Visuel kommunikation

Side 1

1

Indholdsfortegnelse

Forord s.2

Problemformulering s.2

Metode s.2

Produktet s.3

Receptionsundersøgelse s.4

Tilrettelæggelse af kommunikationshandlingen s.6

Tegn og visuelle koder i folderen s.8

Litteraturliste s.9

Side 2

2

PD uddannelsen i Billedkunst Visuelkommunikation

Vejledere:

CVU Storkøbenhavn, 2009. Dato: 25.05.09

Titel: Fagfolder til billedkunst på Almen voksen uddannelse (AVU)

Forord

I forbindelse med at der kommer nye læreplaner for alle fagene på AVU, [1] skal der udvikles nye fagbeskrivelsesfoldere, altså også til billedkunst, som dels skal vise, hvad der skal undervises i og dels være et informationsmateriale, der kan tiltrække evt. kommende kursister. Heri lægges der op til, at folderen på den måde har to hensigter: At informere og tiltrække nye kursister. Det betyder, at der skal tages højde for dette i udformningen af folderen og at der skal indtænkes differentierede lag ind i kommunikationen af budskaberne. Det konkrete mål med mit projekt er at udarbejde en folder, som evt. kan anvendes fremover på VUC. [2]

For at kvalificere produktet skal folderen undersøges i forbindelse med en workshop, der afholdes under Hillerød Kunstdage [3] i maj 2009 – her vil der komme folk, som på en eller anden måde er interesseret i kunst.

Problemformulering

Hvorledes kan man tilrettelægge, undersøge og producere en grafisk produktion, der formidler og tiltrækker en bestemt målgruppe til undervisning i faget billedkunst på AVU?

Metode

Projekt vil blive tredelt, første del vil være udformningen af en folder, anden del vil være formidlingen af folderen og tredje del være en kvalificering af folderen på baggrund af undersøgelserne. Overordnet i

1

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/Almen%20voksenuddannelse.a

spx

2 www.vucns.dk

3

http://www.hillerod.dk/upload/boern_familie_kultur/kultur_fritid/kultur/pressemeddelelse%20hiller%C3%B8d%20kun

stdage%202009.pdf

Side 3

3 projektet vil områder af Lisbeths Thorlacius (LT) kommunikationsmodel [4] blive inddraget. Modellen beskriver en struktur og metode, der kan anvendes til planlægning og analyse af medieprodukter, således, at de funktionelle aspekter går hånd i hånd med de æstetiske virkemidler. [5] De billeder der skal indgå i folderen vil blive udvalgt gennem en receptionsundersøgelse. Som grundlag for produktionen og designet af folderen vil der blive anvendt relevante teorier (Pierce og Kress & van Leeuwen) om aflæsning af tegn og koder. I forbindelse med formidlingen vil Sepstrups teorier omkring informationsstrategi blive inddraget og for at undersøge folderen, vil der blive udarbejdet et spørgeskema. Afslutningsvis vil der blive peget på aspekter der kan kvalificere den visuelle kommunikation i folderen.

Produktet

Første del vil omhandle de forhold, der tages højde for i processen med at udvikle folderen. Der vil blive anvendt fotomateriale fra undervisningen i billedkunst og en gruppe kursister vil blive inddraget i udvælgelsen. Ligesom Bruno Ingemann (BI) gør i sin empiri [6]

– vil kursisterne blive forelagt nogle udvalgte fotos, og der vil blive spurgt ind til dem. På baggrund af undersøgelsen vil de valgte fotos indgå i en folder, hvor der skal være to lag – et lag der umiddelbart har til formål at tiltrække og et andet lag, der har det sigte at uddybe og informere om indholdet i faget. Folderen vil være underlagt undervisningsministeriets bekendtgørelse og VUC’ets grafiske linie, der bl.a. skal skabe genkendelighed i forhold til skolens i forvejen anvendelse af en 3-fløjet U-folder, der beskriver fagudbuddet.

