Erhvervsret Samlede Noter

Side 1

[navn fjernet] Erhvervsret notater

1

- Indholdsfortegnelse -

HHX 3. år

Ugyldighedsgrunde ........................................................................................................ 3 Umyndige .................................................................................................................. 4 Fuldmagt ...................................................................................................................... 5 Kommission .................................................................................................................. 7 Kommissionærens rettigheder ...................................................................................... 7 Kommissionærens pligter ............................................................................................. 7 Ophør af kommissionsforholdet .................................................................................... 8 Handelsagent ................................................................................................................ 8 Handelsagentens betaling ............................................................................................ 8 Konkurrenceklausul ..................................................................................................... 8 Handelsagenturets ophør ............................................................................................. 8 Erstatning uden for kontrakt ........................................................................................... 8 Børns erstatningsansvar .............................................................................................. 9 Culpa med omvendt bevisbyrde .................................................................................... 9 Arbejdsgiveransvar ..................................................................................................... 9 Objektivt ansvar ....................................................................................................... 10 Produktansvar .......................................................................................................... 10 Købeloven .................................................................................................................. 10 Leveringssted, når intet er aftalt ................................................................................. 11 Transportklausuler KBL §62-65 .................................................................................. 11 Sælgers misligholdelse .............................................................................................. 12 Forsinkelse ............................................................................................................ 12 Mangler ved salgsgenstanden KBL §76 ..................................................................... 13 Vanhjemmel KBL §59 ............................................................................................. 14 Salg på auktion ..................................................................................................... 14 Garanti erklæringer ................................................................................................ 15 Fordringshavermora og SAS-reglen ............................................................................. 15 Købers misligholdelse ................................................................................................ 15 Købers pligter: ...................................................................................................... 15 Købers misligholdelse: ............................................................................................ 15 Sælgers beføjelser: ................................................................................................ 15 Internationale køb ....................................................................................................... 16 CISG’en ................................................................................................................... 16 Sælgers misligholdelse ........................................................................................... 17 Købers muligheder ................................................................................................. 17 Købers pligter ART 53-59 ........................................................................................ 18 International procesret og privatret ............................................................................... 19 Lovvalg ................................................................................................................... 20 Erhvervsdrivende virksomheder og selskaber .................................................................. 20 Hæftelsesformer ....................................................................................................... 20

De forskellige typer af virksomheder / selskaber ........................................................... 20

Formueforholdet mellem ægtefæller .............................................................................. 21 Fælleseje ................................................................................................................. 21 Særeje .................................................................................................................... 22 Gaver mellem ægtefæller .......................................................................................... 22 Fordringer .................................................................................................................. 22 Overdragelse af simple gældsbreve og pengefordringer .................................................... 23 Overdragelse af omsætningsgældsbrev .......................................................................... 23 Køber og salg af fast ejendom ....................................................................................... 24 Tinglysning af rettigheder over fast ejendom .................................................................. 26 Tinglysningslovens § 1 .............................................................................................. 26 Kreditsikring ............................................................................................................... 27 Pantsætning ............................................................................................................. 27

Side 2

[navn fjernet] Erhvervsret notater

2

Pantebreve .............................................................................................................. 27 Kreditsikring - pant i fast ejendom ................................................................................. 28 Kreditsikring – pant i løsøre og fordringer ....................................................................... 29 Kreditsikring – køb med ejendomsforbehold .................................................................... 29 Kreditsikring – Kaution ................................................................................................. 29 Individualforfølgning .................................................................................................... 31 udlæg ..................................................................................................................... 31 Arrest RPL §627 ....................................................................................................... 31 Forbud RPL §641 ...................................................................................................... 32 Umiddelbare fogedforretninger ................................................................................... 32 Universalforfølgning ..................................................................................................... 32 Konkurs ................................................................................................................... 32 Gældssanering ......................................................................................................... 34 Funktionærer og ferie .................................................................................................. 35

Side 3

[navn fjernet] Erhvervsret notater

3

Aftalernes indgåelse

Der er ingen formkrav til aftaler. Dvs. at aftaler kan indgås på hvilken måde, man ønsker.

Skriftlige aftaler har den fordel, at de er lettere at bevise, men mundtlige aftaler er lige så bindende.

Internationale aftaler

Hvis det fremmede lands ret skal bruges og denne har ratificeret CISG, benyttes CISG del II.

Ellers gælder dansk aftaleret.

En aftales indgåelse

Tilbudsgiver sender et tilbud til tilbudsmodtager

Tilbudsgiver er bundet af dette tilbud, når tilbudsmodtager har læst/hørt det

u. åbenlyse fejl

u. taget forbehold AL §9

u. tilbagekaldes. Tilbagekaldelsen skal komme frem inden tilbuddet er læst AL §7 Hvor længe er tilbudsgiver bundet?

1) fastsat frist

Så skal svar være kommet frem inden fristens udløb. AL §2

2) ingen frist fastsat

Mundtlig – accept straks AL §3

Skriftlig – rimelig betænkningstid – afhænger af tilbuddets art AL §3

Forsinket accept:

Hvis svar når frem for sent, er der ikke indgået nogen aftale, medmindre tilbudsgiver kan indse, at tilbudsmodtager regner med, at accepten er nået rettidigt frem. I sådan tilfælde skal tilbudsgiver give tilbudsmodtager besked om at accept er kommet for sent, og at tilbudsgiver derfor ikke er bundet. AL §4

Hvis tilbudsgiver undlader dette, er der en gyldig aftale.

Hvis denne meddelelse forsvinder undervejs, går det ud over tilbudsmodtager!! AL §40 Uoverensstemmende accept:

Betragtes som et afslag på tilbuddet, der dermed er bortfaldet.

Endvidere betragtes den uoverensstemmende accept som et tilbud fra tilbudsmodtager til tilbudsgiver. Det er optil tilbudsgiver om han vil ”acceptere” den uoverensstemmende accept eller ej.

Hvis tilbudsgiveren bør kunne se, at der er tale om en fejl fra tilbudsmodtagerens side, skal

han reklamere. Ellers er han bundet af tilbudsmodtagerens accept. AL §6 + §40

Passivitet

Man kan normalt ikke blive forpligtet ved passivitet – man har altså ikke pligt til at svare på tilbud.

Ugyldighedsgrunde

Stærke ugyldighedsgrunde:

Kan gøres gældende over for alle, også over for en løftemodtager, der er i god tro.

Løftegiver kunne ikke gardere sig, og slipper derfor altid for at opfylde løftet Falsk - forkert underskrift GBL §17

Side 4

[navn fjernet] Erhvervsret notater

4

Forfalskning - retter med vilje i et dokument, udstedt af en anden GBL §17

Forvanskning - telegrafvæsen eller bud ændrer ved et uheld indholdet af et budskab - reklamationspligt! AL §32

Fuldmagtsoverskridelse AL §10

Fornuftsmangel (VML §46-tilstand = forbigående sindsforvirring)
Umyndighed - under 18 år og ikke gift (se Umyndige personer) VML §1 + §44)

Voldelig tvang - truer med øjeblikkelig anvendelse af vold reklamationspligt, så snart tvangen er ophørt AL §28

Svage ugyldighedsgrunde:

Kan kun gøres gældende over for løftemodtager, der er i ond tro. Dvs. hvis løftemodtager er i god tro, skal løftet opfyldes.

Løftegiver kunne – hvis han havde været klogere, forsigtigere, omhyggeligere osv. – have undgået situationen.

Retsstridig tvang - truer med noget ulovligt / truer til noget ulovligt / manglende

sammenhæng mellem det, man truer med, og det, man truer til

AL §29

Svig - bevidst lyver / fortier sandheden for derved at fremkalde et løfte

(skal være ret groft!) AL §30

Udnyttelse - en svag part overfor en stærk. Den stærke benytter sig af det til at opnå en væsentlige fordel selv. (fx ågerrenter – uanstændige overrenter) AL §31

Fejtagelse - Skriver noget andet end det, man egentlig ville. Fx 94 kr. i stedet for 99 kr. AL §32

I strid med almindelig hæderlighed:

Sikkerhedsnettet

Generalklausulen:

Aftalen kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis det er i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Her ser vi på:

1. Aftalens indhold

2. Omstændigheder ved aftalens indgåelse

3. Senere indtrufne omstændigheder AL §36 stk. 2 + §39 + §33

Svigtende forudsætninger:

Aftalen kan tilsidesættes, hvis den pågældende forudsætning er

1. væsentlige. Dvs. af stor betydning for den pågældende part

2. kendelig. Dvs. at modparten vidste, at forudsætningen var væsentlig

3. relevant. Dvs. et spørgsmål, hvem af parterne der bør bære risikoen for at forudsætningen brister. AL §36

Umyndige

Umyndighed er, som tidligere nævnt, en stærk ugyldighedsgrund. Umyndige er:

1. Personer under 18 år, der ikke er gift

2. umyndiggjort pga. sindssygdom, demens eller hæmmet psykisk udvikling

Umyndiggørelsen bestemmes af en dommer og tinglyses i personbogen

Umyndiggørelse kan ske mod den pågældendes vilje, og værgen råder alene

Umyndiggjorte mister stemmeretten

3. personer under samværgemål

Samværgemål bestemmes af en dommer og tinglyses i personbogen

Man anmoder selv om at komme under samværgemål, og man råder sammen med sin værge. Endvidere bevarer man sin stemmeret

Side 5

[navn fjernet] Erhvervsret notater

5

4. personer i § 46 tilstand

Der er personer, der er midlertidigt ude af stand til at handle fornuftigt, fx pga. beruselse eller senilitet

Virkning af umyndighed:

En umyndig kan ikke råde over sin formue og kan ikke forpligte sig ved retshandler (aftaler) Undtagelser: VML §42

- Frit råde over selverhverv hvis fyldt 15 år (kan tjene penge fra 13år, dog ikke bruge dem)

- Frit råde over arv og gave, der er givet til fri rådighed (Skal fremgå af testamentet)

- Pengereglen

Pengereglen:

Den, der af en umyndig modtager penge i god tro, kan beholde pengene.

God tro vil sige, at modtager:

a) Troede han var myndig

b) Troede det var selverhverv

c) Troede, han havde værgens samtykke

(Alder, hvad er der blevet købt, og beløbets størrelse)

Virkningen af at en aftale bliver ugyldig pga. umyndighed:

Begge parter skal tilbagelevere det, de har modtaget.

Hvis den umyndige ikke kan tilbagelevere – fx fordi de øl han har købe på kredit er drukket – så skal den umyndige erstatte den nytte han har haft, dog max negativ kontraktinteresse.

Ingen nytte – ingen erstatning

Hvis den umyndige har forledt(narret) modparten til at indgå aftalen, så kan den umyndige komme til at betale erstatning, selv om han ingen nytte har haft – dog max negativ kontraktinteresse (forhandlerens indkøbspris)

Hvis den umyndige har handlet strafbart, altså fx vist forfalsket legitimation – så skal den umyndige erstatte forhandlerens indkøbspris (negativ kontraktinteresse), selv om den umyndige ingen nytte har haft. VML §45

Hvis medkontrahenten (sælger) ikke har opfyldt aftalen endnu:

a) medkontrahenten i god tro:

Så kan han uden videre træde tilbage fra aftalen, medmindre den umyndige har opfyldt sin del, eller værgens samtykke foreligger

b) medkontrahenten i ond tro:

Så skal han afvente værgens samtykke i rimelig tid. Først derefter kan han træde tilbage.

