De industielle revolutioner

Side 1

2

Det moderne samfunds gennembrud

På baggrund af den stillede opgave:

”Der ønskes en redegørelse for forløbet af den europæiske moderniseringsproces i det 19.

århundrede. Herunder skal der være en diskussion af, hvad der var drivkræfterne i det moderne samfund.”

vil denne opgave tage udgangspunkt i de demokratiske revolutioner. Der er fire revolutioner, som karakteriserer det 19. århundrede – den politiske, den økonomiske, den nationale og den sociale.

Denne opgave vil lægge hovedvægten på og tage udgangspunkt i den økonomiske, som udspringer Universitet el. Videregående 3. år historie blive gennemgået.

Universitet el. Videregående 3. år

Efter den teknologiske udvikling stort set har stået stille i 2000 år, ændrede samfundet i slutningen Universitet el. Videregående 3. år

Industrialiseringen satte ind, og med denne blev samfundet i det vestlige Europa kraftigt forandret.

Industrialiseringen kan inddeles i tre dele, nemlig den første industrielle revolution omkring 1780, den anden industrielle revolution omkring 1840 og den tredje industrielle revolution omkring 1870

(True, 1998: 21). Industrialiseringen i Europa sker over en lang årrække, og ikke på samme tid i alle lande. Den strækker sig fra 1780 og helt op til 1960. Disse vil blive uddybet og gennemgået i det følgende.

Inden det moderne samfunds gennembrud levede folk af landbrug i små landsbyer med dyrkningsfællesskab og en økonomi, som var baseret på en blanding af bytte- og pengeøkonomi. Naturen var altafgørende for en god høst og et stabilt liv, og vareproduktion var begrænset til det lokale marked (True, 1998: 20).

Men i det 18. århundrede ændrede dette sig i England, da en revolutionerede maskine kommer til.

James Watt opfandt dampmaskinen i slutningen af 1700-tallet, og dette kan med rette ses som et centralt vendepunkt for industrialiseringen og startskuddet til den efterfølgende rivende udvikling.

Side 2

3

England gik fra at være domineret af landbrug til at være domineret af fabrikker, og disse bliver indbegrebet af industrialiseringen med alle dens tiltag.

Det blev i bomuldsproduktionen, at industrialiseringen først tog fart. Med de nye vævemaskiner og spindemaskiner blev produktionen øget betydelig, og både mænd og kvinder arbejdede i produktionen, hvilket blev et almindeligt syn rundt omkring på fabrikkerne herefter.

Kvinderne var gode som arbejdskraft, da de skulle have mindre i løn og kunne udføre store dele af arbejdet.

Dampmaskinen blev den primære drivkraft på fabrikker helt op til 1920, og desuden blev vindmøllen og vandmøllen stærkt benyttede i produktion. Tidligere var dyr som heste og okser blevet brugt i produktionen af varer, men disse skiftedes ud med mineralenergi og kunstige energikilder. Brugen af kul og vand til at drive maskinerne er med til at få den menneskelige produktion til at stige dramatisk, og vandhjulet ses derfor ofte som symbol på de nye tiltag og industrialiseringen, da de større energistrømme og udnyttelse af råstoffer som træ, kul og vand er noget af det mest centrale i perioden. Omkostningerne ved produktion blev sat ned, og samtidig øgedes kvaliteten, og i det hele taget var økonomisk vækst og forandring i højsædet.

Befolkningstallet steg i takt med industrialiserings udvikling, og da tilvæksten var størst på landet, flyttede folk fra deres gårde og ind til byerne med håb om at få arbejde. Her kunne de arbejde på de nye fabrikker, og urbaniseringen blev følgerne af tilstrømningerne til byerne.

Dermed bliver småsamfundene på landet splittet, ligesom mange familier blev. Byer i England skød op, men der blev bygget og udvidet uden en byplan. Husene stod meget tæt, så det var begrænset med mulighed for at lys og luft kunne trænge ned i gaderne. Nogle steder boede hele familier i et enkelt rum eller i kældere, som var fugtige, og hygiejnen var dårlig blandt den tætboende befolkning. Dette skyldtes blandt manglen på rindende vand og ordentlige toiletforhold samt dårlig luft. Selvom lægevidenskaben også blev udvidet i disse år, manglede man stadig grundlæggende viden om eksempelvis bakterier.

