De industielle revolutioner

Det moderne samfunds gennembrud

På baggrund af den stillede opgave: ”Der ønskes en redegørelse for forløbet af den europæiske moderniseringsproces i det 19. århundrede. Herunder skal der være en diskussion af, hvad der var drivkræfterne i det moderne samfund.”

vil denne opgave tage udgangspunkt i de demokratiske revolutioner. Der er fire revolutioner, som karakteriserer det 19. århundrede – den politiske, den økonomiske, den nationale og den sociale. Denne opgave vil lægge hovedvægten på og tage udgangspunkt i den økonomiske, som udspringer Universitet el. Videregående 3. år historie blive gennemgået.

Universitet el. Videregående 3. år

Efter den teknologiske udvikling stort set har stået stille i 2000 år, ændrede samfundet i slutningen Universitet el. Videregående 3. år Industrialiseringen satte ind, og med denne blev samfundet i det vestlige Europa kraftigt forandret. Industrialiseringen kan inddeles i tre dele, nemlig den første industrielle revolution omkring 1780, den anden industrielle revolution omkring 1840 og den tredje industrielle revolution omkring 1870 (True, 1998: 21). Industrialiseringen i Europa sker over en lang årrække, og ikke på samme tid i alle lande. Den strækker sig fra 1780 og helt op til 1960. Disse vil blive uddybet og gennemgået i det følgende.

Inden det moderne samfunds gennembrud levede folk af landbrug i små landsbyer med dyrkningsfællesskab og en økonomi, som var baseret på en blanding af bytte- og pengeøkonomi. Naturen var altafgørende for en god høst og et stabilt liv, og vareproduktion var begrænset til det lokale marked (True, 1998: 20).

Men i det 18. århundrede ændrede dette sig i England, da en revolutionerede maskine kommer til. James Watt opfandt dampmaskinen i slutningen af 1700-tallet, og dette kan med rette ses som et centralt vendepunkt for industrialiseringen og startskuddet til den efterfølgende rivende udvikling. England gik fra at være domineret af landbrug til at være domineret af fabrikker, og disse bliver indbegrebet af industrialiseringen med alle dens tiltag. Det blev i bomuldsproduktionen, at industrialiseringen først tog fart. Med de nye vævemaskiner og spindemaskiner blev produktionen øget betydelig, og både mænd og kvinder arbejdede i produktionen, hvilket blev et almindeligt syn rundt omkring på fabrikkerne herefter. Kvinderne var gode som arbejdskraft, da de skulle have mindre i løn og kunne udføre store dele af arbejdet.

Dampmaskinen blev den primære drivkraft på fabrikker helt op til 1920, og desuden blev vindmøllen og vandmøllen stærkt benyttede i produktion.