Fuldmagt

Fuldmægtig:

En fuldmægtig handler på en andens vegne, i en andens navn og for en andens regning Tredje mand skal vide, at det er en fuldmægtig, han handler med, ellers kan fuldmagtsreglerne ikke bruges.

Når tredjemand ved, at han handler med en fuldmægtig, forpligter fuldmægtigen ikke sig selv.

Der er to hovedtyper af fuldmagt:

Med særlig tilværelse:

Side 6

[navn fjernet] Erhvervsret notater

6

Her gælder det, at tredjemand har modtaget et signal – af en eller anden slags – direkte fra fuldmagtsgiveren – tredjemand ved altså, at fuldmagten eksisterer, uden at fuldmægtigen behøver at fortælle ham det.

Der er følgende 5 fuldmagter med særlig tilværelse:

Stillingsfuldmagt AL §10

Offentlig bekendtgjort fuldmagt AL §14

Skriftlig fuldmagt – beregnet til forevisning AL §16

Specialfuldmagt – meddelelse fra fuldmagtsgiver direkte til tredjemand AL §13

Passivitets (tolerance)fuldmagt – en tilsigende aftale

Ved fuldmagt med særlig tilværelse skelner man mellem fuldmagtens grænser og bemyndigelsen

Fx

Skriftlig fuldmagt til forevisning:

Skrevet: N.N. har fuldmagt til at sælge min bil

Sagt til fuldmægtige: Du skal have mindst 80.000 kr. for den

Det at 3. mand må sælge bilen – det er altså fuldmagten. Med andre ord: Det, 3.mand har fået at vide fra fuldmagtsgiveren, er selve fuldmagten.

Det kun fuldmægtigen og fuldmagtsgiver ved – nemlig at den skal koste mindst 80.000 – er bemyndigelsen

Eksempler:

1) Hvis fuldmægtigen holder sig inden for både fuldmagt og bemyndigelse er der ingen problemer – bilen bliver solgt for fx 82.000 kr. og fuldmagtsgiver er selvfølgelig bundt.

2) Hvis fuldmægtigen overskrider selve fuldmagten ved fx at købe en motorcykel i stedet for at sælge bilen, er fuldmagtsgiveren ikke bundet af aftalen og tredjemand må altså finde sig i, at motorcyklen ikke er solgt. I eksemplet kan tredjemand heller ikke få erstatning, da han er i ond tro. Han havde jo set fuldmagten, og han kunne se, at der ikke var fuldmagt til at købe en motorcykel

3) Hvis fuldmægtigen overskrider bemyndigelsen men holder sig inden for fuldmagten – altså sælger bilen, men til en for lav pris, fx 76.000 kr. – så er fuldmagtsgiver bundet, forudsat tredjemand er i god tro, og det vil han typisk være her. AL §11

Til gengæld føler fuldmagtsgiveren sig selvfølgelig snydt, og han kan få erstatning af fuldmægtigen, der jo har handlet forkert.

Uden særlig tilværelse AL §18

Intet signal fra fuldmagtsgiver til tredjemand. Tredjemand har kun fuldmægtigens ord for, at fuldmagt eksisterer. Bør derfor i egen interesse kontrollere – i så fald bliver det til en fuldmagt med særlig tilværelse

2 typer:

Mundtlig fuldmagt (mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig)

Skriftlig – bruges som internt bevis – hvis det rent faktisk vises til tredjemand, bliver det en fuldmagt med særlig tilværelse,

Fx

Sagt til fuldmægtigen – du må sælge min bil og du skal have mindst 80.000 kr. for den

Side 7

[navn fjernet] Erhvervsret notater

7

Her er der altså intet signal fra fuldmagtsgiveren til 3. mand – fuldmagten er egentlig bare en erklæring mellem fuldmægtig og fuldmagtsgiver.

Det vil sige, at fuldmagt uden særlig tilværelse kun er en bemyndigelse.

Eksempler:

1) Hvis fuldmægtigen sælger bilen for 82.000 kr. er alt i orden, og fuldmagtsgiveren er bundet af aftalen.

2) Hvis fuldmægtigen i stedet køber en motorcykel til fuldmagtsgiveren er denne ikke bundet, da fuldmægtigen handler uden for sin fuldmagt. Her er der dog et hensyn at tage til tredjemand, der jo ikke kender fuldmagten og dermed ikke ved, at fuldmægtigen handler uden for sin fuldmagt. Tredjemand kan derfor få erstatning af fuldmægtigen

3) Hvis fuldmægtigen sælger bilen for 78.000 kr. overskrider han ikke kun bemyndigelsen men hele fuldmagten, da en fuldmagt uden særlig tilværelse jo netop er karakteriseret ved, at fuldmagten kun er bemyndigelsen.

Her er fuldmagtsgiver altså ikke bundet, og tredjemand kan kræve erstatning af fuldmægtigen.

Forbrugeraftaler

Kommission

En kommissionær handler i eget navn, men for hovedmandens(kommittenten) regning.

En kommissionær kan købe eller sælge på kommittentens vegne, men kommittenten bliver ikke forpligtiget overfor tredje mand. KML §4 Det er således alene kommissionæren der står med ansvaret for de aftaler der bliver indgået og kan derfor stilles ansvarlig overfor tredje mand så længe denne handler i god tro KML §56.

Hvis kommittenten lider tab på grund af kommissionæren, kan denne kræve erstatning. KML

§17. Kommittenten skal i så fald uden ugrundet ophold reklamere overfor kommissionæren KML §20, §22 og §23. Har kommissionæren handlet svigagtigt er der dog ingen tidsfrist

(KML §24).

Kommissionærens rettigheder

• At kræve vederlag en del detaljer se KML § 27-28

• Krav på refusion af udlæg KML §29

• Håndpanteret for sit tilgodehavende hos kommittenten i varer, som kommissionæren har modtaget til salg eller indkøbt KML §31-37

• Kan udøve tilbageholdelsesret i for eksempel kommittentens prøver KML §39

Kommissionærens pligter

• At varetage kommittentens interesser KML §7

• Aflægge regnskab KML §7

• Følge kommittentens forskrifter KML § 7-9

• Holde kommittentens effekter adskilt fra egne varer KML §10 stk. 1

• Drage omsorg for kommittentens effekter på dennes regning KML § 10 stk. 2 og undersøge modtagne effekter KML §11, §12 og §21

Side 8

[navn fjernet] Erhvervsret notater

8

Ophør af kommissionsforholdet

Sker i henhold til KML §46 – 52.

Handelsagent

En handelsagent handler i en anden person eller selskabs (agenturgiver) navn og for dennes regning. Handelsagentens opgave er at skaffe tilbud om køb eller salg af varer. HAL §2 Handelsagenten kan ikke binde agenturgiveren, medmindre der er indgået særlig aftale herom HAL §16 stk.1. Hvis en agenturgiver ikke ønsker at opfylde et tilbud, skal tredjemand uden ugrundet ophold oplyses herom. HAL §17

Handelsagenten må IKKE modtager betaling eller foretage aftaleændringer/prisændringer HAL

§20 stk. 1. Hvis tredjemand alligevel i god tro betaler til handelsagenten skal agenturgiveren uden ugrundet ophold gøre tredjemand opmærksom herpå. HAL §20 stk. 2

Handelsagentens betaling

• Kræve vederlag (provision) HAL §8-15

o Ofte aftalt men ellers hvad der må anses som rimeligt/sædvane HAL §8

o Kræve vederlag fra aftaler indgået med kunder som handelsagenten har skaffet,

eller kunder som kommer fra et tildelt geografiskområde / kundekreds.

• Hvis en aftale ikke kommer i stand kan der ikke kræves vederlag. Undtaget hvis dette skyldes agenturgiveren. HAL § 14 stk. 1

Konkurrenceklausul

Handelsagenten er bundet af en konkurrence klausul hvis HAL §30 stk. 1:

1) Der er indgået skriftlig aftale

2) Aftalen vedrører det geografiske område og/eller den kundekreds handelsagenten var tildelt

3) Aftalen vedrører de varetyper, som var del af agenturaftalen

Konkurrenceklausulen kan højest gælde i 2 år fra agenturaftalens ophør HAL §30 stk. 2

u. En konkurrence klausul kan tilsidesættes hvis den synes urimelig AFTL §38

Handelsagenturets ophør

Ophør af handelsagenturet sker jævnfør HAL §22-24. Bemærk varsel på en måned per påbegyndt år. Godtgørelse sker herefter jævnfør HAL §25-29.

Erstatning uden for kontrakt

Hovedreglen i dansk erstatningsret er Culpa-reglen:

1) Skadelidte skal have lidt et tab

2) Skadevolder skal have handlet

a) forsætligt (med vilje)

b) uagtsomt

Simpelt – anderledes end ”bonus paters familias”

Groft – mere skødesløst end skødesløse personer

3) Der skal være årsagsforbindelse – dvs. skaden skal være sket på grund af handlingen

4) Der skal være adækvans – skaden skal være en påregnelig følge

Skadelidte skal kunne bevise alle de 4 ovenstående punkter

Side 9

[navn fjernet] Erhvervsret notater

9

Hvis han kan det, så er skadevolder erstatningsansvarlig; men der er dog mulighed for, at skadevolderens ansvar lempes eller bortfalder, nemlig hvis

a) Der er egen skyld hos skadelidte

b) Der er objektive ansvarsfrihedsgrunde – nødværge, nødret eller lovlig retshåndhævelse

c) Skadelidte har accepteret risikoen – fx kørt med spirituspåvirket chauffør

Man kan blive erstatningsansvarlig ikke bare for handlinger; men også for at have undladt at handle, i tilfælde, hvor der er handlepligt, fx ved

1) Ikke overholdt sikkerhedsforskrifter

2) Manglende vedligeholdelse

3) Materialesvigt

For at blive ansvarlig for disse undladelser kræves det, at de 4 betingelser i Culpa-reglen er opfyldt – altså skadelidte lidt et tab, der er en forsætlig eller uagtsom undladelse, der er årsagsforbindelse og adækvans.

Forsikring

Hvis forsikring dækker har forsikringen kun regres mod skadevolder, såfremt der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt. EAL §19

u. Livs-, ulykkes- eller sygeforsikring har aldrig regres mod skadevolder EAL §22 stk. 2 Børns erstatningsansvar

Børn er også erstatningsansvarlige efter culpa-reglen. Her gælder følgende regler:

0 – ca. 4 år: Aldrig erstatningsansvarlig

5- 15 år: Culpa-reglen – dog skal et barn sammenlignes med et normalt barn på tilsvarende alder.

Mulighed for at lempe barnets ansvar på grund af

a) Manglende udvikling hos barnet

b) Handlingens beskaffenhed (fx når skaden er sket under leg)

c) Omstændigheder i øvrigt – især om skadelidte har en forsikring, der dækker den pågældende skade

Hvis barnet bliver dømt, er det barnet selv og ikke forældre, der skal betale. Evt. anlægges sagen mod barn og forældre, hvis de har tilsidesat deres opsynspligt

Culpa med omvendt bevisbyrde

Som culpa-reglen, men med den ene forskel, at skadevolder skal bevise sin uskyld. Kaldes

også præsumptionsansvar. Bruges fx ved anonyme skader / skader ved materialefejl og fx

fejloperationer på hospitalerne.

