Notater til Grundbog i Erhvervsret C

Side 1

HHX 3. år

3A-KOM

Side 1

Indhold

Kapitel 6: Indgåelse af aftaler – aftalelovens regler .......................................................................... 11 HHX 3. år

1. Indgåelse af aftaler: ......................................................................................................... 11 HHX 3. år

2. Hvem kan indgå aftaler? .................................................................................................. 11 HHX 3. år

HHX 3. år

HHX 3. år

1. Opfordring til at gøre tilbud: ........................................................................................... 13

1.1 Henvendelse med forbehold - § 9........................................................................................ 13

1.2 Mellemsalg forbeholdes: ..................................................................................................... 14

2. Tilbud:..................................................................................................................................... 14

3. Tilbud og accept – aftalen: .............................................................................................. 14 Bindelse af tilbud: ...................................................................................................................... 14 Bindelse af accept: ..................................................................................................................... 14 Tilfælde hvor aftalen ikke kommer i stand .................................................................................... 15

1. Indledning ........................................................................................................................ 15

2. Tilbudsgiver tilbagekalder sit tilbud: ............................................................................... 15

3. Tilbudsmodtager afslår tilbud: ........................................................................................ 15

4. Tilbudsmodtager accepterer efter acceptfristens udløb: ............................................... 15

4.1 Den fastsatte acceptfrist: ..................................................................................................... 15

4.2 Den legale Acceptfrist - acceptfrist ifølge loven § 3: ........................................................... 16

4.3 Overskridelse af acceptfristen: ............................................................................................ 16

5. Tilbudsmodtagerens accept er uoverensstemmende - § 6 ............................................. 17

6. Tilbudsmodtageren tilbagekalder sin accept .................................................................. 17

7. Afbestillingsret - fortrydelsesret ...................................................................................... 18 Standardkontrakter ........................................................................................................................ 18

1. Indledning ........................................................................................................................ 18

1.1 Vedtagelse eller ikke-vedtagelse ......................................................................................... 18

1.2 Indholdsmæssig rimelighed ................................................................................................. 19 Fortolkning ................................................................................................................................. 19 Udfyldning .................................................................................................................................. 19 Kapitel 7 : Fuldmagt – Aftalelovens regler ......................................................................................... 20 HHX 3. år

1. Indledning - Typer af mellemmænd: ............................................................................... 20 Fuldmagt ........................................................................................................................................ 21

1. Indledning ........................................................................................................................ 21

2. Grundlag for fuldmagten ................................................................................................. 21

2.1 Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen – interne forhold .................... 21

2.2 Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjemanden – eksterne forhold22

Fuldmagt uden særlig tilværelse - § 18 – Fuldmagt ....................................................................... 23

1. Indledning – stiftelse ....................................................................................................... 23 Retsvirkninger ............................................................................................................................ 23 Fuldmagt med særlig tilværelse ..................................................................................................... 23

1. Indledning – stiftelse ....................................................................................................... 23

Side 2

3A-KOM

Side 2

2. Retsvirkninger .................................................................................................................. 24

3. Prokura............................................................................................................................. 24 Tilbagekaldelse af fuldmagt ........................................................................................................... 25

1. Fuldmagt uden særlig tilværelse ..................................................................................... 25

2. Fuldmagt med særlig tilværelse ...................................................................................... 25

3. En særregel – undtagelse – den ”bestemte” tredjemand ............................................... 25 Fuldmægtigens erstatningsansvar over for fuldmagtsgiveren og tredjemanden ......................... 25

1. Fuldmægtigens erstatningsansvar over for fuldmagtsgiveren ........................................ 25

2. Fuldmægtigens erstatningsansvar over for tredjemanden ............................................. 25 Indledning – aftalers ugyldighed .................................................................................................... 27

1. Retsvirkning af ugyldighed............................................................................................... 27

2. Ugyldighed på grund af forhold ved aftalens indgåelse .................................................. 27 Stærke ugyldighedsgrunde – aftaleloven ...................................................................................... 27

1. Indledning ........................................................................................................................ 27

2. De enkelte stærke ugyldighedsgrunde ............................................................................ 27 Stærk ugyldighedsgrund – umyndighed – værge – målsloven ...................................................... 28

1. Indledning – hovedreglen ................................................................................................ 28

2. Rådighed over selverhverv – kontantreglen – undtagelse 1 ........................................... 28

3. Pengereglen – undtagelse 2 ............................................................................................ 28

4. Retsvirkningen af mindreåriges ugyldige aftaler ............................................................. 29 Svage ugyldighedsgrunde – Aftaleloven ........................................................................................ 29

1. Indledning ........................................................................................................................ 29

2. De enkelte svage ugyldighedsgrunde .............................................................................. 30 Ugyldighed på grund af aftalens indhold ....................................................................................... 30

1. Ugyldighed på grund af, at aftalen strider mod lov og ærbarhed ................................... 30

2. Aftalelovens generalklausul ............................................................................................. 30 Ugyldighed pga. svigtende forudsætninger –forudsætningslæren ............................................... 30 Kapitel 9 : Forbrugeraftaler ................................................................................................................ 31 Forbrugerbeskyttende ................................................................................................................... 31

1. Indledning ........................................................................................................................ 31 Forbrugerbeskyttelse ..................................................................................................................... 31

1. Lov om visse forbrugeraftaler .......................................................................................... 31

2. Fortrydelsesret ................................................................................................................. 31 Forbud mod uanmeldt henvendelse – dørsalg og telefonsalg ...................................................... 31

1. Indledning ........................................................................................................................ 32 Negativ aftaleindgåelse .............................................................................................................. 32 Tilladt uanmodet henvendelse .................................................................................................. 32 Fortrydelsesret ved aftaler, der er indgået uden for fast forretningssted .................................... 32

2. Fortrydelsesret fra varens modtagelse ............................................................................ 32

3. Begrænset fortrydelsesret ved bestillingskøb ................................................................. 33 Regler om fjernsalg – fortrydelsesret ............................................................................................ 33

1. Indledning – fjernsalg ...................................................................................................... 33

1.1Den erhvervsdrivendes opfyldelse af aftaler om fjernsalg ................................................... 33

1.2 Fjernsalg uden fortrydelsesret ............................................................................................. 33

2. Oplysningspligt inden og ved en indgåelse af aftale om fjernsalg .................................. 33

3. Fortrydelsesret ved fjernsalg uden afhentningspligt ...................................................... 34

4. Fortrydelsesret ved fjernsalg med afhentningspligt ....................................................... 34

5. Retsvirkninger af forbrugerens anvendelse af fortrydelsesretten .................................. 34

Side 3

3A-KOM

Side 3

Fortrydelsesret ved forsikringsaftaler ............................................................................................ 34

1. Fortrydelsesret ved forbrugerforsikring .......................................................................... 34 Opsigelser ved aftale om løbende tjenesteydelser ....................................................................... 34

1. Opsigelse .......................................................................................................................... 34 Internationale forbrugeraftaler ..................................................................................................... 35

1. Lovvalg ved forbrugerkøb af varer .................................................................................. 35 Kapitel 10: Markedsføringsret ........................................................................................................... 36 Markedsføringslovens formål og område ...................................................................................... 36

1. Indledning ........................................................................................................................ 36

2. Forbrugerombudsmanden............................................................................................... 36

2.1 Retningslinjer og vejledninger ............................................................................................. 37

2.2 Internationale kodekser for markedsføring ......................................................................... 37 Generalklausulen og forbud mod vildledning ................................................................................ 37

1. God markedsføringsskik .................................................................................................. 37

2. Forbud mod vildledning ................................................................................................... 37 Generelle regler om den erhvervsdrivendes adfærd på markedet ............................................... 38

1. Indledning ........................................................................................................................ 38

2. Sammenlignende reklame ............................................................................................... 38

3. Vejledningspligt over for kunderne ................................................................................. 38

4. Erklæringer om ydelse af garanti over for forbrugerne .................................................. 39

5.1 Uanmodet henvendelse ved fjernkommunikation til bestemte aftagere ........................... 39

5.1.1 Anden direkte fjernkommunikation ............................................................................ 39

6. Forbud mod visse rabatmærker og værdikuponer ......................................................... 39 Kapitel 11: købeloven – køb og salg af vare og tjenesteydelser ........................................................ 40 Aftaler om køb ............................................................................................................................... 40

1. Indledning – hvad er køb? ............................................................................................... 40

1.1 Handelskøb (B2B) ................................................................................................................. 40

1.2 Forbrugerkøb (B2C) .............................................................................................................. 40

1.3 Civile køb .............................................................................................................................. 41

1.4 Genusydelse specieydelse (varens art) ................................................................................ 41

1.5 Internationale køb ................................................................................................................ 41 Sælgerens opfyldelse af købsaftalen – levering ............................................................................ 41

2. Sælgerens pligter – levering ............................................................................................ 41

2.1 Leveringstiden ...................................................................................................................... 41

2.2 Leveringsstedet .................................................................................................................... 42

2.2.1 Pladskøb ............................................................................................................................ 42

2.2.1.1 Pladskøb med afhentningspligt (afhentningskøb) ......................................................... 42

2.2.1.2 Pladskøb med udbringelsespligt (udbringelseskøb) ...................................................... 42

2.2.2 Forsendelseskøb – handel og civilkøb .............................................................................. 42

2.2.2.1 Afsendelseskøb – handelseskøb og civilkøb .................................................................. 43

2.2.2.2 Modtagelseskøb – forbrugerkøb ................................................................................... 43

3. Købelovens transportklausuler ........................................................................................ 43

3.1 Omkostningsklausuler .......................................................................................................... 43

3.2 leveringsklausuler ................................................................................................................ 43

3.2.1 ”Frit ombord” (fob) ........................................................................................................... 43

3.2.2 ”Leveret” eller ”frit” (franko) ............................................................................................ 44

4. Leveringens betydning for risikoovergangen .................................................................. 44

4.1 Genusydelse og specieydelse ............................................................................................... 44

Side 4

3A-KOM

Side 4

4.2 Tilfælde hvor der sker risiko overgang før leveringen ......................................................... 44

4.2.1 Spillerum – afhentning – species (SAS - reglen)................................................................ 45

4.2.2 Fordringshavermora fra købers side ................................................................................. 45 Sælgerens forsinkelse med levering .............................................................................................. 45

1. Indledning om misligholdelse .......................................................................................... 45

2. Sælgerens forsinkelse med leveringen ............................................................................ 46

3. Hvilke misligholdelsesbeføjelser har køberen over for forsinkelse fra sælgerens side? 46

4. Retten til at fastholde købet ............................................................................................ 46

5. Retten til at hæve købet .................................................................................................. 47

5.1 Handelskøb og fixkøb ........................................................................................................... 47

5.2 Væsentlighedsbedømmelsen i øvrigt .................................................................................. 47

5.3 Forbrugerkøb – leveringspåkrav og leveringsforbehold ...................................................... 48

6. Successiv levering ............................................................................................................ 48 Sælgerens erstatningspligt ............................................................................................................. 48

1. Indledning ........................................................................................................................ 48

2. Specieskøb – ansvarsgrundlag for forsinkelse ................................................................. 48

3. Genuskøb – ansvarsgrundlaget for forsinkelse ............................................................... 49

3.2 Upåregnelighedsbetingelsen ............................................................................................... 49

3.3 Aftalt ansvarsfrihed .............................................................................................................. 49

4. Erstatningens omfang – økonomiske tab ........................................................................ 50

4.1 Erstatning hvis køberen hæver købet .................................................................................. 50

4.2 Fælles regler for erstatning ved ophævelse eller fastholdelse af købet ............................. 50 Sælgers mangelfulde levering – faktiske mangler ......................................................................... 51

1. Indledning ........................................................................................................................ 51

2. Mangelsbegrebet ............................................................................................................. 51

2.1 Mangelsbegrebet i forbrugerkøb ......................................................................................... 51

2.1.1 Urigtige eller vildledende oplysninger .............................................................................. 51

2.1.2 Den loyale oplysningspligt ................................................................................................ 51

2.1.3 Solgt som den er og forefindes ......................................................................................... 51

2.2 Mangelsbegrebet i øvrigt ..................................................................................................... 51

3. Tidspunktet for mangelsbedømmelsen i handelskøb og civilkøb ................................... 52

3.1 Tidspunktet for mangelsbedømmelsen i forbrugerkøb ....................................................... 52

4. Forhold, der udelukker køberens mangelsbeføjelser ..................................................... 52

4.1 Manglens synlighed ved købets indgåelse – købers undersøgelsespligt ............................ 52

5. Hvilke misligholdelsesbeføjelser har køberen over for en skjult mangel? ...................... 52

6. Reklamationsregler ved skjulte mangler i handelskøb og civilkøb.................................. 53

6.1 Reklamationsfrisen i handelskøb og civilkøb ....................................................................... 53

7. Reklamationsregler i forbrugerkøb ................................................................................. 53

8. Køber/forbrugers ret til at hæve købet ........................................................................... 53
9. Køber/forbrugerens ret til at fastholde købet................................................................. 54

9.1 Forholdsmæssigt afslag i prisen ........................................................................................... 54

9.2 Retten til at kræve omlevering ............................................................................................ 54

9.3 Afhjælpning eller omlevering i forbrugerkøb ...................................................................... 54

10. Returretten og ombytningsretten i forbrugerkøb – tilgodebevis ................................... 54 Sælgerens erstatningspligt ved faktiske mangler .......................................................................... 55

1. Indledning ........................................................................................................................ 55

2. Specieskøb – ansvarsgrundlaget for mangler .................................................................. 55

3. Genuskøb – ansvarsgrundlaget for mangler ................................................................... 55

Side 5

3A-KOM

Side 5

4. Ansvarsgrundlaget for mangler i forbrugerkøb § 80 ....................................................... 55

5. Erstatningens omfang ...................................................................................................... 56 Sælgerens mangelfulde levering – retlige mangler – vanhjemmel ............................................... 56

1. Indledning ........................................................................................................................ 56

2. Sælgerens erstatningspligt .............................................................................................. 57 Køberens opfyldelse af købsaftalen ............................................................................................... 57

1. Indledning ........................................................................................................................ 57

2. Ydelse mod ydelse – samtidighed – kontantkøb ............................................................. 57

2.1 Betaling mod dokumenter ............................................................................................... 58

3. Henstand af betaling - kreditkøb .......................................................................................... 58

4. Køberens pligter – købesummens størrelse ......................................................................... 58

4.1 Købesummens størrelse i forbrugerkøb .............................................................................. 58

4.2 Betalingstiden og betalingsstedet ................................................................................... 58 Køberens aktuelle misligholdelse med betaling ............................................................................ 58

1. Køberens ikke-erlæggelse af betaling eller for sen betaling ........................................... 58

2. Reklamation ..................................................................................................................... 59

3. Sælgerens ret til at hæve købet....................................................................................... 59

3.1 Bortfald af hæveretten .................................................................................................... 59

3.2 Sælgerens erstatning ved ophævelsen af købet ............................................................. 59

4. Sælgerens ret til at fastholde købet og kræve erstatning ............................................... 60 Køberens manglende betalingsevne – Anteciperet ....................................................................... 60

1. Indledning ........................................................................................................................ 60

2. Sælgerens standsningsret ................................................................................................ 60

2.1 Sælgerens ret til at holdesalgsgenstanden tilbage -tilbageholdelsesret ............................. 61

2.2 Sælgerens ret til at standse afsendt gods – standsningsret ............................................ 61

2.3 Sælgerens ret til at hæve købet ........................................................................................... 61

2.3 Sælgerens ret til at tage salgsgenstanden tilbage fra køberens konkursbo – udtagelsesret .............................................................................................................................. 61 Køberens fordringshavermora ....................................................................................................... 62

1. Indledning ........................................................................................................................ 62

2. Betingelsen for fordringshavermora ............................................................................... 62

3. Retsvirkningen af køberens fordringshavermora ............................................................ 62

3.1 Risikoens overgang .......................................................................................................... 62

3.2 Sælgerens omsorgspligt og salgspligt .............................................................................. 62

3.3 Sælgerens salgsret og prisgivelsesret .............................................................................. 63

3.4 Sælgeren har en begrænset ret til erstatning ................................................................. 63 Kapitel 12: International procesret og privat ret ............................................................................... 63 International procesres .................................................................................................................. 63

1. Indledning ........................................................................................................................ 63

1.1 Værneting – hvor kan retsagen anlægges ........................................................................... 63

1.2 Lovvalg – hvilket lands retsregler skal anvendes? ........................................................... 63

1.3 Tvangsfuldbyrdelse /Anerkendelse ................................................................................. 63

1.4 Voldgift ................................................................................................................................. 64

2. Danske domstoles internationale kompetence – værneting .......................................... 64

3. Sager mellem parter i EU- og/eller EFTA-lande ............................................................... 64

3.1 Den almindelige hovedregle – sagsøgtes hjemting ......................................................... 64

3.1.1 Specielle værneting ........................................................................................................... 65

3.2 Regler om enekompetance – ”tilknytningsværneting” ................................................... 65

Side 6

3A-KOM

Side 6

3.3 Parternes aftalefrihed ...................................................................................................... 65

4. Sager mellem den dansk part og en part uden for EU eller EFTA ......................................... 66 International privatret ................................................................................................................... 66

1. Indledning om lovvalget .................................................................................................. 66

2. Forholdet mellem den internationale løsørekøbelov og EU-lovvalgskonvention .......... 66

3. Den internationale løsørekøbelov – anvendelsesområde .............................................. 67

3.1 Parterne har aftalt lovvalget – partsautonomien ............................................................ 67

3.2 Parterne har ikke indgået lovvalgsaftale - § 4 ................................................................. 67

4. EU-lovvalgskonventionen om valget i kontraktforhold’ .................................................. 68

4.1 Partsaotonimi – lovvalg ved aftale - artikel 3 .................................................................. 68

4.2 Lovvalget i mangel af aftale herom – artikel 4 ................................................................ 68

4.3 Lovvalg ved forbrugeraftaler om løsørekøb eller tjenesteydelser .................................. 69

4.4 Lovvalg ved individuelle arbejdsaftaler ........................................................................... 69 Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser ...................................................... 69

