Specialefag om Skizofreni SSA

Side 1

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

EUD (og HG) 1. år

Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse

Indledning ..................................................................................................................................... 2 Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af opgaven ........................................................................... 2 Dataindsamling ............................................................................................................................. 2 Kort om skizofreni ..................................................................................................................... 2 Symptomer på skizofreni .......................................................................................................... 2 Behandling til skizofrene ........................................................................................................... 4 Jeg-støttende sygepleje ............................................................................................................ 4 Motivation og stimulering ......................................................................................................... 5 Livskvalitet ................................................................................................................................. 6 Kommunikation ......................................................................................................................... 6 Konklusion ..................................................................................................................................... 7 Evaluering ...................................................................................................................................... 9 Litteraturliste .............................................................................................................................. 10

Side 2

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 2 af 10

Indledning

Skizofreni er for mig et ret ukendt område, og selv om vi har haft en del om det i undervisningen føler jeg stadig ikke, at jeg har helt styr hvad sygdommen gør ved det enkelte menneske. I min kommende praktik bliver jeg tilknyttet en institution hvor størstedelen af beboerne har diagnosen skizofreni. Så i håb om at føle mig bedre rustet når jeg skal starte der, har jeg valgt at denne opgave skal omhandle skizofreni og hvad jeg som SSA’er kan gøre for at støtte i hverdagen.

Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af opgaven

1. Hvordan kan jeg som SSA’er hjælpe den skizofrene, til at få en struktureret hverdag?

2. Hvordan kan jeg som SSA’er, hjælpe min patient til at bevare sin livskvalitet?

3. Hvordan påvirker diagnosen skizofreni patienten fysisk, psykisk og socialt?

4. Hvilke former for støtte kan jeg som SSA’er, tilbyde en patient med diagnosen skizofreni?

Dataindsamling

Kort om skizofreni

Skizofreni er en psykisk sygdom som giver forstyrrelser i tankegangen, følelseslivet, opfattelsen af virkeligheden samt evnen til at skabe kontakt, kommunikere, handle og fungere socialt. Man kender ikke den nøjagtige årsag til udvikling af skizofreni, men man mener at det er en kombination af biologiske og psykiske faktorer der er med til at fremkalde sygdommen, samt miljøet og stressfaktorer, som kan udløses ved belastninger fx ifm. sygdom, uddannelse, familie ovs. Derudover har man opdaget at skizofrene har flere abnorme hjerneforandringer ift. deres søskende, hvilket kan ses som

fx forstørrede hjerneventrikel og nedsat hjernevolume. (kilde 1 s. 459 + 469-470)

Symptomer på skizofreni

Symptomerne på skizofreni er mange, og det er grunden til at ikke to patienter reagerer ens. Sammensætningen vil nemlig forekomme forskelligt fra patient til patient.

Side 3

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 3 af 10

Grundsymptomer, som er de grundlæggende og typiske for skizofreni, opdeles i de ekspressive- og subjektive symptomer. De ekspressive grundsymptomer er de symptomer som viser sig i den skizofrenes adfærd, og man opdeler dem i:

• Autisme som gør at det kan være svært at skelne mellem hvad der er relevant og irrelevant, sandsynlig og usandsynlig, passende og upassende.

• Affektforstyrrelser hvor lyst, energi, initiativ og livskraft forsvinder. Man vil opleve at blikkontakt og kropssprog ikke hænger sammen med følelserne i kommunikationen.

• Formelle tankeforstyrrelser som via sproget kan observeres hos den skizofrene.

(kilde 1 s. 460-463)

Subjektive grundsymptomer er de indre symptomer, vi ikke kan se hos den skizofrene patient, men må spørge ind til, og dem opdeler man i:

• Ambivalens hvor oplevelsen af modsatrettede følelser, tanker og impulser er til stede på samme tid.

• Jeg-forstyrrelser som er når jeg-oplevelsen ændres eller indsnævres, hvilket kan give følelsen af ikke at være et helt menneske.

• Emotionelle forstyrrelser er følelsen af at være energiforladt. At al glæde og lyst er forsvundet.

• Opmærksomhedsforstyrrelser som gør det svært at fastholde opmærksomheden og føle sig koncentreret.

• Perceptionsforstyrrelser som er, når sanseindtrykkene ændre sig. Fx kan den skizofrene føle at lyset bliver svagere, lydene højere m.v.

