Semantisk analyse af et Søren Pind-blogindlæg

Side 1

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

1

Indhold

Grammatisk analyse .......................................................................................................................................... 2 Opgave A ....................................................................................................................................................... 2 Opgave B ........................................................................................................................................................ 5 Opgave C ........................................................................................................................................................ 9 Semantisk analyse ........................................................................................................................................... 11 Opgave A ..................................................................................................................................................... 11 Opgave B ..................................................................................................................................................... 15 Opgave C ...................................................................................................................................................... 18 Kontekstuel analyse ......................................................................................................................................... 21 Konklusion ................................................................................................................................................... 29

Side 2

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

2

Afløsningsopgaven i Dansk sprog og grammatik

Grammatisk analyse

Du skal analysere 10 helsætninger på følgende måde:

En helsætning er en sætning der går fra punktum til punktum. Det er altså hele sætningen der definere begrebet helsætning. Jeg har, som opgaven kræver, i nedenstående udvalgt 10 tilfældige helsætninger fra min tekst, og vil på baggrund heraf, forsøge at analysere dem ud fra de givne krav i forbindelse med den grammatiske analyse.

Opgave A

Opdele sætninger i sætningsled, angive sætningsleddenes funktion og beskrive det materiale, de består af.

1. Der var noget æterisk over hende.

2. Jeg talte aldrig med hende før eller siden.

3. Og der på egnen vidste alle, hvem hinanden var.

4. Faderen var den lokale Venstre-kasserer.

5. Jeg havde aldrig set sådan et køkken før.

6. Der har været meget snak om fattigdomsgrænser.

7. For år tilbage udgav Dolly Parton den sang, der ifølge hende selv, er hendes bedste.

8. Men de har vist deres sande ansigt.

9. Og nu er kampen gået ind.

10. Den handler om Danmark.

Led | Der | var | noget æterisk | over hende
Funktion | Subjekt | Verbal | Subjektsprædikativ | Præpositionsobjekt
Materiale | Nominalfrase | Verbum | Adjektivfrase | Præpositionsfrase

Sb Vb Sb + adj Præp + sb

Side 3

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

3

Led | Jeg | talte | aldrig | med hende | før eller siden
Funktion | Subjekt | Verbal | Sætningsadverbial | Præpositionsobjekt | Indholdsadverbial
Materiale | Nominalfrase | Verbum | Adverbiumfrase | Præpositionsfrase | Adverbiumfrase

Sb Vb A Præp + O Adv + konj + adv

s

Led | Og | der på egnen | vidste | alle | hvem hinanden var
Funktion | Sideordnet | Indholdsadverbial | Verbal | Subjekt | Direkte objekt

konjunktional

Materiale | Nominalfrase | Adverbiumfrase | Verbum | Nominalfrase | Nominalfrase

Konj Adv Vb Sb Præp + O + Vb

Led | Faderen | var | den lokale Venstre-kasserer
Funktion | Subjekt | Verbal | Direkte objekt
Materiale | Nominalfrase | Verbum | Nominalfrase

Sb Vb Pron + adv + sb

Led | Jeg | havde | aldrig set | sådan et | før

køkken

Funktion | Subjekt | Verbal | Sætningsadverbial | Direkte objekt | Indholdsadverbial
Materiale | Nominalfrase | Verbum | Adverbiumfrase | Nominalfrase | Adverbiumfrase

Sb Vb A Vb O + talord Adv

s +

Led | Der | har været | meget snak | om | fattigdomsgrænser
Funktion | Subjekt | Verbal | Indholdsadverbial | Underordnet | Direkte objekt

konjunktional

Materiale | Nominalfrase | Verbum- | Adverbiumfrase | Nominalfrase | Nominalfrase

gruppe

Sb Finit vb + Adv Konj Sb

infinit vb

Side 4

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

4

Led | For år tilbage | udgav | Dolly | den sang | der ifølge | er hendes

Parton hende selv bedste

Funktio | Indholdsadverbi | Verbal | Subjekt | Præpositionsobje | Subjekt | Adjektiv

n al kt

Material | Adverbiumfrase | Verbu | Nominalfras | Præpositionsfras | Nominalfras | Adjektivfr

e m e e e ase

Konj + adv + Vb Proprium Præp + Sb Konj + Adv Vb + Sb +
adv + Sb + Sb Adj

Led | Men | de | har vist | deres sande

ansigt

Funktion | Sideordnet | Subjekt | Verbal | Direkte objekt

konjunktional

Materiale | Nominalfrase | Nominalfrase | Verbum-gruppe | Nominalfrase

Adv Sb Finit vb + infinit Pron + sb

vb

Led | Og | nu | er | kampen | gået ind
Funktion | Sideordnet | Indholdsadverbial | Verbal | Subjekt | Indholdsadverbial

konjunktional

Materiale | Nominalfrase | Adverbiumfrase | Verbum | Nominalfrase | Adverbiumfrase

Adv Adv Vb Sb Vb + Adv

Led | Den | handler | om | Danmark
Funktion | Subjekt | Verbal | Underordnet | Direkte objekt

konjunktional

Materiale | Nominalfrase | Verbum | Nominalfrase | Nominalfrase

Sb Vb Konj Sb/O

Side 5

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

5

Opgave B

Du skal sætte helsætningerne og ledsætningerne i sætningsskema og kommentere dem.

