Unge kriminelle på sikrede institutioner

Side 1

3. semesters projekt

Juni 2008

DSH-K

Unge kriminelle på sikrede institutioner
                                KF07

Gruppe 7

Vejledere:

Opponentgruppe 6

Side 2

Side 1 af 28

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse .................................................................................................................... 1 Indledning ................................................................................................................................... 2 Problemformulering ............................................................................................................... 2 Underspørgsmål ................................................................................................................. 3 Begrebsafklaring .................................................................................................................... 3 Metodiske overvejelser .............................................................................................................. 4 Beskrivelse ................................................................................................................................. 6 Projekt Fokus .......................................................................................................................... 6 Resume af interview med ung kriminel, Omid ...................................................................... 8 Resume af interview med ungerådgiver Nicky Andersson, Greve Kommune ...................... 9 Teori ......................................................................................................................................... 10 Analyse ..................................................................................................................................... 12 Analyse af indretningen og sikringsgraden af de sikrede institutioner ................................ 13 Stigmatisering og marginalisering ....................................................................................... 14 Analyse af de unges problemstillinger ................................................................................. 15 Analyse af socialrådgiverens indsats .................................................................................... 17 De positive forløb set ift. socialrådgiverens indsats ......................................................... 18 De negative forløb set ift. socialrådgiverens indsats ........................................................ 18 Rammernes betydning for socialrådgiverens handlemuligheder ..................................... 18 Mellem faglighed og lovgivning ...................................................................................... 19 Valg af institution - pladsmangel ..................................................................................... 20 Organisationen og ressourcer ........................................................................................... 20 Socialpolitikkens fokus .................................................................................................... 21 Motivation ........................................................................................................................ 22 Det civile samfund ........................................................................................................... 22 Konklusion ............................................................................................................................... 23 Handleplan ............................................................................................................................... 24 Litteraturliste ............................................................................................................................ 26

Side 3

Side 2 af 28

Indledning

Samfundsdebatten fokuserer i øjeblikket meget på, hvordan vi bedst muligt skal sætte ind overfor de unge kriminelle. Kriminaliteten er faldende blandt de 15-17-årige, men karakteren af kriminaliteten er blevet hårdere. Recidiv er ca. 63% [1].

Flere unge oplever at blive varetægtsfængslet i isolation i et almindeligt voksenfængsel pga.

manglende pladser i de sikrede institutioner. Disse oplysninger strider imod FN’s Børnekon-vention artikel 37, som forpligter landet til ikke at frihedsberøve unge under 18 år sammen med voksne [2]. Yderligere bekymrende er det, at de sikrede institutioner, ifølge mange af de indsatte unge, mere og mere ligner de almindelige fængsler, som man forsøger at skærme de

unge imod^{3}.

Anbringelse i sikret institution er et alvorligt indgreb i de unges liv. Det er derfor vigtigt at sikre sig mod utilsigtede, negative følgevirkninger af den frihedsberøvelse, som opholdet in-debærer for den enkelte. Samtidig er der store udgifter forbundet med driften af afdelingerne - udgifter, som man ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, ønsker at få et positivt udbytte ud af, fx i form af færre kriminelle handlinger efter de unges udskrivning [4].

Projekt Fokus beskriver nøje de unges oplevelse af anbringelsen i de sikrede institutioner, de-res ønsker og problemer forbundet herved. Rapporten, som har de unges perspektiv, har givet os anledning til at overveje, hvordan vi som socialrådgivere kan være med til at påvirke de unges resocialisering med de valg, vi træffer sammen med og for den unge. Hvordan kan vi blive bedre til at hjælpe målgruppen med at opnå de kompetencer, de skal bruge for at kunne begå sig i det senmoderne samfund? Hvilke barrierer kan gøre det svært at praktisere netop den faglige standard, som er ønskværdig ift. vores viden om, hvad der skal til for at skabe en vellykket resocialisering? Dette har ledt os til følgende problemformulering med dertil hø-rende underspørgsmål.

Problemformulering

Hvilke handlemuligheder har socialrådgiveren ift. at resocialisere unge kriminelle mellem 15 og17 år i de sikrede institutioner?

1

Projekt Fokus, s. 2

2

FN’s Konvention om barnets rettigheder (1989) - indgået af Danmark i 1991

3

Projekt Fokus

4

Projekt Fokus

Side 4

Side 3 af 28

Underspørgsmål

Hvilke barrierer kan socialrådgiveren møde ift. resocialisering af den unge?

Ud fra et helhedssyn vil vi undersøge følgende faktorers betydning ift. ovennævnte spørgs-mål:

• Den unges miljø og netværk, herunder institutionens rammer

• De unges sociale og faglige kompetencer

• Den unges identitet

• Den unge og familiens motivation

• Lovgivningen, organisationen og det civile samfund

• Det tværfaglige samarbejde

Begrebsafklaring

Socialrådgiver

Herved menes socialrådgiveren, der arbejder i kommunalt regi - underforstået en afdeling for Børn og Familier. Vi har valgt at referere til socialrådgiveren som hankøn.

Handlemuligheder

Herved forstås, hvilke muligheder socialrådgiveren har for at handle ift. gældende lovgivning, den kommunale indsats og de faktiske ressourcer.

Sikret institution

Ophold på en sikret institution er en del af ungdomssanktionen (§ 74 a) for unge kriminelle mellem 15 og 18 år. Ungdomssanktionen gives til unge, der har begået alvorlig kriminalitet, og som ellers ville have fået en ubetinget straf på mellem 30 dage og op til 1½ års fængsel.

Den unge skal følge et toårigt struktureret, kontrolleret socialpædagogisk forløb, som er op-delt i 3 faser, hvoraf den første finder sted i sikret regi med en varighed på almindeligvis 2 mdr. - maks. 12 mdr. Fase 2 foregår i en almindelig, åben institution eller på et godkendt op-

holdssted, hvor den unge søges aktiveret med undervisning og/eller arbejde. Varighed almin-

deligvis indtil 12 måneder - samlet institutionsophold maks. 16 mdr. Fase 3 er en udslusnings-fase med en varighed på den resterende del af det toårige forløb.

Resocialisering

Herved forstås at hjælpe og støtte de unge til at genetablere en normal tilværelse i samfundet.

Side 5

Side 4 af 28

Metodiske overvejelser

I det følgende vil vi redegøre for valg af metode samt teoretiske overvejelser.

For at undersøge vores problemformulering har vi lagt hovedvægten på at anvende kvalitative interviews og rapporter, da vi gerne vil undersøge den måde, hvorpå de unge kriminelle og socialrådgiveren oplever indsatsen. Vi vil i opgaven sammenholde disse synspunkter for der-næst at opstille en brugbar handleplan, som tilgodeser begge parter på bedst mulige måde.

Vi har afgrænset os fra at skrive om socialrådgiveren i kriminalforsorgen. Det skal ses ift.

målgruppen, hvor vi afgrænser os fra at skrive om de unge over 17 år. Vi har endvidere valgt at afgrænse os fra problemstillinger omkring etnicitet.

Som primær empiri har vi har valgt at foretage to kvalitative interviews:

- et med ungerådgiver i Greve Kommune, Center for Børn og Familier og

- et med målgruppen

Disse interviews er foretaget med henblik på at belyse vores underspørgsmål ud fra socialråd-giverens perspektiv samt for at undersøge målgruppens syn på og ønsker til de foranstaltnin-ger, som tilbydes. Der har i begge interviews været tale om kvalitative, semistrukturerede in-terview med fokus på udvalgte temaer. Der har på forhånd været udarbejdet en interview-guide, som har været retningsgivende - men ikke styrende for samtalerne. Ved begge inter-views har intervieweren haft kendskab til informanten, hvilket kan have betydning ift. ærlig-heden i oplysningerne af det indsamlede materiale. Vi har dog en formodning om, at bekendt-skabet kan have været til gavn, da begge informanter under interviewene har virket meget af-slappede og tillidsfulde.

Vores formål med at interviewe vores unge informant, som vi har anonymiseret og derfor valgt at kalde Omid, er at opnå indsigt i, hvordan en ung i alderen 15-17 år opfatter opholdet på de sikrede institutioner og den indsats, socialrådgiveren iværksætter for de unge.

