Erhvervsret Kapitel 1, 2, 3 og 27

Side 1

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui

opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå
       Erhvervsret 2011

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj
       H3

klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ øzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvb nmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmrtyuiopasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbn

Opgavebesvarelser såvel som

checkspørgsmål for kapitel 1-3 + 27

HHX 3. år

Side 2

[navn fjernet]

Kapitel 1 - Etik, moral og jura

Opgave besvarelse:

Pengeinstituttet har et stort ansvar i denne sag, fordi de ikke har oplyst kvinden om stedsønnens økonomiske forhold, inden hun skrev under. Banken havde yderligere ikke taget hensyn til kvindens egen økonomiske situation, før de accepterede hende som kautionist. Bankens moral skal bestemt diskuteres, når de får en 73 år gammel kvinde, som lever af sin folkepension, til at underskrive en erklæring om selvskyldnerkaution for kr. 100.000, uden at have oplyst om stedsønnens dårlige økonomiske situation.

I lighedsprincippet står der "Borgerne har krav på at blive behandlet ensartet", men som pengeinstitut skal man vurdere hver sag forskelligt, og tage hensyn til kundernes private økonomiske situation.

Omvendt skal kvinden også stå til ansvar for sine handlinger, og alle Danmarks borgere er klar over at en underskrift er bindende, og så er det hendes ansvar at få de papirer, hun skriver under på, læst godt igennem og rent faktisk få forstået alle aftaler der indgås. Ellers er det klogest, at benægte at underskrive nogen som helst dokumenter, uden ens advokats tilstedeværelse.

Banken står stærkt fordi de har den underskrift, men på den anden side er de presset, både af lovgivningen

(fordi de ikke har givet tilstrækkelige oplysninger) men de også er presset af forbrugernes magt, for hvis de først har udnyttet en gammel dames naivitet så skifter de andre kunder måske bank, for ikke at blive "snydt" på samme måde.

Banken bliver måske endda set som en bank, der mangler empati for kunderne. Hvis sagen kommer for retten ville det virke logisk, at damen står stærkest fordi, mange ville få medlidenhed med denne "uheldige" ældre dame, som blot ønskede at hjælpe sin stedsøn. Banken ville blive beskyldt af anklageren for at tilbageholde vigtige informationer for damens vedkommende. Kvinden som sidder i uskiftet bo kan være heldig, at når boet bliver skiftet, at der så er penge deri, og hendes stedsøn, som vi antager, er hendes afdøde mands søn også ville være arving. Dermed ville situationen kunne ændres, og måske løses på den måde. Men hvis det ikke er tilfældet, er vi tilbage i sagen omkring lov moral og etik.

Side 3

[navn fjernet]

Kapitel 2 – Danske retskilder

Opgave:

1. Særlov er den vigtigste lov fordi den specialiserer sig i det præcise område.

2. Generel lov er næst vigtigst fordi den stadig er tættere, på den enkelte sag end bare en lov.

3. Lov kommer sidst fordi den kan omhandle adskillelige ting på samme tid.

Checkspørgsmål:

1. Hvorfor er Grundloven en vigtig lov i Danmark ?

Grundloven er Danmarks forfatning, der regulerer fordelingen af magt i det danske samfund. Den indeholder alle de vigtigste love. Grundloven sikrer os demokrati og forhindrer dermed diktatur. Desuden var grundloven begyndelsen til overgangen imellem enevælden og demokrati. Den har dermed ligeledes en historisk og nationalistisk værdi, for os danskere.

2.Redegør for ytringsfriheden og den personlige friheds betydning i forhold til magthaverne i Danmark ?

Ytringsfrihed er den enkelte persons ret til at sige, og skrive hvad man mener om alt imellem himmel og jord. Det er gaven, kaldet for ”den frie debat”. Det betyder at lige meget hvor meget magt man har, kan man ikke forhindre sandheden i at komme frem. Det er også en grund til at pressen har så meget magt i Danmark for de kan skrive lige hvad de har lyst til! Side 23

3. Kan man ændre en bestemmelse i Grundloven, ved at alle Folketingets medlemmer stemmer for forslaget?

Folketinget vedtager love, men de kan kun ændre i grundloven hvis de gennemgår en lang og ikke desto mindre yderst vanskelig proces. Det sker derfor næsten aldrig. Det er i stedet meget lettere at vedtage en almindelig lov. Desuden skal 40 % af de stemmeberretigede have stemt for denne ændring. Side 22

4. Hvad betyder præceptiv og deklaratorisk ?

- Præceptiv betyder ufravigelig - parterne kan ikke aftale andet, men skal følge loven.

- Deklaratorisk betyder fravigelig - parterne kan frit aftale andet end det loven angiver. Side 24

5. Kan en minister uden Folketingets medvirken vedtage en bekendtgørelse?

Hvis vedkommende har hjemmel til det. Ellers sker det ofte i form af administrative forskrifter. Side 25

6. Hvad dækker udtrykket præjudikat over?

Præjudikat er en tidligere sag, hvis udfald kan få betydning for en aktuel sag, der nu skal afgøres, fordi der er lignende forbehold. Side 26

Side 4

[navn fjernet]

7. Hvis en dommer begrunder en afgørelse med forholdets natur, hvad har dommerne så lagt vægt på i sin vurdering af sagen?