Efter 1815 bredte industrialiseringen sig fra England og over vandet til resten af

Europa. Her udviklede samfundet sig på samme måde, som det skete i England, nemlig ved at starte i områderne med de nødvendige mineraler og langsomt brede sig. Andre lande som Frankrig, Holland og Belgien kiggede England over skulderen for at lære af dette lands metoder og for at få samme ønskede økonomiske vækst. Ingeniører, ministre o. lign. besøgte England og fabrikkerne i landet for at kunne tage ideerne med hjem. Både i England og andre lande var der dele af nationen, som stort set forblev som før industrialiseringen. De nye opfindelser indenfor industrien og den nye

Side 3

4 landbrugsteknik nåede ikke ud i disse områder, men alligevel blev befolkningen i disse områder naturligvis berørte af den forøgede velstand, som hang sammen med industrialiseringen

(Kishlansky, 2008: 627).

Især byerne Liverpool, Manchester, Glasgow og Birmingham vokser med ekspresfart, og industrialiseringen er i det hele taget centreret om de steder i landet, hvor der var let adgang til de nødvendige materialer, hvoraf vand bl.a. var meget vigtig til maskinerne. De moderene storbysformer slog igennem i takt med, at befolkningstallet og tilflytningen ekspanderede. I England voksede det samlede befolkningstal med 100 % fra 8,5 mio. til 17 mio i årerne Endnu mere utroligt er det med byer som Liverpool og Manchester i denne periode. Her stiger antal af indbyggere med 1000 % (Kishlansky, 2008: 626).

Transport var et problem. Råstoffer som kul skulle fra landet og ind til fabrikkerne, og den øgede produktion af varer skulle fordeles ud i landet og sælges. Men Englands placering i havet gjorde det muligt at transportere ting via vandet. Dette gik forholdsvis hurtigt og var samtidigt billigt. I 1760’erne havde private koncerner set mulighederne i transport på vandvejen, og derfor investeret i udgravninger af kanaler. Disse blev både skabt til at føre kul ud inde fra landet, samtidig med at de fungerede som forbindelse med de naturligt dannede kanaler i landet. Som eksempel herpå ses Duke of Bridgewaters store kanal, som bragte kul frem til Manchester og siden til Liverpool. Prisen på kul blev til de to byers indbyggeres glæde halveret herefter (Kishlansky, 2008:

628).

I minerne havde skinner af træ og siden jern været brugt til transport af kul og tin i længere tid, og dampmaskinen gjorde det muligt at udbygge denne konstruktion. George

Stephenson opfandt lokomotivet, og 1829 bliver et nøgleår for transporten, da den første jernbane i verden åbnede. Denne løb mellem Manchester og Liverpool. I Danmark kom den første jernbane dog først i 1847 mellem København og Roskilde.

Jernbanen bliver hurtigt udvidet til både at transportere mennesker og varer i et omfang, som hidtil var uset og ubegribeligt. Konceptet med at rejse væk på ferie blev i langt højere grad muligt med toget, og det var nu langt mere behageligt at rejse end tidligere. I det hele taget ændrede jernbanen forestillingen om tid, rum og hastighed.

medførte en økonomisk vækst i England og efterhånden som industrialiseringen kom til andre lande, skete det sammen her. I England var den økonomiske vækst hovedsageligt omkring , men det er svært at afgrænse præcist, da der ikke er nogen begivenhed til at skelsætte perioden (Kishlansky, 2008: 626). Overskuddet fra landbruget i syd og

Side 4

5 øst blev investeret i industrien i nord og vest. Den økonomiske vækst har hovedsageligt udspring i den forøgede produktion, som resulterede i mulighederne for eksport. Skibene kunne samtidig tage nye varer med tilbage, og her var råstoffer som jern fra Sverige, bomuld fra Egypten og Amerika og silke fra Orienten meget benyttet. Private familier i England, som havde investeret rigtigt, blev rige, og der kom langt mere handel mellem de forskellige fabrikker og købmænd i landet. Banker skød op, og mest central er The Bank of England, som blev oprettet allerede i det 17. århundrede

(Kishlansky, 2008: 628).

