Design C | Noter

Side 1

Design c

1

Design

– Art Nouveau og Klunker

Op gennem det 19 århundrede havde der været en hastig udvikling med mange nye opfindelser, nye materialer, industrialisering, byvækst, jernbaner osv. Den nye teknik bevirkede konstruktionsmæssige ændringer, og nye materiale valg blev gjort mulige. Klunkestilen var borgerskabets fortrukne interiør på den tid. Klunker er frynser og kvaster, som møbler, tæpper og gardiner var overprydet med. Stilen er karakteristisk ved sin overfyldthed, sin bryg af plysmøbler i hvælvende former, udskæringer, puder, nips og tunge, velour gardiner.

Som et opgør mod denne stilforvirring opstod der i begyndelsen af 1890erne i Frankrig og Belgien en ny stil som forener håndværk og industri. Art Nouveau kaldes stilen. Det betyder ny eller den unges kunst, og betegner et opgør mod den tidligere mere harmoniske og klassiske kunst.

Med Art Nouveau begyndte stolende at smide alt plysset og linjerne var mere smalle og langstrakte , med buede linier. Noget der også var meget fremtrædende for denne stil var især s-linien som blev brugt som dekorativt element, og giver bevægelse.

Forbilledet for denne stil er naturen, og det er dennes blomsterrangler, stængler og blade der imiteres.

Alting bevæger, snor og snørkler sig, det er med til at give det et organisk udtryk.

Art Nouveau kaldes skønvirke i Danmark. (Tyskland jugendstil)

– Da ornamentet forsvandt

Tiden omkring århundrede skiftet var en brydningstid mellem håndværk og industri. Industri fremstillede ting stormede frem og fortrængte de håndværksmæssig fremstillede genstande. Dårlig masse produktion og imitation af fortiden karakteriserede industriprodukterne. Med billige erstatnings materialer efterlignede industrien håndværkernes dygtige arbejde i træ.

Art Nouveau/ skønvirke med de buede former og den asymmetriske udtryk, blev afløst af den rette linie

og disciplineret geometri. Formsproget var stramt og disciplineret og næsten spartanske. Der var kun få ornamenter og buerne svage.

Side 2

Design c

2

Nyklassicisme

Europa var splittet og der var mange internationale spændinger. Med første opløses den gamle statiske verdensorden. Der var ikke penge til der ekstravagante eller unødvendige og enkelthed blev prioriteret.

Opgøret med den borgerlige hygge og klunketiden var i fuld gang nu skulle der renses ud.

Det var også i den periode at de første møbelforretninger så dagens lys i København, hidtil havde snedkerne solgt deres møbler på bestilling.

Som sagt blev Art Nouveau for alvor forladt og kravene var i stedet, enkel konstruktion og dekorativ

nøgternhed. Dette var også noget man fandt under^{1} klassicismen som igen får en renæssance under den

internationale betegnelse: Neoklassicisme, på dansk Nyklassicismen. Et af karakteristikaene var den håndværkmæssige perfektionistiske udførelse. Sansen for kvalitet, håndværk og naturlige materialer var blevet vakt til live igen. Rundt omkring i indså man -midlertidig i løbet af 20erne at stilefterligninger ikke var tilstrækkeligt. Hvorimod man i Danmark fortsatte den klassiske formverden. Flere stedet i Europa forgik der i slutningen af årtiet mere radikale eksperimenter. Danmark agerede altså mere tilbageholdende og konservativt end steder i udlandet.

– Funktionalismen

Enkelthed og funktionalitet var nogle af nøgleordene i Funktionalismen. En fremtrædende arkitekt var Le Corbusier. Som opfattede boligen som en maskine til at bo i, og den skulle der konstrueres som en maskine. Han forenklede boligens indretning og delte den op efter funktioner. Det hele skulle være praktisk. Han tegnede møbler af stål udfra den tankegang at stål måtte være det mest rationelle materiale til møbler. En anden og nok endnu vigtige institution var Bauhaus i Tyskland. Det var en skole for arkitektur, som senere viste sig at skulle have stor indflydelse på moderne formgivning. Bauhaus brød gamle traditioner og forenklede og fornyede materialer. Funktionen kom i første række og udseende og form i anden. Funktionalisterne tilsluttede sig den amerikanske arkitekts Louis Sullivans erklæring ”Form follows function”.