1. Indledning ........................................................................................................................ 69

2. Retsplejelovens regler ..................................................................................................... 69

3. EU-domskonventionen og Lugano-konventionen ........................................................... 70

4. Voldgiftskendelser ........................................................................................................... 70 Kapitel 13: Internationale køb – CISG ................................................................................................ 70 Konventionen om aftaler om internationale løsørekøb ................................................................ 70

1. Indledning ........................................................................................................................ 70

2. Konventionens anvendelse .............................................................................................. 71 Aftalens indgåelse – CISG del 2. 🡪 Danmark er ikke ratificeret ................................................... 71

1. Dansk forbehold over for del 2. – om købeaftalens indgåelse........................................ 71

1.1 . Hvornår har et tilbud bindende virkning for tilbudsgiveren efter CISG og aftalelove . 71

1.2. Hvornår kan et tilbud tilbagekaldes efter CISG og Aftaleloven ....................................... 71

2. Engelsk aftaleret .............................................................................................................. 72 Køb af varer – CISG del 3. 🡪 Danmark er ratificeret ..................................................................... 72

1. Indledning ........................................................................................................................ 72

2. Sælgers pligter ................................................................................................................. 72

2.1 Leveringsstedet - og tiden ............................................................................................... 72

2.2 Risikoens overgang .......................................................................................................... 72

2.3 Risikoovergang CISG og INCOTERMS-2000 ..................................................................... 72

2.4 Varens kontraktmæssighed ............................................................................................. 73

2.4.1Købers undersøgelses- og reklamationspligt ..................................................................... 73

3. Købers pligter ......................................................................................................................... 73

3.1 Købesummens betaling ........................................................................................................ 73

3.2 Modtagelsen af levering ...................................................................................................... 73

4. Misligholdelsen ...................................................................................................................... 73

5. Købers beføjelser ved sælgers misligholdelse ................................................................. 74

5.1 Faktisk mangel ................................................................................................................. 74

5.2 Forsinkelse med leveringen ............................................................................................. 74

6. Sælgers beføjelser ved købers misligholdelse ................................................................. 74

7. Skadeserstatning .............................................................................................................. 74

7.1 Erstatningspligtens omfang ............................................................................................. 74

7.2 Forskelle mellem CISG og Dansk Købelov ........................................................................ 74 Kapitel 14: IT og Jura .......................................................................................................................... 76 Handel på internettet .................................................................................................................... 76

Side 7

3A-KOM

Side 7

1. Indledning ........................................................................................................................ 76 Markedsføring via internettet........................................................................................................ 76

1. Markedsføringsloven ....................................................................................................... 76

2. Forbud mod uanmodet elektronisk henvendelse – spam §6, stk. 1 ............................... 76

3. Undtagelse fra ovenstående forbud, §6, stk. 2 ............................................................... 76 EDI og E-handel .............................................................................................................................. 77

1. Indledning. On-line-kontrakter ........................................................................................ 77

2. EDI – Electronic Data Interchange ................................................................................... 77

3. E-Handel ........................................................................................................................... 77

4. Betaling på nettet ............................................................................................................ 77

5. Kundens rettigheder ........................................................................................................ 77

5.1 Hæftelses- og ansvarsregler ved andres misbrug af Dankort m.v. ................................. 78

5.2 Udstederens hæftelse i forhold til brugeren ................................................................... 78

5.3 Brugerens hæftelse for andres misbrug .............................................................................. 78

5.3.1 Hæftelse med op til kr. 1.200....................................................................................... 79

5.3.2 Hæftelse med op til kr. 8.000. Personlig hemmelig kode. ........................................... 79

5.3.4 Hæftelse uden beløbsbegrænsning .................................................................................. 79

6. Kundeoplysninger – Persondataloven ............................................................................. 79

6.1 Generelle kundeoplysninger ............................................................................................ 79

6.2 Detaljerede kundeoplysninger ........................................................................................ 79

7. Hvis der er tvister mellem sælger og køber i forbindelse med internethandel .............. 79

Kapitel 15: Kreditaftaleret – kreditaftaleloven .................................................................................. 80 Forbrugerkredit .............................................................................................................................. 80

1. Lovens formål og område ................................................................................................ 80

2. Køb på kredit .................................................................................................................... 81

3. Kreditgiverens oplysningspligt ......................................................................................... 81

3.1 Krav om skriftlighed ......................................................................................................... 81

4. Kreditaftaler med fast lånebeløb ..................................................................................... 81

5. Kreditaftaler med variabelt lånebeløb – kontokøb ......................................................... 81

6. Tilsidesættelse af oplysningspligten ................................................................................ 82

7. Kreditaftalelovens generalklausul ................................................................................... 82

8. Forbud mod underpart i forbrugerkreditkøb .................................................................. 82 Ejendomsforbehold ........................................................................................................................ 82

1. Indledning ........................................................................................................................ 82

2. Ejendomsforbeholdets gyldighed .................................................................................... 82

3. Udbetalingskravet på minimum 20 % af kontantprisen .................................................. 83 Forbrugerens betalinger og misligholdelser .................................................................................. 83

1. Forbrugerens indbetalinger til posthus, pengeinstitut m.v............................................. 83

2. Forbrugerens ret til indfrielse af fordringen før forfaldstidspunkt ................................. 83

3. Forbrugerens manglende betaling – misligholdelse ....................................................... 83

4. Tilbagekaldelse og værdiansættelse af det solgte .......................................................... 83 Erhvervsmæssige kreditkøb ........................................................................................................... 83

1. Indledning ........................................................................................................................ 83

2. Køb med ejendomsret ..................................................................................................... 83 Kapitel 16 : Kaution – Kreditsikring .................................................................................................... 84 Kautionsforholdet .......................................................................................................................... 84

1. Indledning ........................................................................................................................ 84

2. Kautionsforpligtelsens stiftelse ....................................................................................... 84

Side 8

3A-KOM

Side 8

3. Kautionsforpligtelsens indhold og omfang ...................................................................... 84

4. Kautionsformer ................................................................................................................ 84

4.1 Simpel kaution ................................................................................................................. 84

4.2 Selvskyldnerkaution ............................................................................................................. 85

5. Enekaution eller samkaution ........................................................................................... 85

5.1 Solidarisk hæftelse ........................................................................................................... 85

5.1.1 Regresret – solidarisk hæftede kautionister ................................................................ 85

5.2 Pro rata hæftelse ............................................................................................................. 85

6. Regresret mod debitor .................................................................................................... 85 Kautionsforpligtelsens ophør ......................................................................................................... 86

1. Kautionsforholdet ophører .............................................................................................. 86

2. Kautionsforpligtelsens selvstændige ophør .................................................................... 86

2.1 Særlige regler for kaution for privatlån i et pengeinstitut .............................................. 86 Kapitel 17: Tinglysning af rettigheder ................................................................................................ 86 Tinglysningssystemet ..................................................................................................................... 86

1. Indledning ........................................................................................................................ 86

2. Tinglysningssystemet ....................................................................................................... 87 Tinglysningens retsvirkninger ........................................................................................................ 87

1. Retsvirkningerne af tinglysning ....................................................................................... 87

2. Prioritetsvirkningen – fast ejendom ................................................................................ 88

3. Gyldighedsvirkningen – beskytter kun senere godtroende omsætningserhververe ...... 88

Kapitel 19: Individuelforfølgning – retsplejeloven – fogedretten ..................................................... 88 Individuelforfølgning – tvangsfuldbyrdelse ................................................................................... 88

1. Indledning ........................................................................................................................ 88

2. Forenklet inkassoproces – betalingspåkrav ..................................................................... 89 Udlæg ............................................................................................................................................. 89

1. Grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen ................................................................................ 89

2. Genstand for udlæg – hvad kan der gøres udlæg i? ........................................................ 90 Umiddelbare fogedforretninger – indsættelses og udsættelsesforretninger ............................... 90

1. Indledning ........................................................................................................................ 90

2. Ind - og udsættelsesforretninger ..................................................................................... 90 Foreløbige retsmidler – forbud og arrest ...................................................................................... 91

1. Indledning ........................................................................................................................ 91

2. Forbud- og arrestforretninger ......................................................................................... 91 Kapitel 20: Universalforfølgning – konkursloven- skifteretten .......................................................... 91 Universalforfølgning ....................................................................................................................... 91

1. Indlednig .......................................................................................................................... 91 Betalingsstandsning ....................................................................................................................... 91

1. Indledning ........................................................................................................................ 91

2. Forbud mod retsforfølgning ............................................................................................ 92

3. Betalingsstandsningen ophører ....................................................................................... 92 Akkordordninger ............................................................................................................................ 92

1. Indledning ........................................................................................................................ 92

2. Frivillig akkord – aftale mellem debitor og kreditorerne ................................................ 92

3. Tvangsakkord – ”styres” af skifteretten .......................................................................... 92 Konkurs .......................................................................................................................................... 93

1. Indledning ........................................................................................................................ 93

2. Konkursbetingelser .......................................................................................................... 93

Side 9

3A-KOM

Side 9

2.1 Kreditors konkursbegæring ............................................................................................. 93

2.2 Debitors konkursbegæring .............................................................................................. 93

3. Konkursboets administration – kurator .......................................................................... 94

4. Konkursens retsvirkninger ............................................................................................... 94

5. Konkursboets aktiver – konkursmassen .......................................................................... 94

6. Omstødelse ...................................................................................................................... 94

6.1 Omstødelige dispositioner ............................................................................................... 94

7. Kreditorernes fyldestgørelse ........................................................................................... 95

7.1 Oversigt over separatister ............................................................................................... 95

8. Fyldestgørelse af særlige rettigheder – kreditorseparatister .......................................... 95

9. Konkursordenen .............................................................................................................. 95

9.1 Massekrav af første grad - § 93 - ”Klasse 1” ........................................................................ 96

9.2 Massekrav af anden grad - § 94 – ”Klasse 2” ....................................................................... 96

9.3 De egentlige konkurskreditorer ........................................................................................... 96

9.3.1 Lønprivilegium - § 95 – ”Klasse 3” .................................................................................... 96

9.3.2 Leverandørprivilegium - § 96 – ”Klasse 4” ........................................................................ 96

9.3.3 Simple krav - § 97 – ”Klasse 5” .......................................................................................... 96

9.3.4 Efterstillede krav - § 98 – ”Klasse 6,7 og 8” ...................................................................... 97

10. Konkursboets afslutning .................................................................................................. 97 Gældssanering ................................................................................................................................ 97

1. Indledning ........................................................................................................................ 97

2. Gældsaneringens betingelser – håbløs gæld ................................................................... 97

3. Kendelse om indledning af gældssanering ...................................................................... 98 Kapitel 21: Ansættelsesret ................................................................................................................. 98 Ansættelsesretlig lovgivning .......................................................................................................... 98

1. Indledning – oversigt over ansættelsesretlige love ......................................................... 98

2. Ansættelsesbevisloven .................................................................................................... 98

2.1 Indledning ............................................................................................................................ 98

2.2 Arbejdsgiverens oplysningspligt ...................................................................................... 99

2.3 Manglende overholdelse af oplysningspligten – godtgørelsen....................................... 99

3. Ligebehandlingslove ........................................................................................................ 99

3.1 Indledning ............................................................................................................................ 99

3.2 Anvendelsesområde ...................................................................................................... 100

3.3 ligebehandling af mænd og kvinder .............................................................................. 100

3.4 Graviditet, barsel og adoption ....................................................................................... 100 Funktionærloven – A: Funktionær begrebet – Tjenesteforhold .................................................. 100

1. Indledning ...................................................................................................................... 100

2. Indgåelsen af ansættelsesaftalen .................................................................................. 100

3. Hvilke lønmodtagere er funktionærer? – Arbejdes art ................................................. 101

3.1 Beskæftigelsens omfang ................................................................................................ 101

3.2 Tidsbegrænset ansættelse ............................................................................................. 101

3.3 Tjenesteforholdet .......................................................................................................... 101

4. Arbejdsgiverens forpligtelser over for funktionæren .................................................... 101

5. Funktionærens lovlige fravær fra arbejdet.................................................................... 101

5.1 Arbejdsudygtighed på grund af sygdom ........................................................................ 102

5.1.1 120-dages reglen ........................................................................................................ 102

5.2 graviditet og fødsel, barselsorlov .................................................................................. 102 B. Ansættelsesforholdets ophør ved opsigelse ........................................................................... 102

Side 10

3A-KOM

Side 10

1. Indledning – oprør ved opsigelse ......................................................................................... 102

2. Opsigelse fra funktionærens side .................................................................................. 103

3. Opsigelse fra arbejdsgiverens side ................................................................................ 103

3.1 Fratrædelsesgodtgørelse ............................................................................................... 103

3.2 Godtgørelse for ikke rimeligt begrundet opsigelse ....................................................... 103

4. Midlertidigt arbejde eller ansættelse på prøve ............................................................. 103 C. Ansættelsesforholdet ophør ved misligholdelse ..................................................................... 104

1. funktionærens eller arbejdsgiverens misligholdelse ........................................................... 104

2. Misligholdelse fra funktionærens side ................................................................................. 104

3. Misligholdelse fra arbejdsgiverens side......................................................................... 104 Ferieretten ................................................................................................................................... 105 A. Lønmodtagerens ret til ferie ................................................................................................. 105

1. Indledning ...................................................................................................................... 105

2. Optjening af ferie ........................................................................................................... 105 B. Afvikling af ferie .................................................................................................................... 105

1. Ferieår, ferieperioder og varsling .................................................................................. 105

Side 11

3A-KOM

Side 11

Kapitel 6: Indgåelse af aftaler – aftalelovens regler

Aftaler

1. Indgåelse af aftaler:

Indgåelse af aftaler er af afgørende betydning for den enkelte borger og virksomhed

Og samfundets økonomi. Eksempler på aftaler kan være: køb og salg af varer, fast ejendom og værdipapirer, aftaler om udlejning eller pengelån.

Aftaleloven:

Denne bestemmer, at alle kontrakter der indgås frivilligt af myndige personer, skal holdes, medmindre de strider mod lov og ærbarhed (moralopfattelsen i samfundet) disse retsprincipper indebærer som hovedregel: o Indgående aftaler er bindende o Der er kontraktfrihed dvs. at parterne frit kan bestemme aftalerettens indhold når loven og moralen respekteres. (Der er dog nogle love for at beskytte den svage part fx lejeloven, forbrugerforhold og ansættelses aftale.)

o Der ikke stilles særlige formkrav (skriftlig / mundtligt)

o En part bestemmer selv, hvem der skal indgås en aftale med (kontraheringsfrihed)

Disse principper er blevet begrænsede, da der bl.a. er et behov for at beskytte den svage part i aftaleforholdet. Det sørger love inden for forbruger – og ansættelsesområde er gjort beskyttelsespræceptive dvs. at lovens bestemmelser ikke ved forudgående aftale kan fraviges

til skade for den svage part, fx forbruger/lønmodtageren.

- Præceptiv – ufravigelig

- Deklaratorisk – fravigelig, det er bestemmelser som partere selv kan bestemme

I nogle tilfælde er det fastsat, at skriftlighed er en gyldighedsbetingelse for en aftale, fx uddannelsesaftale i henhold til Erhvervsuddannelsesloven.

2. Hvem kan indgå aftaler?

En aftale kræver mindst to parter, som bliver berettigede og forpligtede i henhold til aftalens indhold. For at være berettiget eller forpligtet skal en aftalepart have retsevne og handleevne i form af kontrakshabilitet o Retsevne: en persons evne til at være part i et retsforhold. Alle har retsevne, ligegyldig alder, sociale stilling og helbred.

o Handleevne: en persons evne til at være part i (kræver en aktiv adfærd fra pågældendes side) et retsforhold. Her har alder og dømmekraft betydning for, hvilke forhold ”han” kan

Side 12

3A-KOM

Side 12 gøres part i. (et barn har fra 4 års alderen fx handleevne i form af erstatsningshabilitet, altså at det kan dømmes til at betale erstatning.)

En person, der er fyldt 18 år, er normalt formuleret myndig og har dermed kontraktshabilitet.

En formuleret myndig person kan derfor indgå økonomisk karakter og råde over sin formue.

Parterne skal normalt være formulerede myndige personer, uanset om de er erhvervsdrivende eller forbrugere.

Aftale Form:

En aftale kan enten være mundtlig eller skriftlig. Begge former er bindende. Forskellen er kun at en skriftlig aftale er lettere at bevise. Man kan også indgå aftale bare ved et nik.

Loven kræver nogen gange skriftlighed, f.eks. ved ægtepagter, uddannelsesaftaler, gælds og pante breve. osv.

Det afgørende er, at løftegiveren har afgivet et udtrykkeligt løfte. Et løfte er et

viljeserklæring, der ligger en byrde/forpligtelse på afgiveren. Viljeserklæringen skal være

afgivet at løftegiveren, eller en der har fuldmagt dertil.

Aftalelovens væsentlige begreber:

Lovens titel er Lov om aftaler og andre retshandler. Retshandel er ”overbegrebet”. En aftale nævnes som et eksempel på en retshandel.

For at forstå og være i stand til at anvende reglerne, er det nødvendigt at kende begreberne: o Løfte: en ensidig viljeserklæring, der forpligter løftegiveren. Fx et gaveløfte eller kautionsløfte. Løftegiveren bliver forpligtet når det kommer til kundskabs øjeblikke (når man har læst og forstået det).

o Tilbud: et løfte der kræver accept. Tilbudsgiver er forpligtet i kundskabs øjeblikke, men bliver først endelig bundet når tilbuddet er accepteret.

o Accept: Accepten er dels et løfte og påbud om, at acceptanten vil forpligte sig over for tilbudsgiver (et genløfte). Acceptanten erklærer overfor tilbudsgiveren, at han vil være bundet. Samtidig pålægger tilbudsgiveren forpligtelse til at opfylde sit tilbud.