Helsætningsskema

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

Der var noget æterisk over hende

Ovenstående er en helsætning og derfor skal jeg benytte mig af helsætningsskemaet. I forfeltet er der som altid fundamentet, altså helsætningens subjekt. Lille v er den finitte form af verbet, lille a er neksusadverbialet (sætningsadverbialet) og til sidst i store N har vi objektet.

Helsætningsskema

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

Jeg talte aldrig før eller siden med hende

Ligesom første helsætningsskema har vi subjektet i forfeltet og derved i fundamentet. Den finitte form af verbet står i lille v, sætningsadverbial i lille a¸ objektet er placeret i store N og til sidst har vi adverbialet, der indikerer tid i store A.

Side 6

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

6

Helsætningsskema

K

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

Og der på egnen vidste alle hinanden hvem var

I dette helsætningsskema er der blevet tilføjet i konjunktionalfelt K, hvorfor konjunktionalet ”og” er placeret i dette felt. Fundamentet i sætningen er i dette tilfælde udgjort af adverbial, det finitte verbum i lille v, nominalet eller subjektet er placeret i lille n og objektet er placeret i store N.

Helsætningsskema

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

Faderen var Venstre-den lokale kasserer

Forfeltet udgøres af subjektet, det finitte verbum står på lille v og objektet står på store N.

Helsætningsskema

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

Jeg havde aldrig set før sådan et køkken

Forfeltet, altså fundamentet, udgøres i dette skema af subjektet, det finitte verbum udgøres af lille v, sætningsadverbialet udgøres af lille a, den infinitte form af verbet udgøres af store V, objektet er placeret på store N og til sidst har vi adverbialet, der indikerer tid på store A.

Side 7

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

7

Helsætningsskema

K

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A om Der har meget snak været fattigdomsgrænser

Dette skema ser en smule anderledes ud end de andre ovenstående skemaer. Vi har som bekendt fundamentet i forfeltet der udgøres af subjektet. Det finitte verbum i lille v og det infinitte verbum i store V. Sætningsadverbialet er placeret i lille a og det underordnede konjunktional i konjunktionalfeltet. Dertil har vi selvfølgelig objektet placeret i store N.

Helsætningsskema

Dette næste helsætningsskema bliver en smule anderledes end de øvrige. Jævnfør mit trappediagram over selvsamme sætning, er den overordnede sætning inddelt i to helsætningsstammer, mens den underordnede sætning (ledsætningen) vil blive sat i et ledsætningsskema umiddelbart herunder.

Helsætningsskema 1

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

For år tilbage udgav Dolly Parton den sang

Ledsætningsskema

K

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A der hende selv ifølge

Side 8

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

8

Helsætningsskema 2

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A er hendes bedste

Helsætningsskema

K

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

Men de har vist sande deres ansigt

I konjunktionalfeltet har vi den sideordnede konjunktional ”med”, forfeltet udgøres af subjektet, det finitte verbum har sin plads i lille v mens det infinitte verbum er placeret i store V. Til sidst har vi objektet som er placeret i store N.

Helsætningsskema

K

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A

Og nu er kampen gået ind

I dette sætningsskema har vi den sideordnede konjunktional i konjunktionalfeltet. Forfeltet og altså fundamentet udgøres af adverbialet ”nu”, det finitte verbum har sin plads i lille v og nominalet, altså subjekt er placeret i lille n. Til sidst har vi det tidsindikerende adverbial i store A.

Side 9

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

9

Helsætningsskema

K

FORFELT

CENTRALFELT SLUTFELT v n a V N A om Den handler Danmark

Dette sidste sætningsskema udgøres af subjektet i forfeltet, det finitte verbum i lille v, konjunktionalet ”om” er rykket op i konjunktionalfeltet og til sidst har vi selvfølgelig Danmark, der er placeret som direkte objekt i store N.

Opgave C

Du skal lave trappediagrammer for helsætningerne og kommentere dem.

1. Der var noget æterisk over hende.

0. Der/hende

Dette trappediagram består kun af det man kalder for hovedsætningen. Der er altså tale om en finit hovedsætning der kan stå alene og udgør dermed trappediagrammet stregen.

2. Jeg talte aldrig med hende før eller siden.

0. Jeg/siden

Ligesom i den første sætning, består dette trappediagram også kun af hovedsætningen. Dette trappediagram er dermed også kendetegnet ved stregen.

3. Og der på egnen vidste alle, hvem hinanden var.

0. Og/alle
1. hvem/var.

Side 10

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

10

Dette trappediagrams hovedsætning kan stå alene, modsat ledsætningen i 1. grad ikke kan stå alene.

Dette trappediagram bærer derfor navnet en ned.

4. Faderen var den lokale Venstre-kasserer.

0. Faderen/Venstre-kasserer.

Dette trappediagram består blot af en hovedsætning, hvorfor den derfor kan stå alene.

Trappediagrammet befinder sig udelukkende i 0. grad og har derfor tilnavnet stregen.

5. Jeg havde aldrig set sådan et køkken før.

0. Jeg/før

Dette trappediagram består, ligesom ovenstående (4.), blot af en hovedsætning og kan derfor også stå alene. Trappediagrammet befinder sig ligeledes i 0. grad, hvorfor den betegnes som stregen.

6. Der har været meget snak om fattigdomsgrænser.

0. Der/fattigdomsgrænser

Ligesom de to foregående trappediagrammer, består denne sætning også kun af en hovedsætning – der er altså igen tale om en sætning der kan stå alene. Det er det tidsbøjede verbum har, der betegner den finitte hovedsætning. Trappediagrammet er derfor af typen stregen.

