Synopsis om integration | Socialrådgiveruddannelsen

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Side

Emnebeskrivelse | 2
Problemstillinger | 2
Metodiske og teoretiske udgangspunkter | 4
Mål | 4
Litteraturliste | 5

Side 2

2

Emnebeskrivelse

Ved vedtagelsen af Integrationsloven blev integrationsopgaven fra 1. jan. 1999 decentraliseret. Det, at kommunerne har overtaget integrationsansvaret, har betydet store organisatoriske forandringer, bl.a.

har den kommunale socialrådgiver fået et nyt arbejdsområde. Min motivation for at beskæftige mig med emnet udspringer af, at jeg ønsker at belyse den kommunale socialrådgivers konkrete håndtering af Integrationsloven. Jeg vil beskæftige mig med Integrationsloven, det sociale arbejde i forhold hertil, og lovens betydning for de mennesker, som er omfattet heraf.

Jeg tager udgangspunkt i X Kommunes Integrationsteam, hvor jeg har været ansat som socialrådgivervikar. Integrationsteamet beskæftiger sig med alle, som er underlagt Integrationsloven;

Det vil sige nyankomne flygtninge, familiesammenførte til flygtninge, andre familiesammenførte udlændinge samt uledsagede flygtningebørn under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse den 1. jan.

1999 eller senere. Da denne gruppe af mennesker er meget differentieret i forhold til deres særlige karakteristika, historie, opvækst og kultur, afgrænser jeg i det følgende personkredsen ved kun at tage

                      1
udgangspunkt i flygtningene.

Emnet er med en socialfaglig indfaldsvinkel at belyse, hvordan integrationsindsatsen er organiseret, hvad den indeholder, set med socialrådgiverens øjne, og herunder om indsatsen lever op til loven og Integrationsteamets målsætninger. Derudover rummer emnet en analyse af socialrådgiverens placering, rolle og arbejde, dels alment og dels specifikt, herunder systematisk sagsbehandling, hvor der tages udgangspunkt i en handleplanssamtale med en afghansk flygtning. I lovgivningen fokuseres der i stigende grad på respekten for klienten, dennes eget ansvar og medindflydelse samt – i forlængelse heraf – behovet for dialog mellem klient og socialrådgiver som grundlag for en fælles forståelse. Emnet omhandler derfor tillige metoder i det sociale arbejde og etiske overvejelser.

Problemstillinger

Ud fra emnebeskrivelsen vil jeg uddybe følgende problemstillinger ved den mundtlige eksamen:

Hvilke konsekvenser har det for X Kommunes Socialforvaltning, at de har fået integrationsopgaven?

1

Jeg vælger i det følgende at betegne de mennesker, som er under Integrationsloven for flygtninge, og herunder klienter. Jeg er bevist om, at man som socialrådgiver ikke skal have en forforståelse og typeinddele mennesker, men jeg vælger dette for at undgå betydningsglidning ved at bruge forskellige betegnelser.

Side 3

3

- Jeg vil se på, hvordan X Kommunes Socialforvaltning har valgt at organisere sig. Herunder vil jeg komme ind på kommunes politiske, organisatoriske og lovmæssige ramme, og se på

Integrationsteamets formål, person- og problemkreds.

Hvilke konsekvenser, har det for den kommunale socialrådgiver, at hun har fået en del af integrationsansvaret?

- Her vil jeg belyse, hvilke kompetence socialrådgiveren nu har, hvilket socialt arbejde, der udføres efter Integrationsloven, og hvordan socialrådgiveren konkret udfører arbejdet. En problematik ved arbejdet er, at socialrådgiveren har en dobbeltrolle: På den ene side er hun en myndighedsperson, som handler inden for lovens rammer. På den anden side vejleder og rådgiver for klienten. Jeg vil i den forbindelse se på, hvordan socialrådgiveren håndterer denne dobbeltrolle.

Hvilke muligheder og pligter har flygtningene i forhold til Integrationsloven?

- Jeg vil se på, hvilke konsekvenser Integrationsloven har for flygtningene. Min tese er, at Integrationslovens bestemmelser både kan være en hjælpende hånd, men også en indgriben på de personlige rettigheder.

Hvordan er sagsbehandlingen udformet for flygtninge under Integrationsloven?

- Her vil jeg se på, hvilke metoder, der bliver brugt, og hvordan menneskesyn, etik og værdier bliver omsat i det sociale arbejde. Jeg vil se på, hvordan en helhedsorienteret indsats bliver udmøntet.

Endvidere vil jeg belyse, hvordan det er at arbejde med tolk, og hvilke problemstillinger, det kan udløse.

Hvilke problemstillinger oplever man som socialrådgiver ved sagsbehandlingen af flygtninge i Integrationsteamet?

- Jeg vil beskrive problemstillinger som handleplansudarbejdelse, tildeling af bolig, økonomi, danskundervisning og aktivering. Herefter vil jeg tage udgangspunkt i en af problemstillingerne og ved hjælp af systematisk sagsfremstilling fremlægge sagen. Endvidere vil jeg se på, hvilke muligheder og begrænsninger socialrådgiveren har i arbejdet.