Acceptanten bliver bundet af sin accept, når tilbudsgiveren har haft kundskabsøjeblikket.

Tilbud og accept er viljeserklæringer. De stifter rettigheder og pligter mellem parterne, og må ikke forveksles med uforpligtende udtagelser eller udveksling af informationer.

o Aftale: er et tilbud og en accept. Når tilbudsmodtageren acceptere i rette tid og på den rigtige måde, altså i overensstemmelse med tilbudet, er aftalen vedtaget. En aftale er et gensidigt bebyrdende retsforhold. Fx ved en købeaftale får begge parter pligter: sælgeren har pligt til at levere varen, og køberen har pligt til at betale for varen.

Side 13

3A-KOM

Side 13 o Påbud: er en viljeserklæring, der binder modtageren, som har retsvirknings, så snart den kommer frem. Udover accept kan der være tale om reklamation over en

vare/tjenestesydelse eller opsigelse af en lejekontrakt eller en tilbagekaldelse af et tilbud

eller en accept. Et påbud binder allerede ved ”brevsprække øjeblikket”, det tidspunkt modtageren kunne have gjort sig bekendt.

o Retshandel: enhver viljeserklæring, der ifølge sit indhold går ud på at stifte, forandre eller ophæve en ret. Den skal derfor have den angivne retsvirkning medmindre der forlægger særlig omstændigheder.

o

Aftalelovens standartmodel – Tilbud og accept

1. Opfordring til at gøre tilbud:

Der kan være tvivl, om der foreligger et tilbud, der kræver accept, eller der blot er tale om en opfordring til at gøre tilbud. Et tilbud er forpligtende for den, der afgiver det, hvorimod en opfordring til at gøre tilbud ikke er samme omfang. ”fødselsdagstilbud” eller ”specialtilbud” er betegnelser, der ofte er misvisende, da der her typisk er tale om opfordringer til at gøre tilbud.

For at en viljeserklæring er et tilbud, skal erklæringen være rettet til en eller flere bestemte personer og have et bestemt indhold samt vise, at den, der afgiver løftet, har til hensigt at forpligte sig.

For at et viljeserklæring er et tilbud, skal erklæringen være rettet til en eller flere bestemte personer, bestemt indholds samt vise, at den, der afgiver løftet, har til hensigt at forpligte sig.

Under denne definition er avisreklamer, kataloger og prislister, fartplaner for transportmidler eller rejsebureauernes brochurer i almindelighed – anses som opfordringerne til at gøre tilbud. Det karakteriserede her er, at de er rettet til en ubestemt kreds af personer.

Et prisskilt er derimod et ægte juridisk bindende tilbud. Med hensyn til tilbud på internettet, er der tale om et ægte bindende tilbud. E-handelsloven indeholder nemlig, særlige regler om elektronisk aftaleindgåelse via hjemmesider. Formålet med loven er at sikre klarhed og at mindske risikoen for fejltagelser i forbindelse med E-handel.

1.1 Henvendelse med forbehold - § 9

En part der ikke vil binde sig, kan tage forbehold, som gør, at der ikke er tale om et tilbud.

Side 14

3A-KOM

Side 14

1.2 Mellemsalg forbeholdes:

Hvis en sælger fx vil hurtigt af med et restlager, vil han tit i salgsskrivelsen til evt. kunder anvende klausulen ”ret til mellemsalg forbeholdes”. Dvs. at sælgeren har ret til at sælge tilbuddet til andre indtil han får et accept. Sælgeren skal dog give en senere køber besked om varen allerede er solgt.

2. Tilbud:

Et tilbud er et løfte, der kræver accept, for at der fremkommer en aftale. Tilbuddet skal være formuleret, så modtager enten kan acceptere eller afslå. Tilbuddets indhold skal være tilstrækkelig bestemt og klart, dvs. hvad der loves og hvilke betingelser der er.

3. Tilbud og accept – aftalen:

Tilbud og svar på tilbud (accept) er ifølge § 1 bindende for angiveren. Reglerne i § 2-9 om tilbud og svar på tilbud er fravigelige, der er altså tale om deklaratoriske bestemmelser.

Parterne behøver derfor ikke følge Aftalelovens regler.

Handelsbrug eller anden sædvane kan også føre til en fravigelse af Aftalelovens regler, dette er dog en undtagelse fra et almindeligt princip om, at loven går forud for sædvane.

Tilbud og accept kan gives både mundtlig og skriftligt, fx via brev, e-mail, SMS eller fax. Det har ingen betydning om man anvender den ene eller den anden kommunikationsform.

Bindelse af tilbud:

Tilbudsgiveren er foreløbig bundet af sit tilbud, når tilbudsmodtageren kundskab, dvs. når tilbudsmodtageren har hørt eller låst, og forstået tilbuddet. Indtil tilbudsmodtageren har accepteret tilbuddet, foreligger der et såkaldt haltende retsforhold.

Tilbudsgiver er altså foreløbig bundet indtil modtagere beslutter sig for at acceptere eller ej.

Tilbuddet er endelig bundet, når tilbuddet er rettidigt og overensstemmende accepteret af tilbudsmodtager.

Bindelse af accept:

En accept er antagende svar på et tilbud. En accept indeholder et genløfte og et påbud.

o Et genløfte fra acceptanten om, at han forpligter sig overfor tilbudsgiver ved fx at betale for varen. Acceptantens løfte er bindende, når det kommer til tilbudsgivers kundskab.

Side 15

3A-KOM

Side 15 o Et påbud, til tilbudsgiveren om, at han fortsat, også udover acceptfristen, skal være bundet af sit tilbud fx at levere varen. Et påbud skal blot være kommet frem til tilbudsgiveren (brevsprække øjeblikket) inden acceptfristens udløb for at være rettidigt.

Tilfælde hvor aftalen ikke kommer i stand

1. Indledning

Måske kommer der ikke nogen aftale i stand mellem tilbudsgiveren og tilbudsmodtageren.

Fx i nedenstående situationer: o Tilbudsgiver tilbagekalder sit tilbud o Tilbudsmodtager afslår tilbud o Tilbudsmodtager accepterer efter acceptfristens udløb o Tilbudsmodtagerens accept er uoverensstemmende o Tilbudsmodtager tilbagekalder sin accept

2. Tilbudsgiver tilbagekalder sit tilbud:

Tilbudsgiveren kan tilbagekalde sit tilbud, hvis tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsmodtager forinden eller samtidig med, at tilbuddet kommer til hans kundskab. Som ved andre påbud er det brevsprække øjeblikket der gælder.

3. Tilbudsmodtager afslår tilbud:

Når tilbudsmodtager giver afslag på tilbuddet, er tilbuddet endelig bortfaldet. Så tilbudsgiver kan give tilbuddet videre, selvom acceptfristen ikke er udløbet. Et afslag er et afslag.

4. Tilbudsmodtager accepterer efter acceptfristens udløb:

Tilbudsgiveren skal ikke være bundet af tilbuddet efter acceptfristens udløb. Der er to former for acceptfrist: o Den fastsatte acceptfrist o Den legale acceptfrist – acceptfrist ifølge loven §3

4.1 Den fastsatte acceptfrist:

Acceptfristen er her sat af tilbudsgiveren Efter § 2 skal accepten for at være rettidig være kommet frem til tilbudsgiveren inden fristens udløb. Hvis tilbuddet er givet ved brev eller fax, er dateringen udgangspunkt for beregning af fristen.

Side 16

3A-KOM

Side 16

Kravet om, at accepten skal være kommet frem inden fristens udløb medføre, at det er acceptantens risiko, hvis accepten forsinkes pga. hændelige omstændigheder.

4.2 Den legale Acceptfrist - acceptfrist ifølge loven § 3:

Denne form for acceptfrisk anvendes, hvis tilbudsgiveren ikke selv har fastsat en acceptfrist eller fristen følger af sædvane eller kutyme. Mundtlige tilbud skal ifølge § 3 accepteres straks, medmindre en frist er givet eller underforstået. Mundtlige tilbud er også telefoniske fremsatte tilbud.

Hvis tilbuddet er fremsat i brev eller fax, skal accepten være kommet frem til tilbudsgiveren inden udløbet af det tidsrum, som tilbudsgiveren ved sit tilbuds afgivelse kunne påregne at ville medgå hertil.

Den beregnede frist kan deles ind i 3 trin: fremsendelsestid, rimelig betænkningstid og tilbagesendelsestid. De 3 trin udgør en enhed i den forstand, at der kan ske forskydninger indenfor det samlede tidsrum: tilbudsmodtageren kan få længere betænkningstid, hvis han kan forkorte den tid, som tilbudsgiver måtte påregne til at tilbagesende accepten. Fx ved at mail accepten i stedet for at sende den i et brev.

Betænkningstiden er svær at sætte, da der er forskel på situationen. Jordbær er en relativ ukompliceret vare med begrænset holdbarhed, derfor er der her kort betænkningstid.

Hvis tilbudsgiver vil afvise accepten, er det afgørende om den beregnede tid er overskrevet inden accepten kommer frem. Dette gælder i den legale accept også i tilfælde af forsinkelse af postvæsenet pga. vejr eller strejke.

4.3 Overskridelse af acceptfristen:

En forsinket accept anses for et nyt tilbud, samtidig med at det oprindelige tilbud er afslået.

Den oprindelige tilbudsgiver kan derfor normalt se bort fra den forsinkede accept.

Dette gælder dog ikke, hvis acceptanten går ud fra, acceptanten er kommet frem i rette tid, og at tilbudsgiveren må indse dette. Tilbudsgiveren kan fx på datering eller poststemplings dato se, at det er afsendt i god tid, og at acceptanten derfor regner med at det er kommet frem i tide. Acceptanten sig her i vildfarelse. Tilbudsgiveren har her to muligheder.

o Tilbudsgiveren kan vælge at frasige den forsinkede accept. Han skal derfor uden ugrundet ophold meddele acceptanten, at accepten er for sen, og han ikke ønsker

Side 17

3A-KOM

Side 17 at indgå aftale. Dette er en pligtmæssig reklamation. Hvis han ikke indgår den pligtmæssige reklamation, anses aftalen for at være indgået ifølge § 4.

Tilbudsgiver skal bevise, at han har skrevet og afsendt den pligtmæssige reklamation, fx ved et anbefalet brev. Hvis den bliver væk, og tilbudsgiver kan bevise at reklamationen er sendt med posten eller på anden vis, går det ikke ud over ham, at meddelelsen forsinkes eller ikke kommer frem. Risikoen for meddelelsens fremkomst er altså acceptantens.

o Tilbudsgiveren kan også betragte den forsinkede accept som et nyt tilbud. Han kan derfor acceptere inden for den legale acceptfrist, som ikke kan være længere end det oprindelige tilbud.

5. Tilbudsmodtagerens accept er uoverensstemmende - § 6

Den uoverensstemmende accept anses som et afslag i forbindelse med et nyt tilbud.

Uoverensstemmelsen fx tillæg, indskrænkninger eller forbehold, skal være af betydning og vedrøre fx pris, kvalitet eller leveringsbetingelser.

Hvis acceptanten fejlagtigt går ud fra, at accepten er i overensstemmelse med tilbuddet, må tilbudsgiveren indse dette, skal acceptanten uden ugrundet ophold have meddelelse herom

– altså pligtmæssig reklamation – hvis tilbudsgiveren ikke vil godkende accepten. Ellers anses aftalen for at være indgået med det indhold, acceptanten har.

Reglerne om forsinket accept og uoverensstemmende accept er, som det ses, ens i opbygningen.

6. Tilbudsmodtageren tilbagekalder sin accept

Acceptanten kan tilbagekalde sin accept, det skal bare komme frem (brevsprække øjeblikket) inden eller samtidig med, at accepten, der indeholde et genløfte, kommet til tilbudsgiverens kundskab.

En tilbagekaldelse har ingen betydning, hvis den først kommer frem efter tilbuddet eller accepten er kommet til anden parts kundskab.

Reglerne om tilbagekaldelse af tilbud og accept medfører, at der som overordnet regel ikke er nogen ”lovlig fortrydelsesret” for aftalens parter. Der findes dog en lille mulighed i § 39, hvor særlige omstændigheder kan medføre, at en løftegiver slipper ud af sit løfte.

Side 18

3A-KOM

Side 18

En aftalepart kan derfor som hovedregel ikke efterfølgende en sidigt træde tilbage fra aftalen eller ensidigt foretage ændringer i aftalens indhold. V er også forbrugeren ensidig returret eller ombytningsret på en mangelfri vare – men forbrugeren har som hovedregel ikke ret at returnere mangelfrie varer.

7. Afbestillingsret - fortrydelsesret

Kontrakter kan indeholde bestemmelse om, at den bestillende part kan afbestille varen eller

tjenesteydelsen. Afbestilling = køberens definitive tilkendegivelse af, at varen eller

tjenesteydelsen ikke ønskes aftaget.

Lovgivningen bestemmer i nogle tilfælde, at en aftale kan fortrydes. Lov om visse forbrugsaftaler sikrer, at der som udgangspunkt er 14 dage fortrydelsesret ved køb som postordre og e-handel.

Standardkontrakter

1. Indledning

Aftalelovens standardmodel for indgåelse af aftaler bygger på den individuelle aftale med det enkelte indhold. Men de individuelle aftaler er stort set blevet afløst af af standardkontrakter. Mange købekontrakter, forsikringspolicer, lejekontrakter osv. Er

standardiserede, dvs. at de individuelle vilkår kan føjes ind i et fortrykt skema/elektronisk

dokument.

Standardkontrakterne stiller spørgsmålene, om tilbudsgiverens almindelige forretningsbetingelser er vedtaget af tilbudsmodtageren, og om betingelserne indholdsmæssigt er rimelige.

1.1 Vedtagelse eller ikke-vedtagelse

Det første spørgsmål vedrører om ”betingelserne” er en del af tilbuddet og derved bliver vedtaget af tilbudsmodtageren ved den efterfølgende accept. Hvis tilbudsgiveren i kontrakten (inden tilbudsmodtagerens underskrift) henviser til foranstående eller på bagsiden trykte betingelser, eller tilbudsmodtageren har modtaget et eksemplarer på betingelser, er betingelserne vedtaget. Er betingelserne trykt på bagsiden uden at være henvist inden underskriftsrubrikken, er vedtagelsen næppe sket.

Hvis tilbudsgiveren senere henviser til betingelser fx igennem en levering, er det ikke bindende for tilbudsmodtageren, da selve aftalen er indgået forud for leveringen.

Side 19

3A-KOM

Side 19

1.2 Indholdsmæssig rimelighed

Det andet spørgsmål vedrører ”betingelsernes indholdsmæssige rimelighed”. Er betingelserne af jævnbyrdige organisationer, er der formodning om en ligeværdig interesseafvejning og om betingelserne er rimelige.

Hvis betingelserne ensidigt er fastsat af tilbudsgiveren eller af en brancheorganisation, kan disse ”betingelser” være fare for misbrug på bekostning af en økonomisk svagere aftalepart.

Disse kontrakttyper kaldes adhæsionskontrakter i modsætning til agreed documents, hvor begge parter har sat præg på kontrakten.

Retsbeskyttelse af standardkontrakter kan findes: o Ved brug af den aftaleretlige generalklausul, kan en aftale ændres eller til sidesættes helt eller delvist, hvis det ville være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde, at gøre den gældende. Denne regel kan bruges, selvom kontraktbetingelserne er vedtaget, eller betingelserne er klart og tydeligt udformede.

o Eller ved brug af fortolkningsregler, fx ”uklarhedsreglen” eller ”minimumsreglen”.

Fortolkning

Minimumsreglen o Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en person har forpligtet sig til mere, end han havde regnet med, så fortolkes aftalen til den mindre byrdefulde fortolkning til fordel for den forpligtende part. Det vil sige, man tager minimumsforpligtelsen i henhold til aftalen.

Rimelighedssynspunkt o Såfremt der er fortolkningskonflikt mellem specielle vilkår og standardvilkår, så fortolkes det ud fra rimelighedssynspunktet. Det medfører, at specielle vilkår går forud for standardvilkår, idet specielle vilkår er individuelt vedtaget.

Uklarhedsreglen o Fortolkes til fordel for den person der ikke har skrevet aftalen. Hvis aftalen er uklar, kommer det den part til skade der har formuleret aftalen, og det kan medfører at den person bliver forpligtet til mere frem for mindre.

Udfyldning

Tager udgangspunkt i retskilderne. Deklaratoriske lovbestemmelser på aftale området f. eks. Aftaleloven og købeloven er det første man anvender, hvis konflikten ikke direkte kan løses ud fra parterne aftaler.

Kutymer og sædvaner anvendes også til udfyldning af kontrakter.

Side 20

3A-KOM

Side 20

Kapitel 7: Fuldmagt – Aftalelovens regler

Aftalers indgåelse gennem mellemmænd

1. Indledning - Typer af mellemmænd:

De fleste aftaler indgås af mellemmænd, da en erhvervsdrivende ofte ikke kan overkomme at indgå alle aftaler selv. Moderne ledelse og samarbejdspolitik kræver, at den enkelte medarbejder har et selvstændigt ansvarsområde indenfor virksomheden.

Den ansatte har derfor i større omfang fuldmagt til at optræde som stedfortræder, altså mellemmand for den erhvervsdrivende.

En erhvervsvirksomhed kan som led i organiseringen af afsætningen på hjemmemarkedet have mellemmænd i form af ansatte handelsrejsende.

Ved salg på det internationalemarked kan en erhvervsvirksomhed anvende ansatte eksport sælgere eller selvstændige erhvervsdrivende som handelsagenter.