Den første industrielle revolution blev afløst af den anden omkring 1840, hvor sværindustrien blev den dynamiske sektor. Med jernbanens fødsel fulgte store muligheder i kølvandet. Desuden blev dampskibet bygget, og det kunne endda krydse store oceaner, så kommunikation og handle med lande som USA blev langt lettere. Industrialiseringen bredte sig i endnu højere grad og med hurtigere hast til Central- og Vesteuropa (True, 1998: 21). Den øgede kommunikation i verden medførte også muligheden for en ny stor begivenhed, nemlig den første verdensudstilling. Den tyske prins Albert, som var gift med dronning Victoria, inviterede til denne udstilling i 1851 i London. I de efterfølgende år afholdtes disse verdensudstillinger ofte i forskellige byer rundt omkring i verden. Derudover kom nye opfindelser til, som eksempel kan nævnes tromlerevolveren i 1835, skrivemaskinen i 1843, symaskinen i 1846 og bedøvelsesapparatet i 1847.

Som i resten af verden blev jernbanen hurtigt populær i USA, og der også bygget jernbaner. Her fandtes de store amerikanske skove, som blev fældet efterhånden, som bygningen og oprettelsen af jernbanen skred frem gennem landet. I foråret 1869 nåede jernbanen på tværs af det store land fra øst til vest, men med jernbanenettes udvidelse forsvandt skovede dog med høj hast, så en fredning af skovene blev nødvendig i 1890’erne. Det er især jernbanens opførsel, som resulterede i industrialiseringen i USA. Med opdagelsen af elektricitet og den kemiske industri gik den industrielle revolution ind i sin tredje fase omkring 1870. Dette skyldtes en ny vidensrevolution og teknologisk revolution, og især Tyskland og USA var her dominerende, da disse lande havde et bedre teknisk-videnskabeligt uddannelsessystem. England mistede for første gang sit forspring, og dette varede helt op til 1. verdenskrig.

Med industrialiseringen kom bølge efter bølge af teknologiske opfindelser og udvikling, som eksempelvis drejebænken i 1870, hvorpå man kunne lave nye ting. I 1861 opfindes maskingeværet, i 1886 kommer cyklen til (som blev meget populær i bl.a. Danmark), og i

1890’erne kom filmapparatet. Med opfindelsen af drejebænken brugte man altså nu maskiner til at lave maskiner, og disse blev mere fleksible pga. elektriciteten. Thomas Edison skabte i 1880’erne

Side 5

6 en opfinderskole, som udelukkende skulle opfinde nye spændende ting. Det var i langt højere grad muligt at lave reservedele til ting, således at man ikke behøvede at kassere eller anvende ting, som ikke fungere optimalt på samme måde, som havde gjort tidligere.

I starten af 1900-tallet udviklede Henry Ford samlebåndet på grundlag af, at der et marked for masseproduktion på det store anonyme marked. I 1908 producerede Ford en mængde biler på samlebånd, og automobilsalget eksploderede. En del af den teknologiske revolution var markedsøkonomi og mekanisering, og der blev masseproduceret på en måde, som aldrig tidligere er set. Det var smart og effektivt at producere på denne måde, og produktionen flyder og stiger kraftigt, så i 1910 opstod tanken om, at det er muligt at effektivisere alt. Ved tilbageblik på den enorme udvikling i det 19. århundrede synes fremtiden at være et ocean af muligheder for forandring og forbedring. Modernitet og samfundsudvikling er nøgleord i denne periode, og i USA går det så godt, at de konstant mangler arbejdskraft. Europæer tager over Atlanten for først at arbejde i de store industriområder på østkysten. Senere flyttede mange længere ind i landet for at blive landmænd, og USA måtte rationalisere pga. den evigt manglende arbejdskraft.

Inden for kunstverdenen blev det essentielt at fange ”bevægelsen”, da alting gik så hurtigt. Toge og stationer blev et yndet portræt og symbol på den nye verden, da det både indeholdt og udtrykte den høje hastighed og den store opfindelse, nemlig dampmaskinen. Samtidig skete der bl.a. i Danmark store omvæltninger i litteraturen, og sjældent har landet haft så mange fremtrædende genier på samme tid. H.C. Andersen, Herman Bang, Georg og Edvard Brandes og Søren Kierkegaard går op og ned af hinanden i København, og det moderne gennembrud bliver en realitet i slutning af 1870’erne.

Det centrale i det 19. århundrede er altså den rivende udvikling fra landbrugs domineret til fabriksdomineret samfund med utallige opfindelser, som effektiviserer og rationaliserer. Den store produktion af varer og ikke mindst masseproduktion er meget vigtig, og forandringen fra animalsk kraft til vandkraft, dampkraft og til sidst elmotoren er det bærerne i grundlaget for udviklingen.