Omid er omfattet af vores målgruppe, da han næsten lige er fyldt 18 år og har været kendt af politiet og kommunen siden 15 års alderen.

Vi gjorde os overvejelser omkring stedet, hvor Omid skulle interviewes. Om det ville være for personligt, at det blev holdt hjemme hos intervieweren, som er hans vens søster? Og om det ville spille en rolle ift. hans åbenhed? På den anden side lagde vi også vægt på, at det skule være et sted under rolige forhold, så vi kunne føre en samtale uden at blive forstyrret. Vi

Side 6

Side 5 af 28 endte med at invitere ham hjem til intervieweren, hvor hendes bror også var til stede, som Omid har et godt forhold til og kunne føle sig tryg ved.

I gruppen gjorde vi os endvidere overvejelser omkring det, at intervieweren kendte ham i for-vejen. Om det ville have en betydning? Og på hvilken måde? Vi kom frem til, at det godt kunne være en fordel, i og med at Omid vidste, at intervieweren kendte til hans situa-

tion/historie og på den måde kunne opnå et bredere syn og en helhedsforståelse. Omid havde

det samtidigt bedst med, at der kun var en interviewer til stede, og det måtte vi respektere.

For at undersøge hvordan socialrådgiveren oplever indsatsen overfor de unge, ville vi inter-viewe en kommunal socialrådgiver fra en Børne- og Familie afdeling. Vi ønskede socialråd-giverens perspektiv på de problematikker, der kan opstå ift. de unge kriminelle og deres reso-cialisering indenfor lovgivningen og organisationen. Endvidere ville vi gerne have belyst so-cialrådgiverens handlemuligheder og barrierer ift. arbejdet med de kriminelle unge. Derud-over var formålet med interviewet at belyse, hvilke faktorer der spiller ind for at kunne skabe en vellykket resocialisering af de unge.

Inden interviewet sikrede vi os, at informanten var bekendt med formålet med interviewet. Vi er bevidste om informantens forvaltningsrolle og dermed den loyalitet, han formodentlig vil have overfor organisationen, ligesom at begge intervieweres kendskab til ungerådgiveren kan have betydning ift. ærligheden i oplysningerne. Derfor har vi valgt at bruge hans svar som in-spiration til vores projekt og mener ikke, at det kan være repræsentativt, da det vil kræve mere feltarbejde på området. Ydermere er han ansat i en stilling som ungerådgiver i Greve Kom-mune - en kommune, som har et stort fokus på netop vores målgruppe. Dette kan ligeledes have stor betydning for udfaldet af interviewet. Et interview med en socialrådgiver i en anden kommune med andet fokus kunne have givet nogle helt anderledes svar og et ganske andet billede af indsats og problemstillinger.

Som sekundær empiri har vi valgt at gå i dybden med en omfattende og aktuel rapport, Pro-jekt Fokus, som er finansieret af socialministeriet og gennemført af Teori og Metodecentret.

Det er en 3-årig undersøgelsesrapport fra 2006 om anvendelsen af landets 7 sikrede institutio-ner, og der indgår oplysninger fra myndighedsregistre, suppleret med viden fra sociale sags-akter og interview af unge og forældre. De unge er interviewet under opholdet i sikret afde-ling og igen ½-1 år efter udskrivning. Målet med rapporten er at levere materiale til beslut-ningstagere og praktikeres refleksion af den aktuelle anvendelse af landets sikrede institutio-

Side 7

Side 6 af 28 ner. Rapporten har relevans ift. at belyse vores målgruppe, samt de faktorer som vedrører hel-hedssynet herunder miljø og netværk, institutionens rammer, de sociale og faglige kompeten-cer, den unges identitet, lovgivningen og det tværfaglige samarbejde.

Beskrivelse

Projekt Fokus

Hvert år anbringes knapt 300 unge for første gang i en sikret afdeling. Op mod hver fjerde af de unge når at blive anbragt i sikret regi flere gange. Længden af de unges ophold varierer stærkt fra en enkelt dag til mere end to år. Den gennemsnitlige anbringelsestid er steget mar-kant efter indførelsen af dom til ungdomssanktion [5]

(1.7.2001), og hver fjerde af de unge op-holder sig nu i sikret afdeling i mere end tre måneder.

Afdelingerne er indrettet til kortvarige anbringelser og har ingen eller kun meget få egentlige kompetencegivende tilbud til de unge. Indholdet i dagligdagen er som udgangspunkt ens for alle de unge og differentieres ikke efter alder eller begrundelse for den enkeltes anbringelse.

19 ud af 20 unge indgår i Det Centrale Kriminalregister, og to til tre år efter anbringelsen i sikret afdeling er de hver i gennemsnit registreret med 21 kriminelle forhold og fem retlige afgørelser. Anbringelse i varetægtssurrogat er oftest begrundet i røverisigtelser eller volds-kriminalitet, men der er også en del anbringelser begrundet i ejendomskriminalitet.

To år efter anbringelsen i sikret afdeling er seks ud af ti faldet i og har fået ny dom for krimi-nalitet begået efter anbringelsen. Unge med dom til ungdomssanktion har et lidt højere tilba-gefald end de øvrige.

Andengenerationsindvandrere klarer sig generelt bedre end både flygtninge og etnisk danske unge. De har haft færre problemer under opvæksten, har sjældent været anbragt uden for hjemmet før opholdet i sikret afdeling, kommer i højere grad fra ”intakte” familier og har et noget lavere kriminelt tilbagefald end de øvrige.

Om de unges sociale problemer

De unge i sikrede institutioner er voldsomt overrepræsenterede i det psykiatriske behandlings-system, hvilket ikke altid kommer til de sociale myndigheders kendskab. Mange af de an-bragte unge er opvokset hos psykisk syge forældre, og mange unge har psykiske lidel-

ser/diagnoser, som relaterer sig til adfærdsproblemer under opvæksten eller misbrug i puber-

teten.

5

Straffeloven § 74 a

Side 8

Side 7 af 28

Flertallet af de unge beskrives i de sociale sagsakter med mange, komplekse og belastende opvækstfaktorer som fx forældres samlivsproblemer, psykisk og fysisk sygdom, vold i hjem-met, arbejdsløshed, dårlig økonomi mm. I gennemsnit ses næsten otte problemstillinger pr.

ung. Flertallet af de unge har misbrugsproblemer, som ofte kendt i socialforvaltningen, men sjældent indgår med vægt i overvejelserne om iværksættelse af foranstaltninger. Flere af de sikrede institutioners driftsamter savner behandlingstilbud rettet mod unge misbrugere.

Barrierer for vellykket indsats

Udviklingen af de sikrede institutioner, hvor man sammenblander straf og behandling kan være en stor barriere, eftersom de unge ser behandlingen som en del af straffen. De sikrede institutioner skal rumme en bred målgruppe, hvilket mindsker mulighederne for at lave indi-viduelle forløb. Dette skyldes bl.a. manglende personalekompetencer, som hænger sammen med institutionernes udefinerede mål og metoder. Ligeledes er den geografiske beliggenhed en barriere for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Den tværfaglige koordinering i forbindelse med den unges ophold er mangelfuld ligesom manglende systematik i den socialfaglige indsats ses som et generelt problem.

Årsager til positive forløb

En aktiv indsats fra forvaltningen skaber en større lydhørhed og et konstruktivt samarbejde med den unge og familien. Endvidere vil et dygtigt match af foranstaltninger og tilknytning af en kontaktperson sammen med en vedholdende opfølgning under udslusningen have betyd-ning for et vellykket forløb.

Om de unges erfaringer med de sikrede institutioner

Generelt er der tilfredshed blandt de unge med at være anbragt i en sikret afdeling frem for i et arresthus - især peger de unge på den gode mad og det, at personalet har livserfaring og vi-ser omsorg. De unge er utilfredse med den manglende individualitet specielt ift. kollektive sanktioner, de ufleksible regelsæt, den pædagogiske praksis og den manglende anerkendelse.

Det værste ved at sidde inde er indespærringen, herunder aflåsning om natten og manglende udgang. De klager over de mange regler i afdelingen og mangler kontakt med kæreste, venner og familie. De lange dage uden indhold skaber kedsomhed. De mangler vished om, hvad der skal ske og de venter ofte længe på dommen.