7. For år tilbage udgav Dolly Parton den sang, der ifølge hende selv, er hendes bedste.

0. For/sang er/bedste
1. der/selv

Dette trappediagram er mere interessant at kigge på ud fra sætningsrøntgen. Her har vi to dele af helsætningsstammen fordelt på hver sin side af ledsætningen. Der er altså her tale om, at

Side 11

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

11 undersætningen er anbragt inde i oversætningen. Dette fænomen kalder man for en-ned-en-op eller blot gryde.

8. Men de har vist deres sande ansigt.

0. Men/ansigt

Vi er nu tilbage ved stregen, da denne sætning er en hovedsætning og altså dermed oversætningen.

Den kan stå alene.

9. Og nu er kampen gået ind.

0. Og/ind

Denne sætning 9, er igen kendetegnet ved at være den finitte sætning. Det er hovedsætningen og kan derved stå alene. Typen for trappediagrammet er derfor stregen.

10. Den handler om Danmark.

0. Den/Danmark

Denne tiende og dermed sidste sætning, er også blot kendetegnet ved begrebet stregen. Det er en finit sætning, hvorfor den kan stå alene.

Semantisk analyse

Opgave A

Giv en kort karakteristik af ordvalget i din tekst ved hjælp af eksempler

Semantik kan defineres som studiet af betydning. Når vi studerer og analyserer en teksts betydning og dermed mening, arbejder vi altså med tekstens semantik. Man siger ydermere, at semantikken er dér hvor sproget og kulturen mødes. Dette møde bærer min valgte tekst derfor også tydeligt præg af.

Side 12

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

12

I dette afsnit vil jeg derfor beskæftige mig med ordvalget i min tekst og dens videre betydning for forståelsen af skribentens budskab.

I tekstens indledning beskriver tekstens forfatter, Søren Pind, hvordan han husker en oplevelse fra sin barndom. Han benytter her det litterærteoretiske begreb in medias res, der er den latinske betegnelse for, når en historie starter direkte i handlingen uden indledning. I sammenhold med denne erindring bliver sproget i teksten fremstillet som værende mundtligt skriftsprog. Der er ingen skriftsprogsord i indledningen og der bliver generelt brugt forholdsvist korte sætninger, som man normalt godt ville kunne bruge i helt almindeligt talesprog.

Eksempel: ”Hun var ældre end jeg. Der var noget æterisk over hende. Nabopigen. Hun havde hest.”

Når vi derimod kommer forbi forfatterens barndomserindring, begynder sproget at ændre sig betydeligt. Der viser sig her en stor omvæltning fra de korte sætningsopbygninger i indledningen, i og med at der nu bliver benyttet skriftsprog med mere kompliceret sætningsopbygning og dertilhørende ordvalg.

Eksempel: ”... da jeg betragtede Joachim B. Olsens forbilledlige politiske demonstration af venstrefløjens uhyggelige udsalg af arbejderklassens inderste værdier.”

Det er sådanne sætningsopbygninger og ordvalg, som ovenstående eksemplificerer, der klassificerer sig under dét vi populært kalder skriftsprog og derved ville teksten ikke egne sig til brug i forbindelse med en tale eller en oplæsning.

Udover at karakterisere tekstens overordnede sprogvalg, er det til opgavens løsning også nødvendigt, at dykke lidt længere ind i tekstens ordvalg. Forfatteren har brugt adskillige semantiske virkemidler i sin blog, netop for at give hans holdninger og sprog langt mere opmærksomhed i henhold til modtageren. Iblandt disse virkemidler er der ord og sætninger der afspejler holdninger.

Eksempel: ”De, der ønsker at værne om det unikke fællesskab som er vores, hvor vi vitterligt bærer et ønske om lighed i muligheder og vil de svageste i vort samfund det bedste, er

Side 13

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

13 ikke de, der hylder et samfund, hvor arbejdet værdi undergraves og fnises af i de finere caffe-latte kredse og til diverse vinsmagninger og gucci-modeopvisninger.”

I ovenstående eksempel prøver vores skribent, at tegne et underforstået samfundskritisk billede af de øvre samfundsklasser, der ifølge ham har en ligegyldig indstilling til det emne der debatteres om.

Selvsamme ord, caffe-latte, er egentlig ikke et dansk ord, men derimod et låneord fra fransk. Denne ordimport hænger sammen med fremvæksten af en ’international kultur’ [1].

Af andre betydelige, semantiske virkemidler benytter han sig eksempelvis også af det latinske begreb epanalepsis der oversat betyder gentagelse.

Eksempel: ”Men det værste… Det værste er den manglende respekt for arbejdets værdi.”

Her bør man ligge mærke til at der, udover en fornemmelse af at ramme et ømt punkt hos skribenten, bliver anvendt talesprog midt inde i et, ellers velskrevet, afsnit med skriftsprog. Dette ovenstående eksempel er dog ikke et enestående eksemplar, i og med at selvsamme semantiske begreb går igen igennem tekstens forløb.

Af mindre heldige ordvalg, kan brugen af pleonasme nævnes som eksempel. Dette oprindeligt græske ord er en ordforbindelse, hvoraf ét eller flere ord er logisk overflødige. En såkaldt dobbeltkonfekt.

Eksempel: ”For dem er fattigdom et ideologisk begreb, der i virkeligheden handler om, at skade, fjerne og ødelægge de rige og succesfulde.”

