Noter: Erhvervsret / Erhvervsjura

Kapitel 1: Etik, moral og jura

• Ikke alle regler er skrevet i loven – fx nogle regler indenfor erstatningspligt. Disse regler er dog formuleret ud fra mange års praksis og domme • Morale og etik spiller nogle gange også en direkte rolle i en retsafgørelse fx i markedsføringsloven §1, hvor der står at virksomheder skal føre god markedsføringsskik. Her skal dommeren da kigge på hvad tidens tendenser er, inden han afgør om det er føre god markedsføringsskik eller ej. • I Danmark har man ingen anmeldelsespligt, men til gengæld må man ikke lyve i retten, da det kan betyde at den tiltalte få en uretfærdig straf.

• I og med EU har gjort at der er fri handel via landegrænser, har det medført problemer omkring lovgivningen, for hvis der ikke er den samme opfattelse fra begge partner, hvis lands lovgivning skal så gælde? Dette er et problem, der bliver arbejdet på i EU: På at sikre forbrugernes retsstilling i den sammenhæng.

• Der er nogle principper indenfor sagsbehandling, som udspringer fra de moralske og etiske holdninger – eksempelvis: o Proportionalitetsprincippet: En nødvendig indgriben i borgers frihed skal begrænses mest muligt o Legalitetsprincippet: Offentlige myndigheder kan kun med hjemmel i lov (være berettiget til via lov) nedlægge forbud (fx at man forbyder brug af forfalden bygning) eller påbud (fx at stille krav om nedrivning af bygning) overfor borgere o Lighedsprincippet: Borgere skal behandles ens, når deres sager er ens. (ellers er der et godt grundlag til at appellere) o Saglighedsprincippet: Begrundelser for afgørelser skal være faglige, rimelige og ikke baseret på subjektive eller irrelevante forhold

Kapitel 2: Danske retskilder

Noter

• I Danmark er der nogle retskilder, der er stærkere end andre, hvilket vil benævnes for neden: Særlov slår generel lov Ny lov slå gammel lov (hvis den vel og mærke regulere samme område) Ministerier, embedsmænd mv. kan også udsende cirkulærer (arbejdsinstruktioner).

Fra en overordnet offentlig myndighed til en underordnet myndighed.

Grundloven: Er DK’s forfatning. Første gang vedtaget d. 5. juni 1849 – senest udgave d. 5. juni 1953, hvor den vigtigste ændring var at man gik over til et-kammer-systemet. Er en fundamental lov (tredelingen), som er svær at ændrer (kræver blandt nyt valg). Giver borgerne rettigheder bl.a. den personlig frihed og ytringsfrihed, hvilket Folketinget ikke kan lave om på.