Case om Ellen og Hans Jørgensen

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Problemanalyse side 3

Undringsspørgsmål side 4-5-6

Problemformulering side 6

Planlægning af case side 7

Generel viden side 7- 12

Bearbejdning af problem formuleringen side 13

Konklusion side 14

Perspektivering side 14

Side 2

2

Case: Ellen og Hans

Af Gruppe 4

SOSU NORD; HJØRRING

Side 3

3

Problemanalyse

Fælles forståelse af teksten:

Ægtepar Ellen på 75 og Hans på 81 år. Bosat i et mindre parcelhus fra 50èrne, i udkanten af en landsby i Nordjylland. Huset er på mange punkter ikke er indrettet nutids svarende. Der er 5 børn i ægteskabet, som alle er gift, har børn og bor i Jylland. Ellen og Hans har i deres 55 årige ægteskab drevet et mindre landbrug. Deres liv har været præget af hårdt arbejde og få penge. Gården blev for

20 år siden overtaget af sønnen Ole som siden har gjort den til den største gård på egnen, hvilke Hans er meget stolt af. I dag lever de af deres folkepension og sidder gældfrit i huset.

Ellen bekymrer sig en del om børn og børnebørn, da hun synes de har alt for travlt. Ellen har fået sine værste anelser bekræftet, da den yngste datter skal skilles. Det har givet udslag i søvnløse nætter og bekymring om manglende kontakt til svigersønnen.

Deres sparsomme livsførelse har ikke levnet dem tid eller økonomi til andre interesser end have og hjem. De har dog stadig en stor omgangskreds i landsbyen. Ellen holder af håndarbejde og kommer på det lokale dagcenter, for at lære at kniple, på trods af, at hun ikke bryder sig om forandringer og det at lære nyt

Hans har spillet whist sammen med venner og har haft en svaghed for western og actionfilm, men de senere år dog mest de gamle film. Hans og Ellen ser en del fjernsyn sammen, og Hans ser gerne sport.

Ellen og Hans har normalt hjulpet hinanden med at få dagligdagen til at fungerer. Men kræfterne synes nu at være sluppet op.

Ellen har i mange år lidt af ufrivillig vandladning når hun hostede nøs eller grinede, og har aldrig fået vejledning eller genoptræning af bækkenbundsmuskler efter fødsler. Hun har hidtil afbødet problemet med brug af hygiejnebind.

Hun har på det seneste haft tiltagende problemer med ufrivillig vandladning, hvilket har bevirket at hun har drukket mindre væske, som gjorde at hun følte sig omtåget og forvirret. Social- og sundhedshjælperen kontakter sygeplejersken som i samarbejde med lægen konstaterer at hendes forvirringstilstand skyldes væskemangel. Ellen er som gammel husmor flov og rystet over at hun ikke vidste bedre.

Ellen har hjulpet Hans rent praktisk omkring kateteret, som han for 2 år siden fik efter en større blæreoperation. Han har i perioden haft tiltagende rystelser i begge hænder.

Ellen og Hans har indtil nu haft to timers hjælp pr uge. Men der er nu bevilliget daglig hjælp, da deres kræfter lige nu syntes, at være sluppet op.

Side 4

4

Undringsspørgsmål

• Hvorfor bor de stadig i huset?

• Hvorfor er huset ikke indrettet nutidsvarende?

• Hvorfor bor de ikke tættere på en større by med flere muligheder?

• Hvorfor har de drevet landbrug?

• Hvorfor har deres liv været præget af hårdt arbejde og få penge?

• Hvordan kommer Ellen på dagcenter?

• Hvorfor overtog Ole gården?

• Hvorfor er Ellen ikke meget for at lære nyt?

• Hvorfor er Ellen ikke meget for forandringer?

• Hvorfor er Hans stolt over at Ole har gjort gården til den største på egnen?

• Vi undrer os over hvorfor Hans ikke dyrker sport?

• Hvorfor bekymre Ellen sig om børn og børnebørn?

• Hvorfor har Ellen søvnløse nætter?

• Hvorfor skal den yngste datter skilles?

• Hvorfor spiller Hans ikke whist med vennerne længere?

• Hvorfor fungere Ellen og Hans dagligdag ikke længere?

• Hvorfor har Ellen tiltagende problemer med ufrivillig vandladning?

