SOSU: Pleje af syge og døende patienter

Side 1

Svar på spørgsmål pleje af den svært syge og dødende patient.

• Hvad vil det sige at være en svært syg patient?

Det vil sige at den, svært syge, har en sygdom som ikke kan helbredes, samt at der opgaver den syge ikke selv kan påtages uden hjælp, dette gælder både fysisk og psykisk og socialt.

Her er en del af den hjælp pålagt sosa for at hjælpe patienten med at opretholde livskvalitet og egenomsorg.

• Hvad forstås ved palliativ omsorg?

Palliativ omsorg er den del af pleje hvor, begreberne omsorg og egenomsorg er en vigtig del, for at opretholde den mest mulige livskvalitet hos patienten og dens

pårørende/familie.

Palliativ omsorg er der hvor man ikke længere kan responderer på kurativ behandling i forhold til den sygdom patienten har.

Det er her der er psykologiske og åndelige aspekter i spil.

Det er af meget vigtighed, at patienten bliver bekræftet med livet, så den dødende vil og kan, betragter døden som en naturlig proces.

I forhold til smertelindring af smerter og andre symptomer, er det her man som professionel skal kunne finde den smertebehandling, som afvejer i at behandlingen hverken må fremskynde eller udsætte døden.

I forhold til den dødende og dens familie/pårørende skal man i bedst mulig omfang

tilbyde støttefunktioner.

Her tænkes på den dødende i forhold til at kunne leve så aktivt som muligt indtil døden.

For de pårørende/familie skal man være opmærksom på at, der vil være sorg og tab til

stede, hvilket gør at støtten her er lige så vigtig som hos den syge patient.

• Beskriv den pleje som du mener den svært syge og dødende patient,

Har brug for?

Det handler om at være nærværende, samt udvise omsorg/empati og respekt, og ikke
mindst ser den dødende som en helhed både fysisk/psykisk og åndeligt.

Den svært syge patient har brug for psykisk omsorg og fysisk pleje.

Side 2

Den psykiske pleje indebære de åndelige aspekter den dødende gennemgår, der til skal det dog siges at, disse aspekter afhænger af patientens fysiske tilstand.

Her tænker jeg på den dødsproces den dødende gennemgår.

Man må kunne sætte sig i den svært syges sted i forhold til den krise han/hun

gennemgår, i forhold til dødsprocessen.

Det er her sosa kan hjælpe/afhjælpe den dødende igennem de faser, som patienten må

og skal kunne gennemfører, for at kunne fortsætte livet med den størst mulige livskvalitet ind til døden.

Jeg ved her af at der fem faser den dødende skal gennemgå, her af er den første fornægtelse.

Fornægtelse består af at den svært syge patient helt naturligt vil blive chokeret over

at have fået at vide han/hun skal dø.

Det er her den dødendes første tanke vil være at det må være fejl, og fornægter den information om at skulle forholde sig til det at skulle dø.

Når patient har gennemlevet den første fase kan bearbejdelsen af fase to indtræde, som er vrede, af helt naturlige årsager bliver man vred efter man har indset at det er rigtigt at man skal dø.

Da den svært syge patient vil få følelsen af at det er uretfærdigt, og kan ikke acceptere sin skæbne.

I denne fase er det vigtigt som sosa at støtte de pårørende, da patientens vrede kan vende sig mod familien, her er det vigtigt at fortælle de pårørende at det er en helt naturlig reaktion for den syge.

I fase tre som er købslån, har den dødende indset at døden er uundgåeligt, her vil patienten prøve at ændre situationen ved at købe sig til et længere liv.

Det er her man kan opleve at den dødende inddrager gud for at bede om hjælp til at

kunne opleve ting som han/hun ikke vil være foruden.

Det er af meget vigtighed at sosa her er behjælpelig med at få patienten til at se realistisk på situationen, dette kræver megen tålmodighed og lange samtaler.

