Et eksempel fra HHX 3. år
Erhvervsret om internationalt køb
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen eller opgavens spørgsmål. Står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find et sted, hvor opgaven bruger en kilde eller et eksempel. Står der, hvor det kommer fra?
- 4 min
Find et afsnit, der vurderer eller diskuterer. Hvad gør det anderledes end et afsnit, der forklarer?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad er det ene spørgsmål, din egen opgave svarer på, og står svaret i din konklusion?
Skal du selv skrive en opgave? Metoden står her: Erhvervsjura
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 3. år, Erhvervsjura C, 5 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder erhvervsjura giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Erhvervsjura.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Dele af teksten er læst maskinelt fra dokumentets billeder. Kontrollér citater, tal og formler i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Opgave
En tysk maskinfabrik, der ligger i Hamburgs omegn sælger to store maskiner til en dansk møbelfabrik i Vestjylland.
Der aftales levering den 1. juni, FOB Hamburg (Incoterms 2000). Maskinerne bringes til havnen i Hamburg af et vognmandsfirma, hvorefter de bringes ombord på et fragtskib til Esbjerg.
Under sejladsen bliver den ene maskine beskadiget p.g.a. hårdt vejr.
Møbelfabrikken nægter at modtage den beskadigede maskine.
Den anden maskine tages i brug, men det viser sig at maskinen kun kan producere halvt så mange enheder som maskinfabrikken havde oplyst, at den kunne producere.
Møbelfabrikken meddeler straks, at de heller ikke vil have den maskine. I øvrigt vil de også have erstatning, fordi det nu ikke er muligt at producere en større ordre til en kunde. Spørgsmål til opgaven:
1. Hvor kan møbelfabrikken sagsøge maskinfabrikken? 2. Efter hvilken lovgivning skal konflikterne afgøres? 3. Hvordan skal konflikterne afgøres?
Dine svar skal begrundes udførligt og der skal henvises til relevant lovgivning.
HHX 3. år
Side 2
Afleveringsopgave i Internationalt køb Side 2 af 5
Eksamesopgave i erhvervsret om internationalt køb
Sælger: En tysk maskinfabrik
Køber: Møbelfabrikken
Internationalt handelskøb: CISG – (skelner ikke mellem genuskøb og specieskøb)
Sagen er den, at en dansk møbelfabrik har købt to store maskiner af en tysk maskinfabrik der ligger i Hamburgs omegn. Der er aftalt levering den 1. juni, FOB Hamburg (Incoterms 2000). Først bringes maskinerne til havnen af et vognmandsfirma, herefter bringes de ombord på et fragtskib.
Første problemstilling går ud på, at den ene maskine under sejladsen bliver beskadiget p.g.a. hårdt vejr.
Anden problemstilling ligger i, at maskinen der ikke bliver beskadiget under sejladsen, viser sig kun at kunne producere halvt så mange enheder som oplyst af den tyske maskinfabrik.
Møbelfabrikken nægter at tage i mod nogen af maskinerne, og kræver i øvrigt erstatning, da det nu ikke er muligt at producere en større ordre til en kunde.
1) Hvor kan møbelfabrikken sagsøge maskinfabrikken?
Hovedreglen om værneting fremgår af EU-domskonventionens art. 2. Denne siger at en fysisk eller juridisk person, der har bopæl i et EU- eller EFTA-land, skal, uanset nationalitet – startsborgerskab – sagsøges ved retterne i bopælslandet. Sagsøgtes bopæl er som i Retsplejelovens § 235 det afgørende kriterium, dvs.
sagsøgtes hjemting.
Ifølge hovedreglen kan møbelfabrikken dermed vælge at sagsøge den tyske maskinfabrik i dens hjemting, dvs. i Tyskland.
Sagsøger kan dog selv vælge, om han vil anlægge sagen efter hovedreglen i art 2. om sagsøgtes hjemting eller efter art 5-6a om de specielle kompetenceregler.
I sager om internationale kontraktforhold kan en person sagsøges på det sted i det land, hvor leveringen sker eller skal ske ifølge art. 5, nr. 1, der svarer til Restplejelovens. § 242.
I og med at der mellem møbelfabrikken og den tyske maskinfabrik er aftalt leveringsklausulen FOB Hamburg, og varerne er bragt ombord og dermed er stillet til købers disposition i netop Hamburg, så er det altså i Hamburg at opfyldelsen af kontrakten og dermed leveringen er sket, hvilket betyder, at Hamburg er værnetingsstedet.
Side 3
Afleveringsopgave i Internationalt køb Side 3 af 5
Dermed bakker art. 5, nr. 1 op om hovedreglen, da det ligeledes i dette tilfælde, ifølge denne specielle kompetenceregel, er i Tyskland, at møbelfabrikken kan sagsøge maskinfabrikken.
2) Efter hvilken lovgivning skal konflikterne afgøres?
Da møbelfabrikken og den tyske maskinfabrik ikke har indgået en lovvalgsaftale, benyttes hovedreglen; sælgers bopælslov, da § 4 stk. 1 i den internationale løsørekøbelov fastslår, at købsaftalen skal bedømmes efter loven i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen. Det vil altså sige, at det er tysk lovgivning der skal afgøre sagen, da maskinfabrikken jo havde bopæl i Tyskland da fabrikken modtog bestillingen.
