Didaktisk pædagogisk projekt

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Forord Side 2

Beskrivelse af Jesper Side 3

Selvværd – og selvtillidsbegreberne Side 4

Mål Side 5

Det praktiske forløb Side 5

Metode Side 7

Konklusion Side 7

Side 2

2

Forord

Dette projekt har været starten på et længere forløb. Jeg har været i praktik i et bofællesskab, hvor der er en udeboende beboer som opleves med virkelig ringe selvværd og en meget dårlig selvtillid.

Jeg har valgt, netop at tage udgangspunkt i dette, da det er meget vigtig for et menneske at have selvværd og selvtillid for at kunne fungere optimalt i hverdagen.

Jeg valgte fra starten at tage udgangspunkt i én af Jesper´s (opdigtet navn) stærke sider og derved fremhæve den til noget positivt hos ham selv, men også for os.

Mit mål med opgaven er at give ham nogle succesoplevelser men samtidig troen på sig selv.

Jeg synes, det er lykkedes meget positivt, og jeg håber at denne positive udvikling vil fortsætte hos ham.

Jeg har i forhold til mig selv lært rigtig meget gennem dette forløb og dette har både været positive og negative erfaringer, som jeg tager med mig i mit videre uddannelsesforløb.

Mit udgangspunkt for opgaven er: ”Hvad kan jeg som pædagog gøre, for at styrke denne beboers selvværd og selvtillid med henblik på, at han i hverdagen kan blive gladere og derved opnå en større livskvalitet.”

Jeg har valgt at bruge anonyme navne i hele opgaven for, at overholde tavshedspligten

Side 3

3

Beskrivelse af Jesper

Jeg startede i min 1. lønnede praktik 1 februar 2007 og slutter 29 juli 2007. Mit praktiksted er et bofællesskab, som ligger i Aabenraa kommune. Bofællesskabet har otte faste beboere, hvoraf de syv bor på stedet i egen lejlighed. Den sidste bor ude i byen i eget rækkehus, men er knyttet til bofællesskabet på lige fod med de andre. Udover disse otte beboere er der nogle udeboende, som

pædagogerne/hjemmevejlederne kommer regelmæssigt ved. Den ene af disse udeboende er Jesper.

Jesper kommer i bofællesskabet og spiser med 3 ud af ugens 5 dage og han tilbringer også weekenderne sammen med ”os”. Grunden til, at han kommer så meget i bofællesskabet er primært for at få støtte i dagligdagen og for at sikre, at han får en ordentlig kost.

Jesper, som kommer i bofællesskabet, er en midaldrende mand. Man lægger ikke umiddelbart mærke til hans ”handicap”. Han er meget veltalende og velfungerende, der er dog visse områder hvor jeg oplever, at han trænger til vejledning og hjælp. Dette er blandt andet i forhold til økonomi.

Jesper har ”kun” været tilknyttet bofællesskabet i omkring et år.

Min opfattelse er, at Jesper har et meget lavt selvværd og en meget ringe selvtillid. Derfor vil jeg gerne ind og gøre noget for Jesper, som kan forbedre hans ringe selvværd og dårlige selvtillid.

Inden han blev en del af bofællesskabet, havde han intet arbejde og hans hovedbeskæftigelse var at drikke øl med bekendte. Efter at Jesper er blevet tilknyttet bofællesskabet, drikker han ikke længere øl, dette er han forståeligt nok meget stolt af.

Hvis han ikke var en del af bofællesskabet, er jeg bange for, at han ville falde tilbage i de gamle rammer, da han opleves som noget af en medløber, som ikke selv ville kunne sige fra.

Jesper fortæller, at hans barndom ikke har været let. Jesper har været på børnehjem og i flere plejefamilier. Han er den eneste ud af en søskendeflok, som har oplevet dette. Dette tror jeg har været med til, at gøre, at han føler sig kasseret og ikke god nok. Jesper opleves at have et meget lavt selvværd og ingen selvtillid. Dette kommer til udtryk på rigtig mange områder. Jesper søger i ekstremt grad accepten på, at han er god nok og at de ting han gør, er okay. Han viser ingen tillid til sig selv.

Side 4

4

Jesper søger efter megen ros og anerkendelse. Han er meget følsom og en lille tænkt ”sjov” bemærkning, som han opfatter forkert, kan gøre, at Jesper i meget lang tid vil huske dette. Det er i sådanne tilfælde, at ”vi” i bofællesskabet hjælper Jesper med at bearbejde situationerne. Han søger megen kontakt og forståelse hos pædagogerne.

Jesper er, når han kommer i bofællesskabet, en person som, hele tiden forsøger at gøre alle tilfredse.

Han har i kraft af sit dårlige selvværd og sin dårlige selvtillid udviklet en såkaldt ”pleaser” adfærd og forsøger konstant at tilfredsstille andre. [1]

Når Jesper føler omgangskredsen er tilfredse med ham, virker det som om, han derefter selv også har lettere ved at blive det.