Ved salg på hjemme – og eksportmarkedet kan en virksomhed organisere sin afsætning igennem et net af forhandlere.

En virksomhed kan også vælge at være ”anonym” og vælge at afsætte igennem en anden person eller virksomhed, der måske har en bedre position på markedet. I sådan et tilfælde kan der foreligge handelskommission, da mellemmanden er kommissær. Den ”anonyme” virksomhed, kommittenten, har anmodet kommissæren, der optræder i eget navn, men for kommittenten regning, om at varetage salget over for kunderne. Kommissionsaftaler har sjældent betydning for varehandlen.

Ved erhvervsmæssigt udbud, formidling af køb og salg samt rådgivning om fast ejendom i forhold til forbrugerne, medvirker ejendomsformidlere som mellemmænd. Formidlerens opgave er at indgå en købsaftale. Formidler kan ikke forpligte opdragsgiver over for tredjemanden uden særskilt fuldmagt.

Side 21

3A-KOM

Side 21

Ved udbud og salg af en bestemt tjenesteydelser, nemlig ved pakkerejser og ture, medvirker et rejsebureau ofte som formidler. Rejsebureauet udbyder eller sælger pakkerejser i arrangørens navn. Formidleren betragtes som fuldmægtig for en arrangør. Købsaftalens parter er alene kunden og arrangøren.

Fuldmagt

1. Indledning en fuldmægtig er en mellemmand, der optræder i en andens navn – fuldmagtsgiverens navn

– på hans navn og regning. Det er fuldmagtsgiveren, altså virksomheden, der er umiddelbart berettiget og forpligtet over for tredjemanden, altså kunden eller leverandøren, dvs. at aftalens parter er fuldmagtsgiveren og tredjemanden.

Fuldmagtsgiver 🡪 fuldmægtig 🡪 Tredjemanden (leverandør eller kunden)

Fuldmægtigen er teknisk set tredjemandens medkontrakhent, da udveksling af tilbud og accept sker mellem dem. Fuldmægtigen kan altså både optræde som giver og modtager af viljeserklæringer.

2. Grundlag for fuldmagten

Fuldmagtsforhold består af to vigtige retsforhold: o Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren (fx en virksomhed) og fuldmægtigen (fx medarbejder), dvs. de interne forhold.

o Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjemanden (fx kunde eller leverandør), dvs. eksterne forhold.

2.1 Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen – interne forhold

Aftalelovens regler om fuldmagt har ikke rigtig nogle regler om det interne forhold, da fuldmægtigen oftest er ansat af fuldmagtsgiveren, er det ansættelsesretlige forhold typisk

reguleret af funktionærloven eller anden lov/eller overenskomst.

Fuldmægtigen optræder i fuldmagtgiverens navn, og skal følge hans instrukser og varetage fuldmagtsgiverens interesser på bedst mulig måde. Hvis fuldmægtigen forsømmer sine pligter forover fuldmagtsgiveren, er han erstatningspligtig over for ham.

Side 22

3A-KOM

Side 22

2.2 Retsforholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjemanden – eksterne forhold

Reglerne om eksterne forhold sørger for, hvorvidt fuldmagtsgiveren er bundet af fuldmægtigens aftaler med tredjemanden.

Aftaleloven har to hovedformer for muldmagt, som er vigtigt at skelne imellem: o Fuldmagt uden særlig tilværelse - § 18 – fuldmagt o Fuldmagt med særlig tilværelse.

Hvis fuldmagtsgiveren har sendt nogle ”signaler” til tredjemanden om fuldmagten, er der tale om en fuldmagt med særlig tilværelse. Er fuldmagten derimod kun kendt af fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen, er den uden særlig tilværelse.

For fuldmagtsformerne er to begreber afgørende for forståelsen og anvendelsen af fuldmagtslæren: o Fuldmægtigens beføjelser – sædvanligvis kaldet bemyndigelsen o Fuldmagtens grænser – også kaldet legitimationen.

o Tolerancefuldmagten – hvis fuldmægtig, signalere at tredje person har lov til ar handel for fuldmægtig.

§18 – er typisk mundtlig, den kan være skriftlig men er det sjældent.

Disse to begreber er nævnt i § 10 og § 11 fx ……. ”Medfører beføjelse for ham inden for visse grænser at handle”…

Fx Fuldmagten siger: ”sælg min bil for mindst 150.000 kr”.

Fuldmagten/grænsen/legitimationen er lig med ordne ”sælg min bil”, mens ordne ”for
150.000 kr.” er bemyndigelsen/beføjelsen.

Bemyndigelsen/beføjelsen er den interne instruks, som er aftalt mellem fuldmagtsgiveren og

fuldmægtigen om fx pris, rabat –og bonusordninger, kredit-, rente- og betalingsvilkår. Disse instrukser skal tredjemanden ikke have noget at vide om.

Fuldmagtens grænser/legitimation er fuldmagtsgiverens tilkendegivelse overfor omverdenen

(tredjemanden), om hans ønske om at blive forpligtet gennem en mellemmand. Fx en meddelelse om ansættelse af en bestemt medarbejder eller udnævnelsen af en medarbejder til indkøbschef. Denne tilkendegivelse over for tredjemanden giver fuldmægtigen en legitimation (en ret) og sætter samtidig en grænse for fuldmægtigens område. Kun ved fuldmagt med særlig tilværelse er fuldmagten kendt af tredjemand, da fuldmagtsgiveren har givet signal om det til tredjemand.

Side 23

3A-KOM

Side 23

Hvis fuldmagtens grænser ikke er tydeligt af tilkendegivelsen, bliver de konkrete omstændigheder afgørende for fuldmagtens grænser.

Fuldmagtens grænser er ofte mere vidtgående end fuldmægtigens bemyndigelse. Det vil være imod fuldmagtsgiverens interesser at ”afsløre” over for tredjemanden, de forskrifter om priser osv. Som han har givet fuldmægtigen.

Fuldmagt uden særlig tilværelse - § 18 – Fuldmagt

1. Indledning – stiftelse

Fuldmagt uden særlig tilværelse opstår ved fuldmagtsgiverens erklæring til fuldmægtigen.

Bemyndigelsen og grænsen opstår når erklæringen kommer til fuldmægtigens kundskab.

Ved denne fuldmagt er der ingen tilkendegivelse/signal fra tilbudsgiveren til tredjemanden.

Tredjemanden kan kun stole på fuldmægtigens ord om fuldmagtens eksistens. Derfor er der ingen forskel på bemyndigelsen og fuldmagten for tredjemanden. § 18 – fuldmagt er oftes mundtlig, men kan også være skriftlig. Skriftlige fuldmagter må ikke vises til tredjemanden.

Retsvirkninger o Hvis fuldmægtigen har overskredet sin bemyndigelse, kan tredjemanden ikke få ret.

Fuldmægtigen har derved også handlet uden for fuldmagtens grænser. En fuldmagtsgiver er ikke bundet i sådan en situation.

o Det samme gælder hvis fuldmægtigen handler uden for fuldmagtens grænse, fx sælger en anden genstand end han har fået besked på.

Fuldmagt med særlig tilværelse

1. Indledning – stiftelse

En fuldmagt med særlig tilværelse opstår ved fuldmagtgiverens erklæring eller meddelelse eller signal til tredjemanden. Altså meddeler fuldmagtsgiveren tredjemanden om fuldmægtigen. Tredjemanden ved så med sikkerhed hvem den fuldmægtig er.

o Stillingsfuldmagt o Specialfuldmagten o Offentligt bekendtgjort fuldmagt o Forevisningsfuldmagt

Side 24

3A-KOM

Side 24 o Tolerance fuldmagt

2. Retsvirkninger o Hvis fuldmægtigen handler i overensstemmelse med bemyndigelsen og holder sig inden for fuldmagtes grænser, er fuldmagtsgiveren bundet af aftalen.

o Hvis fuldmægtigen har handlet i strid med sin bemyndigelse, men indenfor fuldmagtens grænse, afhænger det af tredjemanden gode eller onde tro, om fuldmagtsgiveren er bundet af fuldmægtigens dispositioner.

Hvis tredjemanden er i god tro, er aftalen bindende for fuldmagtsgiveren, da fuldmægtigen har handlet indenfor fuldmagtens grænser. Fuldmagtsgiveren er altså bundet af fuldmægtigens uheldige handlinger, og lovgivningen vil oftes beskytte tredjemanden.

Hvis tredjemanden indså eller burde indse at fuldmægtigen har handlet mod sin bemyndigelse, er retshandlen ikke bindende for fuldmagtgiveren, da der ikke er grund til at beskytte tredjemanden i ond tro o Hvis fuldmægtigen handler uden for fuldmagtens grænser, er retshandlen aldrig bindende for fuldmagtsgiveren, heller ikke hvis tredjemanden er i god tro.

3. Prokura

Bestemmelserne om prokura (en generel fuldmagt til at handle på et firmas el. en banks vegne og træffe bindende aftaler) findes i lov om Erhvervsdrivende Virksomheder. Disse er særregler i forhold til Aftalelovens fuldmagtsregler.

Prokuristen er bemyndiget til at handle for virksomheden i alle forhold, der hører til driften og til at forpligte virksomheden. Prokura kan også gives til flere personer, så den kun kan benyttes af dem sammen, dvs. kollektivprokura. Prokura kan ikke begrænses med virkning overfor tredjemand, bortset fra ved kollektivprokura.

Prokuristen kan ikke uden udtrykkelig bemyndigelse afvikle eller pantsætte virksomhedens faste ejendomme. Prokura kan altid tilbagekaldes.

Side 25

3A-KOM

Side 25

Tilbagekaldelse af fuldmagt

1. Fuldmagt uden særlig tilværelse fuldmagt uden særlig tilværelse er tilbagekaldt, når erklæringen om, at fuldmagten ikke længere skal gælde er kommet frem til fuldmægtigen. Tilbagekaldelsen er et påbud, så brevsprække øjeblikket er afgørende.

2. Fuldmagt med særlig tilværelse o Stillingsfuldmagt: vi skal fjerne den fuldmægtigen fra stillingen. (fjerenes fra fuldmagten) o Specialfuldmagten: tredjemanden skal have meddelelse o Forevisningsfuldmagten: sørge for han tilbage levere den skriftlige fuldmagt.

o Den offentlige bekendtgjorte fuldmagt: indrykke en ny bekendtgørelse om fuldmagtens tilbagekaldelse.

o Tolerancefuldmagten: sikre sig at fuldmægtigen fjernes fra funktionen.

o § 18-fuldmagt er en mundtlig fuldmagt. Fuldmagtsgiveren skal tilbagekalde fuldmagten ved at meddele fuldmægtigen det. Mundtlig gælder kundskabs øjeblikket. Skriftligt – brevsprække øjeblikket.

3. En særregel – undtagelse – den ”bestemte” tredjemand

For begge disse fuldmagtsformer er der dog en særregel, om at fuldmægtigen kan binde fuldmagtsgiveren over for den bestemte tredjemand, selvom fuldmagten er ophørt.

Hvis fuldmagtgiver tror, at fuldmægtigen vil indgå aftale med tredjemanden, selvom fuldmagten ikke længere er gældende, skal fuldmagtsgiveren så vidt muligt give tredjemand besked. Det er en pligtmæssig reklamation, hvis fuldmagtsgiver ikke gør det, bliver han bundet, såfremt tredjemanden var i god tro.

Fuldmægtigens erstatningsansvar over for fuldmagtsgiveren og tredjemanden

1. Fuldmægtigens erstatningsansvar over for fuldmagtsgiveren

?????????????????????????????

2. Fuldmægtigens erstatningsansvar over for tredjemanden

Hvis aftalen er i orden, er fuldmagtsgiveren forpligtiget overfor tredjemanden.

Er fuldmagtsgiveren ikke bundet, pga. fuldmægtigen har overskrevet grænsen og ikke kan bevise fuldmagtsforholdet, kan tredjemanden kræve erstatning mod fuldmægtigen for det økonomiske tab han har lidt.

Side 26

3A-KOM

Side 26

Tredjemanden kan kræve den positive opfyldelsesinteresse. Fuldmægtigen er objektivt erstatningsansvarlig. Tredjemanden kan ikke kræve erstatning hvis han vidste eller burde vide, at fuldmægtigen ikke havde fuldmagt til at indgå aftalen.

Side 27

3A-KOM

Side 27

Kapitel 8: Aftalers ugyldighed

Indledning – aftalers ugyldighed

1. Retsvirkning af ugyldighed

En ugyldig aftale betyder, at den ikke får retsvirkning efter det indhold, som den har. Parterne fritages også for at opfylde aftalen. Hvis der er udvekslet ydelser mellem parterne skal der ske en tilbagelevering af det modtagne.

De løfter der ligger til grund for aftalen, skal ikke længere holdes.

Ugyldighedsgrundene kan deles i fire hovedgrupper: o Forhold ved aftalens indgåelse (tilblivelsesmangler) o Aftalens indhold (indholdsmangler) o Svigtede forudsætninger o ”mangler” ved en aftalepart, fx at han er under 18 år eller udviklingshæmmet.

2. Ugyldighed på grund af forhold ved aftalens indgåelse

En aftale kan blive ugyldig på grund af forhold, som foreligger ved aftalens tilblivelse.

Ugyldighedsgrunder er enten stærke eller svage.

De stærke ugyldighedsgrunde virker altid, lige meget, om løftemodtageren er i god tro eller ej. Så aftalen er altså ugyldig.

De svage ugyldighedsgrunde virker kun, hvis løftemodtageren var i ond tro, altså kendte eller burde kende omstændighederne ved løftes afgivelse. Aftalen er altså ugyldig hvis løftemodtageren er i ond tro.

Stærke ugyldighedsgrunde – aftaleloven

1. Indledning

En løftegiver der har været udsat for stærk ugyldighedsgrund, har altid ret. Også selvom løftemodtageren er i god tro, for løftegiveren har ikke mulighed for at gardere sig.

2. De enkelte stærke ugyldighedsgrunde o Falsk: her er skrevet falsk under dokumentet. Løftegiveren er ikke klar over, at en anden person har skrevet under på et dokument, med hans underskrift.

Side 28

3A-KOM

Side 28 o Forfalskning: betyder at en person har rettet i indholdet af dokumentet, som løftegiveren har underskrevet.

o Forvanskning: betyder at løftets indhold bliver ændret under transporten fra løftegiver til løftemodtager. Fx ved en teknisk fejl i faxen eller en udvalgt person fremfører en urigtig gengivelse af løftet over for løftemodtageren.

Hvis løftegiveren opdager dette, skal han give løftemodtageren besked om forvanskningen af hans løfte – hvis han er i god tro, ellers bliver det bindende. Hvis løftemodtageren er i ond tro, er der ikke pålagt løftegiver en reklamationspligt.

o Fornuftsmangel: hvis man har en sindsforvirring (fx alkohol), når aftalen bliver indgået.

o Umyndighed: folk under 18 år og ugifte, og folk med habilitetsmangel. Domstolen kan fratage folk, over 18 år, deres myndighed. Hovedregl: En umyndig kan ikke råde over sin formue, eller forpligte sig ved retshandlen.

o Voldelig tvang: her er løftet fremkaldt ved personlig vold eller ved trusler om øjeblikkelig anvendelse af personlig vold. Volden skal være rettet mod løftegiveren.

Hvis løftegiver vil påråbe sig voldelig tvang, skal han meddele løftemodtager, at han er blevet tvunget, så snart volden er ophørt, hvis det ikke er løftemodtageren men tredjemand.

Stærk ugyldighedsgrund – umyndighed – værge – målsloven

1. Indledning – hovedreglen

Umyndighed er en såkaldt habilitetsmangel, altså manglende evne til at handle fornuftlighedsmæssigt.

Børn og unge er mindreårige og er derfor umyndige. Mindreårige kan ikke forpligt sig ved retshandler eller råde over deres formue, kun hvis de er i ægteskab. De aftaler der indgås er derfor oftes ugyldige.

2. Rådighed over selverhverv – kontantreglen – undtagelse 1

Mindreårige kan selv bestemme over, hvad det har erhvervet ved eget arbejde efter de fyldte

15, men kun kontante beløb. Denne ret giver ikke adgang til at påtage gældsforpligtelser.

Med statsforvaltningens godkendelse kan værgen, fratage den mindreårige retten til at indgå kontante køb, hvis det er til fordel for den mindreåriges velfærd.

3. Pengereglen – undtagelse 2

En mindreårige over 15 kan i visse tilfælde komme til at foretage kontante køb uden tilladelse fra værgen. Om handlen skal gå tilbage i dette særlige tilfælde, afhænger af

Side 29

3A-KOM

Side 29 erhvervsdrivendes gode tro. Her gælder pengereglen, som gælder alle personer uanset alder.

Pengereglen medfører, at en person der i god tro modtager penge fra en umyndig, kan beholde pengene.

4. Retsvirkningen af mindreåriges ugyldige aftaler

Hovedreglen er, at mindreårige ikke kan forpligte sig ved retshandel eller råde over deres formue, mindreårige må altså ikke købe på kredit.

Sådanne aftaler er ugyldige, hvis de bestrides af værgen, selvom forretningen er i god tro. Der er altså tale om stærk ugyldighedsgrund. Så parterne skal levere sine ydelser tilbage. Hvis mindreårige ikke kan levere varen tilbage, kan han komme til at erstatte det købtes værdi.

o Nyttereglen: hvis den umyndige ikke har prøvet at snyde forretningen, skal han erstatte efter nyttereglen. Dvs. erstatte i det omfang, han har haft nytte af genstanden. Hvis han ingen nytte har haft, skal han ikke erstatte.

o Rimelighedsreglen: hvis den mindreårige har narret forretningen, bestemmer en dommer, i hvilken omfang det findes rimeligt, at der skal betales erstatning.

Dommeren tager et skøn om det rimelige for erstatningen størrelse.

o Strafbar forhold: hvis den mindreårige har forfalsket officielle papirer, hvilket er ulovligt, skal dommeren tilkende forretningen fuld erstatning. Fuld erstatning er her prisen – fortjenesten.

