Rapport om EL - Auto Grundforløb

Side 1

EL-modulet

Denne opgave er skrevet på indlæring og projek-ter foretaget på Syd Dansk Erhvervsskole i Grind-sted og vil perspektivere til deres motorer som er blevet håndteret varsomt og med sikkerheds-udstyret i orden.

Side 2

Side 2 af 11

Indhold

EL-arbejde og kampen mod kortslutning .......................................................................................................... 3 Problemformulering .......................................................................................................................................... 3 Strøm & Elektricitet ........................................................................................................................................... 4 Statisk elektricitet .......................................................................................................................................... 4 Dynamisk elektricitet ..................................................................................................................................... 4 Hvordan ved man at der er strøm? ............................................................................................................... 5 Ledningsdiagram ............................................................................................................................................... 6 Det elektroniske Tændingsanlæg ..................................................................................................................... 7 Starter ................................................................................................................................................................ 7 Sikring & Sikringsboks ........................................................................................................................................ 8 Batteri ................................................................................................................................................................ 9 Generator .......................................................................................................................................................... 9 Ohm’s lov ......................................................................................................................................................... 10 Lys og lygter ..................................................................................................................................................... 10 Justering af lygter ........................................................................................................................................ 11 Konklusion ....................................................................................................................................................... 11

Side 3

Side 3 af 11

EL-arbejde og kampen mod kortslutning

Vi har igennem det seneste stykke tid arbejdet med emnet el. Det er et stort emne som om-handler strøm, ledningsnet, de forskellige betegnelser indenfor el, samt de forskellige måder ledningsnettet er bygget på. I dagens Danmark forventer folk mere og mere af deres bil og som tiden går, bliver ekstraudstyr, så som varme i sæderne og multifunktionsrat en nødvendighed, i de nye biler.

Problemformulering

• Hvad er strøm og hvordan ved man at der er strøm?

• Hvad er et ledningsdiagram og hvad bruges det i forbindelse med?

• Hvad er et tændingsanlæg og hvad gør det så vigtigt for bilen?

• Hvad er en starter og hvordan fungere den?

• Hvad er en sikring og en sikringsboks?

• Hvor sider batteriet og hvorfor er det der?

• Hvorfor løber batteriet ikke tør for strøm?

• Hvad er Ohm’s lov og i hvilken forbindelse bruges det?

• Hvad siger loven om lygter og lys på bilen?

• Hvad er et CAN-anlæg og hvorfor er det så smart?

Side 4

Side 4 af 11

Strøm & Elektricitet

Når der er tale om elektricitet findes der to forskellige former:

Statisk elektricitet

Statisk elektricitet er en negativ ladning, som opstår når et materiale gnider sig op af et andet materiale. Denne statiske elektricitet findes også i biler, et godt eksempel findes ofte i bildøren. I bildøren opstår der nemlig ofte statisk elektricitet efter kørsel, derfor kan du risikere at få et lille stød, når din hånd kommer i berøring med døren. Den statiske elektricitet opstår simpelthen på bilen, fordi der er to metaller som gnider sig imod hinanden. Hvis du vil undgå den statiske elektricitet kan en stelforbindelse ofte løse problemet, kan du købe en strømafleder som monteres under bilen og konstant røre ved vejen du holder på. Når du så køre bliver den statiske elektricitet ført ned i vejen i stedet for at give dig stød.

Dynamisk elektricitet

• Jævnstrøm, er en dynamisk elektricitet som kun løber i én retning, altså fra plus (+) til minus (-). Strøm kurven for jævnstrøm ser således ud:

Elektricitet Jævnstrøm

Statisk

Dynamisk

Vekselstrøm

Side 5

Side 5 af 11

• Vekselstrøm, er en dynamisk elektricitet som løber begge veje, strømstyrken veksler hele tiden mellem plus og minus, dette sker i perioder. Antallet af perioder pr. sekund kaldes for vekselstrømmens frekvens, dette måles i hertz. Hertz betyder svingninger pr. sekund. I vekselstrøm svinger spændingen mellem den maksimale plusværdi og den maksimale minusværdi. Kurven for vekselstrøm ser sådan ud:

Hvordan ved man at der er strøm?

Under vores arbejde med tavlerne har vi skulle finde ud af om der kom strøm til de forskellige komponenter, dette gjorde vi ved at gøre brug af en prøvelampe, en prøve lampe er en kuglepensformet pind med en ledning i enden, for enden af denne ledning er der monteret et krokodillenæb, som skal sættes på stel. Inden i pinden sidder en lille lampe som lyser når du sætter pinden på et pluskabel, derved kan du finde ud af om der er strøm i ledningen da prøvelampen danner sit eget kredsløb.