Side 9

Side 8 af 28

De unge oplever, at det er betydningsfuldt at opnå tillid, respekt og anerkendelse fra jævnald-rende, at have indflydelse på egen situation, at møde oprigtigt initiativ fra personalet, få ind-hold i hverdagen og større vished om fremtiden.

Mange af de unges svar på hvad de har fået ud af opholdet, er ikke relateret til afdelingernes pædagogiske tilbud, men derimod til et strafaspekt. Deres svar drejer sig typisk om, at de har ”lært”, at kriminalitet ikke er vejen frem [6].

Resume af interview med ung kriminel, Omid

Omid, der netop er fyldt 18 år, startede med at lave drengestreger, før han fyldte 15 år. Det slap han uden videre fra. Det var derfor en brat opvågning, da han blev 15 og dermed blev an-holdt. Han havde det skidt og følte, alt var dårligt. Han blev uvenner med sine forældre, resten af familien og vennerne. I starten ville familien ikke tale med ham, men nu taler de sammen igen. Omid føler, at flere kikker ned på ham og synes, det er dumt, det han har lavet.

Omid har fået en behandlingsdom - en ungdomssanktion og har for tre uger siden afsluttet 1.

fase af dommen i en sikret institution og er nu i 2. fase i en åben institution.

Omid har fået to domme i alt - første gang som 15-årig. Han har begge gange siddet va-retægtsfængslet, 1. gang i Vestre Fængsel og 2. gang i Kalundborg Arrest og Vestre Fængsel.

I varetægtsfængslet sad han alene på cellen i 23 timer om dagen - kun afbrudt af en gårdtur af ca. en times varighed. Han havde ingen særlig kontakt til fængselsfunktionærerne eller social-rådgiveren, og sidstnævnte skulle man søge om at få et møde med.

Omid har været på den sikrede institution i Søborg Ungdomsfængsel i otte mdr. Der kunne han få 1-2 besøg om ugen af en times varighed. Der var låste døre og hegn, og han skulle bede om at komme ud for at trække frisk luft. På institutionen kunne han komme på et værk-sted for at tjene lidt penge. Der var kun unge på institutionen, og personalet snakkede mere med ham. Nogle spurgte til, hvordan han havde det, men ellers synes han ikke, at der er den store forskel på et fængsel og en sikret institution.

Omid nævner de mange regler på den sikrede institution og sammenligner det med at være et lille barn igen, man skal fx spørge efter en smørekniv. Omid har bare talt 2-3 gange med so-cialrådgiveren. Han fortæller, at hun er svær at få kontakt til via telefonen, og at det har været en mangel, da hun skal indstille ham til privilegier som fx udgang pga. god opførsel.

Omid har en pædagog som støttekontakt person 1-2 gange pr. måned.

6

Projekt Fokus

Side 10

Side 9 af 28

I dag er han i en åben institution med langt større frihed, fx fælles tv-stue, mulighed for at hjælpe til med at lave mad. Han fortæller, at god opførsel og opnået tillid giver stor frihed, og at han er glad for at være der. Personalet er ufaglært, men har været på kurser.

Omid arbejder i dag som maler, men vil gerne starte i skole igen. Han har netop talt med en fra Kriminalforsorgen derom, som vil undersøge mulighederne gennem kommunen og poli-tiet.

Båndet afbrydes… Imens fortæller Omid, at der er mange gengangere - at de har en dårlig indflydelse på hinanden. De har jo alle en kriminel baggrund og mange forbindelser udenfor, hvorfor det er nemt at blive fristet af muligheden for at tjene hurtige penge ved ny kriminali-tet. Han fortæller, at det desuden giver prestige at have været med til grovere kriminalitet på institutionen.

Resume af interview med ungerådgiver Nicky Andersson, Greve Kommune

Nicky lægger stor vægt på, at den unge skal vise motivation og et ønske om forandring, for at samarbejdet skal fungere. Han bekender sin magtposition, i og med at han fører tilsyn og ind-stiller til foranstaltninger, men fremhæver vigtigheden ved dialogen og ser sig selv som en hjælper. ”Er den unge ikke er med i beslutningen, mislykkes planen, så tvang er ikke løsnin-gen”.

Familien er vigtig ift. arbejdet med de unge, da forældrene har ansvaret for og myndigheden over den unge indtil det 18. år. Det er ofte familieproblematikker, socialrådgiveren skal ”rydde op i”, mens den unge sidder inde. Han oplever, at det kan være svært, at få familien til at tage ansvar, nogle har nærmest opgivet den unge. ”..så meget mere lykkes for den unge, hvis familien gider støtte op om sagen”.

Han begrunder den høje recidiv med, at de unge, som sidder på de sikrede institutioner, er meget dårlige. Deres kriminelle løbebane er startet tidligt, og det handler ofte om social arv - en baggrund fyldt med risikofaktorer og familieproblematikker.

Nicky tager individuelle hensyn og sørger så vidt muligt for at sammensætte ungdomssankti-onsforløbet, så det passer til den unge - …”lovgivningen giver plads til at bøje det gængse sanktionsforløb”. Han har mulighed for at anbringe ud over det 18. år og tager hensyn til dette for at bevare et godt forløb for den unge.

Han er utilfreds med, at handleplanen skal laves på 7 dage, da det ikke bliver ”verdens bedste stykke arbejde”. Han har ingen indflydelse på, hvilken sikret institution den unge bliver an-bragt på. Fordelingen sker internt mellem de sikrede institutioner. Han bekræfter, at plads-

Side 11

Side 10 af 28 mangel er et problem, og at fængsel ikke er godt for dem og deres resocialisering - ”de rådner op”, som han siger. Nogle gange begynder kommunen at betale til en plads på en institution, inden at den unge er blevet dømt, blot for at holde på pladsen.

Han bekymrer sig ikke om institutionens placering ift. opretholdelsen af kontakt til familie og socialrådgiver.

Hvis en ung forbryder sig mod reglerne under en anbringelsesdom, skal den unge for en dommer. Denne indkaldelse kan lade vente på sig i lang tid, og situationen er ofte en helt an-den, når sagen tages op. Under varetægtsfængslingen sidder en ung ofte på en sikret institu-tion. Hvis dommen godtager en foranstaltning, men stedet har pladsmangel, kan det betyde, at den unge må forblive i den sikrede afdeling, indtil pladsen bliver ledig.

Økonomien er sjældent en barriere for at anbringe de unge i Greve Kommune. Ledelsen er opmærksom på det økonomiske aspekt, men deres fokus er på fagligheden og i troen på, at det i det lange løb betaler sig at yde økonomisk støtte til foranstaltninger.

Der samarbejdes kun med Kriminalforsorgen, hvis dommen går ud over det 18. år.

Nicky har oplevet problemer ved udslusningen af de unge som følge af, at de ofte er så tæt på det 18. år og derfor selv vil bestemme. Samtidig overgår de til Kriminalforsorgen, og kom-munen har ikke muligheden for fortsat at arbejde med at opretholde motivationen hos den unge.

De største barrierer/udfordringer er ifølge Nicky:

• At finde motivationen og viljen til forandring hos de unge.

• At få familien til at tage ansvar og dermed del i samarbejdet.

• Manglende pladser til de unge under 18 år.

• Skriftligheden og det administrative arbejde, som stjæler tiden fra samtalerne med de unge og familierne.

Teori

Ifølge Thomas Ziehe lever vi i dag i et postmoderne samfund i en tid, hvor vi som individer opfattes som frit stillede og derfor kan konstruere vores egen fremtid. Vi er ikke i samme om-fang afhængige af tidligere tiders orienteringspunkter, som traditioner, normer og værdier. Vi er inde i en kulturel opbrudsperiode, der stiller krav til den enkelte om selv at definere normer

Side 12

Side 11 af 28 og værdier. Dette kræver en stor selvrefleksivitet, som mange af de unge ikke besidder, og ansvaret for om dette livslange identitetsprojekt lykkes, påhviler alene den enkelte [7].

Vi har valgt at tage udgangspunkt i den finske sociolog Erik Allardts nordiske velfærdsforsk-ning. Vi mener, at hans forståelse af velfærd, som tilfredsstillelse af menneskelige behov, er et godt redskab til at synliggøre socialrådgiverens anvendelse af helhedssynet i praksis.