Diskussion og baggrund for industrialiseringen

Et meget centralt punkt i den europæiske moderniseringsproces er her blevet gennemgået, og for at finde frem til hvad drivkræfterne bag det moderne samfunds gennembrud var, er det nødvendigt at kaste et kort blik på tiden før .

Side 6

7

De første tiltag til et moderne samfund skete allerede i 1700-tallet, hvor

Oplysningstidens optik og rationelle tilgang dominerede. Med den nye interesse for naturvidenskab mistede enevælden og folketroen sin status i samfundet, og man ønskede at skabe et bedre menneske og bedre vilkår. Målet for mennesket var at skaffe viden, frihed og lykke. Teknik og videnskab blev vægtet højt, og der kan ikke være megen tvivl om, at startskuddet til de første opfindelser må nødvendigvis udspringe af denne nye moderne tankegang. Det var især lande som England, Frankrig og Tyskland, som gik forrest, når det drejede sig om den rationalitet og fornuftstanke.

Lysten til forandring og trangen til forbedring oplevedes bl.a. i Frankrig i de berømte saloner, hvor tidens forhold blev diskuteret. Denne tro på, at tingene kan blive bedre, må siges at være grobund for det moderne samfunds gennembrud senere hen. Folk krævede samfundsmodernisering, og flere krav om forandring rejste sig, heriblandt alles ret til at stemme.

Denne trang til modernisering må utvivlsomt være en vigtig faktor i de efterfølgende samfundsændringer. Samtidig er det tydeligt, at folket endelig havde fået troen på, at ting virkelig kunne ændres og blive bedre, og det var ikke længere blot et stiltiende ønske gemt inde i det arbejdende folk.

Dette hænger sammen med den nye oplysning og viden, som med oplysningstiden var blevet langt mere udbredt blandt folk. Ydermere blev begrebet lykke en mere almindelig betegnelse, og det kan hævdes, at folk bl.a. blev styret af trangen til denne lykke og til at opleve gode tider.

Oplysningstiden gav folk nye mål, som eksempelvis at uddannelse skulle være centralt, og den nye viden skabte langt større muligheder for forandring. Nytænkende filosoffer, kunstnere og forfattere fik indflydelse på udviklingen, og man ønskede generelt at hæve standarden, både inden for arbejde, familie og hos det enkelte individ.

Behovet for et bedre liv drev resulterede i flere store begivenheder. I USA blev

Uafhængighedserklæringen underskrevet i 1776, i Frankrig udbrød revolution, og de nye tanker om frihed, lighed og broderskab herskede i det Vesteuropæiske. Omstillingsprocesser blev en realitet, da revolutionen satte spørgsmålstegn ved hele samfundets opbygning. At den franske revolution har stor betydning for det senere samfund er en kendsgerning. Rundt omkring i Europa blev de liberalistiske ideer grundlaget for revolutioner, og middelklassen krævede stadig bedre forhold.

Arbejderklassen var en voksende befolkningsgruppe pga. industrialiseringen. Med maskinernes indførelse var mange flere sikret en fast indkomst uden at være afhængig af naturen og hårdt fysisk arbejde i marken. Arbejderne ønskede politisk indflydelse, og dermed opstod

Side 7

8 socialismen. Det førte dog ikke til revolution, som store dele af arbejderne ellers ønskede, men deres forhold blev forberedt. Bl.a. rigskansler Bismarck gennemførte sociallove og bedre arbejdsforhold.

Det er med andre ord begreber som frihed, lighed og demokrati, som er de centrale i denne periode, og dette hænger tydeligt sammen med den industrielle udvikling. Selvom konjunkturerne var på vej op, og den voldsomme elendighed mest var en myte, var der et ønske om at udligne de store klasseforskelle i samfundet ved at ændre forholdene.

Nye bevægelser var gået igennem Europa. Der var opstået nye ideer og nye tilgange til videnskab og religion. Landes struktur blev forandret og opgør med traditionsbundne samfund fandt sted. Der var brug for forandring og nytænkning, samtidig med, at befolkningerne stadig voksede. Det moderne samfund er altså et resultat af trangen til fornyelse, troen på et bedre liv samt viden og oplysning.

Side 8

9

Litteraturliste

Kishlansky, Mark m.fl.: Civilization in the West, 2008

Skovmand, Sven: Politikens verdenshistorie, 2006 København

True, Vibeke m.fl.: Et signalement af det moderne Europa, 1998 København