Det kaldes negativ kontraktinteresse. Forretningen skilles negativt, som om kontrakten ikke var indgået. Alle omkostninger omkring indkøb og klargøring af det solgte skal dækkes – men ikke fortjenesten. Er altid negativ kontraktinteresse, når der er tale om en umyndig.

Det modsatte af negativ kontraktinteresse er den positive opfyldelsesinteresse. Her stilles forretningen positivt, som handlen var opfyldt og også fortjenesten bliver erstattet.

Svage ugyldighedsgrunde – Aftaleloven

1. Indledning

En løftegiver der har været udsat for svag ugyldighedsgrund taber sådanne ugyldighedsgrunde over for løftemodtagere i god tro. Løftegiver bevarer sin svage ugyldighed hvis løftemodtager er i ond tro.

En svag ugyldighed virker derfor kun, hvis løftemodtager er i ond tro, altså kendte eller burde kende forholdene ved løftegivers afgivelse af løftet.

Side 30

3A-KOM

Side 30

2. De enkelte svage ugyldighedsgrunde o Simpel retsstridig tvang: simpel tvang, hvor man nærmest ”afpresser” personen. Er det er trues med – trues til lovligt? Man må fx gerne true en butikstyv med anholdelse.

o Svig: betyder bevidst forkerte oplysninger eller fortielse af sandheden med det formål at fremkalde et løfte. Men noget mere til end ”konkurrentens sælger varer til lavere priser” o Udnyttelse: hvis en person udnytter en andens underlegenhed (fx personlige eller økonomiske vanskeligheder, afhængighedsforhold, manglende indsigt, enfoldighed eller letsindighed), for at opnå noget, som står i uoverensstemmende til det, som den det er udnyttet, skal yde.

o Fejltagelse: er egne fejl, som løftegiver selv er skyld i.

o Manglende hæderlighed – uhæderlighed: fx at videre sælge en aktie der, man ved ikke længere er ”gældende”

Ugyldighed på grund af aftalens indhold

1. Ugyldighed på grund af, at aftalen strider mod lov og ærbarhed

En aftale som er i strid mod en præceptiv (som ikke kan fraviges) lov er ugyldig, men også aftalens indhold kan bevirke hel eller delvis ugyldighed.

2. Aftalelovens generalklausul

§ 36 – En aftale kan blive helt eller delvist ugyldig, hvis der foreligger grunde, som ville gøre det urimeligt eller udredeligt at gøre den gældende.

Se bestemmelser derfor s. 103-4.

Ugyldighed pga. svigtende forudsætninger –forudsætningslæren

En løftegiver kan have forudsætninger for at indgå aftalen, uden at disse er udtrykt i aftalen.

Disse betingelser skal være opfyldte for, at en individuel forudsætning kan tages i betragtning, og for at en aftale kan blive tilsidesat pga. svigtende forudsætninger: o Forudsætningen skal være væsentlig for løftegiveren, han ville altså ikke have angivet løftet, hvis han vidste at det svigtede eller bristede.

o Det skal være tydeligt for løftemodtageren, at forudsætningen var bestemmende og væsentlig for løftegiver.

o Det skal være rimeligt at lægge økonomisk risiko på løftemodtageren, hvis løftegivers forudsætning svigter.

Side 31

3A-KOM

Side 31

Kapitel 9 : Forbrugeraftaler

Forbrugerbeskyttende

1. Indledning

Danmark har vedtaget lov om nedenstående ting, for at beskytteforbrugeren: o Markedsføring o Forbrugeraftaler o Forbrugerkøb som en tilføjelse til købeloven o Omsætning af fast ejendom o Forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom samt en tilføjelse til aftaleloven bl.a. om fortolkning af standardkontrakter i forbrugerforhold.

Forbrugerbeskyttelse

1. Lov om visse forbrugeraftaler

(en aftale mellem en erhvervsdrivende inden for erhverv og en forbruger uden for sit erhverv)

Beskyttelse af forbrugerne inden for aftaleforhold gælder lov om visse forbrugeraftaler. Se s.

108.

Loven gælder kun visse forbrugeraftaler, og kan ikke fraviges til skade for forbrugeren

(beskyttelsespræceptiv). Den skal beskytte forbrugeren mod visse former for aftaler, så forbrugeren ikke kan udsættes for et pres eller ikke kan overskue vilkårene for aftalen. Loven indeholder bestemmelser om: o Forbud mod uanmodet henvendelse, fx telefonsalg af varer.

o Regler, herunder Fortrydelsesret, for aftaler, der er indgået uden for sælgers faste forretningssted.

o Regler, herunder fortrydelsesret, for fjernsalg, fx internet handel.

o Ret til opsigelse af aftaler om visse løbende tjenesteydelser.

2. Fortrydelsesret

Der findes ingen bestemmelser i aftaleloven eller købeloven om fortrydelsesret. Mange butikker giver dog forbrugeren en aftalt retur – eller ombytningsret.

Forbrugeraftaleloven har inden for et lille område givet forbrugeren fortrydelsesret, ved fjernsalg og aftaler, der er foregået udenfor sælgeres faste forretningssted.

Forbud mod uanmeldt henvendelse – dørsalg og telefonsalg

Side 32

3A-KOM

Side 32

1. Indledning

En erhvervsdrivende må ikke uden forudgående anmodning, rette personlig eller telefonisk henvendelse til en forbruger på deres bopæl, arbejdsplads eller andre steder, hvor der ikke er almindelig adgang.

En anmodet henvendelse kræver, en udtrykkelig og klar anmodning fra forbrugeren til den erhvervsdrivende om personlig eller telefonisk henvendelse.

Hvis den erhvervsdrivende foretager en uanmodet henvendelse, og forbrugeren ender med at indgå aftale, kan forbrugeren påråbe sig aftalens ugyldighed, og aftalen ikke bindende.

Ikke ubegrænset ret til at reagere (forholde sig passiv)

Negativ aftaleindgåelse

Hvis en erhvervsdrivende aflevere en gave eller udføre en tjenestesydelse for en forbruger, uden forbrugerens forudgående anmodning, må forbrugeren betragte det som en gave, og skal ikke betale for det.

Tilladt uanmodet henvendelse

En erhvervsdrivende må rette telefonisk henvendelse til en forbruger uden forhåndsanmodning, i enkelte tilfælde: o Bestilling ad bøger eller i formidling af forsikringsaftaler o Tegning af abonnement på aviser, ugeblade, tidsskrifter og redningsabonnementer.

Er der indgået aftale i disse tilfælde, er aftalen bindende. Man har dog 14 dages fortrydelses ret.

Fortrydelsesret ved aftaler, der er indgået uden for fast forretningssted

2. Fortrydelsesret fra varens modtagelse

Hvis der under et møde uden for fast forretningssted, er indgået aftale, kan forbrugeren træde tilbage fra aftalen eller et afgivet tilbud af ham selv – har altså fortrydelsesret.

Oplysninger om fortrydelsesretten skal gives ved mødet eller ved overgivelse af varen.

Fortrydelsesret oftest 14 dage efter varens modtagelse.

Hvis forbrugeren vil benytte fortrydelsesretten, skal han: o Underretter sælgeren om det senest 14 dage efter mødet.

o Ved køb af varer, senest 14 dage efter modtagelsen eller første levering.

o Gives underretning pr. brev, skal det være afsendt inden udløbsfristen.

o Forbrugeren skal holde varen parat, til sælgeren, i sammen stand og mængde.

Sælgeren skal afhente varen inden 3 måneder, efter forbrugeren meddelelse om fortrydelse.

Hvis ikke kan forbrugeren beholde det gratis. Forbrugeren har dog ikke fortrydelsesret i alle tilfælde, fx i kontantkøb på messer og markedspladser.

Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren tydelig skriftlig oplysning om fortrydelsesretten.

Fortrydelsesfristen træder først i kræft når oplysning om fortrydelsesret er givet.

Side 33

3A-KOM

Side 33

3. Begrænset fortrydelsesret ved bestillingskøb

Forbrugeren har begrænset fortrydelsesret ved varer, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugeren individuelle forhold, fx gardiner. Fortrydelsesfristen er 14 dage, men kan være mindre, hvis der er skriftligt aftalt. Sælgeren skal have mulighed for at vente med tilskæringerne til fortrydelsesretten er udløbet.

Regler om fjernsalg – fortrydelsesret

1. Indledning – fjernsalg

Fjernkommunikation er kommunikation, hvor erhvervsdrivende og forbruger ikke mødes fysisk, fx e-handel, postordre, telekøb osv. Et fjernsalg er en aftale om køb af vare eller tjenesteydelser, som indgår ved fjernkommunikation.

1.1Den erhvervsdrivendes opfyldelse af aftaler om fjernsalg

Den erhvervsdrivende skal levere sin ydelse senest 30 dage efter forbrugeren afgav

sin bestilling eller tilbud. Parterne kan aftale kortere/længere frist.

Hvis den erhvervsdrivende ikke overholder fristen og levere for sent, foreligger der misligholdelse i forhold til leveringen. Her kan forbrugeren ophæve aftalen, og sælgeren skal tilbagebetale evt. forudbetalte beløb.

1.2 Fjernsalg uden fortrydelsesret

Reglerne om fortrydelsesret gælder ikke ved fx salg fra vareautomater, drikkevare, køb af benzin osv. Heller ikke ved aftaler om indkvartering, spil og lotteri, transport, forplejning og rekreative fritidsaktiviteter – underholdnings og idrætsbegivenheder.

2. Oplysningspligt inden og ved en indgåelse af aftale om fjernsalg

Den erhvervsdrivende skal give forbrugeren klare, tydelige og forståelige oplysninger

– forhåndsinformation, inden evt. indgåelse af aftale. Bl.a.: o Erhvervsdrivendes navn og adresse o Varens eller tjenesteydelsens karakter og væsentlige egenskaber o Prisen inkl. Moms og alle andre udgifter o Vilkår om betaling, levering og leveringsomkostninger m.v.

o Evt. fortrydelsesret o Hvis telefoni fremgår i fjernkommunikationen, skal forbrugeren ved start af hvert opkald fra den erhvervsdrivende have oplyst navn og formål med henvendelsen.

Bliver der indgået aftale om fjernsalg, skal disse oplysninger meddeles forbrugeren læsbart på papir eller varigt medium, snarest efter aftalens indgåelse.

Den erhvervsdrivende skal endvidere oplysninger omkring bl.a: o En fysisk adresse, hvor der kan indgives klager (e-mail ikke nok) o Betingelser for garantitilsagn (holdbarhed, egenskaber m.v.) På dansk.

Side 34

3A-KOM

Side 34 o Tydelig oplysning om betingelserne for og fremgangsmåden ved brug af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret 14 dage. Hvis den erhvervsdrivende ikke har opfyldt sin oplysningspligt, begynder fristen ikke at løbe. Fortrydelsesretten udløber 3 måneder efter, forbrugeren modtog varen. Den erhvervsdrivende kan inden de 3 måneders frist, bringe 14-dages fristen i anvendelse, ved at opfylde sin oplysningspligt.

3. Fortrydelsesret ved fjernsalg uden afhentningspligt

Vil forbrugeren benytte fortrydelsesretten, skal han underrette sælgeren senest 14 dage efter den dag, han modtog oplysningerne. Ved køb af vare senest 14 dage efter varens modtagelse eller første levering.

Forbrugeren skal tilbagegive eller tilbagesende varen inden fortrydelsesfristen.

Denne overgivelse skal ske inden fristens udløb. Forbrugeren skal selv betale for evt.

omkostninger ang. tilbagesendelsen. Aftalen kan fortrydes ved ikke at modtage varen eller hente den. Varen skal tilbageleveres i samme mængde og stand som ved start.

4. Fortrydelsesret ved fjernsalg med afhentningspligt

Erhvervsdrivende henter varen ved forbrugeren.

Forbrugeren skal opbevare varen, indtil den afhentes, dog højest 3 måneder.

Afhentes den ikke inden da, må forbrugeren beholde den.

5. Retsvirkninger af forbrugerens anvendelse af fortrydelsesretten

Når forbruger træder tilbage fra aftalen, skal erhvervsdrivende inden for visse frister tilbage beløbet. Er stort set ens uden for fast forretningssted og for fjernsalg.

Fortrydelsesret ved forsikringsaftaler

1. Fortrydelsesret ved forbrugerforsikring

Fortrydelsesretten er normalt 14 dage efter han har modtaget forsikringsbetingelserne. Forsikringsselskabet skal ved udleveringen af forsikringsbetingelserne give forbrugeren tydelig skriftlige oplysninger derom. Hvis ikke er aftalen ugyldig.

Opsigelser ved aftale om løbende tjenesteydelser

1. Opsigelse o Opsigelse efter 9 mdr. med 3 mdr. varsel: ved aftale om vedligeholdelse eller tilsyn med fast ejendom, vagttjenester, Kan forbrugeren, når kontrakten har løbet i 9 mdr., opsige den med 3 mdr. varsel til udgangen af måneden.

Side 35

3A-KOM

Side 35 o Opsigelse efter 3 mdr. med 3mdr. varsel: ved abonnementer – når kontrakten har løbet 3 mdr. kan man opsige kontrakten med 3 mdr. varsel til udgang af måneden.

Internationale forbrugeraftaler

1. Lovvalg ved forbrugerkøb af varer

Hvis et forbrugerkøb er internationalt dvs. at forbruger og sælger har

bopæl/forretningssted i forskellige lande, gælder reglerne for det land forbrugeren

har bopæl i, hvis ikke andet er aftalt.

Mangler at skrive noter til side 116!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Side 36

3A-KOM

Side 36

Kapitel 10: Markedsføringsret

Markedsføringslovens formål og område

1. Indledning

Husk § 1! Man skal udvise god markedsføringsstik overfor konkurrenter og forbrugere.

Markedsføringslovens overordnede formål er, at erhvervsvirksomheder udviser god markedsføringsstik under hensyn til konkurrenter og andre erhvervsdrivende som forbrugere og almene samfundsinteresser.

Loven gælder i private erhvervsvirksomheder og offentlige virksomheder, som

udbyder vare/tjenester på et marked. Sker udbuddet i konkurrence mellem offentlige

institutioner og private virksomheder gælder loven.

Loven indeholder bl.a. regler, der har til formål: o At beskytte og forbedre købernes og forbrugernes retsstilling over for de erhvervsdrivende.

o At beskytte erhvervsdrivende mod illoyal konkurrence fra andre erhvervsdrivende.

o At beskytte børn og unge i forbindelse med markedsføring o At dæmme op for skjult reklame (reklameidentifikation)

Loven stiller krav om korrekte oplysninger om en vares/tjenestesydelses data og om

vejledningspligt forud for kontraktens indgåelse, og om forbud mod visse former for

”lokkemidler”, der kan påvirke beslutningsgrundlaget på en dårlig måde.

2. Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden skal: o Sørge for at loven overholdes o Sikre at forbrugerinteresserne tilgodeses, så markedsføringen foregår tilbørligt og rimeligt overfor forbrugeren.

o Tage stilling til markedsforingsproblemer, fx race diskrimination i reklamer o Sørge for at påvirke den erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse principperne for god markedsføring

En erhvervsdrivende kan bede om en forhåndsbesked om lovligheden af påtænkte markedsføringsforanstaltninger. En forhåndsbesked er kun en orientering og ikke bindende stillingstagende til lovligheden. Erhvervsdrivende på selv tage videre stilling

Side 37

3A-KOM

Side 37

2.1 Retningslinjer og vejledninger

Forbrugerombudsmanden søger forhandling mellem erhvervsdrivende og forbrugerorganisationer at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring indenfor bestemte områder, til hensyn for forbrugeren: o Retningslinjer om kønsdiskriminerende reklame o Vejledning om reklameidentifikation – skjult reklame o ”Kort og godt” om kreditkort-misbrug o ”Kort og godt” om mobiltelefoner

Forbrugerombudsmanden har i samarbejde med brancheorganisationer udarbejde ca. 40 retningslinjer, brancheaftaler og vejledninger m.v.

Retningslinjerne er ikke formelt bindende. Hvis erhvervsdrivende arbejder imod retningslinjerne anses handlingerne som stridende mod god markedsføringsskik.

2.2 Internationale kodekser for markedsføring

ICC har udarbejdet regelsæt om etiske normer for markedsføring, som gælder mellem de erhvervsdrivende indbyrdes og forbrugeren, fx: o Kodeks for salgsfremmede foranstaltninger o Kodeks for miljørelateret reklame o Kodeks for reklamepraksis (al reklame, skal være lovlig, hæderlig, sandfærdig) o ICC International code of sponsorship o ICC guidelines on marketing and advertising using electronic media

Disse kodekser kan forbrugerombudsmanden bruge som udfyldnings– og fortolkningsmateriale til markedsføringslovens regler.

Generalklausulen og forbud mod vildledning

1. God markedsføringsskik

Generalklausulen skal anvendes til indgreb mod enhver erhvervsmæssig handling, som ud fra det overordnede formål anses for uønsket.

Generalklausulen bruges til indgreb mod alle former for uønskede salgs- og reklameforanstaltninger og mod urimelige aftalevilkår, farlige produkter, beskyttelse af personlige integritet og privatlivets fred.

Eks. Sende en rød vogn rundt hvor der stod inkasso og holdte ude foran døren så de tvang dem til at købe.

2. Forbud mod vildledning

Erhvervsdrivende må ikke anvende urigtige eller vildledende angivelser eller undlade væsentlige informationer, så frem dette er egnet til mærkbart at forvride

forbrugerens/erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.

Side 38

3A-KOM

Side 38

Bestemmelsen omfatter objektive udsagn om varens eller tjenesteydelsens data, fx dens egenskaber, anvendelse osv. der skal være korrekte. Loven er derfor bygget på sandhedsprincippet ved informationer.

