SOSU Immobilisation decubitus

Side 1

EUD (og HG) 1. år

2008

IMMOBILISATION

DECUBITUS

EUD (og HG) 1. år

Side 2

2

Indholdsfortegnelse:

Indledning………………………………………………………………………………………….…………….side.3

Problemformulering…………………………………………………………………………………………side.3

Mål…………………………………………………………………………..………………………………………side.3

Generel analyse……………………………………………………………………………………….………side.4

Specifik analyse……………………………………………………………………………….……………….side.5

Evaluering………………………………………………………………………………………………………..side.7

Litteraturliste……………………………………………………………………………………………………side.8

Side 3

3

Indledning til temaet:

Vi har valgt emnet huden. Vi vil undersøge hvordan vi kan forebygge decubitus. Det er vigtigt at forebygge, frem for at helbrede da det giver langt flere komplikationer og indlæggelses tid. Længere indlæggelsestid betyder større omkostninger for samfundet. Og det kan for patienten betyde omkostninger både fysisk og psykisk. Vi ved også at for personer, som er i risikogruppen for udvikling af decubitus, kan hjælpemidler være en stor hjælp til de enkelte steder af kroppen som har behov for aflastning.

Forebyggelse frem for at helbrede, er den rigtige vej at tænke og arbejde ud fra som fagpersoner.

Vi går ikke dybere ind i hjælpemidler, men her er et billede der illustrere forskellen at ligge på en almindelig madras og en trykaflastnings madras.

Korrekt/ Optimal støtte og trykaflastning over hele berøringsfladen

(trykaflastning)

(almindelig)

Problemstillinger:

• Hvordan kan vi som sosu-assistenter forebygge at H.K. får decubitus.

Mål:

• At forebygge decubitus hos H.K.

Side 4

4

Generel analyse:

• Mobilisering

• Hudpleje

• Ernæring, rigeligt væske

• Patientens underlag

Vi ved at det er vigtigt for patienter med risiko for decubitus, at disse 4 overstående punkter er med i forebyggelsen. Proteinrig ernæring er med til at opbygge immunforsvaret, og dermed nedsætte risikoen for infektioner. Vi ser at ernæring er en af de grundlæggende byggesten til en smidig hud. Et andet vigtigt led i forebyggelsen af decubitus er god hudpleje. Det er bedst at have en tør, hel, smidig og elastisk hud. Rigelig væskeindtagelse er med til at huden gøres elastisk, dette forgår i dermis. Ilt og næringsstoffer optages i epidermis hvor også affaldsstoffer transporteres rundt i vævet.

Subcutis er et af de steder der ligger væskedepoter. Ved dehydrering vil kroppen tære på disse depoter som det første. Da decubitus opstår ved tryk, er det vigtigt at mobilisere patienten, således at tryk flyttes fra sted til sted, så huden kan få ilt og næring. Når huden trykkes sammen mellem knogler og underlag, og der derved ikke kommer ilt og næring nok til huden, kan der opstå trykspor der ses som rød, hvid eller farveløs afmærkning på huden der forsvinder ved aflastning.

Hvis huden ikke aflastes kan det resultere i sårdannelser og vævsdød, kaldes decubitus, der ses ved en degenerativ forandring i biologisk væv. Decubitus kan starte dybt under huden i f.eks. en muskel, og da der i sådanne tilfælde ikke er nogen ydre symptomer, er det vigtigt at reagere, hvis patienten klager over smerter. Patientens underlag er derfor yderst vigtig.

Der findes flere forskellige typer af den slags aflastningsmidler, så som trykaflastningsmadrasser. Patienten bør motiveres til at røre sig så meget så muligt.

ADL- aktiviteter giver god mulighed for forskellig mobilisering. Her kan patienten deltage så aktivt, det af hensyn til hans tilstand er muligt, gerne med sosu-assistentens eller andres hjælp og støtte.