Prøvelampen ser så-ledes ud:

Side 6

Side 6 af 11

Ledningsdiagram

Et ledningsdiagram kan sammenlignes med en ordbog, det er en oversigt over de forskellige betegnelser og klemmenumre som findes i det ledningsnet som diagrammet hører til, ligesom ordbogen er en oversigt over ord. I et ledningsnet til en bil, er der trukket så mange ledninger at det ville være direkte umuligt at holde styr på uden en diagramoversigt, derfor er

ledningsdiagrammet en nødvendighed når man laver el. Ledningsdiagrammer er ofte sort/hvid og
ikke i farver, derfor laves der forkortelser for de forskellige, for eksempel Bn/Bk som er en engelsk
forkortelse for Brun/Sort, dette vil sige at lige præcis denne ledning er brun med en

gennemgående sort streg. Grunden til at ledningerne kan have flere farver, skyldes for det meste at man på fabrikken er ved at løbe tør for farver og derfor anskaffer tofarvede ledninger, men det kan også være fordi man har valgt at lave en sammenkobling af to ledninger, som skal kobles sammen til én.

På ledningsdiagrammet som ses oppe over, kan man se en masse tal, disse tal er numre på de forskellige komponenter i ledningsnettet. For eksempel står der nede i venstre hjørne tallet 13, dette tal kan man slå op i en tilhørende oversigt, hvor man ud fra oversigten kan læse sig til at komponent nummer 13 er ”Left front flash light” altså venstre blinklys som er placeret foran.

Side 7

Side 7 af 11

Det elektroniske Tændingsanlæg

Et tændingsanlæg er et todelt kredsløb, der findes det primære kredsløb og det sekundære.

• Primær kredsen består af: Startbatteri, tændingskontakt, tændingsspole, strømfordeler (kontakter og kondensator).

• Sekundærkredsen består af: Tændingsspole, spoleledning, strømfordelerdæksel, rotor, tændingskabler, tændrør.

Strømfordeleren fordeler tændingens spænding ud til de forskellige tændrør, samt regulerer tændingstidspunktet. Når kontaktsættet i strømfordeleren åbnes, afbrydes det primære kredsløb.

Magnetfeltet i tændingsspolen nedbrydes og kondensatoren oplades. Dette giver en lille gnist ved kontaktsættet og en hurtig nedbrydning af magnetfeltet i den primære vinkling og det gør at bilen kan starte.

Starter

En starter er en lille motor, som bruges til at køre svinghjulet rundt. Når man drejer på nøglen, sker der en elektrisk reaktion, som får startermotoren til at køre rundt og derved får motoren ”skubbet” i gang.

Starteren ser således ud og jeg vil på næste side forklare hvordan den fungere og hvordan den er bygget op.

Side 8

Side 8 af 11

Starteren skal på trods af den kæmpe modstand fra kompressionen og fra friktionen ved stemplerne og krumtapslejerne, give motoren så højt et omdrejningstal at den kan starte.

Starterens strømforbrug er så stort at man af hensyn til akkumulatoren (batteriet) kun bør aktiveres kort tid af gangen.

Starterme er bygget op på den måde at den består af et hus som indeholder det man kalder for feltspolerne. Ankeret er forsynet med en kommutator, som danner forbindelsen til kullene. Kullene er dem som leder plus og på den måde gør at når de rammer metallet, skabes kredsløbet og strømmen.

Drevet som er placeret på ankerakslen drives af friløbskoblingen, som gør at motoren hopper fra når bilens motor er startet.

Friløbskoblingens har det formål at den skåner starteren for de yderligere omdrejninger motoren bliver udsat for.

Sikring & Sikringsboks

En sikring er en lille klemme som sættes imellem to ledninger og bestemmer hvor mange ampere som må trækkes, hvis du for eksempel har en 40A sikring i mellem dine ledninger og prøver på at trække 42A igennem dit ledningsnet, så springer sikringen og sikrer på den måde dit ledningsnet i at brænde af og gå i stykker. Disse sikringer kan sikrer pærer og andre el-komponenter i at brænde af.

I en bil er alle sikringerne samlet ét sted, i en sikringsboks. Sikringsboksen sidder ofte inde i kabinen under rettet, men kan også være placeret mange andre steder så som under kølerhjelmen ved siden af motoren.

Side 9

Side 9 af 11

Batteri

Bilbatteriet også kaldet akkumulatoren, bruges til at drive bilens startermotor, samt alt det øvrige elektriske udstyr i bilen, så som vinduesviskere, varme i bagrude, radio, lys i instrumentbord mm.

Batteriet i en personbil yder 12 volt jævnstrøm.

Kapaciteten, som måles i Amperetimer (Ah) kan svinge meget alt efter hvilket batteri du har.

En akkumulator er bygget op af celler, disse celler er opdelt mellem skillevægge og løber fra minus polen til plus polen igennem de positive plader.