Hvordan er det for flygtningene at være under Integrationsloven?

- Livet som flygtning under Integrationsloven er ikke altid forbundet med behovstilfredsstillelse (her menes ikke de basale behov som mad og bolig, men en behovstilfredsstillelse i forhold til at have social status og et socialt netværk). Jeg vil se på, hvordan flygtningene har det med at være underlagt Integrationsloven og inddrage egne holdninger, etik og værdigrundlag.

Side 4

4

Metodiske og teoretiske udgangspunkter

Jeg vælger at sammenkoble min praktiske erfaring med følgende teoretiske udgangspunkter:

Til at illustrere organisationen, vil jeg benytte mig af sociolog Morten Ejrnæs’ artikel

”Organisationssociologi for socialarbejdere” fra ”Sociologi for Socialarbejdere”, 1991.

Ved belysningen af systematisk sagsbehandling bruges teorier om helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk tænkning fra socialrådgiverne Tine Egelunds og Lis Hilgaards ”Social Rådgivning og social behandling”, 1998 samt socionom Judy Kokkinn ”Profesjonelt sosialt arbeid”, 1998. Til af fremstille arbejdet med tolk, benyttes etnograf Lise Paulsen Galals og tolk Ehab Galals ”Goddag mand økseskaft”, 1999.

Til en analyse af flygtningenes livsbetingelser, støtter jeg mig til Tine Egelunds og Lis Hilgaards analyse af Erik Allardt og hans teori om nordisk velfærdsforskning fra ”Social Rådgivning og Social behandling”, 1999. Efter Allardt er forudsætningerne for, at mennesket har værdige livsvilkår; arbejde, penge, uddannelse og bolig – dette vil jeg koble til Integrationsloven, og se på kriterier for vellykket integration. Desuden vil jeg inddrage teori fra psykolog Guus van der Veers ”Rådgivning og terapi med flygtninge”, 1995.

Jeg er klar over, at de teoretikere, jeg benytter, primært er vestlige forskere, der repræsenterer den individualistiske livsform. Derfor har jeg valgt at sammenkoble ovenstående med cand. polit. Naser Khaders ”Ære og Skam”, 1999, for at belyse den kollektivistiske livsform, som præger en del af flygtningene.

Mål

Målet for den mundtlige præsentation er således:

At udvikle viden om og forståelse for den kommunale socialrådgivers arbejde i Integrationsteamet.

At anvende teoretisk viden på det almene og specifikke praktiske arbejde indenfor integrationsområdet.

At vurdere personlige og faglige forudsætninger for at arbejde som socialrådgiver i

Integrationsteamet.

Side 5

5

Litteraturliste

Faglitteratur:

Ejrnæs, Morten m.fl: ”Sociologi for socialarbejdere”, 1991, Danmarks Forvaltningshøjskole.

Galal, Lise Paulsen og Ehab: ”Goddag mand økseskaft”, 1999, Mellemfolkeligt Samvirke

Hilgaard, Tine Egelund og Lis: ”Social rådgivning og social behandling”, 1998, Munksgaard.

Khader, Naser: ”Ære og skam”, 1999, Borgen.

Kokkinn, Judy: ”Profesjonelt sosialt arbeid”, 1998, Tano Aschehoug.

Veer, Guus van der: ”Rådgivning og terapi med flygtninge”, 1995, Hans Reitzels Forlag.

Jura:

Danmark Riges Grundlov (Lov af 05.06.53)

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Lov af 29.04.92 med ændringer af 19.10.98)

Forvaltningslov og bekendtgørelse (Lov af 19.12.85 med ændringer 06.06.91)

Lov om aktiv socialpolitik og bekendtgørelse (Lov af 10.06.97 med ændringer af 12.03.00)

Lov om integration af Udlændinge (Integrationsloven) og bekendtgørelse (Lov af 01.07.98 med ændringer af 20. december 2000)

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Lov af 10.06.97 med ændringer

12.04.00)

Side 6

6

Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med bekendtgørelse (Lov af 01.07.98 med ændringer af 01.01.01)

Udlændingelov med bekendtgørelse (Lov af 08.06.83 med ændringer af 23.06.00)

Pjece:

Mellemfolkeligt Samvirke, Dansk Flygtningehjælp, Ind.sam, ”Integration – hvad siger den nye lov?”,

1999

Side 7

7

Dansk Flygtningehjælp, IND-sam og Mellemfolkeligt Samvirke har på deres hjemmesider og i en pjece ”Integration – hvad siger den nye lov”, 1999, kritiseret politikkerne for at delegere ansvaret ud til de kommunale socialrådgivere, som mangler konkrete viden og indgående kendskab til integrationsopgaven. Derudover beskyldes Integrationsloven for at være i modstrid med Menneskerettighederne og Grundloven i forhold til bolig- og ydelsesreglerne.