I ovenstående eksempel er de markerede ord, efter min subjektive overbevisning, overflødige i forhold til hinanden. Det ville svare til, at skrive en rund cirkel eller en norsk nordmand.

Hvis vi forbliver i den lidt mindre heldige afdeling af Søren Pinds blog omkring fattigdom i Danmark, bør vi her også se på det, desværre, store antal små sjuskefejl der præger teksten igennem hele læseforløbet.

1

Kilde: http://sproget.dk/sprogtemaer/etymologi-ordenes-oprindelse/arveord-laneord-og-fremmedord/laneord

Side 14

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

14

Eksempler: ” … for offentlig forsøgelse et procent niveau under det.”

I dette eksempel er det en stavefejl, vi har med at gøre. Den korrekte udgave er forsørgelse.

”… der i deres ansigsts sved får deres…”

Endnu en stavefejl har fundet sted. Den korrekte udgave af ordet er ansigts.

Disse små sjuskefejl er desværre med til at gøre teksten en smule utroværdig, da man derpå må konkludere, at skribenten ikke har fundet det nødvendigt og derved ikke vigtigt nok, at korrekturlæse på sit værk. Dette er yderst uprofessionelt, når man tager forfatterens profession i betragtning.

Når vi nu har gennemgået nogle af de negative aspekter ved teksten, bør vi nu se på nogle af de faktorer der bliver anvendt for at gøre det mere interessant for modtageren. I den sammenhæng vil det være ideelt at kigge lidt på den interpersonelle metafunktion der jo er den mekanisme der fokuserer på den sproglige interaktion mellem mennesker. Denne metafunktion kommer jeg også nærmere ind på i den kontekstuelle analyse af min selvvalgte tekst.

I den semantiske analyse kan det dog også være interessant, at inddrage det forstærkende element, nærmere betegnet begrebet overdrivelse. I forlængelse af dette, anvender Søren Pind ord og sætninger der maler et tydeligt billede af dette.

Eksempel: ”Den familie ville aldrig - om så faderen var blevet tvunget med en pistol i nakken - have sat sig i den situation.”

Dette eksempel er en tydelig overdrivelse. Der bliver skabt et billede af en far, der hårdnakket modsætter sig enhver form for pres for at undgå, at sætte sin familie i en given situation. Dette

kaldes en hyperbel [2], som er modsætningen til en litote^{3}, der naturligvis betegner underdrivelse og

enkelthed.

2

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/hyperbel

3

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik%2c_retorik_og_metrik/litote

Side 15

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

15

Klichéer er kendetegnet ved en nedslidt sproglig vending. Ofte bliver klichéer modtaget af læseren som noget lettere flovt og pinligt, mens afsenderen er af den overbevisning, at der er blevet skabt noget originalt og kreativt [4]. Min tekst er derfor heller ikke noget tekstuelt pragteksemplar.

Eksempel: ”… og nogen vil finde det overordentligt svært at se motivationen for at yde i stedet for at nyde.”

Denne vending er blevet brugt utroligt meget, især indenfor politiske kredse. Til trods for sin ideologiske værdi, er vendingen blevet misbrugt igennem mange år, hvilket indikerer banalitet fremfor originalitet.

Det sidste stilistiske og litterære begreb jeg vil komme ind på i dette afsnit af min semantiske delopgave, er brugen af idiomer. Dette begreb kan defineres som værende ”et fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning [5]

”. I teksten bliver der anvendt et par idiomer, som jeg har valgt at eksemplificere herunder.

Eksempel 1: ” SFeren prøver nu at trække i land og…”

Denne vending er et udtryk for at fortryde sit udsagn eller sin handling, ifølge

www.ordbogen.com^{6}.

Eksempel 2: ”… repræsenterer det mindste, arbejdets frugt kan kaste af sig.”

I denne vending er frugt udtryk for resultater.

Opgave B

Analysér teksten med hensyn til ytringsfunktioner

I dette afsnit vil jeg gøre brug af kompendiet ”Hvad er meningen?”, hvor jeg vil forsøge at analysere på ytringsfunktionerne i min selvvalgte tekst. Den interpersonelle metafunktion handler om sprogets potentiale til at skabe og opretholde relationer mellem deltagerne i en kommunikation.

4

Kilde: http://sproget.dk/sprogbrevet/sprogbrev-nr-8/klicheer

5

Kilde: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=idiom&select=idiom

6

Kilde: http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=tr%C3%A6kke+i+land&dict=fvdd&fastvend_method=

Side 16

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

16

Derfor er det interessant at kigge nærmere på begrebet ytringsfunktioner, som er en stor del af førnævnte metafunktions undergruppe omhandlende udveksling.

Skribenten i min tekst er, som jeg tidligere har været inde på, Søren Pind. Han er poltikker [7] og har valgt at skrive en blog omkring fattigdom i Danmark på nyhedsmediet Berlingskes hjemmeside.

Kendetegnet for en blog er, at der oftest er tale om en envejskommunikation. En blog er som oftest også indikator for en debat – og denne blog er da heller ikke noget særtilfælde. Tværtimod. Det er meningen og tilmed hensigten med dette blogindlæg, at der skal kommenteres omkring emnet på godt og på ondt.

Altså, for at opsummere, er denne blog først og fremmest en envejskommunikation, som er informerende omkring emnet og skribentens egne holdninger kommer til udtryk. Derefter er det muligt, at kommentere på selve indlægget.