Jeg tror dette er fordi, personer med lavt selvværd har tendens til at sammenligne sig selv med andre. De måler sig selv ud fra, hvad de mener, andre tænker om dem, og andres meninger tillægges dermed højere værdi end ens egne. Det, der derfor er vigtigt for Jesper, er at finde nogle positive styrker og kompetencer. Jeg har derfor valgt, at tage udgangspunkt i hans keyboardspil. Dette er han rigtig dygtig til.

Jesper har altid meget på hjertet. Han går meget op i at fortælle pædagogerne, hvad ”de andre” beboere gør forkert, for derefter at nævne, at ”dette kunne jeg ikke finde på, fordi sådan er jeg ikke”. Ud fra det han fortæller, er det meget tydeligt, at det han søger er, at man skal fortælle ham, at han er dygtig, god og et rigtig godt menneske. Det betyder utrolig meget for Jesper, at han bliver anerkendt.

Selvværd - og selvtillidsbegreberne

For at kunne påvise at det er lavt selvværd og selvtillid Jesper har, har jeg valgt teoretisk at definere dette.

Selvværd

Barnets/den voksnes følelse og oplevelse af, at være værdsat som den man er og at have ret til at

være den, man er. Begrebet angår relationen til andre mennesker og udvikles derfor gennem andres ubetingede værdsættelse af personen, således som denne er – i modsætning til den betingede

           2
værdsættelse.

1 www.cityterapi.dk

2

Ole Varming, Selvværd og selvværdsudvikling, Kroghs forlag 1998

Side 5

5

Selvtillid

Barnets/den voksnes tillid og tiltro til egen duelighed og kompetence, oplevelsen af at være god til

noget, at kunne magte de opgaver, som man stiller sig og til at kunne magte de udfordringer, som man møder. Det er oplevelsen af at være et autonomt, selvregulerende indrekontrolleret menneske i modsætning til oplevelsen af at være kontrolleret af ydre instanser. Selvtillid udvikles i barndommen gennem andres, især voksnes anerkendelse, bekræftelse og værdsætning af barnets initiativer og selvstændighedsstræben. Stærk ydre kontrol og disciplinering hæmmer udviklingen af

        3
selvtillid.

Mål

Målet for Jesper med denne opgave er at give Jesper nogle rigtig gode oplevelser i form af at komme ud og spille keyboard for et publikum. Ud fra de positive oplevelser som gerne skulle komme ud af det, mener jeg, at det vil være udviklende for Jesper. Jeg tror virkelig på, at han vil kunne blive gladere og derigennem få et øget selvværd og en bedre selvtillid.

Jeg vil prøve at gøre det meget klart for Jesper, at det er noget meget godt og positivt, at han er så dygtig til at spille, som han virkelig er.

Målet for mig er, at prøve egenhændigt at lave et forløb for en beboer. Det er første gang, jeg skal prøve noget som dette, og jeg håber, at det bliver rigtig godt og mit succeskriterium må være, at kunne se en forskel på Jesper´s måde at agere på før og efter forløbet.

Samtidig håber jeg at jeg bliver bedre og mere bevist om, at dække mine formodninger ind i forhold til fagligt teori.

Det praktiske forløb

Fordi Jesper er så god til at spille, ønsker jeg at lave et forløb, hvor han kan komme ud og gøre dette for et publikum.

Bofællesskabet, samt 2 nærliggende bofællesskaber har et godt samarbejde og har blandt andet fælles klubaften hver anden Onsdag. Jeg arrangerede i samarbejde med denne og Jesper, at han

3

Ole Varming, Selvværd og selvværdsudvikling, Kroghs forlag 1998

Side 6

6 d.spillede ved en sådan aften. Dette blev med megen succes, mere end jeg havde turdet håbe på. Beboerne fra de andre bofællesskaber havde egne kameraer med. De var meget interesserede. Da Jesper havde spillet lidt, begyndte publikum at danse. Meningen var at Jesper skulle spille 2x30 min. Dette blev dog til 2 timer i streg. Alle hyggede sig og der blev også sunget med på sangene. Jesper var efterfølgende meget glad og tilfreds i forhold til aftenens forløb.

I en af dagene efter, hvor Jesper stadig ”levede” på oplevelsen, valgte jeg at spørge ham om han ville med på et plejehjem og spille for beboerne der. Jeg ville gerne hjælpe med at arrangere dette.

Han var vild med ideen, men han gav også udtryk for at være nervøs for at skulle optræde. Jeg kunne dog hele tiden fortælle ham, at han bare skulle tænke på klubaftenen og se hvilken succes dette var.

Jeg fik Jesper mere og mere med på ideen. Vi lavede sammen en invitation, som skulle gives til plejehjemmets beboere.

Jesper og jeg havde fået lov til at tage de andre fra bofællesskabet med den aften, han skulle spille.