Generelle regler om den erhvervsdrivendes adfærd på markedet

1. Indledning

Loven indeholder regelsæt om god opførsel, anvendelser af visse lokkemidler eller forbud om at sælge uanmodet.

2. Sammenlignende reklame

Hvad der skal til for at sammenlignende reklame kan være lovlig – korrekt, loyal og

relevant. Lovligt sammenligningen når den/reklamen:

o Ikke er vildledende, angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål o Angår varer eller tjenesteydelser, der opfylder samme behov eller tjener samme formål o Er objektivt og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen o Ikke skaber forveksling på markedet med konkurrenter, og ikke miskriditere en konkurrents varemærker og firmanavn.

o Reklamen for produkter med oprindelsesbetegnelsen angår produkter med samme betegnelse, fx ost og skinke.

o Ikke ”snylter” på konkurrentens varemærke el. lign.

o Ikke fremstiller en vare som en kopi af en anden vare, der er beskyttet af et varemærke, fx parfume.

Ved sammenlignende reklame der indeholder særtilbud, fx om pris eller levering, skal det fremgå, hvornår tilbudsperioden begynder, slutter eller ang. begrænset antal.

3. Vejledningspligt over for kunderne

Ved markedsføring af en vare/tjenesteydelse eller ved tilbuds afgivelse har den

erhvervsdrivende vejledningspligt over for kunderne.

Vejledningen kan gives på forskellige måder: o Varedeklarationer og brugsanvisninger ved være anvendelige ved salg af masse producerede vare.

o Mundtlige oplysninger

Brugsvejledning, advarsel, varedeklaration el. lign. Skal være skrevet på dansk ved salg til almindelige forbrugere.

Side 39

3A-KOM

Side 39

4. Erklæringer om ydelse af garanti over for forbrugerne

Retningslinjerne gælder som udgangspunkt både for salg af nye og brugte varer. Ved ydelse af garanti på nye varer skal garantitiden som hovedregel strække sig væsentligt ud over købelovens reklamationsfrist. Minimumskrav til garantiers indhold.

Det skal fremgå af garantibeviset: o Hvad garantien går ud på o Hvem der yder garantien o I hvilket tidsrum garantien gælder o Hvorledes køberen skal forholde sig, såfremt garantien ønskes påberåbt o At garantien løber fra tidspunktet for leveringen

Det skal fremgå at køberen i forbindelse med købet ud over garantien bevarer sine rettigheder efter almindelige regler, herunder den gældende lovgivning – skal være affattet på dansk.

5.1 Uanmodet henvendelse ved fjernkommunikation til bestemte aftagere

5.1.1 Anden direkte fjernkommunikation

6. Forbud mod visse rabatmærker og værdikuponer

Bestemmelsen forbyder f. eks. værdikuponer i dagblade, tilbudsaviser, reklamebrochurer mv., men udelukker ikke, at der ydes organiseret rabat på grundlag af medlemskab af en forening, ansættelse i en bestemt virksomhed eller lignende. Dividende, der udbetales i forhold til driftsresultatet, falder udenfor, da der her ikke gives et ubetinget løfte om en ydelse.

Side 40

3A-KOM

Side 40

Kapitel 11: købeloven – køb og salg af vare og tjenesteydelser

Aftaler om køb

1. Indledning – hvad er køb?

Et køb er en aftale om overdragelse af et formuegode mod betaling af penge. Købet er en gensidigt bebyrdet aftale. Køber og sælger har ved købsaftalens indgåelse forpligtelser over for hinanden (levering, betaling osv.).

”Formuegode” = kan være vidt forskellige former for formueaktiver, som deles ind i 3

hovedgrupper: o Fast ejendom, fx jordstykke, eller grund med derpå værende bygninger.

o Løsøre, fysisk flytbare ting fx biler, møbler osv.

o Rettigheder, fx gældsbrev, aktier, faktura og købskontrakter osv. (se s. 132 for uddybelse.)

Købeloven gælder alle køb, bortset fra køb af fast ejendom. Omfatter først og fremmest køb af løsøre og rettigheder. Der er regler der for de forskellige former for køb, afhængigt af parterne i købsaftalen.

1.1 Handelskøb (B2B)

Er et køb der indgås mellem handlende i eller for deres bedrift, køber og sælger skal handlende og skal gå i handelsvirksomheden, fx råvare til produktion eller videresalg eller køb af kontormøbler til forretningen.

§ 4 - landbrug går ikke ind under en handel

Købelovens bestemmelser for handelskøb er fravigelige. Reglerne kommer kun til anvendelse,for så vidt andet ikke er udtrykkeligt er aftale eller må anses for indeholdt i aftalen. Disse ting kan medføre afvigelse fra lovens bestemmelser:

o Den enkelte virksomhed/branches standardvilkår
o Den enkelte virksomhed/branches individuelle kontrakt

o Handelsbrug eller sædvane kan også bevirke fravigelse af loven.

1.2 Forbrugerkøb (B2C)

Her køber forbrugeren hos en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, når forbruger hovedsageligt handler uden for sit erhverv (altså til privat brug eller forbrug).

De fleste bestemmelser om forbrugerkøb kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.

Reglerne er beskyttelsespræceptive.

Side 41

3A-KOM

Side 41

1.3 Civile køb

Køb og salg mellem private personer eller med ikke handlende erhvervsdrivende fx landmand, arkitekt, advokat. Næsten samme købelovsregler som ved handelskøb.

1.4 Genusydelse specieydelse (varens art)

En genusvare er en artsbestemt vare, eller en del af et parti (en vare der kan

erstattes/ sælgeren har valgfrihed). En specieydelse er en bestemt, unik vare (der ikke
direkte kan erstattes af en anden/sælger har ikke valgfrihed).

1.5 Internationale køb

Køb hvor sælger og køber har forretningssted i hvert deres land. Købeloven gælder ikke på internationale køb. De forenede nationer

Sælgerens opfyldelse af købsaftalen – levering

Hovedreglen for levering: § 9 Afhentningskøb – hente varen på købers bopæl/foretningssted

2. Sælgerens pligter – levering

Leveringen må ikke forveksles med varens faktiske overgivelse til køberen. Levering er de handlinger, som sælgeren skal foretage for på rette måde at skaffe køberen besiddelsen af varen.

Man skal fastslå hvornår leveringen eller ikke-leveringen er indtrådt, for at finde ud af om der er forsinkelse fra sælgerens side. Der er knyttet flere retsvirkninger til begrebet levering. Herunder er nogle af dem nævnt: o Sælgerens misligholdelse, dvs. er der tale om forsinket eller mangelfuld levering.

o Risikoen for genstanden hændelige forringelse eller undergang, dvs. hvem der bærer risikoen og derfor må bære det økonomiske tab, hvis den evt. går tabt. Leveringen er afgørende for, hvem af parterne der bærer risikoen.

o Fordeling af transportomkostninger. Ofte betaler sælgeren indtil leveringen sker, og køberen derfra.

o Parternes samtidige udveksling af varerne – varen og betaling, dvs. at ingen af parterne er forpligtet til at præstere sin ydelse, medmindre den anden part også gør det.

2.1 Leveringstiden

Leveringstiden er når sælgerens ydelsespligt indtræder. Hvis det ikke fremgår af aftale eller sædvane, indtræder den ved køberens påkrav. Påkravet har retsvirkning når det når frem til sælgeren. Hvis sælgeren ikke har modtaget påkravet, er han ikke forpligtet til at opfylde.

o Normalt bestemmer sælger tidspunktet pga. transportmuligheder osv.

Side 42

3A-KOM

Side 42 o Køber fastsætter tidsrummet pga. opbevaring og salgsmuligheder.

Der er 3 betegnelser for levering på forskellige tider af måneden: o Primo: den første til den tiende i en måned o Medio: den elvte til den tyvende i en måned o Ultimo: den enogtyvende til den sidste dag i måneden.

2.2 Leveringsstedet

Leveres betyder, at sælger udføre de nødvendige handlinger der skal til, for at varen stilles til købers disposition på leveringsstedet. Når køber derimod får varen i mellem hænderne, er varen overgivet til køberen. Hvis leveringsstedet ikke er aftalt,

På leveringsstedet indtræder flere juridiske virkninger. På leveringsstedet: o Får køberen risikoen for varens hændelige ødelæggelse o ”Skilles” transportomkostninger o Konstateres om varen er leveret rettidigt eller forsinket

2.2.1 Pladskøb

En plads er det geografiske område, hvor varen regelmæssigt udbringes til af sælgeren eller hans medarbejdere. Dette område varierer efter varens art.

Der er findes to former for køb: afhentningskøb eller udbringningskøb.

2.2.1.1 Pladskøb med afhentningspligt (afhentningskøb)

Køberen skal altså afhente varen hos sælgeren. Leveringen sker ved varens overgivelse til køberen. Hvis intet er aftalt, er det et afhentningskøb.

2.2.1.2 Pladskøb med udbringelsespligt (udbringelseskøb)

Hvis sælgeren har en aftale om sende varen inden for pladsen (udbringningsområde), skal leveringen først ske når salgsgenstanden kommer i købers eller forbrugeres besiddelse. Samme regler gælder hvis sælgeren vælger at bruge en selvstændig transportør eller andet. Udbringninger sker for sælgers regning og risiko.

2.2.2 Forsendelseskøb – handel og civilkøb

Er et køb, hvor salgsgenstanden ved sælgerens foranstaltning skal forsendes til et sted udenfor hans plads (udbringningsområde), dvs. at en selvstændig transportør har pålagt sig at transportere varen væk fra sælgers plads. Levering er sket ved overgivelse af første fremmede fragtfører, hvis det sker uden for pladsen.

Der findes to former forsendelseskøb: o Afsendelseskøb, hvor der sker afsendelse fra leveringsstedet til bestemmelsesstedet. Fx med DSB fra Herning til KBH.

o Modtagelseskøb, her sker forsendelse til leveringsstedet, der også er modtagelsesstedet.

Side 43

3A-KOM

Side 43

2.2.2.1 Afsendelseskøb – handelseskøb og civilkøb

Sælger skal sende varen til køber, uden der er indgået aftale om leveringsstedet, da dette er fastlagt. Afsendelsen sker ved overgivelse til første fremmede fragtfører (fff-reglen), som skal transportere varen fra afsendelsesstedet.

Risiko og transportomkostninger skifter ved leveringsstedet, hvor næste part bære det.

2.2.2.2 Modtagelseskøb – forbrugerkøb

Hvis sælger skal sende varen til forbruger, der bor uden for sælgers plads, sker levering når varen er i forbrugerens besiddelse (modtagelsen). Alt sker på sælgers risiko og regning.

3. Købelovens transportklausuler

De deklaratoriske bestemmelser kan fraviges, hvis der er aftalt at bruge en transportklausul i indenrigshandel. Dette omfatter: fob, fragtfrit, franco og cif og bruges i handelskøb.

De kan omtalen som: o Omkostningsklausuler: ændre fordelingen af transportomkostninger, men ikke leveringssted og risikoovergang.

o Leveringsklausuler : ændre leveringssted, risikoovergang og transportomkostninger

3.1 Omkostningsklausuler

Omkostningsklausulerne ”cif” og ”fragtfrit” omfatter søtransport, landtransport og en blanding af de to. Stedangivelsen er slutpunktet for transporten.

o Risiko går over på køber, når varen er overgivet til videre fragtfører.

o Sælger bekoster varens forsendelse, dvs. betaler til transportomkostninger til bestemmelsesstedet.

o Sælger besørger varens forsendelse, dvs. bestiller fragtmand el. andet.

”cost” betegner selve varens pris, på nær forsikringspræmien og transportomkostninger.

(se hvad de andre har skrevet efter gennemgang)

3.2 leveringsklausuler

Der er to leveringsklausuler ”frit ombord” og ”leveret” eller ”frit” (franko). Disse ændrer leveringsstedet i forhold i forhold til købelovens normale regler.

3.2.1 ”Frit ombord” (fob)

Ved fob er stedangivelsen søtransportens udgang.

o Sælger bære ikke længere risikoen, når den er kommet indenfor skibssiden.

o Sælger sørger for og bekostninger varens forsendelse til afskibningsstedet, altså bære sælgeren transportomkostninger dertil.

Side 44

3A-KOM

Side 44 o Køber besørger og bekoster, dvs. befragter skib eller betinger skibsrum til varens forsendelse fra skibningshavnen (fobstedet)

Ligger fobhavnen indenfor sælgers plads, er leveringsstedet det samme som de normale regler. Er det uden for sælgers plads, og varen skal forsendes med en selvstændig fragtfører frem til skibningshavnen ændres leveringsstedet til fobhavnen.

3.2.2 ”Leveret” eller ”frit” (franko)

Er en vare solgt ”frit”, ”leveret” eller franko på et angivet sted, anses leveringen ikke som sket, førend varen er kommet frem til dette sted.

o Sælger bærer risikoen under forsendelsen frem til franko-stedet o Sælger bekoster forsendelsen til dette sted o Sælger besørger forsendelsen frem til franko-stedet, fx til købers lager

4. Leveringens betydning for risikoovergangen

Hvis ikke andet er aftalt bære sælgeren som hovedregel risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse, indtil leveringen har fundet sted.

Hændelig betyder ting medarbejder ikke har været skyld i.

Virkningen af at køberen bærer risikoen for genstanden betyder, at køberen skal betale købesummen, selvom genstanden hændeligt går til grunde eller forringes.

4.1 Genusydelse og specieydelse

Købeloven skildrer mellem genus – og specieydelse. Disse har også betydning for risikoovergang og for sælgers ansvar for forsinkelse med levering og for mangler ved salgsgenstanden.

Loven definerer en genusydelse som: o køb af en vis mængde af en angiven art genstande o køb af en vis mængde af et angivet parti

Når man skal tage stilling til, om det er genus – eller specieskøb, er det den måde aftalen er indgået på der er afgørende.

4.2 Tilfælde hvor der sker risiko overgang før leveringen

Risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse kan i nogle tilfælde gå over på køberen på et andet tidspunkt, end den faktiske levering. Fx hvis køberen skal hente en varer inden for et bestemt tidsrum, eller hvor sælgeren pga.

købers forhold er forhindret i at levere varen.

Side 45

3A-KOM

Side 45

4.2.1 Spillerum – afhentning – species (SAS - reglen)

Et spillerum er fastsat tidsrum, hvor varen skal hentes inden. Her vil risikoen gå over på køber allerede den første dag i perioden. Dog skal nogle betingelser være opfyldt: o købet skal være en bestemt genstand, altså et direkte specieskøb. Det kan også bruges ved genuskøb (se bogen side 145 øverst) o Salgsgenstanden skal hentes af køberen og inden for den aftalte tid. Køber har afhentningspligt, så varen skal være klar på afhentningsstedet på aftalte tid. Bestemmelsen omhandler køb, hvor der i købers interesse er aftalt et tidsrum.

4.2.2 Fordringshavermora fra købers side

Er hvis køber undlader at afhente eller modtage varen i rette tid, eller at han ikke har betalt og at varen derfor ikke er blevet leveret.

- Når købers forhold er skyld i at leveringen ikke kan finde sted.

Sælger bærer i som udgangspunkt risikoen, da leveringen ikke har fundet sted.

Fordringsmora fra købers side medfører at risikoen overføres til køber.

Ved genuskøb kræves det, at der inden fordringshavermoraens indtræden har fundet en klar udskillelse sted af bestemte genstande. Dette opfyldes hvis køber har medvirket udskillelsen, men også ensidig udskillelse fra sælgers side kan være fyldestgørende, hvis han kan bevise at det er forekommet.

Oversigt over risikoovergang: o Hovedregel: levering og risiko følges ad. Indtil levering bærer køber risikoen o Undtagelse 1: SAS – reglen. Risiko går over på køber 1. Dag i spillerums-perioden, hvis det er species eller aftalt individualiseret genus. (gælder ikke forbruger køb) o Undtagelse 2: købers fordringsmora. Risiko går over på køber, når aftalte leveringsdag er overskredet, hvis der er købt species eller udskilt genus.

(aftale med køber er ikke nødvendigt.)

Sælgerens forsinkelse med levering

1. Indledning om misligholdelse

Det sker at en af parterne ikke overholder sin del af aftalen, således at der indtræder misligholdelse, dvs. ikke opfyldelse af pligter ifølge aftalens indhold.

Hvis sælger misligholder sine pligter, får køberen nogle rettigheder som kaldes misligholdelsesbeføjlelser: fastholdelse eller ophævelse af køb og evt. erstatning.

Misligholdelse kan være forsinkelse og mangler (rets mangler eller faktiske mangler.)

Side 46

3A-KOM

Side 46

2. Sælgerens forsinkelse med leveringen

En forsinkelse er hvis sælger ikke levere i rette tid, medmindre det er købers forhold der er skyld i det (fordringshavermora og SAS-reglen).

Reglerne om forsinkelse gælder handelskøb, civilt køb og forbrugerkøb, men behandler særlige forhold om forbrugerkøb.

Misligholdelse fra sælgerens side forekommer, hvis der indtræder forsinkelse med levering, dvs: o Salgsgenstanden leveres med for sent o Salgsgenstanden leveres slet ikke, ikke-erlæggelse

Køberens forhold kan udelukke misligholdelse, hvis køber udviser fordringsmora, hvis han ikke skaffer transportmiddel som aftalt eller ikke betaler. Skyldes forsinkelsen omstændigheder som køber bærer risiko for, vil der ikke foreligge misligholdelse.

3. Hvilke misligholdelsesbeføjelser har køberen over for forsinkelse fra sælgerens side?

Hvis der indtræder forsinkelse med leveringen, har køberen under forudsætning af rettidig og korrekt reklamation følgende misligholdelsesbeføjelser: o Han kan fastholde købet o Han kan hæve købet o Lige meget hvad køberen beslutter sig for af ovenstående ting, kan han muligvis kræve erstatning.