Med udgangspunkt i Maslows behovspyramide har Erik Allardt formuleret tre grundlæggende og ”objektive” behovstyper: at have (materielle og fysiologiske behov), at elske (emotionelle behov) og at være (sociale behov) [8]. Disse dimensioner afspejler de tre niveauer i livsverde-nen: samspillet med samfundet, de mellemmenneskelige relationer og det individuelle plan - altså mening, solidaritet og identitet, der tilsammen dækker individets behov for at få et me-ningsfyldt liv. De tre niveauer skal alle være til stede for, at vi som individer kan føle os soci-alt integreret samt have en fællesskabsfølelse og accept i samfundet og derved også en god

               9
livskvalitetsfølelse .

Livskvalitet ses i denne rapport i et dobbelt perspektiv. I et brugerperspektiv som den unges personligt oplevede trivsel og i et socialrådgiverperspektiv ud fra velfærdssamfundets norma-tive standarder.

Når det gælder kriminelle unge, er deres tilværelse så belastet, at man ikke kan tale om livs-kvalitet uden at forholde sig til de belastninger, der dominerer, målgruppens tilværelse. Grup-pens livskvalitetsproblemer omfatter manglende behovsopfyldelse, såvel hvad angår dimensi-onen ”at have”, dimensionen ”at elske” og dimensionen ”at være”. Den manglende behovstil-fredsstillelse er endvidere snævert forbundet med gruppens socialt ekskluderede position.

Endvidere vil vi ud fra Erving Goffmans teori om totalinstitutioner belyse, hvordan opholdet i en sikret institution påvirker de unge og hvilken indflydelse, det har på resocialiseringsproces-sen. Totalinstitutioner defineres i Goffmans teori som en altomfattende institution, hvor der ikke forekommer opdeling af livsområderne. De sover, spiser og arbejder det samme sted, med de samme mennesker. Tiden er skemalagt og persongruppen består af en stor ledet gruppe, de unge kriminelle og en lille opsynsgruppe [10].

7

Ziehe (2008)

8

Egelund; Hillgaard (1993)

9

Ejrnæs (2004)

10

Goffman, Anstalt og menneske (1967)

Side 13

Side 12 af 28

Det er ikke kun opholdet på den sikrede institution, der påvirker unge kriminelles selvopfat-telse, men også den generelle rolle som afviger, der følger med bruddet med samfundets al-mene normer. Denne påvirkning vil vi analysere med følgende teorier om stigmatisering.

Grækerne mærkede kriminelle ved at skære eller brænde dem. En sådan ”mærkning” blev kaldt et stigma, dette kendetegn viser bæreren som ødelagt og dermed mindre værdifuldt end ”normale” mennesker [11]. I dag stempler vi lidt mere humant med sproglige etiketter. Vi udnævner en afviger til eksempelvis en ”stofmisbruger” eller ”kriminel”. Alle fællesskaber har sådanne etiketter, og kernen i stigmatisering er altid en eller anden grad af fradømmelse af personstatus ofte med dertil hørende diskriminering og lædering af offerets selvrespekt.

Lilli Zeuner supplerer Goffmans stigma-begreb med begrebet prestige, idet hun mener, at en egenskab, der i et tilfælde vil medføre stigma, i et andet tilfælde vil medføre prestige. Således kan en lovovertrædelse give prestige i nogle sociale sammenhænge, og derfor kan de unges ”leg” med begrebet kriminel forstås som en splittelse mellem to normsæt [12]. Et normsæt, som er det almene i samfundet, hvor kriminaliteten medfører stigmatisering, og ét, der er her-skende blandt deres kammerater, hvor kriminalitet i stedet giver prestige.

Socialt arbejde er betinget af rammerne. De strukturelle og institutionelle betingelser påvirker på en og samme tid det sociale arbejde, og således er socialrådgiveren som forvalter en forud-sætning af socialpolitikken og de organisatoriske metoder og prioriteringer. På samme tid for-ventes socialrådgiveren at være borgerens garant for retssikkerhed samt en ordentlig og pro-fessionel behandling. Problemet er imidlertid at rammerne indbefatter modsatrettede rationa-ler, og netop dette forvaltningsdilemma vil vi belyse ud fra Øjvind Larsens forståelsesmodel.

Han taler om, at socialrådgiveren befinder sig i et krydspres mellem fire forskellige instanser: loven, den overordnede, faget og det civile samfund [13].

Analyse

Vi vil i det følgende afsnit bl.a. ud fra Goffmans teorier om totalinstitutioner analysere, hvor-dan de sikrede institutioner med deres fysiske indretning og miljø påvirker de unge krimi-nelle. Påvirkninger fra det ekskluderende samfund analyseres ud fra Goffmans teori om Stigma og dennes betydning ift. de kriminelle unges selvopfattelse.

11

Goffman, Stigma (1975)

12

Lilli Zeuner (1990)

13

Øjvind Larsen (1996)

Side 14

Side 13 af 28

Dernæst vil vi benytte Erik Allardts velfærdsmodel til at klarlægge de unge kriminelles soci-ale problemer for at kunne forstå deres handlinger og behov. Modellen er et vigtigt analyse-redskab for socialrådgiveren, når der skal anlægges et helhedssyn på den unge for at kunne lave en handleplan med sigte på resocialisering.

For at undersøge hvilke handlemuligheder socialrådgiveren reelt har, vil vi slutteligt under-søge de rammer, han er underlagt ud fra Øjvind Larsens teori om krydspres.

Analyse af indretningen og sikringsgraden af de sikrede institutioner

I det følgende går vi i dybden med den indsamlede empiri, primært interview med Omid og sekundært undersøgelsesrapporten fra Projekt Fokus. Hvordan oplever de unge anbringelsen på de sikrede institutioner og hvilken betydning har det for resocialiseringen? Dette søges belyst ud fra de unges påvirkning af at være ekskluderet fra samfundet under fængselslig-nende forhold.

De sikrede institutioner er typisk opdelt i flere fælles sektioner samt en værelsesdel, hvorved den unge mere eller mindre konstant er tvunget til at være sammen med de andre unge og per-sonalet med deraf øgede konfliktmuligheder.

Omid fortæller om forskellen på fængsel og sikret institution: ”Det er det samme, nøjagtig det samme system, i den sikrede er der bare unge, der skulle du spørge om at komme ud og få luft, og der var hegn og låste døre”. Det var ikke fedt”.

Han mener, at der er for mange regler, ” jeg bryder mig ikke om dem. Det er ligesom, at vi er små børn, der skal spørge om alt, og hvis man skal smøre sig en mad, så skal man spørge, om man må få en smørekniv”.

Det panoptiske princip kan beskrives som autoritetens ”altseende blik”, der uden selv at kunne ses opnår, at den overvågede overvåger sig selv, eftersom denne aldrig ved, hvornår han bliver overvåget. Derved kommer magten til at fungere automatisk, den integreres i de anbragtes bevidsthed. Det har vist sig effektivt ift. magt og kontrol men ineffektivt ift. resoci-alisering [14]. I socialpædagogisk sammenhæng er der derfor forvirring omkring, hvad formålet med at benytte de sikrede institutioner er. Det burde være at behandle og resocialisere, men det bærer mere præg af at være en opbevaring eller en straf af de unge. Dertil kommer, at sik-

14

Projekt Fokus, s. 58

Side 15

Side 14 af 28 ringsgraden er markant øget gennem de seneste år, og det er vanskeligt at se de sikrede insti-

                                          15
tutioners socialpædagogiske alternativ til fængslerne .

Stigmatisering og marginalisering

Ifølge Goffman bærer ethvert menneske polen mellem afviger og normal i sig og den af de to roller, som man påtager sig i en given situation, afhænger af den symbolske værdi, man tilde-

les gennem interaktion med andre^{16}.

Goffmans Stigma-begreb kan suppleres med begrebet prestige, idet den egenskab, der i et til-fælde vil medføre stigma, i et andet tilfælde vil medføre prestige. Således kan en lovovertræ-delse give prestige i nogle sociale sammenhænge, og der ses hermed en splittelse mellem to

normsæt^{17}.

Omid fortæller: ”folk kigger ned på en, eller nogen synes, det er sejt, og andre synes det er dumt”.

Der er et normsæt, som er det almene i samfundet, hvor kriminalitet medfører stigmatisering og marginalisering og ét, der er herskende blandt deres kammerater, hvor kriminalitet i stedet giver prestige.

