt tidligere

(Ibid.). Det kan dog diskuteres om resultaterne er generaliserbare, eftersom undersøgelsen er foretaget på Hospicepatienter. Mennesker på hospice kan eventuelt befinde sig et andet sted i erkendelsesprocessen, om at de skal dø, end mennesker på en normal afdeling eller i hjemmet. Dette understøttes f.eks. i Dalgaards artikel, hvor en sygeplejerske forklarer, at uhelbredelig syge patienter ikke har realismen, men fortrænger den på grund af deres situation. (Dalgaard,

2010, s. 50). Det bør derfor overvejes om patienternes udtalelser i sidste ende er generelt gyldige.

1

At være sig selv - At blive sig selv. Den åndelige dimension hos døende mennesker.

Side 9

Side 9 af 12

Litteraturliste

Birkler, J. (2005). Videnskabsteori- en grundbog. 1. Udgave 1. Oplag.

Munksgaard Danmark. S. 93-116. (24 sider).

Bjerrum, M. (2005). Fra problem til færdig opgave. 1. Udgave. København, Akademisk Forlag. S. 110-112 (3 sider).

Dahlager, L & Fredslund, H, 2007. Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I: Vållgårda, S & Fredslund, H (Red.). Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Viborg: Munksgaard Danmark. Side 153-179. (26 sider).

Dalgaard, K.M. (2010). Uhelbredeligt syge har brug for sundhedsprofessionelle

som følgeskab. Klinisk Sygepleje. 24. Årgang, nr. 3. S. 47-57. Hentet d. 09/11-11:
http://klinisksygepleje.munksgaarddanmark.dk/fileadmin/user_upload/Filer/Ubes
kyttede/2010/3/Uhelbredeligt_syge_har_brug_for.pdf (11 sider).

Det Etiske Råd. (2002). Åndelig omsorg for døende – Udtalelser fra Det Etiske

Råd. Det Etiske Råd 2002, J. H. Schultz Grafik, s. 1-40. Hentet d. 01/11-11:
http://etiskraad.dk/upload/publikationer/aktiv-doedshjaelp-og-doendes-
forhold/aandelig-omsorg-for-doende/aandelig.pdf (40 sider).

Dansk Sygeplejeråd. (2001). Manuskriptvejledning til videnskab og sygepleje. I:

Engvang, M.R. 3. Februar 2011. Hentet d. 08/11/11:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/Manuskriptvejledning-3.aspx (1 side)

Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. (2003/1987). Kompendium,

modul 9 2011, Bind II. S. 1-9. (8 sider).

Side 10

Side 10 af 12

Frydendal, F. (2002). Snæver definition. Sygeplejersken. D. 4. Oktober 2002.

Blad nr. 40, s. 1. Hentet d. 01/11-11: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-

1-Kommentarer.aspx (1 side).

Husserl, Edmund, 1997. Fænomenologien Idé. Hans Reitzels Forlag, København,

s. 94-97. (4 sider)

Jacobsen, B. (2001). Hvad er god forskning? – Psykologiske og sociologiske perspektiver. Hans Reitzels Forlag, København 2001. Kap. 1-3. S. 11-30 (19 sider).

Kvale, S. & Brinkman, S. (2009). Interview – introduktion til et håndværk. 2.

Udgave. Hans Reitzels Forlag. S. 19, 31-46, 91-115, 183-196, 228, 267-292. (79 sider).

Martinsen, B. (2009). Varig afhængighed af hjælp til at spise. Tidsskrift for sygeplejeforskning, årg. 25, nr. 3. Kompendium, modul 9 2011, Bind I. S. 23-29.

(7 sider).

Nielsen, R. (2005). At være sig selv - At blive sig selv. Den åndelige dimension hos døende mennesker. 1. Udgave. Unitas Forlag. S. 1-128. (127 sider).

Nielsen, R. (2006). Døende patienter har brug for åndelig omsorg.

Sygeplejersken. D. 10. marts 2006. Blad nr. 5, s. 1-10. Hentet d. 01/11-11:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-1-Åndelig_omsorg.aspx

(10 sider).

Polit, D. & Beck, C. (2006). Essentials of nursing research. Methods, appraisal and utilization. 6th Edition. Philadephia, New York, Baltimore, Lippincott. Chapt.

7. Finding and reviewing studies in the literature. S. 132-152. ( 20 sider).

Side 11

Side 11 af 12

Public Health Ressource Unit. (2002). Kritisk læsning af kvalitative studier.

Kompendium, modul 9 2011, Bind I. S. 1-4. (4 sider).

Schärfe, G. (2003). Definition på åndelig omsorg efterlyses. Sygeplejersken. D. 4.

Juli 2003. Blad nr. 27, s. 1. Hentet d. 01/11-11:
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-3-Debat.aspx (1 side).

Thagaard, T. (2004). Systematik og indlevelse – en indføring a kvalitativ metode.

Akademisk Forlag, København. S. 92-103. (12 sider).

Thisted, J. (2010). Forskningsmetode i praksis, projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København, Munksgaard Danmark. S. 169-193. (24 sider).

Thisted, J. (2005). Kvantitativ og kvalitativ metode. Metode – noter, forår 2005.

S. 1-4. Hentet d. 08/11-11:
http://www.business.aau.dk/ha/HA/4sem/2005/Metode/Kvantitativ-og-kvalitativ-

metode.pdf (4 sider).

Verdenslægeforeningen. (2000). Helsinki-deklarationen. Kompendium, modul 9

2011, Bind II. S. 1-3. (3 sider).

I alt: 428 sider

Side 12

Side 12 af 12