Da både køber og sælger har ratificeret CISG skal reglerne i CISG anvendes, hvilket betyder, at Tyskland har de samme regler som Danmark. Derfor vil det i dette tilfælde være det samme om man brugte dansk eller tysk lov.
3) Hvordan skal konflikterne afgøres?
1. konflikt – beskadigelse under transport
Konflikten går ud på, at den ene maskine under sejladsen bliver beskadiget p.g.a. hårdt vejr. Køber ønsker derfor ikke at modtage den beskadigede maskine.
Hovedreglen om risikoens overgang i CISG siger, at risikoen ved transportkøb går over på køber, når varen er overgivet til den første transportør ifølge art. 67. Er sælger forpligtet til at overgive varen på et bestemt sted, går risikoen først over på køber, når varen er overgivet til transportøren på dette sted.
Ifølge art. 66 har køber fortsat pligten til at betale købesummen for varen hvis den forringes eller går tabt, efter at risikoen er gået over på køber, med mindre at varens tab eller forringelse skyldes sælgers handling eller forsømmelse.
Ifølge hovedreglen skal møbelfabrikken altså betale købesummen, da risikoovergangen til køber er sket idet beskadigelsen af varen sker, og da varens forringelse skyldes hårdt vejr, hvilket sælger ikke er herre over.
Det er dog ikke hovedreglen der skal kigges på i dette tilfælde, da møbelfabrikken og maskinfabrikken har aftalt en leveringsbestemmelse fra CISG kaldet ”FOB” der betyder ”Free on Board”, hvilket betyder, at når varen er inde for skibes ræling, så er leveringen sket, og herefter overgår risikoen til køber.
Dermed skal Møbelfabrikken tage i mod den beskadigede maskine, og betale købesummen for denne.
Konklusion: Køber har fortsat pligten til at betale købesummen for varen.
Side 4
Afleveringsopgave i Internationalt køb Side 4 af 5
2. konflikt – maskinen kan kun producere halvt så mange enheder som forventet
Konflikten ligger i, at maskinen der ikke bliver beskadiget under sejladsen, viser sig kun at kunne producere halvt så mange enheder som oplyst af den tyske maskinfabrik.
Der er tale om en væsentlig mangel på varen, da manglen på varen medfører ”en sådan ulempe for den anden part, at den i betydelig grad berøver ham for de forventninger, som han berettiget har haft til varen”.
Da der er tale om en væsentlig mangel på varen, har køber ret til at hæve handelen. Udover at hæve har køberen ifølge CISG følgende misligholdelsesbeføjelser:
• Fastholde
• Kræve afhjælpning, dvs. at varen bliver bragt i kontraktmæssig stand, hvis det ikke er urimeligt, art. 46.3.
• Kræve omlevering (hvis manglen er væsentlig, og det er muligt, art 46.2)
• At kræve forholdsmæssigt afslag, art. 50
• At forlange erstatning. Denne misligholdelsesbeføjelse kan kombineres med de øvrige beføjelser, art. 74-79.
Hvis maskinfabrikken ønsker at afhjælpe varen, har sælger ifølge art. 48.1 altid ret til på egen bekostning at foretage afhjælpning, hvis dette kan gøres uden urimelig forsinkelse eller ulempe for køber.
I forhold til den erstatning som møbelfabrikken kræver, da det ikke længere er muligt at producere en større ordre til en kunde, så skal skadeserstatningen ifølge art. 74 bestå af et beløb, der svarer til det tab, herunder tabt fortjeneste, som den anden part har lidt som følge af misligholdelsen, dvs. den positive opfyldelsesinteresse.
Det er i den forbindelse de normale erstatningsbetingelser der skal være til stede.
Der er tale om en tabt fortjeneste, da møbelfabrikken går glip af en fortjeneste på en større ordre til en kunde. Samtlige erstatningsbetingelser der skal være opfyldt er følgende:
• Skadelidte skal have lidt et økonomisk tab, som kan måles i penge
• Skadevolder skal kunne gøres erstatningspligtig efter ansvarsgrundlaget culpa eller objektivt ansvar
• Der skal være årsagsforbindelse mellem skadevolders handling eller undladelse og den skete skade
• Den indtrådte skade skal være en typisk påregnelig følge af skadevolderens optræden.
• Der må ikke være egen skyld fra skadelidtes side
• Der må ikke foreligge objektive ansvarsfrihedsgrunde
Side 5
Afleveringsopgave i Internationalt køb Side 5 af 5
Maskinfabrikken går glip af en fortjeneste og har dermed lidt et tab der kan opgøres i penge. Skadevolder kan gøres erstatningspligtig, da sælger altid har objektivt ansvar i internationale handelskøb ifølge CISG. Da der er årsagsforbindelse, da det er manglen på maskinen der gør, at møbelfabrikken ikke kan producere ordren. Der er påregnelighed, da det er påregneligt at når maskinen kun kan producere halvt så meget som den skal, så vil møbelfabrikken kunne gå glip af en fortjeneste, og dermed lide et økonomisk tab Konklusion: Da der ikke er tale om egen skyld fra møbelfabrikkens side, og da der heller ikke foreligger objektive ansvarsfrihedsgrunde, så har møbelfabrikken altså ret til at kræve erstatning svarende til det tab som møbelfabrikken har lidt ved den tabte fortjeneste.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.