I denne blog bliver det dog svært, at finde eksempler på ytringsfunktionerne tilbud og spørgsmål, da der, fra forfatterens side, udelukkende er lagt vægt på at forsvare egne holdninger. Ét sted er der dog optræk til en initierende ytringsfunktion i form af et spørgsmål.

Eksempel: ”Hvad fattigdom er?”

Dog bliver dette spørgsmål responderet af afsenderen selv, ved en positiv respons i form af et svar.

Ved fraværet af tilbud og spørgsmål, er der til gengæld en overvægt af opfordringer og udsagn. I nedenstående tabel, vil jeg eksemplificere dette ved hjælp af et uddrag fra min tekst.

Eksempel:

KOMMUNIKATØR TEKSTUDDRAG YTRINGSFUNKTION

Søren Pind (afsender) ”De, der ønsker at værne om Udsagn det unikke fællesskab som er vores, hvor vi vitterligt bærer et ønske om lighed i

7

Kilde: http://www.ft.dk/Folketinget/findMedlem/VSPIN.aspx

Side 17

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

17 muligheder og vil de svageste i vort samfund det bedste, er ikke de, der hylder et samfund, hvor arbejdet værdi undergraves og fnises af i de finere caffe- latte kredse og til diverse vinsmagninger og gucci-modeopvisninger. Vi har set dem lokke med løfter og med løgne. Men de har vist deres sande ansigt.”

Søren Pind (afsender) ”Og nu er kampen gået ind. Opfordring

Den handler om Danmark. Og om det Danmar k, de fleste af os elsker, skal overleve eller gå under i de ubegribelige forandringer, vi i denne generation står overfor.”

Vores skribent bruger i ovenstående eksempel udsagnet til at male et fjendebillede af den politiske venstrefløj. Han benytter ikke direkte nedladende og beskidte ord, men vælger blot at bruge, som jeg tidligere har været inde på, ord der afspejler hans egne holdninger. Derimod spiller han på alle de retoriske tangenter han kan komme i nærheden af, i den opfordrende frase. Der bliver talt til

                                              8
læserens fædrelandsfølelse og dermed appelformen patos .

Ergo er der her tale om et samspil imellem dikotomierne proposition herunder udsagn samt proposal herunder opfordring.

Der finder ikke nogen dialogisk interaktion til i bloggen, da der som sagt ikke er noget modsvar til min tekst. Dog kunne man gå anderledes analytisk til værks, ved at inddrage, de sikkert mange, kommentarer til bloggen der jo gerne skulle lægge op til debat omkring fattigdoms-emnet.

8

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Stilistik,_retorik_og_metrik/patos

Side 18

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

18

Opgave C

Analysér teksten med hensyn til modalitet

Når man taler om tekstens standpunkt, er det en samlebetegnelse for de sproglige ressourcer, det danske sprog rummer for interpersonelt at farve og nuancere ytringsfunktionerne, som udvekslingsressourcerne gør os i stand til. Derved markerer tekstens standpunkt altså afsenderens ståsted og attitude i forhold til de ytringer der bliver fremlagt tekstuelt.

I arbejdet med modalitetsbegrebet er det dertil også vigtigt at kende til polaritet, da disse mere eller mindre hænger sammen. For at forstå dette begreb, bør man først vide, at man i sproget både har positive og negative poler. Disse poler behøver dog ikke at være enten helt igennem positivt eller udelukkende negationspræget, da disse kan rumme mange mulige gradueringer mellem ja og nej.

Derfor har vi begrebet vi denne sammenhæng begrebet modalitet, hvor disse mange gradueringer

hører til. Modalitet betegner altså afsenders attitude i forhold til den propositionelle/proposale

                         9
betydning i den afsendte ytring .

Modalitet knytter sig, som jeg kort var inde på tidligere, til de forskellige ytringsfunktioner.

Nærmere betegnet og overordnet set, kan man sondre mellem modalisation der afspejler propositioner, der som bekendt står for ytringsfunktionerne udsagn og spørgsmål, samt modalisation der afspejler proposaler, der ligeledes står for ytringsfunktioner, dog opfordring og tilbud.

Som nævnt, kan ytringsfunktioner enten være propositioner eller proposaler. I propositioner kan

man skelne mellem hvorvidt noget er eller ikke er^{10}, hvorimod man i proposaler skelner mellem

polerne gør og gør ikke.

Disse kan stille op på følgende måde:

Proposition → er/er ikke:

- Mulighed og sandsynlighed o Realiseres væsentligst af forskellige Modaladjunkter;

9

Kilde: Kompendiet: Dansk sprog og grammatik (International Virksomhedskommunikation), Andersen, Thomas Hestbæk; Hansen, Niels Christian; Rasmussen, Svend Gottschalk, Syddansk Universitets trykkeri, 2011.

10

Kilde: Kompendiet: Dansk sprog og grammatik (International Virksomhedskommunikation) side. 63, Andersen, Thomas Hestbæk; Hansen, Niels Christian; Rasmussen, Svend Gottschalk, Syddansk Universitets trykkeri, 2011.

Side 19

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

19

▪ Eks. ”antagelig”, ”efter alt at dømme”, ”rimeligvis”

- Vanlighed o Realiseres udelukkende af Modaladjunkter;

▪ Eks. ”for det meste”, ”som regel”, ”vanligvis”

Proposal → gør/gør ikke:

- Tilladelse o Realiseres først og fremmest af Finitum formet af modalverbet kunne, men kan desuden realiseres af Finitum formet af modalverber såsom burde, måtte, skulle.