• Hvorfor har social- og sundhedshjælperen ikke gjort noget for Ellens ufrivillige vandladning?

• Hvorfor kommer hun på dagcenteret?

• Hvorfor ser Hans ikke længere western og actionfilm?

• Hvorfor kommer Hans ikke med på dagcenteret?

• Hvorfor har Ellen ikke fået vejledning af bækkenbunden?

• Hvorfor er det Ellen der skal hjælpe Hans med hans kateter?

• Hvad har social- og sundhedshjælperen lavet i de 2 timer om ugen hos Ellen og Hans?

• Hvorfor er Ellen og Hans først blevet visiteret til mere tid nu?

• Hvorfor har Ellen skåret ned på sit væske indtag?

• Hvorfor er Ellen flov over at hun ikke vidste bedre med sit væske indtag?

• Hvorfor har Hans tiltagende rystelser i begge hænder?

• Hvorfor er der nu blevet bevilliget daglig hjælp?

Sorter & prioriter i forhold til målene

• Aktivitet

• Motivation

• Støtte og Vejlede

• Livskvalitet

• Helbred

Side 5

5

Aktivitet

• Hvorfor har deres liv været præget af hårdt arbejde og få penge?

• Hvorfor spiller Hans ikke whist med vennerne længere. Hvorfor kommer hun på dagcenteret?

Motivation

• Hvorfor bor de ikke tættere på en større by med flere muligheder?

• Hvordan kommer Ellen på dagcenter?

• Hvorfor er Ellen ikke meget for at lære nyt?

• Hvorfor er Ellen ikke meget for forandringer?

• Vi undrer os over hvorfor Hans ikke dyrker sport?

• Hvorfor ser Hans ikke længere western og actionfilm?

Støtte og Vejlede

• Hvorfor har social- og sundhedshjælperen ikke gjort noget for Ellens ufrivillige vandladning?

• Hvorfor har Ellen ikke fået vejledning af bækkenbunden?

• Hvorfor er det Ellen der skal hjælpe Hans med hans kateter?

• Hvad har social-og sundhedshjælperen lavet i de 2 timer om ugen hos Ellen og Hans?

• Hvorfor er der nu blevet bevilliget daglig hjælp?

• Hvorfor er Ellen flov over at hun ikke vidste bedre med sit væske indtag?

Livskvalitet

• Hvorfor bor de stadig i huset?

• Hvorfor overtog Ole gården?

• Hvorfor bekymre Ellen sig om børn og børnebørn?

• Hvorfor har de drevet landbrug?

• Hvorfor er huset ikke indrettet nutidsvarende?

• Hvorfor er Hans stolt over at Ole har gjort gården til den største på egnen?

• Hvorfor skal den yngste datter skilles?

• Hvorfor har Ellen søvnløse nætter?

Side 6

6

Helbred

• Hvorfor er Hans og Ellens kræfter ved at slippe op?

• Hvorfor har Ellen tiltagende problemer med ufrivillig vandladning?

• Hvorfor har Ellen skåret ned på sit væske indtag?

• Hvorfor har Hans tiltagende rystelser i begge hænder?

• Hvorfor er Ellen og Hans først blevet visiteret til mere tid nu?

Problemformulering

Hvordan kan vi som social-og sundhedshjælper støtte og vejlede Ellen og Hans i sygdomsforebyggelse gennem aktivitet, så de på den måde kan besvare deres livskvalitet.

Definition af nøgleord og begreber

Aktivitet – Er alle de handlinger vi udfører døgnet rundt der har et mål og er meningsfyldt.

Motivation – Er drivkraften bag vore handlinger og ønsker, motivation er individuel og påvirket af ydre og indre faktorer.

Støtte og vejlede – At bakke borgeren op samt rådgive, guide, og give forslag i givende situationer.

Livskvalitet – Er at kende meningen med sit liv og leve i overensstemmelse med

Den og følge sit hjerte. Overordnet kan man sige, at vores vurdering af livskvalitet i høj grad, bliver afgjort af vores personlighed. I gennemsnit lever folk længere, hvis de selv føler, de har en høj livskvalitet.

Side 7

7

Planlægning af case arbejde

Vi er i gruppen blevet enige om at søge viden omkring hjælpemidler, urininkontinens, urinkateter, livskvalitet, støtte, vejledning, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Vi bruger vores generelle viden om motivation, helbred, samarbejde og kommunikation fra nogle af vores tidligere cases. Vi har uddelt den generelle viden, som er lavet individuelt og gennemlæst af alle bagefter.