• Kognitive forstyrrelser hvor uønskede tanker bryder ind i tankerækken, og hjernen dermed føles at den er ved at eksplodere. (kilde 1 s. 464-466)

Når de psykotiske symptomer opstår hos en skizofren, er det tegn på at han er så syg at han ikke længere selv har indsigt eller forståelse for at være syg. Han oplever ikke symptomerne som mærkelige eller personlighedsfremmende, i modsætning til grundsymptomerne som han distancere sig fra da de føles mærkelige og uforståelige. De psykotiske symptomer inddeles i:

• Vrangforestillinger som har en sandhedsværdi for den skizofrene, og man kan ikke overbevise ham om at det ikke er virkeligheden.

Side 4

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 4 af 10

• Influensfænomener hvor han har følelsen af at bliver styret af en udefrakommende, og derved mister kontrollen over tanker, vilje, sprog, motorik, impulser og følelser.

• Hallucinationer som er et sanseindtryk der kun optræder i den skizofrenes verden.

• Katatone symptomer som er psykomotoriske forstyrrelser. (kilde 1 s. 466-469) Behandling til skizofrene

Da skizofreni er en alvorlig psykiatrisk lidelse er behandlingen en større proces, som indebærer tværfagligt samarbejde med den skizofrene og hans pårørende. Der findes flere behandlinger og det er ofte en kombination som gør at den skizofrene lærer at leve med sygdommen. Ved behandling taler man fx om:

• Psykofarmakologisk behandling som er medicinsk behandling med antipsykotiske præparater.

• Psykoterapi, som kan indeholde elementer fra både den kognitive samt den psykodynamiske terapi, og er utrolig vigtig for den skizofrene, da den giver ham støtte til hvordan han lære at klare sin hverdag.

• Familiebehandling som er en støtte til både de pårørende og den skizofrene. De vil få nogle værktøjer så de sammen kan mestre de problemer der vil opstå undervejs i forløbet. Mange steder er der også oprettet familiegrupper, så familierne til den skizofrene kan mødes, støtte hinanden samt udveksle erfaringer.

• Miljøterapi som er når man på afdelingen tilrettelægger miljøet så man kan gøre brug af de praktiske og sociale aktiviteter fra dagligdagen, i målet til at forbedre og styrke den skizofrenes praktiske og sociale færdigheder. ADL-funktionen er vigtig læring som den skizofrene har god nytte af at kunne mestre, når han ikke længere bor på institutionen. De sociale aktiviteter finder sted i form af gruppesamvær, sociale aktiviteter samt samtaler, og deres formål er at styrke den skizofrene til at opnå færdigheder i at forstå samspillet med andre mennesker, herunder deres reaktioner og

grænser. (kilde 1 s. 470-471 + 177-178)

Jeg-støttende sygepleje

Liv Strand har skrevet 12 principper til jeg-støttende sygepleje, som alle viser hvordan man styrker det jeg-svage menneske.

Side 5

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 5 af 10

• Det moderlige princip som især benyttes i den skizofrenes akutte fase rummer begreber som en base, beskyttelse, kontinuitet, trofasthed, kravløshed og rummelighed.

• De faderlige principper benyttes primært først, når den skizofrene er kommet i behandling og er nået ind i den stabile fase. De rummer begreber som et let ”puf” ud i verdenen, tilbud om aktivitet, krav om at udvikle sig, blive selvstændig og kunne påvirke sine omgivelser.

• Ved at skabe kontinuitet og regelmæssighed vil jeg som SSA’er kunne mildne det kaos og forvirring som præger den skizofrene, og ved at fastlægge nogle daglige rutiner for ham, vil hans hverdag blive struktureret og dermed overskuelig.

• Nærhed og afstand handler om fornemmelse for hvor den skizofrenes grænse er, samt hvornår man kommer for tæt på den.

• Grænsesætning som bruges til at stoppe uhensigtsmæssige adfærd. Jeg skal som SSA’er hele tiden overveje hvad jeg gør, hvorfor jeg gør det samt være bevidst om at handle etisk korrekt, inden jeg griber ind og stopper hans frie mulighed for at udføre en handling.

• Skærmning bruges hvis den skizofrene er meget angst, kaotisk og har svært ved at styre sine impulser. Derved dæmper jeg som SSA’er hans angst, samt beskytte ham mod for mange stimuli som er med til at skabe indre kaos.

• Containing foregår ved at jeg som SSA’er tager den skizofrenes kaotiske følelser til mig, lade ham sætte ord på følelserne, viser ham at de ikke skader mig, for til sidst at give, de nu, svage følelser tilbage.

• Realitetsorienteret vil sige at informere om hvordan virkeligheden ser ud.

• Verbalisering vil sige at få den skizofrene til at sætte ord på sine tanker og følelser, således at de bliver mere konkrete og håndterbar.