Realiseres derudover i enkelte tilfælde realiseres af Modaladjunkter som gerne og naturligvis.

- Hæftelse (kan videre specificeres):

→ Selvforpligtelse (1. persons hæftelse)

→ Forpligtelse (2. persons hæftelse)

→ Nødvendighed (3. persons hæftelse) o Realiseres først og fremmest af Finitum formet af modalverber (primært skulle, burde og måtte), men kan dertil også realiseres af enkelte modaladjunkter;

”nødvendigvis” og ”fuldstændig”.

Da der nu ligger en nogenlunde forståelig definition af begrebet modalitet klar, kan der nu tages fat på den egentlig modalisations-analyse af min selvvalgte tekst.

Eksempler på mulighed og sandsynlighed - proposition

”Også selv om årsindkomsten formodentlig næppe omregnet kunne matche

Carinas…”

I denne sætning udtrykkes mulighed og sandsynlighed ved hjælp af modaladjunkt. I dette tilfælde er der tale om en ikke-realiseret propositionel betydning, hvilket også er kendt under begrebet irrealis.

”I Danmark har den tilgang medført det groteske, at der rent faktisk ville blive færre, hvis regeringen i morgen landsforviste Hr. Møller og Mærsk fra Danmark.”

Side 20

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

20

I denne sætning udtrykkes mulighed og sandsynlighed ligeledes ved hjælp af modaladjunkt. Igen er der her tale om ikke-realiseret propositionel betydning og derfor kan vi igen benytte begrebet irrealis.

Der er i min tekst et overvejende antal af udsagn, da det jo som bekendt er et blogindlæg og derfor netop er kendetegnet ved skribentens subjektive meninger og overvejelser. Derfor er der ikke mange ytringsfunktioner der omhandler mulighed og sandsynlighed, da afsenderen har nogle klare holdninger der skal formidles. Min tekst indeholder udsagn der forklarer hvordan tingene burde og skal være og altså ikke hvordan tingene måske skal være. Det ville virke utroværdigt og dermed fremstå meget usikkert i forhold til en vælger, hvis en mand med en politisk profession, som det er tilfældet her, fremlagde upræcise formuleringer og holdninger til offentligheden.

Eksempler på vanlighed - proposition

”Jeg talte aldrig med hende før eller siden.”

I denne sætning udtrykkes vanlighed ved modaladjunkten ”aldrig”.

”Venstrefløjens forslag er altid relative forslag, der definerer fattigdom som noget, der afhænger af, hvor rige andre er.”

I dette citat fungerer ”altid” som realiserende modaladjunkt.

Eksempler på hæftelse - proposal

”Den familie ville aldrig - om så faderen var blevet tvunget med en pistol i nakken - have sat sig i den situation.”

I denne sætning udtrykkes subtypen nødvendighed, som omhandler 3. persons hæftelse formet af modalverbum.

”For man må aldrig kunne få det samme eller mere ved ikke at arbejde end ved at gøre det. Aldrig. Det skal altid kunne betale sig at arbejde.”

Side 21

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

21

I denne sætning realiseres hæftelse i form af subtypen nødvendighed, formet af modalverbum.

Kontekstuel analyse

Analysér teksten ud fra de analyseskalaer, du finder i kompendiet ”Hvad er meningen?” s. 25-33.

Husk at argumentere for din analyse ved at skrive bemærkninger til den placering, du anfører i koordinatsystemerne.

Den situationelle kontekst er begrebet, der er afgørende for, hvilken sprogbrug der i en kommunikationssituation er adækvat at benytte. Altså er konteksten bredt formuleret, således den passer til de totale omgivelser.

Indenfor begrebet, den situationelle kontekst, er der tre væsentlige variabler. Disse variabler felt, tenor og måde.

For at forstå disse tre begreber, vil jeg i nedenstående afsnit, kort prøve at definere dem bedst muligt:

Felt

Dette begreb fokuserer på sprogets ideationelle metafunktion ved at afspejle dét der sker i situationen omkring en tekst. Det er altså her, at de betydningsbærende sociale handlinger i konteksten kommer til udtryk.

Tenor

I dette begreb arbejder vi med sprogets interpersonelle metafunktion. Det er her, hvor fokus hviler på forholdsrelationen mellem afsender og modtager og hvor interaktionspotentialet beskrives for de interagerende parter. Altså er Tenor begrebet, som angår det forhold og den rollefordeling, der i situationen etableres mellem kommunikationsparterne.

Måde

Begrebet Måde, afspejler sprogets tekstuelle metafunktion, i og med fokus er rettet mod sprogets rolle i interaktionen mellem afsender og modtager.

Side 22

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

22

Da vi nu har en nogenlunde klar definition parat omkring disse tre begreber, kan en decideret analyse igangsættes ved hjælp af koordinatsystemerne i kompendiet. Dette vil ske i løbet af de næste par sider.

Arena - felt

”Arena karakteriserer opfattelsen af det sted, hvori en tekst har sin funktion.”

I dette koordinatsystem bliver begrebet arena kortlagt, som ovenstående illustration viser. Jeg har placeret mit kryds ved den ikke-regulerede professionelle sfære, med den begrundelse, at teksten PRIVATSFÆRE

+ REGULERET ÷REGULERET

PROFESSIONEL SFÆRE

Side 23

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

23 foregår i en professionel kontekst. Ydermere er den ikke-reguleret, da en blog er kendetegnet ved skribentens egne holdninger og er derfor ikke direkte informerende.