I forbindelse med udarbejdelsen af en folder er det vigtigt at kigge på afsenderforholdene, i følge LT skelnes der mellem den faktiske og den implicitte afsender. I folderen er den faktiske afsender både VUC, men også UVM, der udgiver undervisningsvejledningen og bekendtgørelsen for faget. I forhold til den implicitte afsender knytter der sig den ekspressive funktion, der dækker over synligheden af afsenderen uanset om det er bevidst eller ubevidst. I forhold til den ekspressive funktion i folderen er det billedkunstlæreren [7] der i udgangspunktet har valgt billederne og teksten. Dels er billederne fotograferet af billedkunstlæreren og teksten er også omskrevet, så her vil der bevidst eller ubevidst kunne findes holdninger og følelser, som ønskes videregivet til modtageren. [8]

I forhold til de emotive funktioner er der i valget af både tekst og billeder et ønske om at fremkalde de rette følelser og

4

LT, Visuel kommunikation

5

LT, Visuel kommunikation s. 14

6

BI, fatamorgana, s. 21

7

Billedkunstlæreren er Kirsten Knag

8

LT, side 53

Side 4

4 holdninger hos modtageren. Det er afsenders intention at fremkalde følelser som høj faglighed, spændende og udfordrende opgaver, lyst til at gå til billedkunst og endelig, at det er socialt at gå til billedkunst!

VUC-Nordsjælland har en politik på den grafiske linie, som skal overholdes i forhold til designet, derfor var valget af typografi (verdana), logoet og den røde farve på forhånd fastlagt.. Derudover var det bestemt, at folderen skulle være en 3-fløjet U- folder, ligesom de andre fagfoldere på stedet, endvidere var det givet, at de praktiske oplysninger skulle være på bagsiden. Angående indholdet i teksten skulle den også overholde Undervisningsministeriets bekendtgørelse for AVU-undervisning. Det redundante i folderen er at den indgår i en overordnet grafisk linie, som VUC-Nordsjælland anvender i al kommunikation, lige fra websitet, annonceringen og udlevering af trykt materiale, for at fastslå Vuc’ets images. Mulighederne for at bryde og tilføje fornyelse er derfor begrænsede, men i forhold til modaliteterne, som er billederne og komposition er der dog muligt, at gøre brug af de visuelle og retoriske virkemidler.

Receptionsundersøgelse^{9}

Da intentionen med billederne var at skabe lyst til at gå til billedkunst, det sociale aspekt, høj faglighed samt udfordrende og spændende opgaver, var udvalget af billederne vigtig. Efter en nøje gennemgang blev 10 fotos udvalgt. Billederne skulle udsende nogle bestemte meddelelser, som skulle opfylde de æstetiske funktioner, som LT beskriver. Den formale funktion [10] i forhold til valg af billederne er nogle kompositionskriterier [11] som kan inddeles i tre kategorier

1. nærbilleder, hvor man kun kan se hænder og det der arbejdes med, de skal vise opgaven

2. Halvtotalbilleder, hvor man tydelig kan se en person og hvad der arbejdes med, de skal være tilbydende og involverende

3. totale billeder med mere en to personer på, som viser noget om det sociale aspekt

I forhold til øvrige kriterier skulle billederne repræsentere forskellige undervisningssituationer, vise forskellige emner og materialer, der er blevet arbejdet med foruden, at de skulle vise både mænd og kvinder., samt at billederne skulle være klare og harmoniske i deres udtryk, hvordan dette ses er vanskeligt at beskrive og derfor kan der her være tale om den uudsigelige funktion, som LB beskriver

9

Bilag 1

10

LT, Visuel kommunikation, s.103

11

Inspiration hentet fra Kress & van Leeuwen, Reading Images

Side 5

5 som følgende ”de oplevelser, som ikke kan klassificeres eller beskrives, men som ikke desto mindre er i produktet” [12] Desforuden må billeder også gerne besidde ethos og pathos.

