Grupper og Team | Noter

14. Grupper og Team

Gruppepsykologi – en afgrænsning

Gruppepsykologi opstår som fænomen i 1930’erne pga. industriens øgede behov for at arbejderne kunne arbejde sammen.

En af de mest kendte forskere, Kurt Lewin () udviklede en metode til træning af mennesker i gruppe dynamik. – Det var først og fremmest træning i at omgås andre. Gruppepsykologien stammer egentlig af en blanding mellem personlig psykologi, socialpsykologi og sociologi.

Den forsøger at forklare og forstå, hvordan menneskets tanker, følelser og adfærd påvirkes af andre menneskers tilstedeværelse.

Menneskets adfærd bestemmes ikke kun ud fra egen personlighed men også forholdet til andre mennesker.  opfører sig anderledes afhængig hvilken gruppe personen er i. Adfærdsskiftet betyder ikke at ’man’ spiller den ene nye rolle efter den anden. Tværtimod kommer den enkeltes forskellige personlige forudsætninger frem, i det e andre gruppemedlemmer heller ikke udviser ens adfærd. Den skiftende adfærd følger udelukkende gruppepsykologiens lovmæssigheder. Fx afgør gruppepsykologien, om gruppen skal have en leder, mens det er de individuelle forudsætninger, der afgør, hvem der skal påtage sig rollen.

Gruppen

Definition: En gruppe er en samling individer mellem hvilke, der eksisterer visse dynamiske relationer.

Nogle forskere mener, at dette skal udspringe fra den gensidige afhængighed, andre mener det er behovstilfredsstillelsessynspunktet.

Karakteristika:  Gruppen består af en samling individer med en vis fælles tilknytning  Gruppedeltagerne udvælger et fælles sæt normer  Gruppedeltagerne foretager en rollefordeling  Gruppedeltagerne har et eller flere fælles mål. Målsætningen er af stor betydning, da modstridende mål skaber frustration og dyb uenighed og utilfredshed. – Vigtigt at nyetablerede grupper indleder deres samarbejde med at finde fælles målsætning.

En gruppe er ikke bare en gruppe i gruppepsykologisk forstand. – Man er nødt til at foretage en eller anden inddeling. Der er fx forskel på vores gruppe, deres gruppe, familien, arbejdspladsen o. lign. – alle af forskellig betydning og funktion for den enkelte deltager. Primær- og sekundærgrupper Primærgruppe: Karakteriseret ved: - Nærkontakt og nært samarbejde - Alle i gruppen kender hinanden - Alle er knyttet til hinanden gennem intime og gensidige kontakter. Er grundlæggende ved dannelse af menneskets sociale egenskaber og idealer Resultatet af denne nære forbindelse: En vis sammensmeltning af enkelte individualiteter til et fælles hele. Udgør et ’vi’, altså en fælles identifikation. Drejer sig om små grupper, der (i regelen) betyder overordentlig meget for det enkelte menneske.

Sekundærgruppe: Karakteriseret ved: - Opstået frivilligt - Holdes sammen af et fælles mål eller interesse.

- Gruppemedlemmernes forhold er …