Hvis køber tilsidesætter reklamationsreglerne, mister han retten til at gøre misligholdelse (forsinkelsen) gældende.

4. Retten til at fastholde købet

En betingelse for at køber kan fastholde købet er, at han, hvis salgsgenstanden ikke er leveret på leveringstidspunktet: o På forespørgsel fra sælgeren uden ugrundet ophold afgiver fastholdelsesreklamationen, eller o Inden rimelig tid afgiver fastholdelsesreklamationen, hvis han ikke modtager nogen forespørgsel fra sælgeren.

Køber fortaber retten til at kræve levering, hvis han ikke reklamerer rettidigt.

Køber kan ikke i alle tilfælde fastholde leveringen. Der kan indtræde umulighed, der fritager sælgeren for leveringspligten. Men derfor kan køber evt. kræve erstatning.

o Ved specieskøb foreligger der umulighed, hvis salgsgenstanden er gået til grunde.

o Ved genuskøb kan der opstå umulighed. Fx hvis en bonde har solgt sit korn, men at kornet bliver ødelagt pga. regnvejr.

Side 47

3A-KOM

Side 47

Ved genus – og specieskøb kan sælgeren ikke dømmes til at levere salgsgenstanden, hvis han ikke er erstatningspligtig.

5. Retten til at hæve købet

Hvis køber vælger at ophæve købet, bortfalder parternes pligter. Hvis salgsgenstanden er leveret, skal den tilbagegives. Køber skal ikke betale, og hvis det er sket – kan pengene forlanges tilbage.

Hvis købet skal hæves skal: o Forsinkelsen skal være væsentligt og ikke skyldes køberens forhold o Køber skal reklamere rettidigt og korrekt, eller mister han retten til at hæve.

Hvis køberen vil påråbe sig forsinkelsen straks, i handelskøb, skal han meddele sælgeren, at han gør forsinkelsen gældende. Dette kaldes en neutral reklamation.

Den siger intet om, hvilke misligholdelsesbeføjelser køberen tager i anvendelse.

Hvis køberen efter nærmere overvejelser hæver købet, skal det meddeles sælgeren uden ugrundet ophold ved en hævereklamation. Det skal tilkendegive, at han hæver pga. forsinkelsenm og at han stiller salgsgenstanden til rådighed.

Reklamationsfristen skal beregnes fra: o Salgsgenstandens fremkomst på bestemmelsesstedet o Fra modtagelsen af sælgerens meddelelse om afsendelsen, hvis denne viser, at leveringen er sket eller vil ske for sent.

5.1 Handelskøb og fixkøb

En hver forsinkelse i handelskøb anses for væsentlig, medmindre det kun er en ringe del af det solgte som er forsinket.

Et fixkøb er når der er udtryk som ”præcis”, ”allersenest” eller ”fixforretning” til at tilkendegive sælgeren, at de skal overholde leveringstiden punktligt, idet at formålet med købet ellers ikke opfyldes. Ved sådanne køb anses enhver forsinkelse for væsentligt.

5.2 Væsentlighedsbedømmelsen i øvrigt

Hvis der i forbrugerkøb eller civilkøb kun er tale om en væsentlig forsinkelse, er køberen afskåret fra at hæve købet.

En forsinkelse i civilkøb og forbrugerkøb er væsentlig, hvis: o Den faktisk har betydning for køberen o Dette har været tydeliggjort for sælgeren o Sælgeren har været nærmest til at bære risikoen for en eventuel forsinkelse.

Side 48

3A-KOM

Side 48

5.3 Forbrugerkøb – leveringspåkrav og leveringsforbehold

Forbrugerens ret til at hæve købet, hvis forsinkelsen er af væsentlig betydning for ham, og sælgeren må forudsætte dette. Reglerne er beskyttelsespræceptive.

Leveringspåkravsreglen: hvis der er indtrådt forsinkelse, kan forbrugeren fremsætte et påkrav om levering inden den udløbet rimelige frist, hvis dette ikke er fastsat, er fristen inden for rimelig tid.

Når forbrugere har reageret med et leveringspåkrav, må sælgeren udfolde rimelige bestræbelser for at fremskyde leveringen inden fristens udløb. Hvad der kræves af ham afhænger af: o Varens art o Leveringsmuligheder o Forbrugerens behov for hurtig levering

Hvis sælgeren ikke overholder fristen, kan forbrugeren hæve reglen.

6. Successiv levering

Består af sælgerens ydelse af flere leverancer, der efterhånden skal udbygges med flere ting. En enkelt leverance udgør oftes en enhed for sig selv. Er der væsentlig forsinkelse på denne, kan han kun hæve denne levering.

Køberen kan hæve købet i sin helhed, hvis det er begrundet i sammenhæng mellem ydelserne. Også hvis gentagende forsinkelse må ventes.

Sælgerens erstatningspligt

1. Indledning

Køberen kan kræve erstatning for det økonomiske tab, som han har lidt som følge af købsaftalens misligholdelse, dvs. erstatning i kontraktforhold. Der er mulighed for erstatning om han fastholder eller ej.

Betingelsen er at der foreligger et ansvarsgrundlag for sælgeren, og at køber kan bevise et økonomisk tab. Genus – og specieskøb har forskellige ansvarsgrundlag.

2. Specieskøb – ansvarsgrundlag for forsinkelse

Hvis genstanden ikke kan leveres i rette tid, skal sælgeren svare skadeserstatning, med mindre han kan bevise, at forsinkelsen ikke kan tilregnes ham. Sælger har også ansvar for sine medarbejders fejl.

Ansvarsgrundlag: culpa med omvendt bevisbyrde.

Side 49

3A-KOM

Side 49

3. Genuskøb – ansvarsgrundlaget for forsinkelse

Udgangspunktet er her, at sælger er pligtig at svare skadeserstatning, selv om forsinkelsen ikke kan tilregnes ham.

Ansvarsgrundlaget: objektivt ansvar, dvs. at det ikke blot er pågældende sælger, men alle sælgere af den omhandlende genus vare vil være umuligt at opfylde aftalen.

subjektiv ansvar vil sjældent være nok. (her gælder det den enkelte sælger).

Hvis der forekommer økonomisk umulighed kan sælger slippe for erstatning. (se umulighedsbetingelsen s. 154 i bogen)

Sælger kan bære det strenge ansvar, fordi han kan forbeholde sig specificeret ansvarsfrihed i aftalen, og dels fordi han kan indkalkulere i salgspriserne et erstatningsbeløb eller præmieforsikring, hvis han kan tegne forsikring mod risikoen.

Sælger er fri for ansvar ved ”force majeure”, dvs. når muligheden må ses som udelukket.

Ved ”force majeur” forstå: o At det er umuligt at anskaffe varen o At dette ikke kunne påregnes, da aftalen blev indgået o At årsagen hertil er ekstraordinære ”force majeur - begivenheder”

Alle 3 ting skal være opfyldt.

3.2 Upåregnelighedsbetingelsen

Forsinkelsen skal være forårsaget af omstændigheder, som sælger ikke kunne tage i betragtning ved købets indgåelse. Køber skal inden aftalen undersøg om han kan overholde den.

Hvis der er forhold der hindre opfyldelsen af aftalen, oprindelig umulighed, dvs.

opfyldelseshindringer som en professionel sælger burde have opdaget, er han erstatningspligtig.

Indtræder der hindringer efter aftalens indgåelse, efterfølgende umulighed, er sælger kun ansvarsfri, hvis opfyldelsesbetingelsen skyldes hændelig undergang af alle genstande pga. fx krig eller indførselsforbud o. lign. Også kaldt ekstraordinære begivenheder.

3.3 Aftalt ansvarsfrihed

Sælger kan forbeholde sig ansvarsfrihed ved en bestemmelse i aftalen. Det skal præciseres i hvilke begivenheder der skal medføres ansvarsfrihed og de nærmere betingelser for, at ansvarsfriheden skal indtræde.

Side 50

3A-KOM

Side 50

4. Erstatningens omfang – økonomiske tab o De skal være dokumenteret økonomisk tab, som er forårsaget af misligholdelsen.

o Køber skal have fuld erstatning, dvs. den positive opfyldelsesinteresse. Så han er stillet som var aftalen indgået.

o Køber skal af hensyn til sælger begrænse sit tab mest muligt, dvs. han har pligt til tabsbegrænsning.

4.1 Erstatning hvis køberen hæver købet

Hæves køber pga. forsinkelse kan køberen kræve den tabte bruttofortjeneste

(avancen) erstattes.

Hvis køber ikke oplyser størrelsen af den tabte bruttoavance: o Bliver han stillet som aftalen ikke var indgået o Kan kun kræve den negative kontraktinteresse, som omfatter erstatning for de udgifter som aftaleindgåelsen har medført ham, men ikke den tabte avance.

Erstatnings kræves efter forsinkelsesreglerne, som indeholder bevisregler til konstatering af erstatningens størrelse.

En af reglerne fastsætter, at køber kan kræve prisdifference erstatning, hvis han købte tilsvarende vare. Prisdifferencen er det beløb, hvormed markedsprisen for den lign. vare på leveringstidspunktet måtte overstige købesummen.

Genus køber kan vælge at foretage dækningskøb, dvs. købe den samme vare på markedet, og kan fastslå prisen og derved få dokumentation for prisforskellen.

4.2 Fælles regler for erstatning ved ophævelse eller fastholdelse af købet

Køber kan udover prisdifferencen også kræve øvrige økonomiske tab erstattet, hvis han kan bevise det. Fx o Forgæves afholdte eller forøgede udgifter, fx forgæves afhentning af vare.

o Driftstab, dvs. at produktionen delvist eller helt indstillet i en periode. Ved genuskøb skal køber prøve at købe varen andetsteds for at begrænse tabet.

o Videresalgstab, hvis køber ikke kan overholde aftale pga. forsinkelsen

Se overdigt over købers misligholdelse ved sælgers forsinkelse s. 157 i bogen

Side 51

3A-KOM

Side 51

Sælgers mangelfulde levering – faktiske mangler

1. Indledning

Sælgers ydelse omfatter levering, varens kontraktmæssige kvalitet og kvantitet og overdragelse af ejendomsretten. Hvis dette ikke opfyldes forekommer der mangler i form af kvalitets – og kvantitetsmangler.

2. Mangelsbegrebet

Der foreligger en mangel, hvis salgsgenstanden ikke svare til, hvad der er aftalt eller med rette er forudsat af køberen. Det er aftalens indhold og kutymer inden for branchen der er afgørende for, om der er mangel ved varen.

hvis kun salgsgenstanden er mangelfyld, kan køber anvende en eller flere misligholdelsesbeføjelser over for sælger. Er der tale om bagatel, kan det ikke kræves.

2.1 Mangelsbegrebet i forbrugerkøb

Positive kriterier om egenskaber der skal være opfyldt ved varen: o Art, mængde, kvalitet og andre egenskaber skal stemme overens med aftalen o Forbruger skal have oplysninger om montering, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse.

o Den skal have holdbarhed og øvrige egenskaber, som man i rimelighed kan forvente.

o Ved udsalg og tilbudsvare skal varen have samme kvalitet

Der foreligger mangel, hvis den er af anden eller ringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de foreliggende omstændigheder skulle være.

2.1.1 Urigtige eller vildledende oplysninger

Der forligger mangel hvis: o Varen ikke svare til den betegnelse, hvorunder den er solgt o Sælger har givet urigtige eller vildledende oplysninger

2.1.2 Den loyale oplysningspligt

Sælger skal oplyse køber om enhver forhold der kan have betydning for købers bedømmelse.

2.1.3 Solgt som den er og forefindes

En sælgers generelle forbehold for mangler kan være, at genstanden er solgt, som

”forefindes” eller ”som besigtiget”, ”som beset” eller ”uden ansvar”. Køber kan alligevel påråbe sig, at genstanden lider af en mangel, fx hvis sælger har tilsidesat den loyale oplysningspligt.

2.2 Mangelsbegrebet i øvrigt

MANGLER

Side 52

3A-KOM

Side 52

3. Tidspunktet for mangelsbedømmelsen i handelskøb og civilkøb

Mangel skal være til stede på det tidspunkt, hvor risikoen overgår fra sælger til køber.

Manglen skal eksistere senest ved risikoovergangen.

3.1 Tidspunktet for mangelsbedømmelsen i forbrugerkøb

Her skal manglen også være til stede ved risikoovergangen. Risikoovergangen sker normalt ved overgivelse til forbrugeren, dvs. afhentningskøb og modtagelseskøb.

En mangel ved en vare, der viser sig inden for de første 6 måneder, formodes mangel at være til stede ved risikoovergangen.

Er der kvalitetsafvigelse, der viser sig efter de 6 måneder, skal forbrugeren bevise, at manglen eksisterede senest ved risikoovergangen.

4. Forhold, der udelukker køberens mangelsbeføjelser

Køber man ikke påråbe sig manglen, hvis mangel skyldes købers forhold.

4.1 Manglens synlighed ved købets indgåelse – købers undersøgelsespligt

Omfatter kun handelskøb og civilkøb. Hvis køber har undersøgt varen eller haft mulighed for det før købets indgåelse, kan han ikke påråbe sig mangler, da han burde have opdaget det, medmindre sælger har handlet svinagtigt. Undersøgelsespligt.

Køber kan ikke påråbe sig mangler, som burde være opdaget ved købets indgåelse.

Synlige mangler.

Er manglen usynlig/skjult, fortaber køberen ikke misligholdelsesbeføjelserne.

Købers undersøgelsespligt eller sagkundskab er begrænset, bortset fra almindelig sund fornuft.

5. Hvilke misligholdelsesbeføjelser har køberen over for en skjult mangel?

Køber kan anvende en eller flere misligholdelsesbeføjelser: o Han kan hæve købet.

o Han kan fastholde købet, og herunder

• Forholdsmæssigt afslag, fx en procentdel i rabat

• Omlevering / efterlevering, handelskøb/civilkøb – ingen omlevering

ved specieskøb, genuskøb kan godt, manglen skal være væsentlig ved omlevering,

• Afhjælpning dvs. reparation o Lige meget om han fastholder eller hæver købet, kan han muligvis kræves erstatning.

Køber skal have reklameret rettidigt og på korrekt måde, for at kunne påråbe sig de nævnte beføjelser.

Side 53

3A-KOM

Side 53

6. Reklamationsregler ved skjulte mangler i handelskøb og civilkøb

I handelskøb skal køber straks give sælger meddelelse om manglen. Påråbelsen om mangler skal til, før at køber kan gøre misligholdelsesbeføjelserne gældende. Hvis der ikke er tilkendegivelse om, hvilke beføjelserne han vil gøre gældende kaldes det neutral reklamation.

Hvis køber undlader dette, selvom han burde have opdag manglen, kan han ikke senere gøre det gældende.

Hvis køber vil hæve købet, kræve omlevering eller efterlevering, skal han ligeledes meddele sælger herop. Dette kaldes den specificerede reklamation.

Reklamationsfristen beregnes fra det tidspunkt køber opdager eller burde opdage manglen. I handelskøb skal der foretages indgangskontrol.

6.1 Reklamationsfrisen i handelskøb og civilkøb

Reklamationsfristen er 2 år. De erhvervsdrivende kan aftale anden frist. Køber skal altså påråbe sig manglen inden 2 år, ellers mister ham retten dertil. Der er dog andre regler ang. byggematerialer, se side. 165.

Fristen bortfalder, hvis andet er aftalt, eller hvis sælger har handlet svinagtigt.

7. Reklamationsregler i forbrugerkøb

Forbruger kan påråbe sig skjulte mangler, hvis manglen viser sig inden 2 år. Forbruger skal reklamere inden for rimelig tid. Inden 2 måneder, efter forbrugeren har opdaget manglen, ses som rettidigt og derfor rimeligt.

Udover reklamationsfristerne gælder: o Forbruger behøver ikke foretage nærmere undersøgelse af genstanden o En neutralreklamation er tilstrækkelig o Reklamationen kan fremsættes for andre end sælger, fx producent o Reklamationsfristen bortfalder, hvis sælger har handlet i strid mod hæderlighed eller groft uagtsomt.

8. Køber/forbrugers ret til at hæve købet

Betingelsen for hævebeføjelsen ved genus- og specieydelser er, at manglen skal være væsentlig. Køber kan hæve købet selvom det er uvæsentligt, hvis sælger har handlet svinagtigt.

Side 54

3A-KOM

Side 54

9. Køber/forbrugerens ret til at fastholde købet

Hvis køber fastholder købet, kan han, forudsat for betingelserne er til stede, gøre forskellige beføjelser gældende. Herunder: o Afslag i prisen o Retten til at kræve omlevering o Afhjælpning eller omlevering (forbrugerkøb)

9.1 Forholdsmæssigt afslag i prisen

Et afslag i prisen kræver, at der tale om en værdiforringende mangel. Hvis manglen gør salgsgenstanden mindre værd, kan køber kræve erstatning. Afslaget i købesummen skal forholdsmæssigt.

9.2 Retten til at kræve omlevering

Bruges ved kvalitetsmangel. Køber afviser en mangelfuld genstand, og kræver en mangelfri. Sker kun ved genuskøb.

Beføjelsen kan udelukkes, hvis der foreligger objektiv eller økonomisk umulighed, samt tilfælde, hvor sælger ikke er pligtig til at betale erstatning.

9.3 Afhjælpning eller omlevering i forbrugerkøb

Er varen mangelfuld, kan forbrugeren vælge mellem: o Afhjælpning af mangel o Omlevering, altså levering af en tilsvarende vare o Et passende afslag i købesummen o Ophævelse af købet, hvis manglen er væsentligt

Sælger kan ikke nægte et krav om omlevering ved at tilbyde afhjælpning eller omvendt. Sælger kan dog nægte, hvis det er umuligt eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger.