Generel viden

Alle gøremål i løbet af hele døgnet = aktivitet, som skal have et mål og en mening. Dette er

individuelt og skal være på den enkeltes præmisser. Der findes tre fagudtryk for aktiviteter:

ADL: Almindelig daglig livsførelse (dækker de grundlæggende behov, så som fysiske behov).

PADL: Personlig almindelig daglig livsførelse (hjælp til personlige daglige gøremål, at spise, bade, toiletbesøg og kommunikation).

IADL: Instrumentel almindelig daglig livsførelse (hjælp til praktiske ting, at gøre rent, lave mad, vaske tøj, købe ind, ordne have). Denne hjælp kan være forskellig fra kultur til kultur.

Fælles for al hjælp er, at den skal foregå i samarbejde med borgeren og på dennes præmisser.

Overordnet kan man sige, at livskvalitet hænger sammen med det, at kende meningen med sit liv og leve i overensstemmelse med den og samtidigt at følge sit hjerte. Vores vurdering af livskvalitet er i høj grad afgjort af vores personlighed. I gennemsnit lever folk længere, hvis de selv føler de har en høj livskvalitet..

Livskvalitet er en individuel opfattelse og hænger ofte nøje sammen med, om man føler sig sund.

Selv om det opfattes forskelligt, er der måske alligevel nogle fællestræk og normalt er man meget præget af påvirkningen fra omgivelserne. At være i stand til, at opfylde sine behov på præcist den måde man ønsker, er en betingelse for god livskvalitet. Selv folk som lever under kummerlige forhold, kan opleve livskvalitet i deres liv, en kvalitet som andre temmelig sikkert ikke, ville finde tilfredsstillende. Betingelserne og behovet for god livskvalitet er altså forskelligt, og ændrer sig ofte med alderen. Det du som ung lagde stor betydning i, har du måske ikke brug for i dag..

Det at få anerkendelse for noget man er dygtig til, at klare sig selv uden hjælp, være den der hjælper andre, eller den der bestemmer, er noget at gøre med, hvorfor nogle roller vi har og kan alle med til at give os livskvalitet. Men også behovet for økonomisk sikkerhed, materielle behov og at bo et bestemt sted kan hænge sammen med livskvalitet. For andre igen betyder det, at kunne give udtryk for ideer, fantasier og drømme livskvalitet. Det vigtigste er, at huske på, at livskvalitet ikke er ens for os alle og forskellige i tidsperioder, land og kultur. En fordømmende holdning fra omgivelserne er under ingen omstændigheder gavnlig for livskvaliteten..

Side 8

8

I dag er der stor fokus på sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for på den måde, at højne livskvaliteten. Vi har det godt, når vi kan leve det liv vi ønsker dvs., når vores livskvalitet er høj.

Vores vurdering af egen livskvalitet, er som sagt, afgjort af vores personlighed. Optimister vurderer livet lysere end pessimister og folk har som regel en god forståelse af deres sundhedstilstand i forhold til deres livskvalitet. Vores forskellige måde, at opfatte livskvalitet på gør også, at vi nogle gange vælger den sundhedsskadelige levemåde. Det kan f.eks. være rygning og for meget fed mad, som for mange mennesker er forbundet med hygge og som på den måde, trods risiko for helbredet, er med til at forhøje livskvaliteten.

Støtte og vejledning

Støtte og vejledning er den form for samarbejde med en borger hvor vi som ssh har en faglig viden der kan formidles videre til en borger for at løse en bestemt opgave.

De forskellige former for samtaler vi har med en borger har til formål at støtte og vejlede. Man skal tænke sig grundigt om før man rådgiver en borger, for hvis det er et råd borgeren ikke har lyst til at følge kan de give dårlig samvittighed, og hvis borgeren følger rådet kan han fralægge sig ansvaret for et dårligt resultat.

Fordi det var social- og sundhedshjælperen der som professionel, der gav rådet. Ved støtte og vejledende samtale med en borger benyttes cirkulær kommunikation, Der giver man ikke en løsning på problemet, men hjælper borgeren til selv at finde ud af hvad en løsning kan være.