Omid fortsætter: ”Man kan nemt blive fristet til at lave noget nyt kriminelt, da det giver gode og hurtige penge, men det er ikke min plan, jeg vil gerne begynde på VUC, da jeg ikke har taget min afgangseksamen.”

Drengene i Projekt Fokus har næsten alle, ligesom Omid, haft et mangelfuldt skoleforløb og i Zeuners optik af sammenhængen mellem norm, stigma og prestige, har de unge ikke kunnet opnå prestige indenfor de almene normer og er derfor blevet set som afvigere.

Det er derfor vigtigt at støtte op om at tilføre sociale og faglige kompetencer til de unge, for at de kan få tildelt symbolsk værdi i samfundet, og dermed bevæge sig væk fra stigmatiseringen.

Gives der ikke den nødvendige støtte og opbakning fra familie og kommune, efterlades de unge devalueret og reaktionen vil ofte være at leve op til de negative forventninger om at lave ny kriminalitet.

Desværre viser oplysningerne fra de sociale akter, at opholdet i en sikret institution i mange tilfælde kommer til at sætte yderligere skub i en negativ udvikling. Den geografiske placering af de sikrede institutioner betyder ydermere for mange unge, at de kun har sparsom kontakt til deres sociale netværk.

15

Projekt Fokus

16

Lilli Zeuner (1990)

17

Lilli Zeuner (1990)

Side 16

Side 15 af 28

Analyse af de unges problemstillinger

”For mere end 6 ud af 10 omtales uheldig omgangskreds/dårligt selskab som en del af den
unges problemkompleks.”^{18}

De unge kriminelle har mange problemstillinger, og de fleste af dem har problemer i familien.

Derfor har de brug for bekræftelse og respekt andre steder fra. Mange ender med at finde sammen med andre med lignende problemer, og med mangel på gode rollemodeller ender de unge med at have negativ indflydelse på hinanden. Dette bliver endvidere bekræftet af vores informant Omid.

”Det var også dårlige venner selvfølgelig, de river en med i tingene. Men det er selvfølgelig også ens eget valg, om man vil eller ej, men det er svært, for man skal lige vise hinanden, hvor modig man er og sådan noget…”

Det er tydeligt, at respekt og anerkendelse fra de andre unge spiller en stor rolle. De vil gerne være en del af gruppen, og gennem imponerende handlinger, opnås status, der bevirker, at man kommer højere op i hierarkiet. De unge kæmper for at få anerkendelse og respekt og herigennem et tilhørsforhold.

I Projekt Fokus bliver de unge spurgt om deres forhold til de andre indsatte. Det gennemgå-ende svar er, at de kun er venner under opholdet. De rigtige venner har de derhjemme.

”Det er ikke her, man skal finde sine venskaber…fordi det er kriminelle unge, der sidder her, for….lige fra ikke så grove til meget grove ting.” [19]

Med begrebet felt henleder Bourdieu til det sociale rum. For at kunne fungere i rummet må man indordne sig den kultur, der hersker i feltet eller kæmpe for at blive accepteret. Adfær-den, sproget og kulturen, der dannes i rummet, kalder Bourdieu doxa. Den doxa, Omid ople-ver, handler om at vise vennerne, hvor modig man er. Drengene lader sig påvirke for at få prestige og være en del af gruppen.

Allardt taler om behovet for at være. At være nogen, have en følelse af identitet og indre sik-kerhed. Mennesket er ikke blot et produkt af centrale omgivelsespåvirkninger - det påvirkes i høj grad af samfundet og de omgivende processer, men ikke således at det ikke har mulighe-der for valg, for at sætte mål og for i et vist omfang at påvirke sin situation. Men at være i stand til at vælge og påvirke sin situation hænger imidlertid sammen med den grad af auto-nomi, man har opnået som menneske.

18

Projekt Fokus, s. 158

19

Projekt Fokus s. 93

Side 17

Side 16 af 28

Mange af de unge beskrives med utilstrækkelig økonomisk kapital, som omhandler adgang til materielle goder og penge. De har ligeledes begrænset social og kulturel kapital, som hhv.

henviser til den værdi, de har, i kraft af deres sociale netværk og uddannelse samt sproglige

kompetencer^{20}.

Kapitalerne kan investeres og omdannes til anden kapital [21]. På den måde kan de unge, der ikke har mange ressourcer i form af en social kapital og dermed manglende behovstilfreds-stillelse indenfor ”at-være”-dimensionen, investere symbolsk kapital for at opnå respekt, aner-kendelse og prestige.

”I mere end halvdelen af familierne er der registreret socioøkonomiske problemer i form af

                                                                       22
arbejdsløshed, boligproblemer, dårlig økonomi og/eller manglende socialnetværk (…)”

Vi kan konstatere, at mange unge er forholdsmæssigt dårligt stillede ift. ”at-have”-dimensio-nen og lever på kanten af eller uden muligheder for samfundsdeltagelse. Det drejer sig om ar-bejdssituationen, der naturligvis hænger sammen med muligheden for at have økonomiske ressourcer, men også med helbredet. Arbejdsløshed kan fremkalde helbredsskader, ikke mindst af psykisk karakter. Manglende arbejde påvirker ligeledes mulighederne for at deltage i kulturelle, politiske og fritidsmæssige aktiviteter. Det samme gør sig gældende for mang-lende uddannelse. Manglende kvalifikationer, uvidenhed om sproget, de kulturelle normer, samfundets indretning og den retlige regulering påvirker i høj grad risikoen for at blive mar-ginaliseret. På samme måde har boligsituationen og den generelle sundhed en stor betydning.

Familien støder for meget sammen, når behovene kommer i konflikt [23].

”At have”-dimensionen hænger uden tvivl sammen med ”at-elske”-dimensionen. Familiere-lationerne spiller sammen med sundheden, ikke mindst psykisk, men også med fritidsmulig-heder og materielle muligheder.

Ifølge Projekt Fokus har ca. halvdelen af de unges forældre ikke kunnet give deres børn om-sorg og besidder ikke forældreevne. Kærlighed, stabilitet og omsorg er vigtige ressourcer i opvæksten, og kan ikke erstattes på almindeligvis, hvorfor mangel derpå typisk også resulte-rer i dårlig selvtillid, lavt selvværd, mistillid til andre og det, der er værre.

Dimensionerne skal ses i sammenhæng som nødvendige forudsætninger for at deltage i sam-fundslivet, men også som nødvendige forudsætninger for, at sociale problemer kan afhjælpes.

20

Bourdieu, Ejrnæs et al. (2004)

21

Bourdieu, Ejrnæs et al. (2004)

22

Projekt Fokus, s. 158

23

Egelund; Hillgaard (1993)

Side 18

Side 17 af 28

Blandt de interviewede unge fra Projekt Fokus har nogle drenge få eller slet ingen forventnin-ger om at blive hjulpet. Familien har svigtet dem, ligesom de føler sig svigtet af systemet.

”(…) jeg har altid lært at klare mig selv, så hvis jeg skal have brug for noget hjælp, så hjæl-per jeg mig selv, så godt jeg nu kan, fordi kommunen, dem kan man sgu ikke stole på.” [24] Bourdieu benytter begrebet habitus om de oplevelser og erfaringer, man tager med sig fra sin opvækst, og som indlejrer sig i kroppen og påvirker ens opfattelse og handlingsmønstre i for-skellige situationer. For mange af de unges vedkommende er det tydeligt, at de har haft en op-vækst præget af vold i hjemmet, hvorfor vold typisk vil fylde meget i deres habitus [25]. En stor del af de unge, der selv er blevet slået som børn, har nemlig tendens til at bruge vold til kon-fliktløsning, hvilket kan tyde på, at de unge har lært det aggressive og voldelig mønster der-hjemme. Hvis de unge derimod skal bryde dette mønster kræver det indsigt og refleksion over egne handlinger samt en vilje til forandring.

