Et eksempel fra EUD (og HG)
Kulstofkredsløb | Ozonlaget og drivhuseffekten | Noter
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find overskrifterne. Følger noterne en bog, et forløb eller deres egen orden?
- 4 min
Vælg ét begreb og læs forklaringen. Kan du forklare det med et eksempel, noterne ikke giver?
- 4 min
Find det, der mangler. Hvilke spørgsmål ville en eksamen stille, som noterne ikke svarer på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilke tre begreber fra dine egne noter kan du forklare uden at kigge?
Vil du bruge noterne i din egen opgave? Faget har en samlet side her: Akademisk opgaveskrivning
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: EUD (og HG), Andet, 1 side. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Side 1
Ozonlaget og drivhuseffekten
Ozonlaget
1.1 - Ozon er en speciel form af ilt, hvor molekylerne indeholder 3 ilt-atomer. Den kemiske betegnelse er derfor O3.
1.2 - Det meste ozon befinder sig højt over jordoverfladen fra ca. 10 km’s højde og op til ca. 30 km’s højde, hvor vi ikke er i kontakt med den. Her har ozonen en stor gavnlig virkning for livet på jorden, idet den skærmer os mod den skadelige ultraviolette stråling fra solen.
1.3 – CFC molekylerne flyver ud til ozonlaget, og bliver optaget med O atomerne. CFC og O
3 3 atomerne spaltes, og klor bliver optaget i O
3 og bliver til chlormonoxid. Der dannes nyt ozon, som forbinder sig med chlormonoxid, og bliver til O
3 igen. Så står der jo kun klor tilbage, og med det kan vi konkludere, at det er klor som ødelægger ozonlaget. Det er en katalytisk proces.
Drivhuseffekten
2.1 - Den atmosfæriske drivhuseffekt kendetegnes ved at Jordens atmosfære tillader den kortbølgede solstråling at passere på vej ned til overfladen, hvor den indfangede solstråling bliver omdannet til varmeenergi. Denne udsendes af jordens overflade i form af langbølget varmestråling. En del af atmosfæren, de såkaldte drivhusgasser, opfanger og tilbagestråler denne form for varmeenergi. Dermed bliver jordens overflade varmere, end den ville være uden en atmosfære med drivhusgasser. Typisk bliver der nævnt et tal på -18 °C uden
drivhusgasser mod en global gennemsnitstemperatur på omtrent +15 °C.
2.2 – Den vigtigste drivhusgas er vanddamp, hvis koncentration primært er styret af oceanernes temperatur. Menneskelig aktivitet har ført til forøgede koncentrationer CO2 bidrag fra CH4 (methan), N2O (lattergas), troposfærisk O3 (ozon) og CFCer.
Hovedårsagen til den menneskeskabte stigning i CO2 koncentrationen i atmosfæren er afbrændingen af kul, olie og gas der har fundet sted siden begyndelsen af den industrielle revolution.
2.3 – Drivhusgasserne får ozonlaget til at smuldre.
2.4 – Skovene vil blive mindre, vandet vil stige, det vil blive varmere, ørknerne bliver større, tørke og oversvømmelse vil stige til over det normale. Bilerne er med til at lukke forskellige gasser ud, som er med til at ødelægge ozonlaget.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.