Arbejdsgiveransvar

Arbejdsgiver er ansvarlig for de skader, de ansatte forvolder, hvis

1) Reelt ansættelsesforhold

2) Tilknytning til arbejdets udførelse Danske Lov 3-19-2

3) Sket i arbejdstiden

4) Culpa hos den ansatte selv

Side 10

[navn fjernet] Erhvervsret notater

10

Arbejdsgiver har kun regres mod den ansatte, hvis den ansatte har handlet mindst groft uagtsomt. EAL §23

Objektivt ansvar

Betyder ansvar uden skyld

Det, at skaden er sket, er nok til at man ifalder erstatningsansvar

Gælder fx for:

Motordrevne køretøjer

Nukleare anlæg

Hunde

Vilde dyr

Skader husdyr forvolder på afgrøder og andre dyr

Produktansvar

Produktansvar

Objektivt ansvar, hvis en defekt i produktet forårsager skade på forbrugerting eller personer.

Købeloven

Begreber:

Et køb er en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et formuegode mod vederlag i penge

Byttehandel:

Købeloven omfatter også byttehandler KBL §2 stk. 3

Handelskøb:

Køb mellem handlende i eller for deres bedrift. Her er reglerne deklaratoriske (fravigelige) KBL §4

Forbrugerkøb:

Køb mellem handlende og en privat person. Her er reglerne i vid udstrækning præceptive

(ufravigelige) idet man ønsker at beskytte den svage part (forbrugeren) KBL §4a

Civile køb:

Køb mellem 2 private. Her er reglerne igen deklaratoriske, idet begge parter er lige ”svage”.

Genuskøb: KBL §3

Køb af artsbestemt ting fx 2 kg sukker

Sælger har en valgmulighed, når han skal levere

Specieskøb:

Køb af en individuelt bestemt genstand fx hunden Fido

Sælgeren har ingen valgmuligheder ved levering

Kontantkøb:

Betaling skal ske senest samtidig med overgivelse af varen. Køber ejer varen straks, han har fået den udleveret.

Kreditkøb:

Køber får henstand med betaling. Køber ejer varen straks, han har fået den udleveret KAL §5 Kreditkøb med ejendomsforbehold:

Side 11

[navn fjernet] Erhvervsret notater

11

Køber får henstand, og betaler rater. Sælger ejer varen indtil sidste afdrag er betalt Overgivelse:

Er det samme som ihændehavelse

Overdragelse:

Ejendomsretten

Levering:

Risikoens overgang KBL §17

u. species handelskøb som holdes rede af sælger, men ikke bliver afhentet af køber til aftalt tid KBL §17 stk. 2

At bære risikoen:

Skal betale, selvom varen hændeligt forringes eller går til grunde. Hændeligt betyder her, at det sker uden sælgers skyld

Fix-køb: køber har betinget sig en levering til et bestemt tidspunkt

Leveringssted, når intet er aftalt

Leveringsstedet vil ofte være aftalt (transportklausuler) eller følge af sædvane. Men hvis intet er aftalt eller følger af sædvane, så gælder følgende:

Pladshandel:

Her bor sælger og køber inden for det samme område, i hvilket sælger normalt selv bringer varer ud.

Afhentningskøb:

Hos sælgeren (forretning, bopæl eller varens sted) KBL §9

Udbringelseskøb:

Ved overgivelse til køber eller en fra købers husstand. KBL §11

Distancehandel:

Køber bor udenfor sælgers plads, så varen skal altså forsendes fra den ene plads til den anden KBL §10

Handelskøb:

Ved overgivelse til første fremmede fragtfører, der fragter varen ud af sælgers område (bort fra sælgers plads)

Forbrugerkøb:

Ved overgivelsen til forbrugeren (denne regel er dog deklaratorisk) KBL §73

Transportklausuler KBL §62-65

Transportklausuler kan deles op i to kategorier:

Leveringsklausuler:

Ab lager (= fra lager), FOB (= frit om bord), FAS (= free alongside ship) og Franco (= frit

leveret)

Omkostningsklausuler:

CF (= Cost and Freight = fragtfrit) og CIF (= cost, insurance and freight)

Side 12

[navn fjernet] Erhvervsret notater

12

Leveringsklausulerne fortæller noget om bade omkostninger og leveringssted (det sted, hvor risikoen går over til køber)

Omkostningsklausulerne siger kun noget omkostningerne – intet om leveringsstedet. Når de ikke siger noget om leveringsstedet, sker levering ved overgivelse til første selvstændige fragtfører.

Sælgers misligholdelse

Sælgers misligholdelse kan bestå i:

- forsinkelse

- mangler ved salgsgenstanden

- vanhjemmel – dvs. at han ikke (fuldt ud) er ejer af den vare, han sælger

Forsinkelse

Sælger levere for sent, eller leverer slet ikke

Købers muligheder:

Forudsat køber reklamerer rettidigt, har han mulighed for enten at fastholde købet eller at hæve købet, og – uanset om han hæver eller fastholder – kræve erstatning. KBL §21 Reklamation:

Hvis varen er leveret, men for sent, skal køber straks reklamere, hvis han ønsker at hæve købet.

Hvis leveringstiden er overskredet, og levering endnu ikke har fundet sted, skal køber uden ugrundet ophold reklamere, hvis han ønsker at fastholde. KBL §26

1. Fastholde:

Som hovedregel altid

u. ved species, hvis varen er gået til

u. ved genus, hvis arts umulighed eller økonomisk* umulighed (*Skal være meget groft!)

2. Hæve

Som hovedregel kun hvis forsinkelsen er væsentlig (dvs. af stor betydning for køber, hvilket sælger burde vide)

u. ved handelskøb, hvor enhver forsinkelse anses som væsentlig KBL §21 stk. 3

u. ved fix-køb, hvor køber har betinget sig til levering til et bestemt tidspunkt KBL §21

u. forbrugerkøb. Her vil der kunne gå meget lang tid, før en forsinkelse bliver væsentlig. For at afbøde det problem kan forbrugeren hæve købet, hvis sælger ikke leverer inden udløbet af en af forbrugeren fastsat, rimelig frist. KBL §74

Specialregel for successiv levering:

Levering i 7 portioner. De første 4 leveret til tiden. Den 5. dellevering forsinkes.

Som hovedregel kan køber hæve denne ene dellevering, forudsat forsinkelsen er væsentlig

u. hvis en forsinkelse på de sidste 2 levering kan forudses, så kan køber også hæve disse

u. hvis delleveringer har en sådan sammenhæng, at de ikke kan benyttes uafhængigt af hinanden, så kan køber hæve alle 7 leveringer. (fx et leksikon eller et selvbyggerhus) KBL §22

3. Erstatning §KBL24 (?)

For at køber kan kræve erstatning, kræves det at han har lidt et tab, og at der er et ansvarsgrundlag hos sælger.

Ansvarsgrundlaget afhænger af, om der er tale om species eller genus

Side 13

[navn fjernet] Erhvervsret notater

13

Species: KBL §23

Sælger er erstatningsansvarlig, medmindre han beviser, at der ikke er noget at bebrejde ham

– altså culpa med omvendt bevisbyrde. Han er også ansvarlig, hvis hans ansatte har handlet culpøst samt ansvarlig for egen pengemangel

Genus: KBL §24

Sælger er objektivt ansvarlig, altså som hovedregel altid.

u. rettidig levering er umulige pga. upåregnelige omstændigheder af helt ekstraordinær karakter (force majeure)

u. sælger har taget forbehold

Den erstatning, som sælger skal betale, er den positive opfyldelsesinteresse. Køber skal altså stilles, som om aftalen var blevet opfyldt.

Mangler ved salgsgenstanden KBL §76

Hvis varen lider en mangel har køber mulighed for at hæve købet, at fastholde og – uanset om han vælger at hæve eller fastholde – mulighed for at kræve erstatning

1. Hæve:

Køber kan hæve købet hvis:

- manglen er væsentlig

- sælger har handlet svigagtigt

- ved genus, hvis sælger kendte manglen og kunne have leveret mangelfri vare

Species KBL §42 / Genus KBL §43

Speciel ved successiv levering kan køberen hæve de kommende eller alle leverancer KBL §46

2. Fastholde:

Altid. Herunder er der mulighed for afslag i pris, om/efterlevering eller afhjælpning.

Afslag i pris:

Dvs at beholde varen med den mangel, den har, og til gengæld få et forholdsmæssigt afslag i prisen. Denne ret har køber altid, medmindre der er tale om en bagatel. I forbrugerkøb mister køberen retten til at få afslag i prisen, hvis sælger tilbyder at omlevere eller afhjælpe

Species KBL §42 / Genus KBL §43

Om/efterlevering:

Gælder kun ved genuskøb, og i handelskøb kun hvis betingelserne for at kunne hæve købet er opfyldt. I forbrugerkøb kan køber ikke kræve omlevering, hvis det medfører uforholdsmæssige omkostninger for sælgeren

Afhjælpning af manglen:

A) Sælgers afhjælpningspligt: KBL §78

Forbrugerkøb:

Sælger skal afhjælpe manglen – vederlagsfrit for køber – medmindre det vil medføre uforholdsmæssige omkostninger eller væsentlig ulempe for sælger. I så fald har sælger ret til i stedet af omlevere eller at hæve købet.

Handelskøb:

Som hovedregel skal sælger ikke afhjælpe – undtagen hvis han i en garanti har forpligtet sig til det.

Side 14

[navn fjernet] Erhvervsret notater

14

B) Sælgers afhjælpningsret: KBL §49 + §79

Forbrugerkøb:

Sælger har afhjælpningsret – hvis omlevering ikke kan kræves af købere, forudsat det sker inden rimelig tid og uden omkostninger samt væsentlig ulempe for køber

Handelskøb:

Sælger har normalt ikke afhjælpningsret

3. Kræve erstatning

Betingelserne for at køber kan kræve erstatning er, at han har lidt et tab, og at der er et ansvarsgrundlag for sælger. Dette ansvarsgrundlag er forskelligt ved species og genus, og der er også forskel alt efter om det er et handelskøb eller et forbrugerkøb.

Handelskøb:

Species: KBL §23

- sælger er erstatningsansvarlig, hvis han har handlet svigagtigt

- oprindelige mangler – dvs manglen var der allerede da aftalen blev indgået – så er sælger erstatningsansvarlig. Hvis varen savner tilsikrede egenskaber

- efterfølgende mangler – dvs mangler, der opstår i tiden mellem aftalens indgåelse og levering. Her er sælger erstatningsansvarlig efter den almindelige culparegel (også for hans ansattes fejl og for egen pengemangel) KBL §33

Genus: KBL §24 objektivt ansvar – dvs altid

u. force majeure

u. taget forbehold

Forbrugerkøb:

Species: KBL §23

Køber skal have lidt et tab, som kan måles i penge, og som kan bevises. Sælger skal tillige være ansvarlig efter culpareglen.

Genus: KBL §24 + §43

Køber skal have lidt et tab, som kan måles i penge, og som kan bevises. Sælger er objektivt ansvarlig, medmindre sælger enten har taget forbehold eller der foreligger force majeure.