Side 5

5

Flere kortvarige aktiviteter er bedre end én langvarig. Sengeliggende kan alene eller med hjælp fra f.eks. sosu-assistenten lave øvelser i sengen for at mobilisere sig. For både liggende og siddende gælder det, at han hyppigt bør skifte stilling. For patienter med nedsat eller manglende følesans, er det nødvendigt at være ekstra opmærksom, fordi han måske ikke selv mærker tryk.

Specifik analyse:

Vi har specifik udvalgt hudpleje og mobilisering som forebyggende tiltag i forhold til HK. Vi har valgt i forhold til hudplejen, at vi vil arbejde med Virginia Henderson teori punkt 4. At hjælpe patienten med at indtage rigtige stillinger (hvad enten han ligger, sidder, går og står) og med at skifte stilling. Punkt 8. At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velplejet og beskytter hud og slimhinder.

Vi ved at hudpleje er vigtig i forebyggelsen af decubitus, god nedre hygiejne, dvs.

hyppig bleskift, vaskes og smøres efter toiletbesøg, eventuelt med en uparfumeret creme med en PH 7,4. Vi skal sikre at der ikke er noget der kan lave trykspor såsom ble og buksekant, der mange gange er med til at lave trykspor, som ikke lige opdages i tide, enten fordi patienten smertetærskel er høj, eller fordi de ikke kan udtrykke sig via kommunikation at de har ondt.

Efter bad er det vigtig at der bliver tørret i alle hudfolder, så der ikke er fugtig da det er en risiko for decubitus, igen er det vigtig at der bliver smurt med en fugtighedslotion der passer til HK, for at opretholde smidig og elastisk hud, vi kan også vælge at bruge stødpudesalve til HK da han er inkontinent, og denne salve er med til at forebygge.

Dette afsnit henviser vi til Virginia Henderson punkt 8, der fortæller om god hudpleje.

For at forebygge decubitus, er det vigtigt hele tiden at tænke på mobilisering, både når HK ligger, sidder og står. Det er af stor betydning ofte at skifte stilling, for at undgå længerevarende tryk.

Side 6

6

I det daglige arbejde med mobilisering, kan vi som sosu-assistenter arbejde ud fra ADL-taksonomien, som er et redskab der er med til at redegøre for patientens fysiske og psykiske ressourcer.

Ud fra HKs ressourcer ser vi pt., at han har problemer med personlig hygiejne

(PADL), havearbejde (IADL) og foreningsarbejde (KADL).

Personlig hygiejne: (PADL)

HK har problemer med hans fysik til at udføre sin egenomsorg i forhold til toiletbesøg. Dette kræver at han får hjælp til dette gøremål, via verbalt og fysisk guidning fra personalet.

Havearbejde: (IADL)

Hk har pt. ikke mulighed for at udføre havearbejde i sin egen frugthave. Dette er en aktivitet han selv helst vil udføre, men kan overlade den til andre.

Foreningsarbejde: (KADL)

HK har fra start af sin sygdom været medlem af parkinson forbundet, og deltaget aktiv, men må pt. undvære det sociale i foreningen pga. hans sygdom.

Evaluering:

Nye problemstillinger der kan stilles omkring HK i forhold til fx ADL ville være hvordan han i større omfang ville kunne få opfyldt sine P-ADL, I-ADL og K-ADL behov. Dette ville fx være i forhold til det sociale via foreningen.

Vi har i dette projekt fået lidt mere styr på huden og dens opbygning. Og hvor godt et redskab ADL- taksonomi Cirklen er.

Vi har haft svært ved at kunne blive om, hvad der skulle skrives i opgaven, og må konkludere, at vi ikke længere er gode til at lave skriftlige projekter sammen, da vi arbejder meget forskelligt fagligt, og med hensyn til formuleringer. Dette betyder at næste gang vi skal arbejde i en gruppe, fra start vil finde udaf mere præcist hvordan opgaven opfattes. Det ville også være en god ide at finde nye at arbejde sammen med. Det har dog heldigvis ikke betydet at vi ikke kan fungere sammen udenfor skolen.