En dødende patient bliver ofte deprimeret, dette er den fjerde fase.

Depression kommer ofte når den dødende har indset at han/hun ikke kan ændre sin

skæbne.

Side 3

Det er her den syge vil kunne få de tanker at han/hun vil komme til at gå glip af sin

families fremtid.

Det er også her der kommer handlinger ind, det kan være at den dødende vil have styr på det økonomiske efter sin død.

Her skal man vide at det ikke er sosa pligt at afhjælpe med dette, men en opgave man som sosa skal sørge for at videregive til andre fagpersoner.

En af de fornemste opgaver vi har, er at være aktiv lyttende og fastholde patienten til livet, men til stadighed også kunne sørge for at patienten forholdes realistisk til situationen.

Den sidste fase er accept, dette er en fase som ikke alle patienter når at gennemleve denne fase, da nogle dør inde man kommer så langt.

Andre patienter får ikke bearbejdet situationen til at kunne accepterer døden, men opnås accepten har patienten nemmere ved at indtræde den forestående død.

Det er her den dødende forbereder sig på døden og et evt. liv efter døden.

De pårørende har også været en del af et kriseforløb, så det er af megen vigtighed at personalet der er til stede er til rådighed med støtte over for de pårørende, at man er behjælpelig med at se ud over deres egen sorg så de har overskud til en fremtid uden deres kære.

Den fysiske pleje i forhold til den dødende indebærer til dels at opfylde de grundlæggende fysiologiske behov som patienten har brug for.

Et andet formål der gør sig gældende er at man som sosa skal kunne forholde sig til de behov patienten har, også selv om at man selv har et andet syn på hvordan man mener de fysiologiske behov skal varetages.

Man skal her skille ens egen følelser og behov fra patientens, for at den syge får

følelsen af at man til stadighed ser ham/hende som en helhed, og ikke som en syg

person, da dette kan påvirke den syges livskvalitet og egenomsorg.

Det er her vores fornemste opgave at aflaste patienten, og vurdere fra dag til dag hvilke resurser den dødende har til at kunne være med til at udfører fysisk pleje.

Denne opgave skal dog altid tages ud fra den syges, normer og holdninger til situationen.

Når vi har med dødende at gøre er det overordentlig vigtigt at vi bruger vores sanser, da der ofte følger andre komplikationer med den syge.

Side 4

Det er her vi i samarbejde med den terminale patient, vi spørger os ind til hvilke ønsker og behov, har lige netop i dag til evt. personlig hygiejne, da den syges tilstand kan ændre sig fra dag til dag.

Det kan være at det han/hun har overskud/resurser til i dag, har man ikke
overskud/resurser til i morgen.

Her skal vi bruge vores synssans/lugtesans (inspektion), vores høresans

(perkussion) og ikke mindst vores følesans (palpation).

Da det både kan være psykisk og fysisk belastende for patienten at han/hun observere

at de pårørende giver udtryk for evt. lugtgener, som kan opstå ved evt. inkontinens eller infektioner.

Ikke mindst fordi at der kommer på et tidspunkt at den dødende ikke har resurser eller overskud til at tale, så her er det vigtigt man via aktiv lytning og en god kommunikation finder ud af hvad den syges indstilling er til at få opfyldt forskellige behov.

Det er så her at den nonverbale kommunikation træder til, det er med megen vigtighed at vi har styr på hvordan vi udtrykker os nonverbalt, fordi at mimik siger ofte meget mere end ord.

• Hvilke overvejelser vil du gøre dig i samarbejde med de pårørende,

Til en svært syg og dødende patient?

At være hensynstagende, vise omsorg og empati, da det ikke kun er den dødende der

skal gennemgå nogle faser/kriser.

Sørge for at bakke de pårørende op der hvor man kan, og vi har kompetence til.

Forelægger dem en aflastnings program, da det er hårdt både fysisk og psykisk at være pårørende til en nært stående familie medlem, der er dødende.

