Et eksempel fra EUD (og HG)
Styretøjsopgave | Mekaniker H1
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i EUD (og HG) i Andet og fylder 10 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Styretøjet
- Tandstangen
- Andre komponenter
- Krængningsstabilisatoren
- Bærearm
- Ackermann Styring
- Støddæmperen
- Styretøjsvinkler
- Vinkler og størrelser
- Camber
- Caster
- King Pin Inklination (K.P.I)
- Toe-in
- Toe-out
- Toe-out on turn
- Kombinerede vinkel
- Typiske fejl
- I værkstedet
- Adskillelse, fejl og mangler
- 4-Hjuls udmåling
- Konklusion
- Litteraturliste
Uddrag fra opgaven
Indledning
I denne rapport vil jeg klarlægge mest muligt omkring styretøjsvinkler og styretøjskomponenter. Det er mit mål under opgaveskrivningen at jeg samtidig selv får større forståelse systemet.
Styretøjet
Styrearme, forbindelsesstænger og svingarme skal være omhyggeligt forbundet. Hvis de er indrettet til at kunne adskilles, skal forbindelserne sikres med møtrik, split, fjedreskive eller selvlåsende møtrik.
1. Styrestang 2. Tandstangs Styrehus 3. Gummimanchet 4. Styrekugle 5. Ratstamme Styrestængerne er forbundet til tandstangen med kugleled. De inderste kugleled er beskyttet af en gummimanchet. Ligemeget hvilken type hjulophæng en vogn er forsynet med, kan hjulophænget ikke styre hjulføringen, hvis ikke de forskellige arme og led er forankret til karrosseriet.
Tandstangen
Skal være uden slør og forskellen på de forskellige tandstænger kan være måden tænderne er skåret på altså vinklen, og antallet af tænder. Jo større udveksling jo mere kraft skal der til, dog over en kortere periode da de ”groft” skårede ikke skal bruge så langt en vandring fra den ene ende til den anden.
Andre komponenter
Bærearm Bærekugle Spindelen
Krængningsstabilisatoren
Krængningsstabilisatorens job er at stabilisere bilen ved svingning når den ene side presses op i hjulkassen ved svingning vil krængningsstabilisatoren forsøge at presse den modsatte side op i hjulkassen og dermed nedsætte krængningen (hældningen) markant og give en mere stabil kørsel. Den er placeret under bunden eller over forbroen og i forbindelse med enten bærearm eller på fjederbenet, og hvis det sidste er tilfældet er der ofte det man i fagsprog kalder et kødben (stabilisatorstang).
Bærearm
Bærearmen er monteret på forbroen eller karosseriet. Inderst sidder den normalt fast i to bærearms bøsninger. Yderst sidder bærekuglen, som holder spindlen på plads. Noget som betyder meget er afstanden mellem de to inderste fastgørelses punkter. Jo længere der er, jo bedre bliver armens stivhed. Dette forbedrer stabiliteten i sving, og ved ligeudskørsel.
Ackermann Styring
Når hjulene drejes bliver afstanden fra forbro til det inderste hjuls styrekugle kortere sammenlignet med det yderste hjul. Det inderste hjul vil derfor altid dreje mere. Det kaldes Ackermann eller Trapez-styring i daglig tale.
Støddæmperen
De fleste biler har endten olie-støddæmpere eller gas-dæmpere. Olie-støddæmperen består af 2 kamre og fungere sådan at der inde i cylinderen er olie og efterhånden som den udsættes for vejens ujævnheder vil en lille ventil lukke olie ind i det ene kammer, dette sket meget langsomt for at holde bilen rolig. Ulempen ved olie-støddæmperen er at de meget små rystelser der f.eks.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.