Vi bruger vores faglige viden, men borgeren har selv ansvaret for beslutningen i den sidste ende.

Som social- og sundhedshjælper giver vi støtte med positive kommentarer, med empati og nye vinkler det virker opmuntrende og giver måske borgeren nye vinkler som borgeren ikke har tænkt på.

Sundhedsfremme

Aktiviteter der fremmer den generelle sundhed og dermed holder det sygdomme væk.

Sygdomsforebyggelse

Aktiviteter, der iværksættes for at forhindre specifikke sygdomme i at opstå eller at udvikle sig.

Side 9

9

Forebyggelses typer

Primær: Hindre sygdomme i at opstå – alle.

Sekundære: Hindre sygdomme i at udvikle sig – risiko grupper.

Tertiær: Hindre tilbagefald / forværring af sygdom – allerede syge.

Dvs. at den sundhedsfremmende indsats i første omgang sigter på at raske mennesker skal forblive sunde og raske.

Siden sidst i 80èrne er der fra det offentlige gjort mere for at informere borgerne om sund levevis og forebyggelse. Den sundhedsfremmende tankegang kombineret med egenomsorgsprincipperne har igennem de seneste år bevirket, at indsatsen for at kunne tilbyde pleje til ældre i deres eget hjem har været prioriteret højt.

Hensigten er ikke kun at spare på udgifterne til institutionerne, men at der er en forventning om, at den ældre trives bedst i vante omgivelser. Pleje, der bygger på egenomsorgsprincippet, skal understøtte borgerens ressourcer, mens en misforståelse af dette princip forringer livskvaliteten.

Eksempelvis er det blevet tolket som ”pas dig selv” i stedet for ”hjælp til selvhjælp”, det har resulteret i ulykkelige, opgivende og hjælpeløse borgere med forringet livskvalitet.

Egenomsorgsteorien er i princippet, at personalet skal erstatte færdigheder eller motivere til at genoptræne dem og at borgeren støttes og vejledes til at udføre det han selv kan.

Sundhedsfremmende adfærd kan og skal helst opfattes som livsbekræftende aktiviteter. Når vi som social-og sundhedshjælper skal arbejde sundhedsfremmende er det derfor nødvendigt at have kendskab til, hvor forskelligt mennesker kan opleve verden, og hvor forskelligt de reagere på indre og ydre påvirkninger, samt til hvordan kroppen er opbygget og fungerer for at forebygge sundhedssvigt.

Hjælpemidler

Hjælpemidler anvendes for at aflaste personalet og for at gøre borgeren mere selvhjulpen.

Ergo og fysioterapeuten vurderer nøje behovet.

Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kunne opveje eller kompensere for følgerne af nedsat funktionsevne og derved lette borgerens dagligdag.

Side 10

10

Hjælpemidler bevilliges af kommunen, og afgørelsen træffes ud fra en vurdering af borgerens samlede situation.

Det vurderes i hvert tilfælde, hvilke løsning der er bedst egnet til den enkelte borger, der tages individuelle hensyn ud fra behov, hjælpemidlets kvalitet, driftssikkerhed, betjeningsmulighed, holdbarhed, garanti, reparationsmuligheder og pris.

Urinkateter

Urinkateter er et gummi– eller silikone rør, der lægges op i blæren via urinrøret. Hvis katetret skal ligge permanent, bruges såkaldte ballonkatetre, der har indbygget en lille ballon, som aktiveres, når katetret er lagt i blæren. Det er normalt social- og sundhedsassistenten, sygeplejersken eller evt.

lægen, der lægger det op. Der er stor infektionsrisiko forbundet med brug af kateter, fordi der konstant er åbent til blæren og fordi der er grobund for bakterier på ydersiden af katetret. Kateter bruges hovedsalig til mænd med forstørret blærehalskirtel. Der er dog stadig diskussioner om, hvorvidt blærekateter eller ble er det bedste hjælpemiddel til mennesker, der er kronisk inkontinente.

Det er afgørende at være yderst omhyggelig med hygiejnen ved nedre toilette, hos kateterbrugere.

Der kan føres bakterier fra kateter bæreren selv, op i blæren. God håndhygiejne og brug af handsker ved tømning og poseskift er nødvendig.