Domæne - felt

”Domæne angår hvorvidt en tekst lægger op til handling eller ej, ligesom tilgængeligheden af en tekst er et spørgsmål om domæne.”

Jeg har i dette koordinatsystem der beskriver begrebet domæne, angivet at teksten ligger op til handling samt at den er ikke-specialiseret. Grunden til dette er for det første, at man ikke behøver en særlig stor indsigt i fattigdomsbegrebet for at kunne følge med i konteksten, da emnet er noget alle danskere burde kende til på den ene eller anden måde. Teksten lægger, efter min mening, op til handling – enten i form af debat eller at tage stilling til sin subjektive politiske orientering.

+ SPECIALISERET

÷SPECIALISERET

BESKRIVELSE

HANDLING

Side 24

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

24

Affektiv involvering – tenor

”Affektiv involvering omhandler afsender og modtagers følelsesmæssige involvering i emnet for teksten (altså tekstens ideationelle betydning)”.

Da min tekst er en blog er det naturligvis afsenderens holdninger der giver sig til kende i konteksten. Især taget skribentens profession i betragtning, må vi herpå konkludere at det er en

mærkesag for ham. Derfor finder jeg det naturligt at angive krydset i + afsenders affektive
involvering. Hvad angår min angivelse af ÷ modtagers affektive involvering, er min begrundelse at

teksten er så tilgængelig og emnet så almindeligt, at der ikke kan drages den konklusion, at modtageren har en affektiv involvering i teksten. Det er afsenderens opgave at få modtageren til at ændre holdninger på forskellige områder.

+MODTAGERS AFFEKTIVE

INVOLVERING

÷AFSENDERS

AFFEKTIVE

INVOLVERING

+AFSENDERS

AFFEKTIVE

INVOLVERING

÷MODTAGERS AFFEKTIVE

INVOLVERING

Side 25

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

25

Kontakt – tenor

”Kontakt angår både hyppigheden og opfattelsen af kontakten mellem de roller, som afsender og modtager spiller omkring en tekst.”

Jeg har valgt at angive kontakten som værende hyppig og negativ. Dette begrunder jeg med, at Søren Pind, der som bekendt er skribent på sin blog, har sin egen afdeling på nyhedsmediet www.berlingske.dk’s hjemmeside [11]. Dette bevirker, at han har hyppig kontakt til sine modtagere.

Når det er sagt, har jeg, som tidligere nævnt, angivet kontakten til at være negativ. Med denne konklusion i mente, er det ikke nødvendigvis sådan i alle hans blogindlæg, men i denne tekst må han siges at forholde sig negativt til konteksten. Med dette mener jeg, at han modsiger SF’s udspil omkring fattige i Danmark og antallet af disse heraf. Dette sker allerede i overskriften; ”De aner ikke, hvad fattigdom er”.

11

Kilde: http://sorenpind.blogs.berlingske.dk/

POSITIV

HYPPIG SJÆLDEN

NEGATIV

Side 26

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

26

Magtbalance – tenor

”Magtbalance er et kontinuum, der belyser positioneringen af afsenders og modtagers roller.

Efter min overbevisning er der i dette tilfælde udelukkende tale om modtagermagt. Denne konklusion bygger jeg på faktummet om, at modtageren ikke er forpligtet til at læse blogindlægget eller også kan denne helt undlade at reagere på afsenderens opfordringer.

Formål – tenor

”Formålet med en tekst drejer sig om afsenders sandsynlige intention bag teksten.”

Min teksts klare formål er, at modargumentere for den politiske venstrefløjs udmelding og definition omkring fattigdomsbegrebet. Dette betyder selvfølgelig, at Søren Pinds egne personlige holdninger såvel som politiske ståsted kommer til udtryk. Ydermere er Søren Pind medlem af partiet Venstre og er dermed også ambassadør for Venstres politiske udmeldinger. Formålet er dernæst naturligvis også, at tale til den danske vælger og i høj grad især prøve at påvirke dennes politiske ståsted. Efterfølgende må man også antage, at formålet med teksten er at skabe debat, eftersom blogindlægget er gjort offentligt tilgængeligt.

AFSENDERMAGT MODTAGERMAGT

Side 27

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

27

Medium – måde

”Medium karakteriserer typen af medium, som teksten formidles gennem.”

I dette koordinatsystem der angiver medium-begrebet, har jeg placeret min tekst som værende massekommunikation i skrevet sprog. Denne konklusion bygger jeg på tilgængeligheden af min tekst. Den er lagt på et af landets største nyhedsmediers hjemmeside og må derfor anses som værende let tilgængelig, hvilket betegner massekommunikations-begrebet. Med hensyn til min placering af krydset ved det skrevne sprog, har jeg tidligere, i min semantiske analyse, været inde på min teksts brug af skrevet sprog. Dog kan man i indledningen argumentere fór brugen af talt sprog, men dette mener jeg ikke er tilfældet, da der er en klar overvægt af skrevet sprog gennem den resterende tekst.

MASSEKOMMUNIKATION

TALT SPROG SKREVET SPROG

INDIVIDUEL KOMMUNIKATION

Side 28

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

28

Feedback – måde

”Feedback karakteriserer muligheden for at respondere på en tekst.”