Vanhjemmel KBL §59

Det vil sige, at sælger ikke (fuldt ud) ejer den vare, han sælger

Fx stjålet, pantsat, løbet med ejendomsforbehold

Købers muligheder:

a) Hæve – det vil han ofte være nødt til, da den oprindelige ejer vil have varen tilbage

b) fastholde – ved at afhjælpe vanhjemlen – fx kan køber indfri ejendomsforbeholdssælgeren

c) kræve erstatning –

Køber lidt et tab

Ansvarsgrundlag hos sælger – objektivt ansvar – dvs sælger altid ansvarlig undtagen hvis køber er i ond tro

Tilbagelevering

Den oprindelige ejer skal have det stjålne tilbageleveret DL 6-17-5

u. Handel med omsætningsgældsbrev hvor køber er i god tro. GBL §15 (Se afsnit om overdragelse af omsætningsgældsbrev)

Salg på auktion

Hovedregel: Køber kan ikke påberåbe sig mangler ved varen

u. svig fra sælgeren

Side 15

[navn fjernet] Erhvervsret notater

15

u. varen solgt under en forkert betegnelse

u. producenter sælger egne produkter på auktion (GASA)

Garanti erklæringer

Er kun lovlige, hvis køberen får en væsentlig bedre retsstilling, end han har efter købelovens regler

Fordringshavermora og SAS-reglen

Hovedregel: Risikoen overgår til køber, når levering sker.

Der findes dog 2 undtagelser af denne regel

Undtagelse 1: Fordringshabermora

Det vil sige, at købers forhold gør, at levering ikke kan ske til tiden. Fx er aftalt, at sælger skal komme med varen den 4.11 kl. 13:00. Det gør han, men køber er ikke hjemme. Levering kan

derfor ikke ske, og sælger skal nu drage omsorg for varen(=tage den med sig hjem KBL §33-

37)

Der overgår risikoen så til køber den 4.11. kl. 13:00 – uanset om køber kunne ”gøre for” at han ikke var hjemme eller ej KBL §37

Undtagelse 2: SAS-reglen

S: Species

A: Afhentning

S: Spillerum

En speciesting (eller en individualiseret genus) skal afhentes af køber inden for et vist spillerum. Fx medio maj eller den 4.11 mellem kl. 10 og 14

Her overgår risikoen til køber ved spillerummets start – altså den 11.5 eller den 4.11 kl. 10 Denne regel gælder ikke for forbrugerkøb. KBL §17 stk. 2

Købers misligholdelse

Købers pligter:

Betale rette tid: aftalt / samtidig med overgivelse / ved påkrav (NB: Hvis køber har fået

varen overgivet uden at han har betalt, så er der tale om kredit) KBL §12, GBL §5, stk. 1

Betale rette sted: Hos sælgeren

Betale rette beløb: aftalt / sædvane /

- i HK, hvad sælger forlanger, medmindre helt urimeligt KBL §5

- i FK, det, der skønnes rimeligt KBL §72

Betale i lovlige betalingsmidler – sedler, mønter i begrænset omfang, bankchecks og noterede checks

Åbne Remburs, hvis det er aftalt

Derimod har køber normalt ikke pligt til at modtage varen – det er i stedet fordringshavermora Købers misligholdelse:

Betaler for sent eller for lidt eller slet ikke eller hvos han ikke åbner remburs Det er ikke misligholdelse i dansk ret at køber nægter at modtage varen, så længe han ikke nægter at betale

Sælgers beføjelser:

Forudsat sælger har reklameret rettidigt, har han følgende muligheder:

1. Fastholde KBL §28

Side 16

[navn fjernet] Erhvervsret notater

16

Det kan han altid, men hvis køber ikke vil betale er sælger nød til at:

- anlægge sag mod køber

- få køber dømt

- få fogeden til at foretage udlæg (ikke udlæg i ting, der hører til et beskedent hjem)

- få det udlagte solgt på tvangsauktion

2. Hæve

Hvis forsinkelsen er væsentlig – og det er den meget hurtigt

NB: normalt kan sælger ikke hæve, hvis køber har fået varen overgivet

u. kontant forbehold – fx køber har betalt med dækningsløs check eller varen er overgivet ved en fejltagelse

u. ejendomsforbehold

u. varen afvises af køber

u. varen er overgivet til købers konkursbo

3. Kræve erstatning

Sælger skal have lidt et tab – fx rente eller kurstab, avance tab

Der skal være et ansvarsgrundlag hos køber

Eftersom penge er genus er køber ansvarlig efter genusreglen, der siger OBJEKTIVT ansvar – dvs. køber er altid erstatningsansvarlig

Internationale køb

Som hovedregel benyttes CISG’en jf. KBL §1a stk.4. Dog ikke ved handler med Norge og Sverige, her finder de nationale regler anvendelse jf CISG § 94.

u. Danmark har ikke ratificeret aftalers indgåelse, så her benyttes dansk lov.

u. Hvis det ikke fremgår af aftalen eller tidligere aftaler, at der er tale om et internationalt køb.

Endvidere gælder CISG ikke for:

• Forbrugerkøb

• Køb på auktion

• Køb af værdipapirer

• Køb af fly og skibe

CISG’en

United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods

Danmark har IKKE tilsluttet sig CISG del 2 (Indgåelse af aftaler).

Sælgers pligter ART 30

- levere varen

- overgive dokumenter vedrørende varen

- overdrage ejendomsretten til varen

Rette leveringssted – hvis ikke andet er aftalt

- overgivelse til første transportør

- sælgers forretningssted (hvis varen ikke skal forsendes til køber)

- hvis en genusvare skal sendes, har sælger pligt til at give køber meddelelse om forsendelsen, medmindre varen er udskilt ved mærkning eller på anden måde. ART 31 - 34

Rette leveringstidspunkt

- aftalte dato

Side 17

[navn fjernet] Erhvervsret notater

17

- aftalte tidsrum – så er det sælger der bestemmer nøjagtigt hvornår

- ellers inden rimeligt tid efter aftalens indgåelse

Rette mængde

- den bestilte mængde

Rette kvalitet ART 35

- som aftalt

- egnet til sædvanlige formål

- egnet til specielle formål, som sælger har bekendtgjort

- som vareprøve eller model

- emballeret eller pakket forsvarligt

Sælgers misligholdelse

Sælger leverer - for lidt

- for sent

- slet ikke

Sælger leverer - forkert mængde

- forkert kvalitet ART 35

- ikke som aftalt

- ikke egnet til sædvanlige formål

- egnet til specielle formål, som sælger har bekendtgjort

- som vareprøve eller model

- emballeret eller pakket forsvarligt

Sælger ejer ikke den vare, han sælger

Købers muligheder

Køber har undersøgelsespligt

Skal undersøge varen så hurtigt som muligt

Hvis varen skal forsendes, så når varen er ankommet til bestemmelsesstedet ART 38 stk. 1 Køber har reklamationspligt

Inden rimelig tid efter, at han har / burde have opdaget manglen, og han skal angive

manglens beskaffenhed ART 39

Reklamationen skal ske inden 2 år efter modtagelsen, medmindre der er givet en længerevarende garanti

Forsinkelse:

1. Hæve købet ART 49

a) hvis forsinkelse er væsentlig

- dvs. at den medfører en sådan ulempe for køber, at den i betydelig grad berøver ham for, hvad han er berettiget til at forvente

b) hvis sælger ikke levere inden en af køberen fastsat rimelig yderligere frist ART 47

c) hvis sælger meddeler, at han ikke vil levere varen inden denne fastsatte frist Er varen leveret, men for sent, kan køber kun hæve, hvis han gør det inden rimelig tid efter, at han har konstateret, at der er leveret for sent ART 49 2 b II

2. Fastholde købet

Det kan køber altid, medmindre han har gjort en anden beføjelse gældende som er uforenelig hermed ART 46

3. Kræve erstatning

Side 18

[navn fjernet] Erhvervsret notater

18

Køber har ret til at få erstattet den positive opfyldelsesinteresse, medmindre forsinkelse skyldes et forhold uden sælgeres kontrol, og sælger ikke burde have taget dette forhold i betragtning ART 45 (Erstatning se ART 74-77)

Mangler ved varen:

Køber kan:

Fastholde:

- Beholde med manglen og kræve afslag, medmindre sælger afhjælper ART 46, stk. 1

- Kræve omlevering, hvis manglen er væsentlig ART 46, stk. 2

- Kræve afhjælpning, medmindre dette vil være urimeligt ART 46, stk. 3

- Sælger har også en vis afhjælpningsret

Hæve:

- Hvis manglen er væsentligt ART 49

Kræve erstatning:

- Den positive opfyldelsesinteresse, medmindre force majeure ART 45, stk. 1 b + ART 74-77
+ ART 79

Vanhjemmel: Anses som mangel, se ART 41-43

Køber kan:

Fastholde:

- Beholde med manglen og kræve afslag, medmindre sælger afhjælper

- Kræve omlevering, hvis manglen er væsentlig

- Kræve afhjælpning, medmindre dette vil være urimeligt

- Sælger har også en vis afhjælpningsret

Hæve:

Hvis vanhjemmelen er væsentlig

Kræve erstatning:

Den positive opfyldelsesinteresse

Købers pligter ART 53-59

Køber skal betale

Rette tid

Dvs kontant (ydelse mod ydelse)

På det aftalte tidspunkt

Rette sted

Hos sælgeren, eller der, hvor overgivelsen sker

Rette beløb

Aftalt

Sædvane

Almindeligt for branchen

Hvis intet andet er aftalt, beregnes prisen efter nettovægt

Køber skal modtage varen

Fordringshavermora betragtes altså som misligholdelse

Endelig har køber pligt til at tage skridt til betaling- fx åbne remburs eller stille bankgaranti Sælgers muligheder:

Forsinkelse: ikke levering eller for sen levering.

Overgivelse finder sted ved overgivelse til FFF (første fremmede fragtfører).

Mangler: Ydelsen (varen) mangler egenskaber i kvantitet, eller kvalitet. Vanhjemmel byder,

at sælger råder over (her = sælger) en ydelsen (en vare) som han ikke jer.

Fastholde: Normalt altid ART 62

Hæve: Hvis væsentlig misligholdelse, hvis køber ikke har betalt eller modtaget levering inden en af sælger fastsat frist ART 63 - 64

Side 19

[navn fjernet] Erhvervsret notater

19

NB: Sælger kan altså hæve, selvom varen er overgivet

Kræve erstatning: Den positive opfyldelsesinteresse ART 74-77 + ART 79

Forventet misligholdelse

Her gælder stort set det samme som efter den danske købelov, nemlig tilbageholdelsesret og standsningsret – medmindre der stilles sikkerhed for betaling ART 71, KBL §39

Succesiv levering

Igen stort set som købeloven. Den ”forurettede” kan hæve for den enkelte leverings vedkommende, hæve resten hvis forsinkelse må forudses, og hæve det hele hvis sammenhæng ART 51

I tilfælde af forsinkelse, mangler og vanhjemmel 🡪 Fastholde, hæve eller kræve erstatning.

Erstatning

Specieskøb (KBL §23)

Der skal være culpa-ansvar.

Sælger skal erstatte medmindre han kan løfte bevisbyrden. Altså bevise han ikke kan tilregnes forsinkelsen.

Genuskøb (KBL §24)

Der er objektiv ansvar (kommer til at betale stort set lige meget hvad). Ingen undskyldning for forsinkelse.