Tankerne bag Bauhaus møblerne var radikalt anderledes end man hidtil havde set. Møbler skulle skæres ned til det absolutte minimum.

Side 3

Design c

3

1940 – 1950 - Dansk møbelhåndværk

Dansk møbelindustri begyndte at opdage et marked for moderne kvalitetsmøbler, og Scandinavien Design perioden blev gradvis grundlagt.

Der var et stort behov for gode billige møbler til almindelige mennesker. Allerede i begyndelsen af

40erne fik FDB møbelarkitekten Børge Mogensen til at udarbejde et møbel program der var tilpasset social tankegang. Børge M. robuste spise stol med flette sæde fra 1947 typestolen j 39 passer ind i både spisestue og kirke. Den er efterkommer af de gamle bonde stole. En stoletype som både Kåre Flint og Hans J. Wegner har givet nyt liv.

Wegners ”stolen” fra 1949 havde rødder helt tilbage tilde gamle kinesiske stole typer, med stor vægt på træets struktur og kvalitet.

Et markant brud med den danske tradition fro snedkerhåndværk var Arne Jacobsens stil ”Myren” i formpresset lamineret træ, og stål fra 1951.

1960 – 1970 – Ekelhed og Iderigdom

Højkonjunkturen når hidtil usete højder med markant stigning i levestanden. Der bygges som aldrig før og etageblokke skyder op overalt. Der bliver eksperimenteret med det nye materiale: Plast.

Flere unge gør oprør mod den traditionelle indretning. Det kunne ses på arkitekten Verner Pantons møbler. Han så plastens muligheder og eksperimenterede med materialer former og farver. Bl.a. med skumstøbte, dralonbeklædte møbelbyggeklodser i skarpe røde, orange blå og violette farver. Det var møbler som indbød til en anden livsform og en ny måde at opfatte boligen på. Han erstattede de pæne skandinaviske lyse trædesign look med kunstoffer og skarp orange. Der var tale om et slags oprør mod det traditionelle møbeltræ.

1970 – 1980 – Romantik og råhed.

70erne er en brat opvågnen til energikrise og arbejdsløshed. Der satses på det ægte o oprindelige. De gamle bonde møbler får renæssance og der afsyres møbler i stor stil. Æstetik spillede en underordnet rolle. En stol var en stol. Kurvemøbler var populære, de var billige og et udslag af den demokratiske tankegang, som præger 70’erne.

Design af nye møbler fandt sted dog på et andet blus. De lå i forlængelse af de sidste årtiers møbeltradition, altså ingen fornyelse.

Side 4

Design c

4

1

– klassicismen= Stilretning der er inspireret af antikkens kultur og idealer. Igennem århundreder har man ved jævne mellemrum har med jævne

mellemrum domineret europæisk kultur og kunst, fx under renæssancen. Klassisk og enkelt.

1980 – 1990 – Postmodernisme.

Der blev hentet inspiration fra alle mulige steder og perioder. 1920’erne blandes f.eks. med 1950.

Stilsammenblanding er i det hele taget det mest kendetegnende for den periode. De to stilretninger, Memphis og High Tech er fundamentalt forskellige hvilket er så typisk for postmodernismen.

Memphis den italienske designer gruppe fik stor opmærksomhed med spraglede skæve og på alle måde excentriske møbler.

High Tech stillen appelerede I høj grad til yuppieerne. Den glatte skindene overflade, som fandtes på mange caféer rykker ind i de smarte hjem. Den er inspireret af det maskinelt fremstillede.

– Natur og teknologi

I 90’erne bliver naturen moderne, diverse produkter markedsføres som specielt miljøvenlige ”grønne”.

Det smitter af på design området. Der eksperimenteres forskellige genbrugsmaterialer som man normalt ikke vil anse for egnet til møbler. Der bliver lave møbler i papir pap og diverse naturmaterialer.

90’erne er også præget af andre tendenser. Man kan f.eks. se Art Nouveau stilens organiske former sammen med funktionalismens geometriske. Her de senere år er det blevet meget in med titaniums farver og lyst træ. Den sølvgrå farve tiltaler mange når de bl.a. vælger elektronik produkter. Samtidigt er minimalisme også blevet meget populært og folk indretter sig ofte enkelt funktionelt og spartansk.

Meget af det gamle danske møbel håndværk er stadigt populært og men der sker ikke en entydigudvikling. Men en sammenblanding og med tydelige spor tilbage i tiden.