I dette koordinatsystem der angiver feedback, har jeg placeret min tekst ved den direkte og hurtige feedback. Mit grundlag for dette er først og fremmest mediet, der ligger til grund for bloggen. Med internettet er det blevet nemt og ligetil, at give hurtig og direkte feedback – på både godt og ondt.

Der er netop til dette formål oprettet et kommentar-felt inde på bloggens hjemmeside, hvor modtagerne kan skrive, debattere og ikke mindst komme med ris og ros omkring bloggens indhold.

Derfor er min tekst placeret i dette koordinatsystem, som den er.

INDIREKTE FEEDBACK

HURTIG LANGSOM

FEEDBACK FEEDBACK

DIREKTE FEEDBACK

Side 29

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

29

Tekstdistance – måde

”Tekstdistancen belyser tekstens nærhed med den kontekst, altså den verden omkring teksten, som den beskriver.”

I denne sidste figur, i min kontekstuelle analyse, har jeg valgt at placere min selvvalgte tekst så tæt

på ÷ tekstdistance som muligt. Altså mener jeg, at teksten akkompagnerer den sociale proces. Dette

har jeg gjort, da jeg mener at skribenten af teksten har personlige følelser og subjektive holdninger omkring bloggens emne. Dernæst er det også væsentligt at pointere genren, i og med en blog er kendetegnet ved subjektive anskuelser og personlige træk via afsenderen.

Konklusion

Vurdér, om du på baggrund af din analyse opfatter din tekst som god eller dårlig i forhold til dens formål og modtager.

Min selvvalgte tekst, der bærer titlen ”De aner ikke hvad fattigdom er”, er som bekendt skrevet af politikeren Søren Pind. Han har på nyhedsmediet Berlingskes hjemmeside sin egen blog, hvori han udtrykker sine holdninger og meninger om frihedsperspektivet i stort og småt.

På baggrund af mine tre analysedele grammatisk analyse, semantisk analyse og kontekstuel analyse, skal jeg i denne konklusion forsøge at vurdere, hvorvidt min tekst er god eller dårlig i forhold til den formål og modtager.

Teksten indledning er, som jeg i min semantiske analyse har været inde på, en kort historie fra skribentens barndom, hvilket giver mere personlige relationer i forhold til modtageren, end hvis han var gået lige på og hårdt. Denne måde at indlede sin blog på, får altså hele emnet allerede fra starten, til at virke som en

+TEKSTDISTANCE;

TEKSTEN

KONSTITUERER DEN

SOCIALE PROCES

÷TEKSTDISTANCE;

TEKSTEN

AKKOMPAGNERER

DEN SOCIALE

PROCES

Side 30

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

30 hjertesag for afsenderen. Det er bestemt en positiv faktor og det er med til at fange læseren allerede fra tekstens begyndelse.

Når det så er sagt, må man gå ud fra at emnet omkring fattigdom, er noget alle og enhver i Danmark kender til. Det er altså ikke socialt betinget, at have viden indenfor dette begreb. Derfor bør teksten også skrives i et sprog som alle forstår, hvis man vil nå ud til så mange personer som overhovedet muligt. Der bliver gennemgående benyttet mange imponator-ord, der måske ikke er genkendeligt for alle. Dette har en negativ effekt for forholdet mellem afsender og modtager. Omvendt må man kigge mere grundigt på selve mediet der bliver benyttet, i og med de forskellige medier har forskellige målgrupper. I dette tilfælde er der tale om nyhedsmediet Berlingske. Berlingske Media skriver selv på deres hjemmeside følgende:

”Berlingske redaktionelle målgruppe er læseren, der bor Øst for Storebælt med en høj videregående uddannelse. Den er rettet mod både mænd og kvinder i det modne og købedygtige

segment.”^{12}

Altså må vi gå ud fra at disse imponator-ord ikke er forkerte at bruge i netop denne blog, da det må forventes at læseren og derved modtageren, grundet socialt betingede faktorer, godt kan forstå disse gloser.

Dernæst, finder jeg det nødvendigt, at kommentere på sætningernes længde. For at eksemplificere har jeg i nedenstående taget et citat fra min tekst:

”Netop de mennesker, som jeg ikke har skænket en tanke i mere end 25 år, strøg igennem min hukommelse, og billederne stod knivskarpt, da jeg betragtede Joachim B. Olsens forbilledlige politiske demonstration af venstrefløjens uhyggelige udsalg af arbejderklassens inderste værdier.”

Denne sætning er helt ekstrem lang og giver op til flere informationer i hver ledsætning den indeholder. Rent faktisk fandt jeg det nødvendigt, at læse den igennem en ekstra gang, for at få hele forståelsen med. Dette burde ikke være meningen, da det indikere dårligt sprog og dermed dårlig formidling af afsenderens budskaber.

12

Kilde: http://www.berlingskemedia.dk/47625/

Side 31

Dansk sprog og grammatik Afløsningsopgaven

31

Når dette er sagt, mener jeg trods et par negative elementer, at min tekst er god i forhold til det formål den er sat i verden for. Som en lille bonusinformation, kan jeg hertil oplyse, at Søren Pind tilbage i 2010 faktisk fik en pris for sine kommunikative egenskaber. ”Ting-prisen”, som den hedder, blev uddelt af netavisen Altinget for god politisk kommunikation. [13]

13

Kilde: http://journalisten.dk/soren-pind-haedret-sin-kommunikation