International procesret og privatret

Hvis der ikke er indgået nogen aftale om hvor en given sag skal anlægges, anlægges sagen efter følgende regelsæt:

Sager mellem 2 danskere:

Retsplejelovens regler:

Hovedregel: sagsøgtes hjemting (bopæl, forretningssted, domicil)

Undtagelser: - Tilknytningsværneting

- Fast ejendoms beliggenhed

- Kontraktens opfyldelses sted

- Stedet for erstatningspådragende adfærd (erstatningsværneting)

Sager mellem parter i EU-lande

EF-domskonvention:

Hovedregel: domstolen i sagsøgtes bopælsland (der tages ikke hensyn til nationalitet)

Sagen kan dog anlægges:

- Der hvor kontrakten skal opfyldes (opfyldelsesværneting)

- Der hvor den erstatningspådragende adfærd udvistes (skadestedet)

- Der hvor den feste ejendom sagen drejer sig om ligger

- Forbrugersager: f. kan vælge mellem sælgers land og eget land

Sager mellem en dansker og en udlænding udenfor EU

Udlændinge kan sagsøges i Danmark hvis

- værnetingsaftale

- udlændingen driver erhvervsvirksomhed i Danmark

- sagen angår fast ejendom der ligger i Danmark

- kontraktopfyldelse skal ske i Danmark

- Erstatningspådragende adfærd i Danmark

- Godsværneting

- Opholdsværneting

Side 20

[navn fjernet] Erhvervsret notater

20

Lovvalg

Hvis intet er aftalt er følgende regler gældende

Internationale løsørekøb (gælder ikke forbrugerkøb)

Hovedregel: reglerne i det land, hvor sælger havde bopæl på tidspunktet for bestillingens modtagelse

u. sælgers repræsentant modtager bestilling i købers land

u. sælger modtager bestillingen i købers land

u. børs og auktions – det land hvor børs/auktion blev afholdt

EU-konventionen – kontraktskonventionen 1980 (medgælder forbrugerkøb)

Er subsidiær i forhold til andre konventioner

Kan ikke anvendes på 1) løsørekøb mellem erhvervsdrivende

2) tingsretlige spørgsmål

3) fuldmagt

Hovedregel: Reglerne i det land, som aftalen har sin nærmeste tilknytning til

- dvs der, hvor den, der skal levere den for aftalen karakteristiske ydelse bor eller har forretningssted (og penge anses ikke for at være den karakteristiske ydelse)

Sagsøgers hjemting, sælgers landslov!!

Erhvervsdrivende virksomheder og selskaber

En erhvervsdrivende virksomhed er en virksomhed der laver erhvervsmæssigt arbejde i ejernes økonomiske interesse.

Hæftelsesformer

Solidarisk: Hele gælden

Pro rata: En del af gælden

Personligt: Hele sin formue

Begrænset: fx et indskud

Direkte: Kreditor kan gå direkte til ”ejeren”

Indirekte: Kreditor skal tømme virksomheden først

De forskellige typer af virksomheder / selskaber

Enkeltmandsvirksomhed: Hæfter med hele formuen (personligt)

Aktieselskab (A/S): Hæfter med en del af formuen (begrænset) ASL §1

Anpartsselskab: Hæfter med en del af formuen (begrænset) APL §1

Andelsselskaber:

1) Ansvarligt: Hæfter med hele formuen (personligt) og hæfter for hele gælden (solidarisk) EVL §4

2) A.M.B.A: Hæfter med en del af formuen (begrænset) EVL §3

Interessentskab (I/S): Hæfter med hele formuen (personligt) og hæfter for hele gælden

(solidarisk) EVL §2

Kommanditselskab:

Side 21

[navn fjernet] Erhvervsret notater

21

1) Komplementarer: Hæfter med hele formuen (personligt) og hæfter for hele gælden

(solidarisk) EVL §2

2) Kommanditister: Hæfter med en del af formuen (begrænset) EVL §2

Partsrederi: Hæfter med hele formuen (personligt) hæfter for en del af gælden (pro rata) Søloven

<< - - - Er jeg sikker på jeg har noget med sikkerhedsstillelse med? Evt. link her! ! !

Formueforholdet mellem ægtefæller

Der findes to forskellige forhold. Fælleseje og særeje. Hvis der ikke aftales noget, vil der automatisk være fælleseje. Man kan godt kombinere disse to, efter aftale.

Fælleseje

Også kaldet formuefællesskab. Her er der intet fælles. Man har både særråden og særhæften.

Særråden:

Hver ægtefælle råder frit over egen – og kun egen bodel

Untaget:

Fast ejendom, der a) Tjener som fælles bolig

b) Hvorfra den anden driver erhverv

Løsøre, der a) hører til indboet i det fælles hjem

b) er den andens arbejdsredskaber

c) er børnenes

Man må ikke misbruge rådigheden til skade for den anden

Særhæften:

Hver ægtefælle hæfter for egen – og kun egen – gæld med egen – og kun egen – bodel Undtaget:

1) almindelig husholdningsgæld

2) ting til børnene

3) ting købt af hustruen til fyldestgørelse af hustruens særlige behov

4) ting købt i begges navn

5) i et vist omfang for skattegæld

Ægteskabets ophør:

Ved ægteskabets ophør (separation, skilsmisse eller død) viser det sig, at der er tale fælleseje, for nu skal nettobodelene deles:

Mand: Hustru

Formue (aktiver) 0.000

Gæld (passiver) 0.000

Nettobodel 0.000

Mand afleverer 100.000

Hustru afleverer 50.000

Dvs at de hver efter skiftet har 150.000 kr

Side 22

[navn fjernet] Erhvervsret notater

22

Mand: Hustru

Formue (aktiver) 0.000

Gæld (passiver) 800.000 0

Nettobodel -0.000

Mand afleverer 0, da hun ikke hæfter for hans gæld

Hustru afleverer 300.000

Særeje

Opstår ved 1) ægtepagt, der skal tinglyses

2) arv, hvis bestemt af arvelader

3) gave, hvis bestemt af gavegiver

Særråden:

Ved særeje er der total fri rådighed

Særhæften:

Med samme undtagelser som ved fælleseje

Ægteskabets ophør:

Ingen deling – hver tager sit!

Gaver mellem ægtefæller

Almindelige gaver er OK. Gaver ud over det sædvanlige(prismæssigt) kræver gaveægtepagt, der skal tinglyses. Ellers tilhører gaven stadigvæk giveren – til glæde for hans kreditorer Fordringer

En fordring er et retsbeskyttet krav på en ydelse af en eller anden art. Fx varer, huse, arbejde, penge

Pengefordringer:

Krav på penge fx løn, kredit, lån, forsikringsydelse

Gældsbrev:

Et gældsbrev er en skriftlig, ensidig og ubetinget skyldnererklæring på et bestemt pengebeløb GBL §11

Debitor skal betale

a) rette sted – dvs. hos kreditor GBL §3 (u. veksler og bankbøger GBL §4)

b) rette tid: GBL §5

1) forfaldsdagen - dvs. den dag debitor skal betale normalt aftalt, ellers ved påkrav evt. løbedage. Dvs. betaling inden løbedagenes udløb er rettidigt, men hvis de overskrides, så skal der betales rente helt tilbage fra forfaldsdagen

2) frigørelsestid - dvs. den dag, debitor må betale

Kan være aftalt, men hvis der ikke er aftalt en frigørelsesdag så gælder følgende:

a) Aftalt forfaldsdag, så først frigørelsestid når forfaldsdagen kommer

Side 23

[navn fjernet] Erhvervsret notater

23

b) ingen forfaldsdag aftalt, så indtræder frigørelsestiden når som helst debitor ønsker det

Hvis debitor betaler for sent, kan der blive tale om betaling af forhalings(mora)rente,

der i forbrugerforhold ikke må være højere en Nationalbankens udlånsrente + 7 %.

Hvis kreditrenten har været højere, fortsætter man dog med denne som forhalingsrente

Overdragelse af simple gældsbreve og pengefordringer

Simple gældsbreve:

Skal udelukkende tjene som et bevis, og det kan modbevises

Det simple gældsbrev er derfor ikke det papir værd det er skrevet på

Det er derfor også ligegyldigt hvor eller hos hvem gældsbrevet befinder sig

Debitor bevarer sine indsigelser

En erhverver får ikke bedre ret end overdrageren

Man skal huske at give denuntiation GBL §15

Navnegældsbrev:

Jeg erkender at skylde Niels Nissum kr. 2000

Dato og underskrift

Debitors indsigelser

Debitor bevarer alle indsigelser. Dvs. hvis han kan bevise, at han ikke skylder, så skal han ikke betale. Selvom erhverver er i god tro, kan Debitor stadig slippe for at betale til ham, hvis han kan modbevise gældskravet.

Rettigheder

En erhverver kan kun blive ejer, hvis overdragelsen til han er gyldig. Dvs. hvis han har benyttet sig af svig, tvang eller lignende er han ikke ejer

En erhverver får ikke bedre ret, end overdrageren havde. Så hvis overdrager er en tyv, skal erhverver aflevere gældsbrevet til kreditor

Omsætningsbeskyttelse

Den der først giver denuntiation er ejer af gældsbrevet, såfremt begge er i god tro.

Erhverver er beskyttet mod overdragerens kreditorer så snart han har givet denuntiation GBL §15

Legitimation (hvem skal debitor betale til)

Hovedregel: Debitor skal betale til kreditor, medmindre der er givet denuntiation

u. hvis overdragelsen ikke er gyldig

u. hvis debitor har mistanke om at overdragelsen ikke er gyldig

Overdragelse af omsætningsgældsbrev

Når der i en opgave står ”…eller ordre” er der tale om et omsætningsgældsbrev. Et omsætningsgældsbrev er et gældsbrev, som kan videresælges GBL §11

Debitors indsigelser

Debitor mister alle indsigelser GBL §15

u. gælder dog ikke hvis erhverver ved overtagelse vidste, at debitor havde indsigelser eller havde mistanke herom. GBL §15 stk. 2

u. ved arv får arving(erhverver) ikke bedre ret end afdød(kreditor)

u. indsigelser mod renter og afdrag der forfaldt inden overdragelsen GBL §16

Ugyldighedsgrunde

Side 24

[navn fjernet] Erhvervsret notater

24

Debitor kan overfor en erhverv i god tro påberåbe ugyldig hvis en af følgende: GBL §17

- Falsk

- Forfalsket

- Voldelig tvang Lov nr. 242 af 8. maj 1917 §28

- Umyndighed VML §6

- Midlertidig sindsforviring VML §46

- Gældsbrevet er erklæret dødt, ophørt eller lign.

Ved kreditkøb må omsætningsgældsbrev ikke udfærdiges, da dette stiller debitor i en indskrænket position til at gøre indsigelser KAL §31

u. Denne indsigelse fortabes dog overfor godtroende erhverver.

Modregning

Modregning er kun muligt, såfremt erhverver var gjort bekendt med denne mulighed.

u. Fordringer der udspringer af samme retsforhold som gældsbrevet. GBL §18

Frigørelse

Debitor bliver frigjort ved betaling til den der har gældsbrevet i hænde GBL §19

u. navnegældsbreve hvor betaling skal ske til den der jævnfør GBL §13 skal betales til.

Debitor kan ved sidste betaling kræve gældsbrevet udleveret. Ved delbetalinger kan kvittering med mere kræves GBL §21

Legitimation (hvem skal debitor betale til)

Den der har omsætningsgældsbrevet i hænde har retten til at gøre fordringen gældende.

u. ved navnegældsbrev skal der gives skriftlig overdragelse GBL §13

u. ved ugyldig overdragelse hvis erhverver var i ond tro GBL §14

Sikringsakt

Erhverver er sikret ved aftalens indgåelse GBL §22

u. kreditor der ønsker pant eller sikkerhed i gældsbrevet skal have gældsbrevet i hænde Køber og salg af fast ejendom

1.) Fremgangsmåden ved salg af fast ejendom gennem ejendomsmægler forløber som følge.