Ifølge den tyske samfundsforsker Ulrich Beck lever vi i dag, i det han betegner for risikosam-fundet, hvor det, at vælge og danne sin identitet, kræver at man træffer rigtige valg og beslut-ninger, da de kan have betydning på længere sigt. Det kan kun gøres, hvis de unge har evnen til at reflektere over, hvad der er godt og skidt, og hvilke konsekvenser det kan have for deres liv. For at være i stand til det, skal de unge have gode ressourcer, et sundt, stabilt netværk, stærke forældre, som opdrager dem til at træffe fornuftige valg, økonomisk stabilitet, som gi-ver mulighed for deltagelse i samfundet samt uddannelse. At have uddannelse kan være en hjælp til bedre at kunne reflektere over alle de informationer, vi får gennem medier og rekla-mer. Uddannelse giver ligeledes mulighed for dannelse og sproglige kompetencer, hvilket gør de unge i stand til at ytre sig i samfundet.

Analyse af socialrådgiverens indsats

Til analysen af socialrådgiverens indsats med de kriminelle unge benytter vi os af følgende primær- og sekundær empiri. Den generelle indsats i kommunerne overfor målgruppen be-skrives og analyseres ud fra dokumentation fra Projekt Fokus. Vores primære interview med socialrådgiveren benyttes til at eksemplificere en kommunes gode hensigter og forsøg på ind-sats, men også til at beskrive og analysere konkrete problemstillinger ift. dette.

24

Projekt Fokus, s. 166

25

Bourdieu, Ejrnæs et al. (2004)

Side 19

Side 18 af 28

De positive forløb set ift. socialrådgiverens indsats

De positive forløb er alle karakteriseret ved en meget aktiv indsats fra forvaltningens side, lydhørhed, et konstruktivt samarbejde med den unge og familien, et dygtigt match af foran-staltninger, ofte tilknytning af en kontaktperson og ikke mindst en vedholdende opfølgning under udslusningen. Det kan konstateres, at de positive forløb i meget høj grad er i overens-stemmelse med såvel servicelovens vejledninger om ungdomssanktionens intentioner. Gedi-gen socialfaglig udredning, hensyntagen til den unges og familiens ønsker og ressourcer i kombination med tilbud om relevante socialpædagogiske foranstaltninger og ikke mindst ud-dannelse eller beskæftigelse ser ud til at kunne give det ønskede resultat: en ’utilpasset ung’ finder en fremtid og en plads i samfundet [26].

De negative forløb set ift. socialrådgiverens indsats

For de unge, hvor indsatsen ikke ser ud til at bære frugt, er der flere barrierer, som optræder med vægt. En vigtig faktor ift. socialrådgiverens arbejde er det tværfaglige samarbejde. Un-dersøgelsen dokumenterer stor usikkerhed omkring ansvarsfordeling, og at de sikrede institu-tioner i mange tilfælde kommer til at stå alene med ansvaret for de anbragte unge. Kvaliteten i den kommunale indsats er svingende og ofte utilstrækkelig ift. at sikre den unge en fornuftig udslusning efter opholdet i sikret regi.

Der er ingen koordinering af Kriminalforsorgens afsoningsplaner med de handleplaner som kommunen skal etablere for kriminelle unge.

En anden vigtig barriere er manglende systematik i den socialfaglige indsats. Der visiteres ofte til kendte og lettilgængelige foranstaltninger uden inddragelse af den unge eller familien og uden en forudgående afdækning af, om den valgte foranstaltning nu også kan tilgodese den unges behov. Samarbejdet mellem den unge og den kommunale socialforvaltning er i mange tilfælde ikke-eksisterende eller præget af gensidig mistillid, og der er store problemer i for-bindelse med de unges overgang til forvaltningens voksenafsnit. Der er således flere eksem-pler på, at meget utilpassede unge ’knækker halsen’ på almindelige aktiveringstilbud, får ind-draget kontanthjælpen og begår ny (berigelses)-kriminalitet [27].

Rammernes betydning for socialrådgiverens handlemuligheder

For at belyse årsagerne til disse barrierer mener vi, at det er relevant at inddrage Øjvind Lar-sens teori om krydspres til at forklare rammernes betydning ift. socialrådgiverens mulige ind-

26

Projekt Fokus

27

Projekt Fokus

Side 20

Side 19 af 28 sats. Socialrådgiveren kan være udsat for et pres fra fire forskelligartede instanser, som hver især stiller krav til socialrådgiveren - eller som socialrådgiveren i det mindste skal forholde sig til. Det drejer sig om loven, den overordnede, faget og det civile samfund. Instansernes krav kan imidlertid være i uoverensstemmelse med hinanden, hvilket kan bevirke at social-rådgiveren kommer i et dilemma og personligt må tage stilling til, hvorledes han skal handle mest hensigtsmæssigt ift. mål og midler. Socialrådgiverens håndtering og hensyn til de for-skellige instansers krav er af stor betydning for indsatsen overfor de unge og deres familie.

Mellem faglighed og lovgivning

De største barrierer ses i de kontradiktoriske krav mellem fagligheden og lovgivningen. Lov-givningen stiller store krav om dokumentation og undersøgelser underlagt tidsfrister, men samtidig også krav om medinddragelse og individfokus - krav som fra socialrådgiverens side kan synes uforenelige, da det stigende arbejde med dokumentation og undersøgelser frarøver tiden fra medinddragelse og de vigtige dybdegående samtaler, som indenfor fagets normative kodex ses som et grundlæggende vigtigt redskab for at udføre godt socialt arbejde og derved tilvejebringe et helhedssyn [28]. Samtidig synes tidsfristerne at være en barriere for kunne op-fylde de mål, som undersøgelserne tilstræber - nemlig et godt og grundigt socialfagligt ar-bejde. Nicky udtaler herom: ”så har vi syv dage til at lave handleplanen, men handleplanen bliver jo derefter.” Han mener ikke, at lovgivningen tager hensyn til fagligheden i det sociale arbejde, og siger, at ”Lene Espersen og hendes embedsmænd mangler en grundlæggende for-ståelse for, hvad der foregår i en socialforvaltning.”

Den store administrative byrde og den korte sagsbehandlingstid går ud over arbejdes kvalitet, hvilket bringer ham i en etisk konflikt, da han ikke kan foretage et kompromis mellem de for-skellige instanser i sin diskurs. Han bliver tvunget til personligt at tage stilling til, hvordan han vil handle og vælger ofte at slække på lovgivningens krav for at imødekomme faglighe-den. ”Så er det bare ikk’ det, vi lige altid når inden for de 7 dage. Efterfølgende så kommer den, når den kommer”, siger han.

Dette bekræfter Øjvind Larsens teori om, at den faglige reference har en relativ autonomi ift.

forvaltningen og ikke lader sig indordne under loven eller de mål, som fastsættes af forvalt-ningens ledelse.

Ift. § 50-undersøgelsen siger Nicky: ”Jeg vil godt være ærlig og sige, at jeg ikke har tid til at bruge 4 mdr. på mine sager... oftest er det sådan, at så foranstalter man noget, og så laver

28

Øjvind Larsen (1998)

Side 21

Side 20 af 28 man papirarbejdet efterfølgende. Desværre må man sige, og det er fordi, at man er presset.

Med så mange sager er der klart mindre tid til at lave et ordentligt stykke arbejde..og det er jo ikke fordi, jeg ikke synes, at jeg foranstalter noget ordentligt for mine borgere. Det synes jeg, at jeg gør, men jeg har bare ikke tid til det skriftlige. Det ligger bare og venter.”

Denne udtalelse er med sikkerhed ikke enestående, og dette giver anledning til at overveje, om undersøgelserne overhovedet har den effekt, de er tiltænkt. Om sagsbehandlerens skøn alene kan være fyldestgørende, og tiden kan benyttes bedre fx til flere samtaler med familien for bedre at klarlægge deres ressourcer og ønsker og derved øge chancen for et positivt forløb.

Valg af institution - pladsmangel

Der er generelt manglende kendskab til institutionerne og deres pædagogiske sigte [29].

Nicky beretter, at han ikke har indflydelse på valget af institution til den unge. Den mang-lende indflydelse ift. institutionsvalg kan sammen med en presset arbejdssituation evt. ligge til grund for den manglende indsigt i og viden om institutionerne. Samtidig handler det primært ifølge Nicky om, at afvige en plads i voksenfængsel og hurtigst muligt søge en plads, hvor der nu er ledigt. Pga. generel pladsmangel i de sikrede institutioner gælder ”først til mølle”-prin-cippet frem for det individuelle skøn om hvorvidt en given institution passer til den unges be-hov. Nicky giver udtryk for, at fængsel ikke er godt for de unge og deres resocialisering: ”de rådner op... og kommer ud endnu mere forstyrret i hovedet. Projekt Fokus dokumenterer, at der er stor differentiering i institutionernes socialpædagogiske indsats, og det derfor ville være hensigtsmæssigt ud fra individuelle hensyn at overveje valget af institution for at sikre en op-timal indsats over for den unge.