Nogle batterier har brug for vedligeholdelse, det vil sige at man skal tømme batterierne for syre og hælde frisk destilleret vand på.

På de fleste biler er batteriet fastspændt ude i motorrummet. I dag skal bilbatteriet være fast spændt da det er til stor fare under kollision .

Generator

Generatoren i en bil trækkes af ventilatorremmen og har som opgave at holde bilens batteri opladet. Frem til midten af 1960'erne var jævnstrømsgeneratoren den hyppigst benyttede generator i personbiler. Fra midten af 1960'erne blev vekselstrømsgeneratoren mere almindelig, og er nu den dominerende type. Den har flere fordele, eftersom den ikke har nogen kommutator slides børsterne ikke lige så hurtigt som på en jævnstrømsgenerator. Desuden kan den frembringe tilstrækkelig opladningsspænding allerede ved bilmotorens tomgangsomdrejningstal.

Vekselstrømsgeneratoren er forsynet med ensretter, eftersom bilbatteriet skal oplades med jævnstrøm.

Generatoren holder batteriet opladet og er en meget vigtig komponent for bilen.

Side 10

Side 10 af 11

Ohm’s lov

Ohms lov er giver sammenhængen mellem elektrisk strøm (I), elektrisk spænding (U) og fænomenet elektrisk modstand (R). Det er en regnetabel som gør det muligt at udregne (I) ud fra (U) og

(R), og omvent.

Ohms lov: U = R * I

Oversat: Spænding = Modstand * Strøm

( 3Ω) ∗ ( 12𝑉) = 𝑆𝑝æ𝑛𝑑𝑖𝑛𝑔
( 3Ω) ∗ ( 12𝑉) = 4 𝐴𝑚𝑝𝑒𝑟𝑒

Lys og lygter

Bilen mindste krav til lygter:

Nærlys skal oplyse mindst 30 meter foran bilen i en højre rettet vinkel, altså asymmetrisk. Og have et fald på mindst 1% (10 mm pr. meter)

Fjernlys, skal oplyse mindst 100 meter.

Positionslys må ikke virke blændende med skal samtidig kunne ses på 300 meters afstand.

Nummerpladelys skal oplyse nummerpladen så den kan ses på 20 meters afstand.

Baglygter skal kunne ses på 300 meters afstand.

På biler før 95 er to stoplygter godkendt, men på biler efter 95 er 3 monteret. De skal lyse kraftigere end det normale baglygtelys.

Baklys skal lyse hvid når bilen bliver sat i bakgear og slukke når bilen er fremadgående.

Blinklys både for, bag & på skærme skal lyse tydeligt og blinke.

Havariblink skal antænde alle blinklygterne og blinke i takt.

Parkeringslys skal tænde både for og bag, samt oplyse nummerplade.

Side 11

Side 11 af 11

Justering af lygter

På de fleste 90’er biler, skruer man på en skrue bag på lygten for at sænke og løfte pæren i lygten, så lyset skifter vinkel og passer til bilen, man justere lyset så det er højrerettet, asymmetrisk og ikke blænder modkørende. Samme gælder ældre biler, hvor man løsnede en skrue og så rykkede på selve lygten. I de nyere biler er lygterne styrret gennem et CAN-anlæg, som gør at bilen selvindstiller lygterne igennem en computer og nogle sensore.

Konklusion

Vi skulle igennem dette forløbe lære at opbygge et ledningsnet, og samtidig sætte os ind i hvordan de forskellige el-ellementer arbejder, samt lære de grundlæggende ting indenfor el, så som plus, stel, modstand og spændingsfald, så vores lære grundlagde to dage med teori, hvor vi blev undervist. Undervisningen var opbygget på den måde at vi blev introduceret for et 130 sider langt powerpoint show, hvorpå der i slutningen af showet var opgaver som vi individuelt skulle løse.

Dagene før teorien skulle vi ud i tomandsgrupper som var lavet på forhånd af vores lære, derefter skulle vi vælge den tavle vi ville arbejde på. Hver gruppe fik hurtigt valgt en tavle og gik så i gang med at trække de første ledninger. Vi havde i vores lille gruppe den udfordring at vores tavle var tom, i forholdet til de andres tavler, skulle vi selv montere lamper, instrumentpanel og instrumenter, jeg lavede selv panelet i en pladebukker og borede huller, samt skar ud til instrumenteringens huller. Da vi efter et par timer havde fået monteret lamper og instrumenter var vi på stadie med de andre og kunne knokle igennem.

Mine forventninger til opgaven var mest af alt indlæringen, men også at lære at holde styr på de ledninger der blev trukket. Derud over var mine forventninger til opgaven også at lære at blive bedre til at aflæse ledningsnet. Men mine største forventninger var at lære at udbedre fejl og skader på et originalt ledningsnet, så det kunne bruges i praksis og så man kunne rode lidt med el i en almindelig bil.