Første skridt er at man kommer i tanke om at man gerne vil sælge sit hus. Overvejer du at sælge din bolig, kredser tankerne sikkert om hvad den kan sælges for, hvor lang tid der vil gå og hvad dit kontante overskud bliver, når handlen er afsluttet. Bolighandlen kan få stor betydning for din økonomi fremover. Inden mægleren kommer det vigtigt at have følgende papirer klar:

Skøde

Vurderingsmeddelelse

Ejendomsskattebillet

BBR-ejermeddelelse

Genpart af private pantebreve

Terminskvittering (PBS-oversigt)

Årsopgørelse fra kreditforeningen

Kvittering for ejendomsskat, antennebidrag, forsikringer

Evt. en arkitekttegning/plantegning over boligen

Opgørelse over forbrugsafgifter på: El, vand, varme, gas

En derefter vurdering af Ejendomsmægleren er gratis og uforpligtende. Aftalen er først bindende i det øjeblik du underskriver en salgskontrakt(en formidlingsaftale), der fx giver ejendomsmægleren eneret på at sælge huset de næste 6 måneder. Det kan derfor være en

Side 25

[navn fjernet] Erhvervsret notater

25 god ide at kontakte flere ejendomsmæglere for at se hvor du kan få den højeste pris for din bolig. Formidlingsaftalen kan til en hver tid opsiges skriftligt, men da skal der betales dokumentationsomkostninger, udlæg til tredjemand og honorar, dog max en ¼ af det honorar mv. man skulle have betalt hvis boligen var solgt til den aftalte pris.

Det er altid en god ide at få lavet en tilstandsrapport og få lavet en 5årig ejerskifteforsikring på huset da man så slipper for behagelige overraskelse efter handlen. Man skal være opmærksom på at en tilstandsrapport aldrig må være ældre end 6 mdr. Det er dog ikke i alle ejendomme at du har muligheden for at tegne ejerskifteforsikring.

Skødet er den formelle registrering af handlen, og i sig selv et stykke arbejde, der ikke kræver rådgivning. Med sit indgående kendskab til den igangværende handel, er det oplagt at få mægleren til at foretage denne registrering, og tilmed billigere. Når skødet er overdraget(tinglyst) er handlen indgået og fortrydelsesretten bortfalder.

2.) En tingbog er en fortegnelse over ejendomsret samt pantsætning, når man tinglyser offentliggøre man hvem der har hvilke rettigheder og krav på den pågældende faste ejendom.

På denne måde kan en køber af fast ejendom sikre sig at sælger ikke sælger ejendommen til en anden samt at sælger virkeligt ejer den ejendommen og ikke har pantsat den til tredjemand.

En pantehaver kan f.eks. også bruge en tinglysning til at finde ud af om en låner evt. har gæld til tredjemand via. Om der er taget pant i ejendommen.

De dokumenter man tinglyser viser noget om ejendomsretten til fast ejendom, det vil sige købekontrakter og skøder om ejendomme og skifteretsattester og bodelings overenskomster.

Også dokumenter om ejernes konkurs eller død tinglyses.

Man tinglyser også dokumenter, der viser noget om pantsætning af ejendommen, og om hvorvidt ejerens kreditorer har foretaget udlæg i ejendommen.

Man tinglyser også andre private rettigheder på fast ejendom, for eksempel retten til at jage på en ejendom, retten til at bruge andres ejendom herunder for eksempel retten til en kloakledning, vandforsyning, vejret m.m.

Endelig tinglyser myndighederne også offentlige rettigheder som for eksempel lokalplaner og fredninger.

Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses, hvis man ønsker sikkerhed mod aftaler om ejendommen og mod kreditorforfølgning mod ejendommen. Hvis man ikke tinglyser risikerer man at få sine rettigheder fortrængt af andre tinglyste og godtroende rettighedshavere eller kreditorer.

4.) Hvis sælger får udarbejdet en tilstandsrapport og tilbyder køber en 5årig ejerskifteforsikring kan

Side 26

[navn fjernet] Erhvervsret notater

26 han fratages fra sit 20årige mangelansvar, som han ellers ville have.

5.)

$37: Pant i driftsinventar og driftsmateriale med mindre dette tilhører 3. mand

§38: Alt indlagt i bygningen for bygningen – selvom løsøre tilhører 3. mand

Tinglysning af rettigheder over fast ejendom

Private dokumenter:

Skal fastslå, stifte, forandre eller ophæve en ret over en bestemt fast ejendom (dvs. et matrikelnummer)

Dokumenter skal fremstå som udstedt af den, der ifølge tingbogen er berettiget til at råde over ejendommen, eller udstedt med hans samtykke

Offentlige dokumenter:

Skal være tinglysning af dom, udlæg eller anden offentlig handling

Fælles regler:

Alle dokumenter skal være ledsaget af en genpart(kopi). Efter dokumentet er tinglyst, skal genparten forblive på tinglysningskontoret (i Akten).

Alle dokumenter indføres i dagbogen den dag, hvor de anmeldes til tinglysning(klokkeslæt er uden betydning), og fra denne dag – anmeldelse i dagbogen – gælder tinglysningen Alle dokumenter skal være forsynet med anmelderens navn (oftest en advokat)

Alle underskrifter skal være bevidnet af vitterlighedsvidner, der bevidner underskriverens myndighed, daterings rigtighed og underskrifts ægthed.

”Fejl” ved anmeldte dokumenter

1. afvisning fra dagbog

Ved åbenlyse fejl – fx manglende underskrifter, matrikelnummer eller genpart

2. afvisning fra tingbog

Forkert retskreds, underskriveren uberettiget til at råde eller tinglysning er åbenbart overflødig. Når dokumenter afvises fra tingbog bliver det så også slettet af dagbogen

3. lysning med frist

Fx til at aflevere glemt fuldmagt

4. lysning med anmærkning

Dokumentet er så tinglyst, og anmærkningen tjener udelukkende som en advarsel til den pågældende om, at hans dokument og tingbogen ikke er i overensstemmelse med hinanden.

Fx står der skøde i ”areal 1230 m2”

Dokumentet kan så få følgende påtegning: ”ifølge tingbogen udgør arealet 1150 m2” Tinglysningslovens § 1

Rettigheder over fast ejendom skal lyses til tinge for at få gyldighed mod aftaler om ejendomme og mod retsforfølgning

Den aftale eller retsforfølgning, der skal kunne fortrænge en utinget ret, skal selv være tinglyst og erhvervren ifølge aftalen være i god tro

Det betyder:

Hvad skal tinglyses?

Det skal rettigheder over fast ejendom – dvs ejendomsrettigheder, pantehæftelser, servitutter

(brugsrettigheder)

Hvorfor skal det tinglyses?

For at opnå gyldighed – dvs. for at være beskyttet

Beskyttet mod hvem?

Mod aftaler om ejendommen - dvs. mod købere, panthavere, gavemodtager osv

Mod retsforfølgning – dvs. mod kreditorer, der gør udlæg i ejendommen

Er tinglysning nødvendigt overfor alle?

Side 27

[navn fjernet] Erhvervsret notater

27

Nej, kun overfor aftaleerhververe og retsforfølgning. Derimod er man uden videre beskyttet overfor arvinger

Hvem kan fortrænge en utinget ret?

Det kan kun aftaleerhververe (køber, gavemodtager, panthaver) og retsforfølgninger (udlæg, arrest)

Hvad er betingelsen for, at de kan fortrænge?

De skal selv have fået deres ret tinglyst

Er der flere betingelser?

Ja, for aftaleerhververe – de skal nemlige også være i god tro på det tidspunkt, hvor de får tinglyst

Kreditsikring

Pant er en fortrinsret til fyldestgørelse i et bestemt aktiv. Dvs. panthaver har sikret sig et bestemt aktiv, der ved salg kan give panthaver hel eller delvis dækning, og som de andre kreditorer ikke kan disponere over

Pantsætning

Der findes 3 typer af pantsætning. Viljebestemt, rets og lovbestemt pant

1. Viljebestemt pant

- stiftet ved aftale mellem pantsætter og panthaver

Sikringsakt Kaldes

Fast ejendom Tinglysning i tingbog Underpant

Løsøre Tinglysning i personbog Underpant

Effektiv rådighedsberøvelse GBL §32 Håndpant

Oms.gbr. Effektiv rådighedsberøvelse GBL §32 Håndpant

Simple gbr. Denunciation (ingen betegnelse)

2. Retspant

Det vil sige pant stiftet med rettens hjælp. Herunder hører udlæg og arrest

3. Lovbestemt pant

En lov bestemmer, at man har pant

Fx har det offentlige pant i fast ejendom for skyldige ejendomsskatter

Dette pant har altid 1. prioritet i ejendommen – uden tinglysning

Pantebreve

Der findes 3 pantebreve i fast ejendom

1. Pantebrev til kreditforeningen

Et sådant pantebrev indeholder altid en rektaklausul (en bestemmelse om, at gældsbrevet ikke kan overdrages) dvs. det er ikke længere et omsætningsgældsbrev

Pantebrevet på max 80% af ejendommens vurderingssum – afleveres til kreditforeningen.

Gældsbrevet lyder fx på 500.000 kr.

Når kreditforeningen får pantebrevet, afleveres obligationer med pålydende værdi 500.000 til husejeren.

Obligationerne sælges til ”almindelige mennesker”, der altså egentlig er långivere – til dagens kurs fx 80. dvs. at obligationerne indbringer husejeren 400.000, men han skylder altså kredit foreningen 500.000 kr. Her er altså et kurstab på 100.000 kr.

Hver termin (fx 11/6 og 11/12) betaler husejeren sin terminsydelse til kreditforeningen

Disse penge bruges til:

a) administration og reservefond

Side 28

[navn fjernet] Erhvervsret notater

28

b) renter til obligationskøbere hver termin

c) afdrag på lånet - og det sker ved at der hver termin udtrækkes obligationer

2. Ejerpantebreve

Husejeren udsteder et pantebrev til sig selv på et bestemt beløb. Så længe han selv har pantebrevet, har det egentlig ikke nogen funktion

Hvis husejeren ønsker at optage et lån i banken, så kan han aflevere – håndpansætte – ejerpantebrevet som sikkerhed for lånet. Når lånet er afdraget, får han ejerpantebrevet udleveret igen

Et ejerpantebrev kan bruges igen og igen, og skal kun tinglyses og stemples en gang

3. Sælgerpantebreve

Det er pantebreve, som køberen af en ejendom udsteder til sælgere, for at få regnestykket til at gå op

Fx koster huset 1.000.000 kr.

Udbetaling 100.000

Overtager gælden i ejd. 600.000

Sælgerpantebrev(e) 300.000

Disse sælgerpantebreve kan sælgeren videresælge til andre, eller han kan beholde dem og så modtage ydelser hver termin

Kreditsikring - pant i fast ejendom

Panterettens omfang (hvad har man pant i)

Generelt:

Den, der har pant i en ejendom, har pant i grunden, bygningerne, bevoksning og alle bestanddele af ejendommen – fx oliefyr, elinstallationer

TL § 37 Erhvervsejendomme:

Den, der har pant i ejendommen, har også automatisk pant i driftsinventar og driftsmateriel, medmindre dette tilhører tredje mand, fx fordi det er solgt med ejendomsforbehold eller leaset.

Dette betyder således, at en af landmandens private kreditorer ikke vil kunne foretage udlæg i driftsmateriellet og –inventaret. Dermed sikres det, at virksomheden ikke pludseligt står uden mulighed for at producere (bevares altså som et driftsøkonomisk hele). Denne paragraf er dog kun deklaratorisk (fravigelig)

Eks.