Organisationen og ressourcer

Organisationen som ramme er også en vigtig faktor at belyse ift. socialrådgiverens handlemu-ligheder. Han må referere til sin overordnede, som udstikker hovedlinjerne for ham.

En forudsætning for at udføre sit arbejde optimalt er, at socialrådgiveren er i besiddelse af res-sourser. Organisationen påvirker bl.a. ressourcerne ved det sagsantal, som socialrådgiveren pålægges. Ligeledes gør den interne organisering, det tværfaglige samarbejde og de fysiske rammer, men også strukturen, metoderne, de økonomiske hensyn og kompetenceuddelingen.

Ydermere kan faktorer som efteruddannelsen og vidensdeling have betydning. Socialrådgive-ren må være tro overfor den overordnede, og i forvaltninger med høje sagstal pr. medarbejder

29

Projekt Fokus

Side 22

Side 21 af 28 og en stresset, kaotisk hverdag kan det næppe komme bag på nogen, at det socialfaglige ar-bejde ikke udføres fuldt ud efter forskrifterne, og derfor føles utilfredsstillende for både bor-ger og socialrådgiver.

Socialpolitikkens fokus

Projekt Fokus viser, at der hos 4 ud af 5 unge har været iværksat kommunale foranstaltninger før anbringelsen i sikret afdeling - halvdelen af de unge har været anbragt uden for hjemmet, og flertallet har været anbragt mere end én gang. Under den unges ophold i sikret regi er den kommunale indsats meget ofte fokuseret på at skaffe en plads i døgnregi - i en del tilfælde uden at involvere den unge eller forældrene i planlægningen. Indtrykket er, at der primært sættes ind med foranstaltninger ift. konkrete problemer på individuelt plan, og sjældent foran-staltninger ift. familiens socioøkonomiske problemer, hvilket synes at være en gennemgående problematik i over halvdelen af sagsakterne [30]. Det helhedsorienterede familiesyn synes at for-svinde i enkeltstående bevillinger. Dette kan muligvis forklares ud fra den herskende social-politik, som har et individrettet fokus, der også afspejles i lovgivningen [31]. Det handler om at

                                                                    32
tage ansvar for egen situation og medvirke til at gøre en indsats for at forbedre denne . Nicky

beretter, at det ofte er familieproblematikker, der skal ryddes op i, imens den unge sidder inde. Det kan være svært, at få familien til at tage ansvar ”(...) så meget mere lykkes for den unge, hvis familien gider støtte op om sagen.” Ifølge Projekt Fokus er der i de unges journaler større fokus på forældrenes mangelfulde evner som omsorgsgivere end på deres materielle og psykiske forudsætninger for at klare forældrerollen.

Nicky bekender sin magtposition, i og med at han fører tilsyn og indstiller til foranstaltninger, men han ligger stor vægt på dialogen ift. dette og benævner sig selv som en hjælper. ”Er den unge ikke er med i beslutningen, mislykkes planen, så tvang er ikke løsningen.” Forandrings-vilje og motivation er, i følge ham, vigtige faktorer for at kunne etablere et godt samarbejde.

Men er de fundamentale fysiologiske og materielle behov ikke dækket, kan det i følge Allardt være svært at frembringe motivation og ressourcer til at tage ansvar for egen situation. Til-fredsstillelse af behovene er nødvendige forudsætninger for at kunne deltage i samfundslivet, og for at sociale problemer kan undgås eller afhjælpes [33]. De socioøkonomiske problemer må

30

Projekt Fokus

31

LAS § 1, stk. 3

32

SEL

33

Egelund; Hillgaard (1993)

Side 23

Side 22 af 28 derfor vægtes i helhedssynet og ikke overses i socialrådgiverens arbejde med den unge og fa-milien hen i mod resocialisering.

Motivation

Motivation forsøges frembragt vha. samtaler. Nicky taler med de unge om ”...den vej de har været på og om, at det måske ikke er den fornuftigelse vej at være på (…)” og henviser til, at mange teorier går på, at årsagen til kriminaliteten findes i den sociale arv og dys-funktion hos familien - ofte tidligt i barndommen. Metode og tilgang er mangelfuldt beskrevet i inter-viewet, og det er derfor svært at tolke på dette. Skulle man dog forsøge, kan man ved kend-skab til de unges ønsker om anerkendelse, respekt og foragt for regler udlede, at det ikke hjælper at arbejde med en ’løftet pegefinger’. Et metodeforslag, som muligvis kan imøde-komme de unges ønsker, kunne være en systemisk tilgang, hvor der fokuseres mere på hand-lingens opståen som følge af ydre omstændigheder frem for den individuelle årsag.

Det civile samfund

Socialrådgiverens forhold til det civile samfund er ifølge Øjvind Larsen en kompliceret refe-rence, fordi den rummer en dobbelthed. Forvalteren er som person borger i det civile samfund og samtidig i forvalterrollen over for det civile samfund. Han deler hermed erfaringshorisont med alle andre personer i samfundet. Nicky bekræfter, at samfundet kan være dømmende overfor de unge kriminelle og ønske dem bag lås og slå uden at tænke over, hvad der vil være bedst for den enkelte. Men han mener også, at der er en generel holdning til, at børn ikke hø-rer til i et fængsel, og at befolkningen på afstand godt kan se det fornuftige i at komme ud som et bedre menneske efter endt afsoning.

Medierne debatterer i stigende grad straf versus behandling af de unge kriminelle. Socialråd-giveren kan, som borger i det civile samfund, ikke undgå at blive påvirket af samfundets synspunkter. Han må være opmærksom på dette, reflektere over sit arbejde og de handlinger og valg han træffer. Samfundet kan være med til at stigmatisere de unge som afvigere, og so-cialrådgiveren står i denne situation i en svær position overfor den unge og dennes familie, fordi han i sin magtfulde forvalterrolle samtidig også repræsenterer civilsamfundet og de generelle holdninger, som hersker i samfundet. Ydermere skal han forvalte ungdomssanktio-nen, som sammenblander straf og behandling. Det ses i rapporten, at de unge generelt nærer en mistillid til deres sagsbehandlere, hvilket kunne begrundes med den dobbeltposition, soci-alrådgiveren befinder sig i. Som borger i det civile samfund, i forvalterrollen over for det ci-

Side 24

Side 23 af 28 vile samfund og i rollen mellem hjælp og straf. Denne position kan i sig selv vanskeliggøre et tillidsfuldt samarbejde med den unge og familien.

Konklusion

Oplysningerne fra sociale sagsakter [34] viser, at opholdet i sikret afdeling i mange tilfælde kom-mer til at sætte yderligere skub i en negativ udvikling. De sikrede institutioners geografiske placering betyder for mange, at de ingen eller kun meget sparsom kontakt har med deres soci-ale netværk. Selve opholdet er for mange præget af usikkerhed og kedsomhed. Derudover op-fattes anbringelsen af nogle (både unge og personer i deres netværk), som en så alvorlig sam-fundsreaktion, at den får en egentlig stigmatiserende effekt, hvilket i sig selv snarere forringer end forbedrer den sociale situation. Afbrydelse af skole- eller uddannelsesforløb betyder for

nogle, at de bliver sat 1/2 til 1 år tilbage, og for andre at de helt dropper ud. Dette marginalise-

rer de kriminelle unge yderligere ift. arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, hvilket kan

                               35
medføre udstødelse fra normsamfundet .

De unge på de sikrede institutioner efterlyser tillid, respekt, jævnaldrende, anerkendelse, ind-flydelse, vished om fremtiden og indhold i hverdagen.