Bruno Ingeman undersøger i Fatamorgana hvorledes forskellige pressefotos opfattes, når

modtageren/betragteren har indflydelse på valget. Han forklarer, at betragterens første blik vil se på et

billede om, der er personer og miljøer der er genkendelige og lave en reference til virkeligheden, dette kalder han seeing-as. For det andet vil betragteren sætte et billede ind i en kategori, fx som avisfoto, fotoalbums, bøger, tv etc. Dette kaldes seeing –in. Som det tredje vil betragteren se på billedet og, hvordan det kigger tilbage og dermed fremkalder følelser og erfaringer fra betragterens eget liv, denne proces kalder BI for seeing-on. [13]

Den empiriske receptionsundersøgelse, der ligger til grund for udvælgelsen af billederne til AVU-fagfolderen, er inspireret af BI’s metode. Deltagerne i undersøgelsen var bekendt med formålet med undersøgelsen og bestod af 2 grupper, der repræsenterede den endelige modtagergruppe. Gruppe A bestod af 4 kvinder på hhv.59, 61,64 0g 72 år. Gruppe B bestod af 4 kvinder på hhv. 45, 58, 61 og 62 år. Grupperne drøftede først de 10 fotos - Hvorefter de hver især prioriterede de tre fotos, de syntes skulle indgå i folderen.

Udsagnene omkring billederne kan inddeles i BI’s kategorier, tre blikke: første udsagn omhandler referencer til undervisningssituationer, - seeing-as – fx viser en opgave, viser gruppearbejde, viser at det også er for mænd. Andre udtalelse er mere vurderende og giver udtryk for om betragteren synes det egner sig til formålet, fx viser struktur i undervisningen, det er godt eller det er godt det viser resultater i baggrunden og en der arbejder i forgrunden, seeing-in.

Dog var der rigtig mange af udtalelserne der kan kategoriseres i den tredje gruppe – seeing-on, med følgende eksempler: ”Han virker sur”, Hun er koncentreret eller det får man lyst til at prøve. Et af dilemmaerne i forhold til undersøgelsen var, at det svært at forudse, hvilke tegn kursisterne aflæste, de så andre tegn og koder end forventet. Det kan netop tilskrives den subjektive erfaring og følelser.

Ser man på LT beskrivelse af de æstetiske funktioner som knytter sig til et produkt, kan undersøgelsen muligvis også her pege på at billederne blev valgt ud fra den uudsigelige funktion, da der var sammenfald mellem gruppemedlemmernes valg af foto. Dog kan det være vanskeligt at vide om netop det var grunden til valget, da det først blev tydeligt, da undersøgelsen blev analyseret efterfølgende og havde det også betydning at de samtalede om billederne før de valgte? Det bliver derfor interessant at forholde sig til at der muligvis kunne være spurgt bedre mere ind til prioriteringen.? En mere erfaren

12

LT, Visuel kommunikation, s.103

13

Bruno Ingemann, s. 9 Fatamorgana

Side 6

6 udspørger ville kunne stille kvalitative spørgsmål og udformet en mere præcis undersøgelse, alligevel kan man godt anlysere anvendelige elementer af undersøgelsen.

Hvis vi kigger på det valg, der blev truffet af kursisterne, levede de så op til de intentioner, som jeg tidligere har anført? I gruppe A havde alle foto, hvor to mænd arbejder sammen om et stort eksperimentelt maleri og med følgende begrundelser – fotoet viser mænd og det er positivt, at det også er for mænd, underforstået, at der går mange kvinder til billedkunst, viser noget om fællesskab og gruppearbejde, viser undervisningslokalet og at det er en eksperimenterende undervisning. Viser også, at man kan tage en sæk på som forklæde – dog virker det ikke særlig rart med plastiksække. Hvis man skal se på nogle af intentionerne dette foto peger på, så er det at billedkunst er udfordrende, eksperimenterende og socialt.