En landmand køber mejetærsker kontant. I det øjeblik mejetærskeren er landmandens, så er den automatisk omfattet af pantet – til glæde for panthaver

En landmand køber en mejetærsker med ejendomsforbehold. Denne mejetærsker tilhører stadigvæk sælgeren, men i det øjeblik den er fuld ud betalt, så er den omfattet af pantet TL § 38 Alle ejendomme

Den, der har pant i ejendommen, har også pant i løsøre, der er indlagt af ejeren til brug for bygningen – selv om løsøret tilhører tredje mand. Denne paragraf er præceptiv (ufravigelig!)

Eks.

En parcelhusejer køber med ejendomsforbehold en opvaskemaskine. I det øjeblik den er installeret i huset, så er maskinen omfattet af pantet, og sælger vil derfor ikke kunne få den tilbage, når køber(parcelhusejeren) ikke betaler sine afdrag

Side 29

[navn fjernet] Erhvervsret notater

29

En parcelhusejer køber kontant en opvaskemaskine. Denne er staks omfattet af pantet, og ejeren må derfor ikke tage den med sig, når han sælger huset

TL § 40 Forholdet mellem flere panthavere

Dette tilgår

Kreditsikring – pant i løsøre og fordringer

Der findes 2 typer af pant. Underpant og Håndpant

1. Håndpant

Sikringsakt:

Effektiv rådighedsberøvelse – dvs. pantsætter berøves rådigheden, fx opbevares af panthaver eller tredjemand

Evt. som nøglepant

Brugsret?

For pantsætter – ubetinget nej, ellers bortfalder pantsætningen

For panthaver – kun hvis aftalt

Salgsret?

For pantsætter – kun efter aftale med panthaver

For panthaver – først ved misligholdelse

Erstatningsansvar?

Efter culpa

Pantsætte igen?

Pantsætter – ja, friværdien kan pantsættes til andre – kaldes sekundær pantsætning Panthaver – ja, for det beløb, han selv har til gode – kaldes frempantsætning

Fyldestgørelse:

Pantsætter misligholder – 1 uges varsel – tvangsauktion, eller overtagelse efter vurdering

2. Underpant

Sikringsakt?

Pantebrev tinglyses i personbogen. For motorkøretøjer gælder dog, at det skal tinglyses i bilbogen. Begge bøger føres centralt(i Århus) og tinglysningen gælder i 10 år. Det pantsatte skal være specificeret og skal kunne identificeres

Brugsret?

Pantsætter har fuld brugsret

Salgsret?

Pantsætter kun efter aftale med panthaveren. Hvis solgt uden tilladelse, skal køber aflevere igen.

Pantsætte igen?

Pantsætter – ja, kan pantsætte friværdien

Panthaver – ja, pantsætter gældsbrevet som et simpelt gældsbrev – dvs. sikringsakten er denuntiation.

Fyldestgørelse?

Pantsætter misligholder – Panthaver går direkte til fogeden, der gør udlæg i det pantsatte, hvorefter det sælges på tvangsauktion.

Kreditsikring – køb med ejendomsforbehold

Kapitel 26

Kreditsikring – Kaution

En kautionist er en person, der indestår for en anden persons (debitors) gæld. Hvis debitor ikke betaler, så skal kautionisten.

Side 30

[navn fjernet] Erhvervsret notater

30

Umyndige kan under ingen omstændigheder indgå kautionsløfte VML §27

Kautionsløftet

Debitor retter henvendelse til kautionisten og anmoder ham om at kautionere. Kautionisten afgiver derefter et kautionsløfte til banken

Kautionisten er bundet af kautionsløftet, når det er kommet til bankens kundskab Hvis debitor har løjet over for kautionisten(svig) eller der er tale om andre svage ugyldighedsgrunde er kautionisten bundet, hvis banken er i god tro

Hvis debitor derimod har brugt voldelig tvang eller selv har skrevet under med kautionistens Hvis det viser sig, at debitor ikke selv er forpligtet - altså at debitor ikke skylder, så hæfter kautionisten heller ikke

Man kan være kautionist på 2 forskellige måder:

1. Simpel kaution

En simpel kautionist skal først betale, når banken kan bevise, at der ikke er flere penge at hente hos debitor

Dette gælder hvis man underskriver som kautionist

2. selvskyldner kaution

Selvskyldnerkautionisten skal betale, hvis debitor ikke betaler til forfaldstid. Her skal banken altså ikke først prøve at få pengene hos debitor

Man er kun selvskyldnerkautionist, hvis man har underskrevet ”som selvskyldnerkautionist” Flere kautionister:

Samkaution:

Hvis man er flere om at kautionere for en gæld er der tale om en samkaution.

Hvis ikke andet er aftalt hæfter man solidarisk – dvs. banken kan gå til hvilken som helst af kautionister og kræve det fulde beløb. Kautionisten kan så kræve pengene af de andre kautionister. GBL §2

Kautionisterne har altid regres mod debitor

Kautionisterne kan også have skrevet under på, at de hver i sær kun vil hæfte for en del af gælden. Dette kaldes delvis solidarisk hæftelse, da de tilsammen ofte hæfter for mere end gælden.

Endelig kan kautionisterne også have aftalt at de hver i sær hæfter for en del af gælden. Dette er pro rata hæftelse, da de tre kautionister tilsammen hæfter lig nøjagtig for gældens størrelse Efterkaution:

Her er der igen flere kautionister (normalt 2)

(bank, hovedkautionist, efterkautionist og debitor)

Gælden er fx 120.000 kr. Nu skal banken først gå til hovedkautionisten, der skal betale. Den del af gælden, som hovedkautionisten evt. ikke kan betale, kan banken så hente hos efter kautionisten

De hæfter altså i en tvungen rækkefølge. Efterkautionisten har regres mod både hovedkautionist og debitor, hovedkautionisten kun mod debitor

Kautionsforpligtelsens ophør:

Kautionsforpligtelsen ophører automatisk, hvis bankens krav mod debitor ophører

Endvidere kan kautionsforpligtelsen ophøre selvstændigt

Forpligtelsen opfører ved fx forældelse, modregning, deponering, betaling osv.

Side 31

[navn fjernet] Erhvervsret notater

31

Individualforfølgning udlæg

Kreditor henvender sig til fogeden med sit eksekutionsfundament, som kan være:

1. dom

2. retsforlig

3. frivilligt forlig

4. pantebrev

5. gældsbrev

6. Veksler og checks

RPL §478

Fogeden tilsiger rekvisitus (debitor) til møde i fogedretten

Rekvisiti pligter og rettigheder

Pligter:

- udtale sig sandfærdigt om sine aktiver

- Åbne værelser og gemmer

- Evt. lade sin person undersøge

Rettigheder:

- Påvisningsret

- Undtagelsesret

- Hvis insolvent – 6 måneders fredning

Hvad kan der gøres udlæg i?

Hovedregel: alt, hvad rekvisitus selv ejer RPL §508

u. ting, nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem RPL §509

u. ting, nødvendigt til udannelse eller erhverv (3.000 kr.) RPL §509

u. Sociale ydelser RPL §512 stk. 3

u. Ikke udbetalt løn (7 dage) RPL §511

u. ting, nødvendige pga. legemlige mangler eller sygdom

u. ting, af stor personlig betydning (medmindre stor økonomisk værdi) RPL §515

Sikringsakt ved foretagelse af udlæg:

Fast ejendom - tinglysning i tingbogen

Løsøre - noteres i fogedbogen

Værdipapirer - oms.gbr. – i fogedens besiddelse

- simple – denuntiation

Virkning for debitor

Bevarer normalt brugsretten indtil tvangsauktion, men mister den retlige råden (må altså ikke sælge, pantsætte osv.) RPL §519

Tvangsauktion

Tidligst 4 uger efter udlæggets foretagelse RPL §542 stk.2 + §586

Hvis budsummen er højere end gælden skal debitor have det overskydende

Hvis budsummen er mindre end gælden, så skylder debitor stadig resten, og der kan gøres udlæg i mere

Arrest RPL §627

Stort set det samme som udlæg – begge dele pengefordringer, for debitor er virkningen den samme og det, der ikke kan gøres udlæg i, kan der heller ikke foretages arrest i. Der er dog følgende forskelle:

Side 32

[navn fjernet] Erhvervsret notater

32

1. Arrest foregår uden dom eller andet eksekutionsfundament

2. Arrest kræver sikkerhedsstillelse (til dækning af debitors eventuelle erstatningskrav) RPL

§629

3. Udlæg går forud for arrest

4. Justifikationssag skal anlægges af kreditor inden 7 dage, for ellers bortfalder udlægget RPL

§634

Forbud RPL §641

Foregår også uden dom, idet skaden vil være sket, hvis retssagen skulle afventes Der kræves også her sikkerhedsstillelse og der kræves efterfølgende retssag. RPL §644 Der kan nedlægges forbud mod fx brug af andres varemærker og firmanavne, endvidere kan det komme på tale ved brud på konkurrenceklausul og endelig mod offentliggørelse af injurierende artikler i blade mv.

Umiddelbare fogedforretninger

Foregår totalt uden dom (altså hverken dom før eller efter) RPL §596

Indsættelsesforretninger

En sælger, der har solgt med ejendomsforbehold kan – hvis køber ikke betaler,og betingelserne i øvrigt er opfyldt – få fogedens hjælp til at ”blive indsat i besiddelsen af det

solgte” – dvs. til at tage det solgte tilbage KAL §36 + §42

Udsættelsesforretninger

En lejer sættes ud af en lejlighed pga. manglende huslejebetaling

Universalforfølgning

Konkurs

Konkursens 4 principper: Lighed, urådighed, udelukkelse af indivualforfølgning og omstødelse Betingelse for konkurs

Debitor skal være insolvent – illikvid KL §17 stk.2 + §18

Hvem kan indgive en konkursbegæring?

1) Debitor selv

2) En kreditor (eller flere) også med uforfaldne fordringer

u. sikret ved betryggende pant eller sikker selvskyldnerkaution KL §17

Konkursbegæring indgives til skifteretten

Skifteretten anser debitor for at være insolvent hvis

a) debitor erkender det

b) debitor har standset sine betalinger

c) der forgæves har været forsøgt udlæg inden for de sidste tre måneder

Kreditor skal stille sikkerhed for omkostningerne, hvis der er tvivl om disse kan dækkes KL §27

Modregning

Har falenten et tilgodehavende hos en kreditor, kan kreditoren modregne dette krav fuldt ud,

hvis kravet er opstået reelt KL §42 + §69

Skifteretten afsiger konkursdekret

På dette tidspunkt anses konkursen for startet

Side 33

[navn fjernet] Erhvervsret notater

33

Der udpeges en midlertidig bobestyrer, der annoncerer og indkalder til skiftesamling Dekretet offentliggøres sammen med et proklam, der ikke er præklusivt (betyder at selvom kreditorer ikke melder sig inden for fristen mister de ikke deres krav)

Fristdagen KL §1

Fristdagen er den dag der benyttes til at regne tilbage i tiden ved eventuelle omstødelser.

Fristdagen er den dag skifteretten modtager anmeldelse om betalingsstandsning eller konkurs.