Urininkontinens

Både yngre og ældre kan blive udsat for perioder med urininkontinens (ufrivillig- vandladning). Der kan være mange årsager, og problemet viser ar være forskelligt.

Det vil næsten altid være forbundet med store praktiske og psykiske problemer at tisse i bukserne, ikke mindst som voksen.

De fleste vil være flove og de vil forsøge at skjule problemet og går måske ikke til lægen.

Der findes flere former for urininkontinens, en af de hyppigste former er stressinkontinens. Det viser sig, ved at det er svært at holde på vandet under særlige fysiske belastninger af blæren som f.eks. hoste, nysen, tunge løft og ikke mindst latter.

Stressinkontinens ses hyppigt hos kvinder, og kan være en for slap bækkenbund. Bækkenbunden kan dog også blive ødelagt ved tunge løft, hvis man ikke samtidig spænder bækkenbunden.

Selv efter langvarig stressinkontinens har bækkenbundstræning med knibeøvelser vist sig at have meget fin effekt, også hos kvinder højt oppe i årene. Flere kommuner har derfor oprettet holdtræning med henblik på forebyggelse og behandling af den form for vandladningsbesvær.

Side 11

11

Hjælpemidler ved urininkontinens

Problemet er efterhånden blevet mere synligt i samfundet, og der findes faktisk meget fine hjælpemidler og gode ideer til at løse nogle af problemerne. For at udbrede kendskabet og dermed skabe bedre muligheder for højere livskvalitet er der oprettet inkontinensklinikker, hvor borgere og sundhedspersonale kan få vejledning af specialister.

Hjælpemidler til mennesker med urininkontinens skal afpasses efter årsagen til og graden af

problemet, og det er nødvendigt at vejlede borgeren og give ham/hende lejlighed til at afprøve

forskellige typer af f.eks. bleer, før man beslutter sig for, hvilken type der fremover skal anvendes.

Den indledende vejledning gives sædvanligvis af en sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent, men du vil i mange tilfælde være med til at skulle vurdere effekten af det valgte middel.

Der findes utallige former for indlæg og bleer, der skal hindre gennemsivning af urin. Nogle kvinder kan klare med almindelig hygiejnebind eller små bind, der er fremstillet specielt til at opsuge urin.

Forstyrrelser i urinmængden

Hos nogle borgere observeres nedsat urinmængde, og i mange situationer skyldes det for lidt væskeindtagelse eller for stort væsketab på grund af sved opkastning eller diarre.

Væskeregnskab

Har borgeren problemer med at drikke tilstrækkeligt, er det en god ide at føre væskeregnskab. Når du hjælper borgeren med indtagelse og udskillelse af væske, skal man observere arten af drikkevarer, samt hvornår borgeren har lyst til at drikke og hvor meget.

Ved væskeregnskabet skal al den væske, der indtages, skrives op. Man skal måle, hvor mange milliliter der er i glasset eller koppen, så regnskabet bliver så korrekt som muligt.

Det er samtidig lige så vigtigt at notere, hvor meget af det, som er stillet frem, der kasseres, fordi borgeren ikke får drukket det. Hvis det ikke noteres, bliver regnskabet forkert. I nogle kommuner findes fortrykte væskeskemaer, ellers kan man opstille et enkelt regnskab som på illustrationen.

Side 12

12

Eksempel. Væskeskema for Ellen Jørgensen

Dato | Kl. | Væskens | Mængde | drukket | kasseret

art stillet frem

28.9 | 8.00 | kaffe | 125ml | x

’’__’’ | 10.00 | sodavand | 250ml | _ | 100ml

’’__’’ | 10.00 | vand | 250ml | x
’’__’’ | 12.00 | Mælk | 250ml | x
’’__’’ | 14.00 | Kaffe | 125ml | x

’’__’’ | 18.00 | Saft | 150ml | _ | 25ml

’’__’’ | 20.00 | kaffe | 125ml | x

Drukket i alt i døgnet 28-9 1.275ml - 1.25

Regnskab over væskeindtagelse

Side 13

13

Bearbejdning af problemformuleringen

Når vi som social-og sundhedshjælper kommer ud til Ellen og Hans vil vi med to vejs kommunikation etablere et tillids- og fortrolighedsforhold og i samarbejde med dem begge to, afhjælpe og belyse deres problemer i forhold til vores problemformulering. Det vil som en selvfølge ske i respekt for borgerne.