Hvis en dommer begrunder sin afgørelse med forholdets natur drejer det sig om, juridisk kulturtradition, herskende retsopfattelse, sund fornuft, rimelighedsbetragtninger og almindelige retsprincipper, der indgår i dommerens samlede vurdering af sagen. At det er rimeligt og retfærdigt. Forholdets natur udvikler sig i takt med samfundet. Dette sker hvis ikke parterne kan finde andre retskilder.Side 29

8. Hvad kaldes det, når man anvender en lov på et andet område end det den efter sit præcise indhold omfatter?

Det kaldes analogi: At anvende en lov analogisk betyder at lade den omfatte mere, end den selv nævner.

Analogien anvendes altså, når der er et ulovbestemt område, og hvor der findes klare lighedspunkter til en eksisterende lov.

Kapitel 3 – Juridisk metode

Opgave:

Da folketinget ikke har vedtaget lovforslaget inden fristelsen, kan virksomheden herefter kræve tilskuddet udbetalt. Men har direktivet pålagt virksomheden en afgift, vil den først kunne blive opkrævet, når direktivet er blevet dansk lovgivning.

Checkspørgsmål:

1. Hvad er forskellen på en forordning og et direktiv fra EU set fra borgernes side o Forordninger: Umiddelbart bindende (må ikke indarbejdes i medlemsstaternes egne love) o Direktiver: Betyder en lov der er bindende for hver medlemsstat, men det er op til de enkelte lande at bestemme hvordan reglen skal gennemføres, det er bare f.eks. en lov om enten et minimum eller maksimumsdirektiv. Side 35-36

2. Hvad er en traktat, og hvordan bliver den en del af det danske retsgrundlag?

Traktater er EU's "grundlove". De er grundlaget for EU-samarbejdet. Alle EU's love bygger på traktater, men

ingen love er gældende hvis de ikke er godkendte af det nationale parlament. Side 34+37

Side 5

[navn fjernet]

Kapitel 27 – Domstole

Opgave 1:

Det er mest hensigtsmæssigt at han henvender sig til forbrugerklageretten fordi det omhandler et mindre beløb. Herefter byret.

Opgave 2:

Sagen skal i civilretten. Sagsøger har bevisbyrden for at bevise at han har aftalt med sælger at skulle udskifte lydpotten. Det kan argumenteres at han skal i byretten, i sagsøgtes retskreds, sagsøgte selv kommer fra Grenaa.

Opgave 3:

Begge parter i sagen har bevisbyrden fordi de har forskellige påstande. Begge parter i sagen har vidner, men det er op til dommeren selv at finde ud af hvem han kan stole på. Det er altså fri bevisbedømmelse.

Checkspørgsmål:

1. Byretterne består af flere afdelinger - hvilke?

- Vestre landsret ligger i Viborg og dækker Jylland.

- Østre landsret ligger i København og dækker Sjælland og øerne.

Civilrette, kriminalretten, skifteretten, feogeretten og tinglysninge. Side 459

2. Hvilke fordele og ulemper er der ved at få en sag afgjort ved en voldgift i stedet for ved en almindelig domstol?

- Fordele: det er hurtigere, det er udenfor mediernes søgelys.

- Ulemper: det er dyrt, det kan ikke ankes, der er ingen retssikkerhed.

3. Hvad er en sags værneting?

Det er den domstol, der skal afgøre en retssag.

4. Hvad er fri proces?

Hvis der bevilges fri proces, betyder det at ansøgeren ikke skal betale sagens udgifter.

5. Redegør for offentlighedsprincippet og dommernes fri bevisbedømmelse ?

- Offentlighedsprincippet: Retsmøder er offentlige og alle må overvære dem, medmindre et offer skal beskyttes, eller hvis man vil være anonym f.eks. under en faderskabssag, hvor man gerne vil beholde privatlivets fred.

- Fri bevisbedømmelse: Dommeren bestemmer selv, hvilken vægt et bevis skal have i sagen. Et eksempel kunne være hvilket vidne han finder mest troværdigt.

6. Kan alle domme ankes?

Dem der er dømt i Højesteretten, kan åbenlyst ikke ankes videre.

Side 6

[navn fjernet]

7. På hvilke måder kan en stævning forkyndes for sagsøgte?

Det kan sendes i et brev, afleveres af en stævningsmand eller indrykkes i en annonce i Statstidende.

8. Hvad sker der under en hovedforhandling?

En hovedforhandling er det retsmøde, hvor sagen afgøres efter, at bevisførelsen og procedurerne er afholdt.

9. Hvilke typer sager kan behandles af forbrugerklagenævnet?

Det skal klager over vare, arebejds- og tjenesteydelser, der har kostet mindre end 800 kr. og højest

100.000. Drejer det sig om køb af biler eller motorcykler er mindstebeløbet 10.000 kr. og for tøj og sko er grænsen minimum 500 kr.

10. Hvad er mediation?

En dommer skal afgøre en sag ud fra den gældende lovgivning og ikke hvad der måske virker mest hensigtsmæssigt. Derfor er frivillige aftaler i mange sager bedre, så man kan aftale hvad der er bedst for begge parter i f.eks. skilsmisse sager. Denne metode er også både hurtigere og billigere.