Et eksempel fra Universitet el. Videregående 2. år
Dataanalyseprojekt | Finansøkonom
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i Universitet el. Videregående 2. år i Andet og fylder 45 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- 1. Problemformulering
- 2. Metode
- 2.1 Valg af analysedesign
- 2.2 Dataindsamlingsmetoder
- 2.3 Udvælgelse af respondenter
- 2.4 Indsamling af data og udvikling af spørgeskema
- 2.5 Metode - fokusgruppeinterview
- 3. Afgrænsning
- 4. Fokusgruppe interview
- 4.1 Delkonklusion
- 5. Analyse af data
- 5.2 Loyalitet
- 6. Fortolkning
- 6.1 Målgruppe
- 6.3 Delkonklusion
- 7. Konklusion
- 8. Kildekritik
- 8.1 Fokusgruppen
- 8.2 Spørgeskema
- 8.3 Analysesikkerhed
- 8.4 Diverse hjemmesider og bøger
- 9. Kildeliste
- Bilag 1
- Bilag 2
- Bilag 3
- Bilag 4
- Bilag 5
- Bilag 6
- Bilag 7
- Bilag 8
Uddrag fra opgaven
2. Metode
2.1 Valg af analysedesign
Vi har valgt som udgangspunkt at bruge analysetypen eksplorativ analyse, da formålet med rapporten er, at få et bedre indblik i emnet bankkunders loyalitet. Eksplorativ analyse er mindre omfattende end både deskriptiv og kausal analyse. Den deskriptive analyse skal beskrive markedsforhold og bestemme omfanget af problemet, og den kausale analyse skal årsags- og virkningssammenhænge. Men da vi ikke inden projektet havde nogen stor viden om bankkunders loyalitet, kun formodninger, må det menes, at det ville være for overvældende at springe ud i andre end den eksplorative analyse. Både den deskriptive og kausale analyse skal være repræsentative for at opnå det ønskede resultat. Den eksplorative undersøgelse skal konkretisere problemet og give os et indblik i emnet. Hvis vi havde valgt den kausale analyse, havde vi skulle lave eksperimenter, hvilket vi hverken har tid, råd eller mulighed for. Vi kommer dog til at bevæge os ind på visse punkter i den deskriptive analyse under karakteristika og metoder, som kvantitative data og forudgående hypoteseformuleringer.
2.2 Dataindsamlingsmetoder
Vi har grundlæggende valgt at arbejde ud fra primære datakilder, da disse skal produceres i denne sammenhæng i modsætning til sekundære datakilder, som er billigere at indsamle. Disse er produceret i en anden sammenhæng og derfor kan ofte være upræcise. Ved sekundære datakilder har vi, som analytikere, ingen kontrol med analysedesignet og selve dataindsamlingerne. Da vi skulle finde hypoteserne til vores problemstilling, brugte vi sekundære datakilder i form af færdige rapporter (eksterne datakilder). For at få et indblik i, hvad loyalitet repræsenterer for bankkunder, har vi valgt at benytte os af kvalitative data i form af et fokusgruppeinterview, som skal give os et incitament om emnet bankkundeloyalitet. Fokusgruppeinterviewet skal derudover give os et praj om, hvad kunder ligger vægt på ved deres pengeinstitut, hvilket pengeinstitutterne kan bruge i deres markedsføring for at tiltrække nye kunder og fastholde eksisterende. Ulempen ved en fokusgruppe er, at denne sjældent er repræsentativ, men da vi har valgt en eksplorativ analyse, gør det ikke så meget, da målet er at give os et bedre indblik i problemet.
Fordelen er at denne er forholdsvis nem, ikke så tidskrævende og dyr at foretage som fx et dybdeinterview. Et dybdeinterview er et individuelt interview, hvor der ikke kan skabes en debat som i en fokusgruppe. Vi har valgt at benytte os af kvantitative data i form af et spørgeskema, som skal lægges ud på internettet (internetinterview).
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.