• Pædagogisk tilnærmning handler om at vejlede og undervise den skizofrene så han kan udvikle sine ressourcer.(kilde 1, s. 282-293)

Motivation og stimulering

Motivation og stimulering er ikke en del af Liv Strands principper, men det er i høj grad jeg-støttende sygepleje. Mange skizofrene er inaktive og har svært ved at kunne tage initiativ da de er stærkt plaget af ambivalens. Det medfører forringet livskvalitet, og det er derfor vigtigt at man støtter dem i at deltage i aktiviteter, tage initiativer, finde nye

Side 6

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 6 af 10 interesser ovs. Man skal dog være opmærksom på at mange skizofrene er inde i en ond cirkel hvor de ikke spiser og drikker sufficient, hvilket medføre energitab, som så igen medføre inaktivitet. Det er derfor meget vigtigt at man sørger for støtte og motivation, hvis ikke de selv kan overskue og varetage deres ADL-behov. Derved vil man på sigt kunne bryde den onde cirkel, i og med de får sufficient ernæring, og dermed mere energi hvilket giver større overskud og lyst til aktiviteter. (kilde 1, s. 293-294) Livskvalitet

Ifl. den norske psykolog Siri Næss er der 4 områder i tilværelsen som har afgørende betydning for, om man har livskvalitet.

• Man skal være aktiv, dvs. vise engagement ift. andre mennesker, gøre en indsats for at gennemføre sine planer, være selvrealiserende og have tiltro til sine egne evner, samt have frihed både økonomisk og socialt således at man selv kan være med til at forme sit livsforløb.

• Man skal have gode relationer til andre mennesker, dvs. have mindst et menneske helt tæt på sig. Derudover skal man føle sig som en del af et fællesskab ift. familie, venner og kollegaer.

• Man skal have en positiv selverkendelse, dvs. selvsikkerhed, og opfatte sig selv som dygtig, nyttig og værdifuld. Man skal acceptere sig selv som man er, og være tilfreds med de opgaver man udfører.

• Man skal have en grundstemning af glæde, dvs. man skal glæde sig over livet, også selv om det til tider bringer sorg og smerte. Man skal føle tryghed og tillid til andre, man skal nyde naturen, kulturen, musikken, filmen, billederne, bøgerne og så skal man have håb for fremtiden. (kilde 2, s. 66-67)

Kommunikation

Ved aktiv lytning viser man den skizofrene at man engagere sig i ham, og derved får man en god forståelse for hvordan han opfatter sin egen situation. Man skal koncentrere sig om at lytte, og man skal lægge mærke til hans kropssprog og tonefald da det er med til at give et samlet billede af situationen. For at opnå en optimal aktiv lytning er der nogle få grundprincipper:

• Man kan ikke både tale og lytte, så tie stille og lade den skizofrene føre ordet.

Side 7

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 7 af 10

• Via nonverbal kommunikation kan man stimulere den skizofrene til at blive ved med at fortælle. Man kan via øjenkontakten være opmærksom, og engang imellem tilføje et ”ja, okay, hmm”.

• For at stimulere hans tankebane, er det godt engang imellem at gentage det sidste ord. Derved signalere man også at man gerne vil høre mere.

• Undgå at bryde ind når han holde pauser, også selv om de føles lange. De giver ham tid til at tænke. Skal man endelig komme med noget, så kan man spørge: ”Hvad tænker du på?”.

• For at hjælpe den skizofrene med at få et overblik over tankerne, er det godt engang imellem at resumere hvad han lige har fortalt, og spørge om det også var det han mente. Derved sikre man sig også at have forstået hvad der er blevet fortalt.

• Som god støtte kan man et par gange i løbet af samtalen fremhæve det som han klarer godt, for derved belyser man også de ressourcer som den skizofrene ikke selv var klar over var til stede. (kilde 1, s. 166-167)

Konklusion

Hvordan kan jeg som SSA’er hjælpe den skizofrene, til at få en struktureret hverdag?

Vha. miljøterapi kan jeg som SSA’er være med til at give den skizofrene patient en struktureret hverdag, hvor han samtidig får mulighed for at forbedre og styrke sine praktiske og sociale færdigheder. Ved samtidig at arbejde ud fra Liv Strands jeg-støttende sygepleje, vil jeg vha. af bla. kontinuitet og regelmæssighed, medvirke til at skabe ro i det kaos som hersker hos den skizofrene, og derved sørge for at hans hverdag bliver overskuelig og struktureret.

Hvordan kan jeg som SSA’er, hjælpe min patient til at bevare sin livskvalitet?