I Den anden gruppe faldt valget på det foto, hvor en yngre kvinde maler på en sten i forgrunden og med portrætmalerier i baggrunden. De begrundelser de gav, var at fotoet viser mangfoldighed, det er godt med colaen, for det giver et signal om, at der er plads til ungdom og frihed – rumlighed i undervisningen. Der associeredes også til, at man godt kunne drikke kaffe, mens man arbejdede. Der udover syntes man, at det var godt med billederne i baggrunden, der viser, at der kan være forskellige resultater og sender et signal om, at der er plads til forskellige mennesker. Dette foto peger i en anden retning, end gruppe A’s valg, her viser fotoet noget om lyst til fordybelse i en opgave og at der kommer gode resultater ud af arbejdet, altså kan man tale om høj faglighed.

Tilrettelæggelse af kommunikationshandlingen

Anden del handler om distributionen og formidling af folderen, hvor der i forbindelse med Hillerød

kunstdage^{14} var mulighed for at bede de besøgende om at deltage i en undersøgelse af kvaliteten i

folderen, dels dens udformning og om det vil kunne tiltrække dem og evt. melde sig til billedkunst.

Side 7

7

Endvidere vil der blive kigget på kommunikationshandlingen mellem afsender og modtager, samt en opsamlingen på om, der så rent faktisk var nogle, der meldte sig til efterfølgende.

Ifølge Sepstrups model er det enkeltes menneskes adfærd målrettet, også når det gælder brug af mediernes indhold, dvs. at der er et ønske om behovstilfredsstillelse [15], om den så er bevidst eller ubevidst. Ud fra den viden var det oplagt, at jeg som billedkunstlærer og repræsentant for VUC’et deltog i workshoparrangement, i forbindelse med Hillerød Kunstdage for at gøre opmærksom på, at alle voksne kan gå til undervisning og lære om kunst.

Modtageren af folderen antager jeg er en målgruppe, der er interesseret i kunst, men ikke nødvendigvis er bekendt med at det er muligt at gå til undervisning på VUC. Målgruppens sammensætning er antaget

ud fra tidligere erfaringer, og er den modne kvinde/mand, der ikke længere har hjemmeboende børn og

som nærmere sig den tredje alder og derfor nu har tid til at koncentrere sig om egne interesser. [16] Ud fra den antagelse, at der i denne gruppe af besøgende i forbindelse med Hillerød Kunstdage befinder sig potentielle nye kunder, blev der tilrettelagt en informationsstrategi, der gik ud på følgende:

Indledende opmærksomhed: Arrangementet var annonceret rundt om i byen, både med plakater og indlæg i lokalaviserne, ligeledes var der blevet udgivet et hæfte, hvori man kunne læse om alle aktiviteterne i byen. Heri stod der også et lille indlæg om workshoppen.

Eksponering: Workshoppen - et arbejdende værksted, med tidligere kursister, skulle gerne kunne tiltrække nysgerrige og dermed blive eksponeret til at deltage i en fortsat informationsproces. [17] I billedkunstlokalet kunne de sanse og fornemme, hvorledes der arbejdes på et billedkunsthold.. Her havde de mulighed for at se, røre og lugte til materialer, samt mulighed for at spørge til undervisningen.

Fortsat opmærksomhed: Når den indledende kontakt til de interesserede var skabt ville de blive spurgt om de ville deltage i en spørgeundersøgelse [18], hvor de skulle vælge mellem 3 foldere [19], Folder 1 og 2 havde jeg produceret og folder 3 er VUC’s officielle folder. De skulle give en begrundelse for valget og om de evt. ville går til undervisning.

Forståelse: Ved at se på folderen fik de en forståelse for hvad undervisningen kunne gå ud på og alle besøgende i workshoppen fik en folder med hjem, så de havde de fornødne oplysninger, hvis de gerne ville gå til undervisning.