Ophører betalingsstandsningen regnes fristdagen stadig som gældende såfremt der indgives konkurs inden 3 uger herefter. KL §1 stk. 2

Boets aktiver

1) Alt, hvad debitor ejer ved konkursens begyndelse

u. det, der ikke kan gøre udlæg i

2) Alt, hvad debitor erhverver under konkursen

u. løn for sit arbejde

3) Det, der kommer ind ved omstødelse

Omstødelse

Det vil sige, at visse dispositioner foretaget i tiden før fristdagen, nu erklæres ugyldige KL §78 Kreditforrykkende dispositioner

1. betaling før normal betalingstid KL §67

2. betaling med usædvanlige betalingsmidler KL §67

3. pant for tidligere stiftet gæld KL §70

4. udlæg foretaget de sidste 3 måneder før fristdagen KL §71

Kreditforringende dispositioner KL §64 - 81

1. afkald på gaver 3mdr/2år
2. afkald på falden arv 6mdr/2år
3. Foræret gaver væk Se eventuelt også KL §64 + §98

4. Urimelig høj løn til nærtstående 6 mdr. KL §66

5. Fast ejendom eller andet, der ikke er foretaget sikringsakt i KL §73

Boets passiver

Gæld, stiftet før konkursen – dvs. inden konkursdekretets afsigelse. Uanmeldte krav fortabes ikke. Dvs. proklamaet er ikke præklusivt

Konkursordenen

1. separatister

a) ejerseparatister – personer, der ejer en ting, der befinder sig hos fallenten fx udlånet, udlejer, køber af speciesting KL §82

b) kreditorseparatist – er håndpanthaveren, der nu selv sælger pantet KL §91. Hvis overskud afleveres det til boet, hvis underskud, så anmeldes restkravet som simpel krav

2 underpanthavere

Der må afvente, at boet sælger pantet KL §85-86, men de har 1.ret til det beløb, som pantet indbringer. Hvis overskud – til boet, hvis underskud – restkrav anmeldes som simpel krav

3. massekrav

1. grad: begravelsesomkostninger omkostninger ved bobehandling omkostninger boet pådrager sig KL §93, se også KBL §41

2. grad: omkostninger i forsøg på at afværge konkursen

Side 34

[navn fjernet] Erhvervsret notater

34

Kort sagt er massekrav gæld, som boet har stiftet, fx løn til det rengøringsfirma, boet har ansat til at rydde op i lagerbygningen, salær til advokater og revisor m.v.

Udgifter i forsøg på at undgå konkursen er også massekrav. Først, når massekravene er dækket 100% bliver der noget til den næste gruppe KL §94

4. privilegerede krav

a) Lønpriviligiet: ansattes krav på løn og feriegodtgørelse. Hvis der ikke er penge nok, betales det af Lønmodtagernes Garantifond. Først når dette krav er dækket 100% går man videre til det næste privilegerede krav KL §95

b) leverandørers krav på afgift (IKKE moms) af varer, leveret til fallenten. Når dette krav er dækket 100% går man videre til de simple kreditorer KL §96

5. Simple krav

Her kommer alle de ”almindelige” kreditorer. Fx varekreditorer, skyldig husleje, kontorholdsomkostninger, lang- og kortfristet gæld i det hele taget. Vær opmærksom på at gælde ifølge gældsbreve er placeret her KL §97

Normalt vil der ikke blive mere end 5 – 10 % til hver af disse kreditorer

Det sørgelige er, at han efter konkursen stadig skylder de resterende 90 – 95%

Hvis der undtagelsesvis er fuld dækning til de simple krav, kommer den sidste gruppe

6. Efterstillede krav KL §98

a) renter påløbet efter dekretets afsigelse. Dog er renter af massekrav også massekrav Når denne gruppe er dækket 100% går man til

b) bøder. Når dækket 100%, kommer

c) gaveløfter

Når alle penge er fordelt slutter konkursen, og debitor får igen rådigheder over (de sørgelige rester af) sit bo

HUSK – debitor skylder stadig det, der ikke blev dækket ved konkursen

Han kan evt. senere søge gældssanering

Konkurs er ofte en dårlig løsning for såvel debitor selv som for kreditorerne

Derfor vil man ofte forsøge at opnå en akkord (frivillig eller tvungen) i stedet for Efter akkorden er debitor en gældfri mand, og kreditorerne bevarer han som kunde Endvidere bliver der ofte mere til kreditorerne ved en akkord, fordi man undgår de mange – og store – massekrav

Gældssanering

Skifteretten bestemmer, at en persons gæld bortfalder (sjældent) eller nedsættes. Dette kan skifteretten beslutte, selvom kreditorerne protesterer

Kreditorerne ”betaler gildet”

Betingelser for gældssanering

1. Debitor skal godtgøre, at han ikke er i stand til at betale inden for nærmeste tid (5 år ca.)

Det skal kort sagt være en håbløs gæld

Ser på debitors alder, børn og deres alder osv.

Ser på debitors indtjeningsmuligheder, uddannelse osv.

2. Debitors forhold skal tale for gældssanering – dvs. han skal være kommet ”hæderligt” til sin gæld, og der skal kunne lægges stabilt budget

3. Falændens alder. Hvis for ny, er det for tidligt at bedømme debitors mulighed for – og vilje til at afvikle gæld

Side 35

[navn fjernet] Erhvervsret notater

35

4. Hidtidig afvikling

Eksempel på udregning af gældssanering

Debitor tjener brutto 10.000 kr. om måneden. Han bor i lejlighed med ægtefæller og 3 børn.

Af sin indtægt skal han betale faste udgifter. I den sammenhæng accepteres kun meget beskedne faste udgifter (telefon fx ca. 500 kr. i kvartalet, penge til én fritidsinteresse til børnene, ingen bil osv.)

Tilbage efter de faste udgifter er der fx 3.000 pr. måned. Det er dette beløb debitor kan betale

i afdrag i 12 måneder om året i 5 år. Altså 3.000. x 12 x 5 = 180.000 kr. Hvis debitors gæld er

på kr. 1.800.000, ja, så får han en gældssanering på 10%

Præklussivt proklame

En gældsanering er præklussiv, hvilket vil sige at kreditorer, der ikke gør deres krav gældende inden fristdagen mister deres krav.

Funktionærer og ferie

Funktionærer er personer, der er beskæftiget med:

a) handels og kontor arbejde fx salgsassistent og korrespondent

b) teknisk og klinisk bistandsydelse fx teknisk og klinikassistent

c) at lede eller føre tilsyn med andres arbejde – fx værksfører

d) hvis arbejde overvejende er a) eller b)

Forudsat disse personer er beskæftiget mindst 8 timer i gennemsnit pr. uge, og at den overvejende del af arbejdet er funktionærarbejde

Funktionærens pligter:

1. at yde arbejdsindsats mod betaling

2. rapporteringspligt

3. omsorgspligt

4. diskretions- og lydighedspligt. Det vil bl.a. sige:

a) ikke utilbørligt at skaffe sig kundskab til firmaets erhvervshemmeligheder

b) ikke ubeføjet at viderebringe eller benytte hemmeligheder i år fra afsked

c) ikke ubeføjet at benytte eller lade andre benytte betroede tekniske tegninger o.l.

5. ikke at konkurrere mod tidligere arbejdsgiver, hvis påtegnet sig en lovlig konkurrenceklausul

Konkurrence klausulen kan kun påtegnes af betroede funktionærer, det skal være aftalt skriftligt, og funktionæren skal have et vederlag på mindst 50% af sin løn på fratrædelsestidspunktet for den periode klausulen gælder.

Lovligt fravær

1. sygdom

Arbejdsgiveren skal straks underrettes om sygdom. Tro og love erklæring 2. dag. Evt.

lægeerklæring fra 4. sygedag på arbejdsgiverens regning. Efter 14 dage en varighedsattest på arbejdsgivers regning

Ingen løn, hvis sygdommen er pådraget ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller svigagtigt fortiet ved ansættelsen

120 dages-regelen. Kan afskediges med 1 månedsvarsel, hvis oppebåret løn under sygdom i

120 dage i 12 på hinanden følgende måneder, forudsat opsigelsen sker, i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 dage, og medens funktionæren stadig er syg

2. graviditet og fødsel

Meddeles 3 måneder før forventet fødsel. Halv løn fra orlovs begyndelse til 14 uger efter fødslen

3. ret til ferie og feriegodtgørelse

Side 36

[navn fjernet] Erhvervsret notater

36

Alle lønmodtagere optjener 2,08 dage pr. måned de er beskæftiget i optjeningsåret – dvs. i alt

25 dage ved beskæftigelse hele kalenderåret

Alle har ret til at holde ferie i 25 dage – men har man ikke været beskæftiget hele optjeningsåret, skal man selv ”betale” resten

Ferien skal holdes i ferieåret 1. maj – 30. april og hovedferien på 15 dage skal holdes i sammenhæng i ferieperioden 1.5 – 30.9. Ferien starter ved arbejdstidsbegyndelse på 1.

feriedag (medmindre man er syg) og slutter ved arbejdstidsslutning sidste ferie dag Hovedferien skal varsles med mindst 3 måneder

Man kan kun tvinges holde hovedferien i opsigelsesvarslet, hvis dette er på mere end 3 måneder (medmindre varslet forlænges med feriedagene)

Feriegodtgørelse fra fx ferieåret 3 forældes 15.5.03

Hvis man har ferie med løn skal man derudover have et ferietillæg på 1% af lønnen i det foregående optjeningsår. Holder man ferie uden løn, så skal man have feriegodtgørelse på

12,5 % af lønnen i optjeningsåret.

4. ret il at organisere sig

Man har ret til frit at organisere sig i fagforeninger osv.

5. løn under jobsøgning

Efter opsigelse af stilling har man ret til at tage fri til jobsøgning (fuld løn)

6. ansættelsesforholdets ophør

Varsel fra funktionær Varsel fra arb.giver

Ansat på prøve | 0 | 14 dage
Midlertidigt arbejde | 0 | 0
0 - 6 mdr. | 1 måned | 1 måned
½ - 3år | 1 måned | 3 måneder
3 - 6 år | 1 måned | 4 måneder
6 - 9 år | 1 måned | 5 måneder
Over 9 år | 1 måned | 6 måneder

NB: En opsigelse sker altid til månedens udløb og opsigelsesvarslerne skal kunne nå at udløbe, inden man når ned i næste kategori. Fx ansat i 5 år og 11 måneder og opsiges – egentlig med et varsel på 4 måneder, men man er jo ansat i opsigelsesperioden, så det bliver 6 år og 3 måneder – dvs. man skal have et varsel på 5 måneder

7. fratrædelsesgodtgørelse

Har en funktionær været beskæftiget i 12 år – godtgørelse på 1 måneds løn

Har en funktionær været beskæftiget i 15 år – godtgørelse på 2 måneds løn

Har en funktionær været beskæftiget i 18 år – godtgørelse på 3 måneds løn

8. ikke rimelig begrundet opsigelse

Hvis funktionæren er over 18 år og har været beskæftiget mindst 1 år – max erstatning på løn i halvt opsigelsesvarsel

Hvis over 30 år – uanset beskæftigelsens længte – erstatning på max 3 måneders løn Beskæftiget 10 år – erstatning på max 4 måneders løn

Beskæftiget 15 år – erstatning på max 6 måneders løn

9. misligholdelse

Fra funktionærens side – fx ulovlig udeblivelse, ulovlig bortgang – berettiger arbejdsgiveren til at bortvise funktionæren. Det samme gør misligholdelse som fx tyveri, nægtelse af at efterkomme en ordre osv.

NB: bortvise = uden varsel

Misligholdelsen skal dog være grov, for at funktionæren kan bortvise uden forudgående advarsel

Fra arbejdsgivers side så har funktionæren ret til en erstatning, der typisk svarer til lønnen i opsigelsesvarslet