Være ind spørgende til om man har et ønske/behov for at være med i plejen af den

dødende, i det omfang som ikke overskrider de kompetencer man skal have for at kunne tage vare på plejen af den syge.

Fordi det er dem der kender den dødende bedst.

Det kan være at de pårørende kan tilbyde den syge væske – rette på puden – fugte læberne osv.

Side 5

Men det er af megen vigtighed at sosa ikke inddrager de pårørende mere end de kan forholde sig til eller have resurser til, og ikke mindst i forhold til oplysningspligten og tavshedspligten over for den dødende.

Dette kommer an på om den terminale har nedskrevende regler (livstestamente) for hvad de pårørende må få oplyst, samt det er en vurderings sag fra sosa sinde hvad der er hensigtsmæssig at inddrage og oplyse de pårørende om.

De pårørende kan føle skyld og utilstrækkelighed, her er det sosa opgave at være støttende og udvise omsorg, forklare dem at det er helt naturligt, og at de ikke skal føle skam over ikke at kunne magte det at være tilstrækkelig.

men at det er vigtigt at de bare er til stede og er nærværende over for den syge, og når de ikke er til stede at de kan være sikre på at personalet er hos den dødende eller ofte kikker der ind.

• Hvilke praktiske opgaver vil der være på et sygehus i forbindelse med et, Dødsfald, hvilken rolle, ansvar og kompetence kunne du som social- og

Sundhedsassistent have?

En af de praktiske opgaver i forbindelse med et dødsfald på sygehuset, er at kontakte De pårørende, hvis de ikke er tilstedet ved dødsfaldet.

Det er som regel en læge eller en sygeplejerske der kontakter de pårørende efter en Patient er død.

Der kan dog i enkelte tilfælde aftales at det er sosa der kontakter de pårørende, men Det er kun hvis sosa kender dem i forvejen, og hvis dødsfaldet er forventet.

Når døden er indtrådt hos patienten på sygehuset, er det sosa opgave at gøre

Patienten i stand (ordne mors) så de pårørende får et godt/afslappet og pænt

Indtryk af den afdøde, da det sidste indtryk er det billede de skal bibeholde fremover.

Det er vigtigt at man har rådført sig med de pårørende om der er nogle kulturelle eller Religiøse hensyn der skal tages i betragtning i forhold til den afdøde.

Der skal også rejses det spørgsmål over for de pårørende om de selv har lyst til at Deltage i istandgørelsen af den afdøde.

Det er af lige så vigtighed at man respekterer de pårørende, hvis de har ønsket om Ikke at se den afdøde, her skal man støtte dem i deres beslutning.

Hvis man har fornemmelsen af at en pårørende ikke vil se den afdøde fordi, man er Bange for at være hos den døde alene, kan med al respekt spørge om man kunne Tænke sig at se den afdøde, hvis man går med der ind.

Side 6

Når istandgørelsen af den afdøde er udført sørger man for at lufte ud, det er til dels Pga. at rummet skal holdes nedkølet, og til dels fordi det er ved traditionens tro, at Lade sjælen/ånden flyve ud.

En indlagt patient som dør på sygehuset har oftest nogle ejendele, dette er sosa Opgave at sørge for de pårørende for disse (værdiløse genstande) medens genstande Der har en værdi så som, smykker – ur – penge og lignende, skal sendes til Skifteretten, så effekterne indgår i opgørelsen af boet.

Når de pårørende har sagt farvel til den afdøde køres denne til sygehusets kapel.

Dette sker når en læge har tilset den døde og er sikker på at alle dødstegn er indtrådt.

Dette er det man kalder for seks timers reglen.

Smertelindring.

• Hvad forstås ved smerter?

Ved smerter skal det forstås at det først og fremmest er meget forskelligt fra person til person hvornår man har smerter (smertetærskel).