Derfor lavede vi også en indbydelse til beboerne i bofællesskabet, så de kunne melde sig til. Det gjorde de alle sammen, og dette var til stor hjælp og støtte for Jesper, i form af, at det gav ham mere ro, fordi han blandt publikum kunne kende nogle ansigter.

D.var Jesper, de andre beboere og jeg på besøg på et plejehjem i nærheden. Jesper var inden rigtig glad og fortalte, at han hele dagen havde nynnet og fløjtet. Han glædede sig rigtig meget, men man kunne dog godt mærke, at han var nervøs, da modet engang imellem forsvandt i kortere perioder.

Da vi kom til plejehjemmet, var han meget beæret over at skulle spille i et så stort lokale, men var dog sikker på, at lyden ville blive helt perfekt. Der var mange af plejehjemmets beboere samlet, og Jesper gik i gang med at spille. Publikum var med fra start til slut og alle endte på dansegulvet.

Der blev i løbet af aftenen danset, selv de ældre i rullestol var på gulvet. Beboerne fra plejehjemmet, gyngede med musikken, lige fra den gik i gang. Det var en rigtig hyggelig aften, vi blev til sidst spurgt, om vi ikke ville komme igen. Plejehjemmets beboer udtrykte megen stor glæde

for denne aften.^{4}

4

Bilag 1. Artikel/Annonce fra plejehjemmets interne beboerblad

Side 7

7

Metode

Min opgave er et teoretisk – praktisk studie, hvis mål og indhold er en analyse og vurdering af selvværds – og selvtillidsbegrebernes betydning for et menneske. I dette tilfælde Jesper.

Konklusion

I forhold til Jesper:

Via dette forløb, ser jeg Jesper som værende blevet mere glad. Han snakker meget om ”de gange” han har spillet for publikum og fortæller samtidig, at han rigtig godt kan lide det.

Han føler sig set i forhold til personale på den måde, at han til mig ofte har nævnt, at der er blevet gjort meget for ham i forbindelse med de to aftener. Jesper synes, det er dejligt, at det er blevet gjort muligt for ham, at komme ud og spille.

Jeg mener, at denne start på et forløb, som dette projekt har været vil komme til at betyde meget mere for Jesper, end jeg umiddelbart ville have troet i starten. Forløbet har først og fremmest fået Jesper til at føle succes. Han er på en aften, hvor han har været ude at optræde, både blevet set, beundret og hørt. Dette har han nydt i fulde drag. Han har ved, at dette forløb er blevet sat i gang, fået troen på, at der er ”nogen”, der vil ham. Dette er, som jeg har nævnt i opgaven, meget vigtigt for et menneskes eksistens, og samtidig er det ekstremt vigtigt for Jesper, som I forvejen har et virkelig lavt selvværd og en meget ringe selvtillid.

Jeg oplever at Jesper giver udtryk for, at det har betydet rigtig meget for ham, at komme ud og spille, og han fremstår meget glad og disse følelser er kommet til at fylde meget i hans hverdag.

Selvom det i skrivende stund er 2 uger siden Jesper optrådte, er dette stadig et meget stort samtaleemne for ham. Han hævner det ofte. De andre beboere hyggede sig rigtig meget disse aftener og husker tilbage på en rigtig god aften. Dette er med til at give beboerne og Jesper imellem, et fælles samtaleemne.

Jeg tror på, at hans livskvalitet er blevet forbedret, og dette mener jeg set i forhold til at han har fået mere glæde ind i sit liv.

I forhold til mig selv:

Side 8

8

Dette forløb med Jesper, har givet mig rigtig mange erfaringer. Jeg har set, hvor meget positiv forandring, det kan gøre på en person, når der tages udgangspunkt i de ressourcer der i forvejen er til stede hos personen. Jeg føler, at jeg har grebet projektet godt an, men samtidig kan jeg godt se, at jeg måske burde have nået, at få arrangeret flere aftener for Jesper. Dette ville have betydet, at jeg

kunne have haft en fyldigere baggrund/begrundelse for de resultater, jeg er nået frem til.

Jeg har lært, at det i forhold til Jesper var en god måde, at fremlægge mine ”planer” for Jesper lidt efter lidt. Dette gjorde, at hans selvtillid alligevel blev det bedre, så han kunne sige Ja. Havde jeg valgt, at fortælle ham det hele på én gang, tænker jeg, at det havde resulteret i, at han ville have bakket ud, fordi det ville være blevet en ”for stor mundfuld” for ham.

Jeg valgte bevidst overstående fremgangsmåde, fordi jeg mener det var vigtigt for Jesper at opleve succes og anerkendelse og tage et skridt ad gangen. På denne måde, bygger han sin selvtillid op stille og roligt.

Sidegevinsten ved dette projekt er at de andre beboere også får noget ud af det. De har givet udtryk for, at de håber der snart kommer en lignende aften, som de to foregående.

Side 9

9

Litteraturliste

Bøger:

Ole Varming, Selvværd og selvværdsudvikling, Kroghs forlag 1998

Internet: www.google.dk www.cityterapi.dk