En god livskvalitet er ifl. psykolog Siri Næss at være aktiv ift. sig selv og andre mennesker, have et godt socialt netværk, have en positiv selverkendelse og glæde sig over livet. Det er dog svært når man som skizofren lever i en tilværelse hvor angst og kaos hersker, og man ikke selv er i stand til at klare sine ADL-funktioner. I den situation er det mit job som SSA’er at hjælpe ham til atter at opnå livskvalitet. Det er vigtigt at sørge for at han spiser og drikker sufficient, da det er med til at give energi og overskud til bla. udførelse af ADL-funktionerne, samt de sociale aktiviteter. Som et led i støtten kan det være godt at benytte sig af aktiv lytning og gerne kombineret med

Side 8

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 8 af 10 containing. Ved aktiv lytning giver man den skizofrene mulighed for at få sat ord på alle sine tanker og følelser, og imens kan man observere hans kropssprog og tonefald. Da følelserne ofte kan være meget smertefulde for den skizofrene, vil jeg vha. containing tage dem til mig, vise at de ikke skader mig, og derefter give ham dem tilbage.

Undervejs vil jeg, som en del af processen for at dæmpe styrken, får ham til at sætte ord på følelserne.

Hvordan påvirker diagnosen skizofreni patienten fysisk, psykisk og socialt?

Sygdommen skizofreni, påvirker psyken rigtig meget, og derved også ens sociale liv.

Symptomerne er mange, og det er forskelligt fra menneske til menneske hvordan man påvirkes. Der er tale om positive symptomer som autisme, affektforstyrrelser, formelle tankeforstyrrelser, ambivalens, jeg-forstyrrelser, emotionelle forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, perceptionsforstyrrelser, kognitive forstyrrelser, vrangforestillinger, influensfænomener, hallucinationer og katatone symptomer. De påvirker alle den skizofrene psykisk, bla. ved at skabe kaos og angst i sindet, og derved får den skizofrene de negative symptomer som er træthed, manglende lyst til at tage initiativ, tab af interesser samt isolation fra omverdenen.

Hvilke former for støtte kan jeg som SSA’er, tilbyde en patient med diagnosen skizofreni?

I denne opgave fokuserer jeg på Liv Strands 12 principper til jeg-støttende sygepleje.

Liv Strand lægger meget vægt på de faderlige- og moderlige principper som hun mener findes i os alle. De moderlige principper benytter jeg som SSA’er oftest i den akutte fase, hvor den skizofrene har brug for tryghed, rummelighed, beskyttelse, hvorimod det i den stabile fase er de faderlige principper som bruges, ved at jeg på en hensynsfuld måde give ham et lille ”puf” til at komme videre, jeg begynder at stille krav til ham og støtte ham til et selvstændigt liv.

Ex kan være at jeg ved skabelse af kontinuitet og regelmæssighed hos den skizofrene, benytter det moderlige princip idet jeg skal være forudsigelig og pålidelig, og vise ham at han virkelig kan stole på mig. Det samme gør sig gældende i principperne om skærmning og containing. Her er det også det moderlige princip der træder frem, da et skærmet miljø skal være roligt og overskueligt, og når man skal containe en andens følelser og tanker skal man være rummelig. De faderlige principper bliver også brugt

Side 9

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 9 af 10 som ved fx pædagogisk tilnærmning, hvor det handler om at give vejledning samt at være rollemodel for den skizofrene.

Evaluering

Jeg har igennem denne proces lært en masse om hvad skizofreni er, hvordan det påvirker mennesket og ikke mindst hvad jeg som SSA’er kan byde ind med. Jeg har fået en forståelse for Liv Strands 12 principper om jeg-støttende sygepleje, og jeg føler mig væsentlig bedre rustet til at møde beboerne på Østergården ☺

Side 10

Specialefag

Støtte til skizofrene i socialpsykiatrien

Afleveret d.

Side 10 af 10

Litteraturliste

Kilde 1: Redaktion; Marin Hansen, Søren Bech & Jeanet Kragerup

Psykiatri til social- og sundhedsassistenter

Munksgaard Danmark, 2. udgave, 2. oplæg 2009

(side 166-167, 177-178, 282-293, 293-294, 459, 460-463, 464-466,

466-469, 469-470, 470-471)

Kilde 2 Redaktion; Charlotte Rugh, Mette Elisabeth Bruun, Kirsten Sejerøe-

Szatkowski & Bente Søndergaard

Kultur- og Aktivitet for social- og sundhedsassistenter

Munksgaard Danmark, 1. udgave, 6. oplæg, 2009

(side 66-67)

Kilde 3 http://www.psykologeridanmark.dk/da/Om%20psykologi/Leksikon/s/Skiz

ofreni.aspx