Socialrådgiverens arbejde med målgruppen giver både faglige og etiske udfordringer, da soci-alrådgiverens handlemuligheder i høj grad påvirkes af de rammer, han arbejder under. Han skal forholde sig til det politiske fokus, lovens udformning og de retningslinjer, han arbejder under i forvaltningen. Vores analyse viser, at en af socialrådgiverens største barrierer for at udføre et godt socialfagligt arbejde ofte findes i en presset arbejdssituation, hvor især lovens

                                           36
tidsbestemte krav om dokumentation og undersøgelse

sammen med et højt sagsantal, van-skeliggør en bred helhedsorienteret indsats over for de unge og deres familier.

Det er primært i samtalen, samarbejdet og det systematiske sagsarbejde med den unge og fa-milien, at socialrådgiveren kan imødekomme de unges ønsker og gøre en særlig indsats inden-for de givne rammer. Socialrådgiveren befinder sig i myndighedsrollen i en svær position mellem straf og hjælp, hvilket i høj grad kan påvirke tilliden i samarbejdet.

En anerkendende tilgang i samtalerne kan være med til at åbne op for et bedre samarbejde, fordi den unge føler sig respekteret. Motivationen kan fremmes ved at give de unge og fami-lien mulighed for medindflydelse og tilvalg frem for tvang. Særligt vigtigt for resocialiserin-

34

Projekt Fokus har modtaget 172 sagsakter på de i alt 214 unge fra undersøgelsesgruppen på de sikrede institutioner.

35

Ekspertgruppen (2006)

36

SEL § 50

Side 25

Side 24 af 28 gen er det at støtte op om den unges ønsker om kompetencegivende tilbud, så de føler en me-ning med tilværelsen og et indhold i dagligdagen.

Vores analyse viser, at det er yderst vigtigt, at socialrådgiveren har fokus på familiens socio-økonomiske situation, hvis det skal lykkes at afhjælpe problemerne og få et aktiv samarbejde med den unge og familien. Derved øges muligheden for en vellykket resocialisering.

Handleplan

Når § 50-undersøgelsen er udført, og den unge og familiens situation er udredt, skal der udar-bejdes en handleplan. Den skal udarbejdes sammen med den unge og familien. Formålet er at iværksætte en indsats, der kan modvirke yderligere kriminalitet og yde den nødvendige støtte til den unge iht. SEL § 140, stk. 3. Afgørelser om mulige foranstaltninger træffes med sam-tykke fra forældrene.

Det er vigtigt, at den unge bliver hørt, og at der bliver højde for hans ønsker. Der skal lægges vægt på tonen i samtalen, og den unge skal mødes med respekt. Socialrådgiveren skal have en positiv indfaldsvinkel og skal fokusere på den unges fremtidsplaner i stedet for fortiden.

Det er vigtigt, at socialrådgiveren ser hver enkelt af de unge som et unikt og selvstændigt in-divid, og derfor skal han sætte sig godt ind i de unges situation og problemstillinger. Der er områder, som ifølge vores analysere, er mere relevante at fokusere på and andre.

Skole og uddannelse

Der skal tages stilling til den unges skolegang i forbindelse med anbringelsen.

Eftersom vores målgruppe er unge i alderen 15-17 år, lægger vi stor vægt på, at de unge skal kunne vælge at gå i skole eller tage sig en uddannelse. Det er vigtigt ift. resocialisering i sam-fundet og vil kunne give dem sociale og faglige kompetencer. De unge skal have muligheden for selv at vælge et tilbud som fx uddannelse, beskæftigelse, kurser samt andre aktiviteter.

Socialrådgiveren kan, som en mulig foranstaltning, forsøge at lave et samarbejde med eksiste-

rende netværk fx en skole/uddannelse under anbringelsen. Dette vil være med til at motivere

og give den unge en forbindelse til ”normalsamfundet” udenfor opholdstedet. Vi lægger gene-relt stor vægt på, at det er de unge, der skal vælge, hvad de har lyst til, og det er derfor et spørgsmål om tilvalg frem for tvang.

Støttekontaktperson

Side 26

Side 25 af 28

Ift. Projekt Fokus og interviewet med Omid giver de unge udtryk for, at de har haft svært ved at komme i kontakt med deres socialrådgiver. Der skal tildeles en støttekontaktperson i over-gangen mellem faserne for at skabe en sammenhængende indsats og støtte den unge, når der er behov for det. Dette giver samtidig den unge mulighed for at snakke med en udefra.

Sundhedsforhold

Vi anbefaler evt. behandling af misbrug og lægelig hjælp i tilfælde af fysiske og psykiske li-delser.

Familie og netværk

Mange af de unges familier har forskellige problemstillinger. Der skal derfor iværksættes støtte til familien under den unges ophold i sikret regi.

Socialrådgiveren bør så vidt muligt sørge for opretholdelse af kontakt til gode netværk og ”normalsamfundet” udenfor de sikrede institutioner, for at mindske stigmatisering og margi-nalisering, når den unge vender tilbage efter endt afsoning.

Sidst men ikke mindst, er det vigtigt at socialrådgiveren under samtalen med den unge har et helhedssyn, så det er de rigtige foranstaltninger, der igangsættes. Den unge og deres forældre skal informeres og medvirke til handleplanen, så der ikke hersker tvivl om handleplanens mål.

Handleplanen skal kunne tilpasses undervejs i forløbet og skal opfølges med jævne mellem-rum.

Side 27

Side 26 af 28

Litteraturliste

Balvig, Flemming (2006): Den Ungdom! – om den stadigt mere omsiggribende lovlydighed blandt unge i Danmark. Kriminalitetsundersøgelse, Det Kriminalpræventive Råd, Glostrup.

Brøgger, Maria Håkansson (2008): Ungdomssanktionen - En gennemgang af straffelovens §

74 a samt en analyse af eventuelle behov for en reform indenfor området. Specialeafhandling

4, Rettid.

Christensen, Bolette M. (1994): At interviewe for at lære. Københavns universitet, institut for statskundskab, Gyldendal, København K.

Egelund, Tine; Lis, Hilgaard (1993): Socialrådgivning og socialbehandling. Socialpædago-gisk Bibliotek, Hans Reitzels forlag, København K.

Ejrnæs, Morten m.fl. (2004): Sociologi og socialt arbejde. 3. Udgave, Danmarks Forvalt-ningshøjskoles Forlag, Frederiksberg.

Goffmann, Erving (1967): Anstalt og menneske: den totale institution socialt set. Jørgen Pa-ludans forlag, København.

Goffmann, Erving (1975): Stigma: om afvigerens sociale identitet. Gyldendal, København K.

Hansen, Lisbeth; Zobbe, Karen (2006): Fokus på anvendelsen af sikrede afdelinger. Teori og Metodecentret.

Larsen, Øjvind (1996): Forvaltning, etik og demokrati. Hans Reitzels Forlag, København K.

Jacobsen, Bo m.fl. (1999): Videnskabsteori. 2. Udgave, 3. Oplag, Gyldendal, København K.

Rienecker, Lotte; Jørgensen, Peter Stray (2005): Den gode opgave - håndbog i opgaveskriv-ning på videregående uddannelser. 3. udgave, Forlaget Samfundslitteratur.

Servicestyrelsen (2007): Håndbogen om ungdomssanktionen. Schultz Grafisk

Socialministeriet (2005): Rapport fra ekspertgruppen om ungdomssanktionen.

Stubenrauch, Herbert; Ziehe, Thomas (2008): Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser - Kulturel frisættelse og subjektivitet. 2. Udgave, Politisk Revy, København N.

Zeuner, Lilli (1990): Normer i skred ”ungdomskriminalitetens sociale og kulturelle aspek-ter”. 2. Udgave, 2.oplag, Socialforskningsinstituttet.

Internet www.sfi.dk www.servicestyrelsen.dk www.social.dk www.jm.dk

www.teorier.dk/tekster/pierre-bourdieu.php

Side 28

Side 27 af 28 www.sociologiskforum.dk

http://da.wikipedia.org/wiki/Pierre_Bourdieu
http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=344

www.leksika.dk

Artikler

Vestergaard, Jørn (2003): Den særlige Ungdomssanktion. I: Social Kritik nr. 86.

Lovgivning

Lov om social service

Bekendtgørelse af lov om social service

Lov om aktiv socialpolitik

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

Forvaltningsloven

Straffeloven (især § 74 a omhandlende ungdomssanktionen)

Bekendtgørelse af straffeloven

FN’s Konvention om børns rettigheder