Smerter er en subjektiv oplevelse som indebærer fysiske – psykiske og sociale, kulturelle og åndelige aspekter, samt livssyn og opdragelsens baggrund.

Det er her hvor man smertelindre med medicin.

• Hvorledes kan smerter inddeles?

Smerter kan opdeles i to, i Akutte og kroniske smerter.

Akut smerte er den smerte der kan ses som symptomer på en nyligt opstået sygdom, men smerte er også en del af den postoperative pleje, (efter en operation).

Kronisk smerte er den smerte er ofte en blanding af psykisk – fysisk og social smerte.

Det vil sige at smerten samtidig bevirker, at kravene fra omgivelserne til patienten nedsættes.

Det er her hvor det ikke altid er medicin der kan smerte behandle, men måske brugen af psykologbistand

Side 7

• Hvilke faglige overvejelser gør du dig vedr. smertecirklen?

Har tilhold til den kroniske smerte, (den onde cirkel).

Jeg har i mine overvejelser taget patienten i betragtning som en helhed og ikke som den syge, men taget patienten i betragtning som en person der har brug for støtte og omsorg.

Det er her jeg vil overveje hvordan jeg vil udfører mine handlinger over for patienten

på en respektfuldt/empatisk og sympatisk måde.

Det handler om at observere patienten, ud fra observationerne skal jeg kunne finde frem til om det er fysiske – psykiske eller sociale smerter patienten har.

Det er af yderst vigtighed at man aldrig betvivler når patienten giver udtryk for at have smerter, Udtrykkene kan såvel være verbalt som nonverbalt.

I mine overvejelser skal jeg tage alle de aspekter i betragtning som smertecirklen indebærer.

Dette udgør at jeg bedre kan få et overblik i hvordan patienten har det i forhold til sine smerter.

muskelspændinger smerte håbløshed træthed uro manglende irritabel irritabel koncentration nedsat passivitet aktivitet social isolation ensomhed

Patient

Side 8

• Hvorledes kan du skabe dig et overblik over de smerter som patienten,

Giver udtryk for?

Det gør jeg ved at, jeg i mine overvejelser skal tage alle de aspekter i betragtning som smertecirklen indebærer.

Dette udgør at jeg bedre kan få et overblik i hvordan patienten har det i forhold til sine smerter.

Men det skal her til siges at dette ikke kan lade sig gøre uden en god kommunikation og observation, samt det at udvise respekt – empati og omsorg over for patienten, så

patienten føler, han/hun blive betragtet som et individ, og ikke som en syg person.

Man kan også benytte sig af den visuelle skala som har mange forskellige udformninger.

Ideen med den visuelle skala er at patienten angiver sin smertes styrke, før og efter en smertebehandling, dette udgør at det gør det nemmere, for nogle patienter at give udtryk for sine smerter, end som hvis det skulle have været beskrevet med ord.

Dette er en god ide, da det er med til, at patienten ikke føler at han/hun bliver afhørt.

• Hvorledes kan du som sosa samarbejde med en patient, der har smerter?

Her er det igen det at kommunikationen skal være i top, samt det at udvise respekt – empati og omsorg over for patienten.

Det er her at aktiv lytning er et vigtigt arbejdsredskab, samt observationer af det

Nonverbale sprog, dette skaber et godt tillidsfuldt forhold/samarbejde med patienten.
Det at patienten føler at sosa bekymre sig for ham/hende, giver følelsen af at være i

Centrum, dette kan være med til at nedsætte patientens smerter.

Det handler også om de observationer jeg gør mig, så jeg kan viderebringe dette til Lægen eller sygeplejersken, som så tager stilling til hvordan behandlingen skal gribes An, så den negative indstilling som patienten kan have i forhold til smerter, kan Flyttes til noget positivt.

Dette kræver ofte samarbejde med forskellige fagpersoner, da det er en langvarig og Krævende opgave.