15

Sepstrup s. 43

16

I spørgeskemaet bliver de besøgende spurgt om erhverv og alder, så jeg kan få bekræftet eller afkræftet min antagelse om målgruppen

17

Sepstrup s. 45, tilrettelæggelse af information

18

Spørgeskema – bilag 2

19

Se bilag 3, 4, 5

Side 8

8

Erindring: Når de kom hjem havde de en erindring om undervisningen, lokalet og en oplevelse af hvad de kunne forvente, hvis de meldte sig. Det at de ser billedkunstlæreren har også betydning senere, for den personlige kontakt betyder meget i en kommunikationshandling. Hvilket kan have en afgørende virkning for om de så rent faktisk vil melde sig senere.

Effekt: Der var i undersøgelsen 22 der var interesseret i at gå til undervisning, men den fulde effekt af undersøgelsen kan først ses når undervisningen starter i august 2009, her vil det så vise sig om det rent faktisk tiltrækker nye kursister.

Tegn og visuelle koder i folderen

Tredje del omhandler de tegn og koder, som kan aflæses i folderne. Dels ud fra Pierce tegnteori, men også ud fra de udsagn, som kom frem ved spørgeundersøgelsen. Ligeledes vil der blive kigget på designet, modaliteten og retorikken i folderne.

Pierce omtaler i sin teori, at der er tre former for tegn, den første kaldes for ikoner, som er elementer, der er genkendelige enten ved lighed eller tillagt lighed. Det andet tegn er symboler, der forbindes med konventioner, det er altså noget, der er vedtaget, fx at bogstaver er symboler for lyd, der knyttes til udtalen og sammen danner ord. Den sidste kategori kalder Pierce for indeks. Indeks forstår som spor fx malerens penselstrøg eller symptom på noget [20]

Der var 65 deltager i spørgeundersøgelsen, der var mange udsagn om, hvad der gjorde at de netop havde valgt den ene folder frem for den anden. Valget fordelte sig med 38 til folder 1, 14 til folder 2 og

13 til folder 3. [21] Med udgangspunkt i de medfølgende udsagn vil jeg til eksamen se nærmere på hvilke forhold der kan kvalificeres, hvis der fx skulle udarbejdes en 4. folder.

Gennem en komparativ analyse af de 3 eksisterende foldere vil jeg komme med forslag til hvordan designet evt. ville kunne forbedres yderligere ud fra følgende aspekter:

• Hvilke tegn og koder er spiller en rolle for den visuelle kommunikation? (inddrage receptionsundersøgelsen)

• Hvilke forventninger har målgruppen til en folder? Kan udsagnene fra spørgeundersøgelsen anvendes til at kvalificere folderen?

• Hvilke modaliteter og retorikker kan man benytte sig af som overtalelsesmiddel?

20

Fra tegn til tekst, 2007, Niels Erik Wille.

21

Bilag 3,4,5 + 6

Side 9

9

Litteraturliste

Fatamorgana, Bruno Ingemann:, Museum Tusculanums forlag, Københavns Universitet 1998

Visuel kommunikation på websites, Lisbeth Thorlacius, Roskildes universitets forlag,

Pjecen-en lille trykt sag, Tina Hardervig, Grafisk litt. 2005

Grundbog i grafisk design, Kim Pedersen, Grafisk litt. 2002

Tilrettelæggelse af information, s.43-90, Preben Sepstrup, Systime 1999

Tegn i brug, , Jørgen Dines Johansen, Amanda 1994

Billedkunst, Scheel Henrik Andersen, / Ole laursen s.82-88, Systime 2006/07

Fra tegn til tekst, Niels Erik Wille, Forlaget Samfundslitteratur, 2007

Reading Images, Günther Kress & Theo van Leeuwen, Deaking University 1990

Om tolkning af kvalitative forskningsinterviews, Steiner Kvale, tidskrift?

Om at interviewe kvalitativt, Anne Hjort