Omkring de oplysninger vi har om Ellen og hendes inkontinens, vil vi gå ind og støtte og vejlede hende omkring de tilbud, der findes omkring dette problem. Ellens problem er nu så drastisk, at hun på et tidspunkt, dog uvidende, har sat sit liv i risiko zone, ved selv, at afhjælpe problemet med, at drikke mindre og dermed udsætte sig selv for dehydrering, obstipation, svimmelhed, konfusion og træthed. Vi vil støtte Ellen i, fortsat at drikke rigeligt, og samtidig foreslå et væskeskema, så hun altid kan følge med i, hvor meget hun væske hun indtager i det daglige.

Vi vil i samråd med Ellen, etablere kontakt med en inkontinens sygeplejerske, som kan informerer om forskellige typer af bleer og samtidig vil de kunne komme ind på en vejledning om genoptræning af Ellens bækkenbund.

Dette tiltag, tror vi muligvis kan være med til, at give Ellen et større overskud til hverdagens små og store problemer, så hun samtidig får lyst og energi til, at vedligeholde sine interesser og evt. blive motiveret til, at komme ud og gå nogle ture, som i sidste ende vil være sygdomsforebyggende og have stor indflydelse på hendes aktiviteter i hverdagen.

Med viden omkring hygiejne, er vi bekendt med de risici der er forbundet ved brugen af kateter, så for at forebygge infektioner, og fremme hygiejnen, vil vi gennem samtale med Ellen og Hans foreslå, at det er os som social-og sundhedshjælper, der på længere sigt, kan hjælpe Hans med det praktiske omkring hans kateter. Dette gør vi med henblik på, at aflaste Ellen og arbejde sundhedsfremmende så hun derved bliver motiveret til at vedligeholde sin egenomsorg og dermed forbedre sin livskvalitet.

Samtidig vil vi fortælle dem om de muligheder der findes for at få hjælpemidler til f.eks. at forbedre deres badesituation.

I samråd med Hans vil vi kontakte sygeplejersken og evt. få udredt årsagen til hans rystende hænder. Med vores baggrund som social- og sundhedshjælper, vil vi i dialogen med Hans, fortælle ham vigtigheden af, at komme ud og vedligeholde sine sociale livsbekræftende aktiviteter, for på den måde at bevarer sine ressourcer og helbred. Samtidig vil vi forelægge Hans forskellige aktivitetsmuligheder, som kan være stilet mod hans interesser og niveau.

Side 14

14

Konklusion på problemformuleringen

Fælles for dem begge er, at få de fysiske, psykiske og sociale forhold til at være i balance, således at deres situation udvikler sig i positiv retning. Dette er med til, at forbedre modstandskraften, bevarer deres livskvalitet og et godt helbred.

Vi har været inde og belyse og afhjælpe deres problemer, og har etableret kontakt til andre samarbejdspartnere og faggrupper, da vores kompetence ikke rækker til behandling og afklaring omkring f.eks. bevillinger af forskellige art.

Perspektivering

Når vi ser på Hans og Ellen i et større perspektiv, er deres problemer nok af sådan en art og karakter, som mange ældre meget nemt kan komme til at falde ind i… Konen der overtager for meget, med problemer, tanker, omsorg og sygdom for dernæst, at glemme sig selv. Huset som de har boet i det meste af et liv eller der omkring, og som er med til a give dem en trivsel og livskvalitet, på trods af manglende nutidssvarende indretning. Men valget er deres, også selv om, at det kan give nogle konsekvenser for dem, rent boligmæssigt. Vores menneskesyn og livsanskuelse er forskelligt, så derfor skal vi respekterer andres valg af livsstil og værdier. For at bevare dem i egen bolig så længe som muligt, har vi sammen med Ellen og Hans prøvet at finde muligheder frem for begrænsninger.

Samfundsmæssigt set er det af stor økonomisk og social betydning, at bevarer ældres egenomsorgs evne, så de på den måde kan blive i eget hjem længst muligt. Menneskeligt set fremmer det vores livskvalitet, at blive i egen bolig, så længe som muligt.

Side 15

15

Litteraturliste

Social- og sundhedshjælper Bind 1. 6 Udgave

Social- og sundhedshjælper Bind 2. 6 Udgave

Social- og sundhedshjælper Bind 3. 7 Udgave