Sælger skal foretage omlevering eller afhjælpning inden rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe, ellers kan forbruger anvende de øvrige beføjelser.

10. Returretten og ombytningsretten i forbrugerkøb – tilgodebevis

En forbruger har ikke krav på, at sælger tager en mangelfri vare tilbage. Men det sker ofte at sælger annoncerer en returret eller ombytningsret.

Sælger kan stille betingelser derunder, hvis det klart er oplyst ved købet og begrænse retten: o At den kun kan gøres gældende i indtil 8 eller 14 dage fra købets indgåelse, og at dette kun kan ske ved forevisning af kvittering.

o At den ikke gælder bestemte hjemtagne varer, og at den ikke omfatter tilbuds

– eller udsalgsvarer.

Side 55

3A-KOM

Side 55

Hvis der ikke kan findes en anden vare ved ombytning, udstedes der tilgodebevis, som ofte gælder på en 5-årig periode, hvis ikke andet er oplyst. Hvis der er fremsat en berretiget mangelsreklamation, kan tilgodebevis afvises og kontantbetaling kræves.

Sælgerens erstatningspligt ved faktiske mangler

1. Indledning

Køber kan kræve erstatning for det økonomiske tab, som han har lidt som følge af købsaftalens misligholdelse, dvs. erstatning i kontraktforhold.

Betingelserne er: o At der foreligger ansvarsgrundlag for sælgeren o Og at køber kan dokumentere et økonomisk tab

Det økonomiske tab skal være forårsaget af misligholdelse i form af mangelfuld salgsgenstand. Køber har krav på den positive opfyldelsesinteresse, dvs. at han skal stilles økonomisk, som om købsaftalen er blevet rigtig opfyldt.

2. Specieskøb – ansvarsgrundlaget for mangler

Har sælger handlet svigagtigt, har sælger handlet culpøst og er dermed ansvarlig for køberens økonomiske tab. Bortset fra svig skal der med hensyn til ansvarsgrundlag sondres mellem oprindelig og efterfølgende mangler.

o Oprindeligmangel er når den foreligger allerede ved aftalens indgåelse. Køber kan kræve erstatning, hvis genstanden ved købets afslutning savnede egenskaber, der må anses for tilsikrede (hvis sælger har sagt noget bestemt).

o Efterfølgende mangler, når manglen er indgået pga. sælgers forsømmelse efter købets indgåelse, men før risikoovergang. Sælgers ansvar er culpa med ligefrem bevisbyrde. Medarbejder og mangel pga. emballage eller transport er også sælgers ansvar.

3. Genuskøb – ansvarsgrundlaget for mangler

Genussælger er pligtig til at betale skadeserstatning, selvom han er uden skyld

(objektivt ansvar). Sælger er kun fritaget, hvis der er aftalt ansvarsfrihed eller der foreligger force majeure.

4. Ansvarsgrundlaget for mangler i forbrugerkøb § 80

Her gælder beskyttelsespræceptive bestemmelser for ansvarsgrundlaget. Både ved genus og specieskøb. Ansvarsgrundlagene: o At sælger han handlet i strid med almindelig hæderlighed eller, at sælger har givet vildledende oplysninger.

o Hvis sælger tilsidesætter sin loyale oplysningspligt, eller at varen savner egenskaber, som må anses som tilsikrede. Eller at manglen er forårsaget af sælger efter købets indgåelse.

Side 56

3A-KOM

Side 56 o Genus: objektiv

5. Erstatningens omfang

Køber kan kræve den positive opfyldelsesinteresse, altså stilles som var aftalen opfyldt. Han kan også vælge den negative kontraktsinteresse.

o hvis købet hæves, kan man kræve prisdifferencen dækket, afholdte eller forøgede omkostninger kræves erstattet.

o Fastholdes købet, kan der kræves erstatning for værdiforringelsen, herunder reparationsudgifter.

Sælgers mangelfulde levering

Køber ønsker at fastholde købet

1. Køber kan forlange forholdsmæssigt afslag i købesummen, dog ikke ved bagateller.

2. Køber kan kræve omlevering, vis det købte er genus og, at manglen er væsentlig.

3. Køber kan undertiden kræve afhjælpning

4. Ved kvantitetsmangler kan sælger kræve efterlevering

Køber ønsker at hæve købet

Køber kan hæve, hvis manglen er væsentligt.

Køber han altid hæve, hvis køber har handlet svigagtigt.

køber kræver erstatning kan måles i penge, og skal kunne bevises.

Ved speciekøb: køber skal have lidt et tab, som

Sælger skal være ansvarlig efter culpareglen.

Ved genuskøb: køber skal have lidt et tab, som kan måles i penge og bevises.

Sælger er objektivt ansvarlig, medmindre sælger enten har taget

1. Forbehold eller

2. Der foreligger force majeure

Sælgerens mangelfulde levering – retlige mangler – vanhjemmel

1. Indledning

Ved købets indgåelse regner køber med at få overdraget ejendomsretten til det købte. Hvis køber ikke får dette, fordi sælger delvist mangler ret til at råde og genstanden, foreligger der en misligholdelse i form af vanhjemmel.

Side 57

3A-KOM

Side 57 o Delvist vanhjemmel: tredjemand har begrænset rettighed over genstanden o Fuldstændig vanhjemmel: køber får ikke ejendomsretten over genstanden

2. Sælgerens erstatningspligt

Køber kan kræve skadeserstatning, hvis han ikke bliver retsmæssig ejer af genstanden. Hvis genstanden ved købets indgåelse tilhører en anden end sælgeren, kan kæber kræve erstatning, selvom sælger er uskyldig.

Ansvarsgrundlag: objektiv ansvar (reglen gælder dog ikke, hvis køber var i ond tro ved købets indgåelse)

Køber kan kræve forholdsmæssigt afslag i prisen, forlange afhjælpning eller hæve købet, hvis der er tale om væsentlig vanhjemmel.

Køberens opfyldelse af købsaftalen

1. Indledning

Købers pligt er at betale købssummen. Denne modsvares af sælgers pligt til at foretage rigtig opfyldelse.

2. Ydelse mod ydelse – samtidighed – kontantkøb

Som udgangspunkt er sælger ikke pligtig til at levere varen, medmindre købssummen samtidig betales. Køber er ikke pligtig til at betale, medmindre varen samtidig stilles til rådighed.

Samtidig udveksling af ydel ser kan kun finde sted, når: o Varen umiddelbart overgives til køberen.

• Ved pladskøb med afhentningspligt

• Ved pladskøb med udbringningspligt

• Ved forbrugerkøb o Varen ved forsendelseskøb stilles til rådighed for køberen på bestemmelsesstedet.

• Ved almindelige frankokøb

• Ved forbrugerkøb med udbringningspligt ud over pladsen.

Hvis køber ved overgivelse af varen ikke har betalt, har sælger tilbageholdelsesret.

Hvis varen skal sendes, kan sælger ikke undlade at afsende varen, selv om køber ikke har betalt. Sælger har der statningsret (holde varen tilbage).

Side 58

3A-KOM

Side 58

2.1 Betaling mod dokumenter

Betaling af dokumenter i handelskøb. Disse kan være duplikatfragtbreve eller konnosement (bruges ved skibtransport: kvittering fra modtagelse, bevis for fragtaftalen, udleveringsløfte).

3. Henstand af betaling - kreditkøb

Sælgers retsstilling bliver forringet, da køberen er afskåret fra at hæve købet. Sælger har ved salg af kredit påført sig selv en risiko, risikoen for køber ikke kan eller vil betale.

4. Køberens pligter – købesummens størrelse

Købesummens størrelse ofte være aftalt eller en sædvane kan være bestemmende for den. Hvis der er indgået køb, hvor købesummen ikke er aftalt skal køber betale, hvad sælger kræver (rimelige grænser).

I handelskøb er der en særlig reklamationsregel over for sælgerens prisangivelse i regningen. Hvis køber ikke gør indsigelse straks efter modtagelse af regningen, ellers skal han betale prisen, hvis han ikke kan bevise at en lavere pris er aftalt eller er urimelig.

o Beregning efter tal, mål, vægt: er det, hvor risiko går over på køber, som lægges til grund for beregningen.

o Beregning efter vægt: her skal indpakningsvægten fradrages.

4.1 Købesummens størrelse i forbrugerkøb

Hvis prisen ikke fremgår i aftalen, skal køber betale, hvad der under genstandens art og beskaffenhed, sædvanlig pris ved indgåelse og omstændigheder anses som rimeligt.

4.2 Betalingstiden og betalingsstedet

Betalingstiden er det tidspunkt, hvor køberens ydelsespligt indtræder. Hvis betalings tidspunktet ikke er aftalt, skal der betales ved påkrav fra sælger.

Der betales via forudbetaling, kontantkøb eller kreditkøb.

Betalingsstedet kommer an på hvad der er aftalt mellem parterne.

Køberens aktuelle misligholdelse med betaling

1. Køberens ikke-erlæggelse af betaling eller for sen betaling

Købers misligholdelse kan være at: o Han ikke betaler købesummen o At købesummen betales for sent

Side 59

3A-KOM

Side 59 o At han ikke træffer de foranstaltninger, der skal træffes for at effektuere betalingen.

Sælger kan i tilfælde af forsinkelse fra købers side, hvis betingelserne er opfyldt, gøre disse misligholdelsesbeføjelser gældende: hæve, fastholde købet(kræver betaling, køberen skal være tvunget til at afhente varen – sælger vil være tvunget til athæve købet og sælge det til en anden) og evt. kræve erstatning.

2. Reklamation

Har køber opfyldt sine forpligtelser for sent, skal sælger straks (handelskøb) eller ugrudet opholdt (alle andre køb), meddele køberen at han vil hæve købet.

Hvis sælger vil fastholde købet, og genstanden ikke allerede er overgivet til køberen, på forespørgsel fra køberen uden ugrundet ophold give meddelelse om, at han vil fastholde købet.

Hvis sælger ikke giver meddelelse i sådanne situationer, mister han retten til at hæve eller fastholde købet.

3. Sælgerens ret til at hæve købet

Købet kan hæves hvis forsinkelsen er væsentligt.

Forsinkelsen er betaling eller foranstaltninger, som køber skulle gøre som led i betalingen. Årsagen til forsinkelsen er uden betydning for hæveretten.

Handelskøb: her ses alle forsinkelser for væsentlige. Hvis der er sket en fejltagelse eller misforståelse og køber berigtiger fejlen straks, vil er næppe ske ophævelse.

3.1 Bortfald af hæveretten

En kreditsælger kan ikke hæve købet, hvis han har overgivet varen til køberen. Altså fysisk overgivelse, således køber råder over genstanden.

Dette kan dog brydes, hvis han har taget forbehold, fx at han beholder genstanden til den er betalt, forbeholder sig ejendomsretten.

Kontantsælgeren kan hæve købet, hvis han ved en fejl har overgivet genstanden uden at få betaling, eller hvis han får en dækningsløs check.

3.2 Sælgerens erstatning ved ophævelsen af købet

Her kan kræves skadeerstatning, som er de samme som forsinkelse med levering af genusydelsen. Her har køber objektivt ansvar.

Da der foreligger misligholdelse kan sælger kræve skadeserstatning efter princippet om den positive opfyldelsesinteresse.

Side 60

3A-KOM

Side 60

Sælger skal have lidt et økonomisk tab, medmindre sælger har taget forbehold.

4. Sælgerens ret til at fastholde købet og kræve erstatning

Der er ikke bestemmelser om sælgers erstatningsretlige stilling ved fastholdelse af købet. Sælgers krav om erstatning omfatter dog morarenter af købesummen,

beregnet efter renteloven eller aftaleloven/branchekutyme og fx kurskab i

international handel.

Sælgers beføjelser ved købers forsinkede betaling

Sælger ønsker at fastholde købet sælger kan kræve morarenter, jf.

renteloven

Sælger ønsker at hæve handlen

A: hvis varen ikke er overgivet til køber: hvis forsinkelsen er væsentlig, kan der hæves.

B: hvis varen er overgivet til køber:

1. Kreditkøb: sælger kan ikke hæve efter overgivelsen

2. Kontantkøb: sælger kan hæve inden for et par dage

Sælger kræver erstatning Penge = genus

Sælger skal have lidt et tab, der kan måles i penge, og kan bevises. Køber er objektivt ansvarlig, medmindre køber har taget:

1. Forbehold

2. Der foreligger force majeure

Køberens manglende betalingsevne – Anteciperet

1. Indledning

Der kan indtræde forhold, som medfører, at det må anses for sandsynligt, at køberens evne til at betale købesummen rettidigt svigter. Da betalingstiden ikke er

kommet, er der ikke tale om misligholdelse, men om anteciperet (antecipere = at

forvente)

2. Sælgerens standsningsret

Sælgers standsningsret er de beføjelser, som han kan gøre gældende, før genstanden er overgivet til køber: o Retten til at holde genstanden tilbage – tilbageholdelsesret o Retten til at standse en salgsgenstand, der er afsendt – standsningsret o Retten til at hæve købet.

Side 61

3A-KOM

Side 61

Betingelsen for disse er, at der efter købets indgåelse er indtrådt visse kendsgerninger der, som viser, at køber ikke kan betale til tiden.

De kendsgerninger, der tillægges betydning: o At køber, hvis han er handlende, har standset sine betalinger o At han er kommet under konkurs o At der er åben forhandling om tvangsakkord (vil have nedskrevet sin gæld)for køber o At der ved en fogedforretning er konstateret, at køber ikke har midler til at betale sin gæld – en forgæves udlægsforretning.

o At køberen formueforhold viser sig at være sådan, at han må antages at være ude af stand til at betale købesummen, når den forfalder.

Disse beføjelser bortfalder, hvis der stilles sikkerhed for købesummens betaling til forfaldstid.

2.1 Sælgerens ret til at holdesalgsgenstanden tilbage -tilbageholdelsesret

Her kan sælger nægte at overgive salgsgenstanden. Beføjelsen har kun betydning ved kreditkøb. Ved kontant køb kan salgsgenstanden holdes tilbage, indtil betaling.

2.2 Sælgerens ret til at standse afsendt gods – standsningsret

Er salgsgenstanden overført til en fragtfører, skal sælger sikre sig, at fragtfører ikke fysisk overgiver genstanden til køber eller hans konkursbo.

Standsningsretten bortfalder ved overgivelse af varen

2.3 Sælgerens ret til at hæve købet

Sælger kan hæve købet, når leveringstiden er kommet, hvis genstanden ikke er overgivet, og hvis køber eller hans bo ikke stiller betryggende sikkerhed.

2.3 Sælgerens ret til at tage salgsgenstanden tilbage fra køberens konkursbo – udtagelsesret

Er køber gået konkurs, og salgsgenstanden overgivet til ham uden den er betalt, kan sælger kræve den tilbage. Boet kan dog erklærer at betale købesummen eller stille sikkerhed for dens betaling til forfaldstid.

Udtagelsesretten gælder kun, hvis sælger ikke var vidende om købers konkurs, da han eller kunne have tilbageholdt eller standset salgsgenstanden.

KØBERS MISLIGHOLDELSE

Købers misligholdelse Sælgers misligholdelsesbeføjelser

Køber betaler købesummen forsinket Sælger har 3 valg:

1. At fastholde handlen

Side 62

3A-KOM

Side 62

2. At hæve handlen

3. At kræve erstatning i kombination af en af ovenstående.

Købers manglende betalingsevne Sælgers misligholdelsesbeføjelser:

1. Tilbageholdelsesret*

2. Standsningsret*

3. Udtagelsesret

*sælger kan hæve købet, hvis køber ikke

betaler eller stiller betryggende sikkerhed.

Køberens fordringshavermora

1. Indledning

Køber undlader at afhente varen eller at modtage salgsgenstanden i rette tid.

Forsinkelse af modtagelse.

2. Betingelsen for fordringshavermora

Betingelsen er, at det alene er køberens forhold, der har medført forsinkelse af modtagelsen.

3. Retsvirkningen af køberens fordringshavermora

Køberen interesser værnes ved bestemmelserne om omsorgspligt og salgspligt.

Sælgers interesser skal også beskyttes, dels ved begrænsninger i de omtalte pligter, dels ved at han bevare retten til købesummen.

3.1 Risikoens overgang

Købers fordringshavermora medfører, at den risikoen, der måtte påhvile sælgeren, overgår til køber. Ved genuskøb først, når bestemte genstande er udskilt for køberen.

3.2 Sælgerens omsorgspligt og salgspligt

Sælger er forpligtet til at drage omsorg for salgsgenstanden for køberens regning, indtil forsinkelsen ophører eller sælger hæver købet.

Er salgsgenstanden forsendt og er kommet til bestemmelsesstedet, påhviler der kun sælgerens omsorgspligt, hvis: o Der på bestemmelsesstedet findes nogen, der på hans vegne kan tage salgsgenstanden i besiddelse, og o Dette kan ske uden væsentlig omkostning eller ulempe for ham

Hvis salgsgenstanden kan gå i fordærvelse, eller dens opbevaring vil medføre store omkostninger, påhviler der sælgeren en salgspligt.

Side 63

3A-KOM

Side 63

3.3 Sælgerens salgsret og prisgivelsesret

Sælgeren har salgsret, hvis: o Køberen ikke inden rimelig tid råder over salgsgenstanden, efter at sælgeren har opfordret har opfordret ham dertil, eller o Sælgeren ikke uden væsentlig omkostning, fx told og fragt, eller ulempe kan vedblive at sørge for salgsgenstanden

Sælger tilkommer en prisgivelsesret, dvs. en ret til at skaffe genstanden bort, hvis den ikke kan sælges, eller det er åbenbart, at de med salgs forbundne omkostninger ikke vil kunne dækkes af salgssummen.

3.4 Sælgeren har en begrænset ret til erstatning

Køberen har ansvaret for, at sælgeren kan komme af med genstanden uden udgifter.

Sælger kan kræve erstatning, hvis købers forsinkelse med modtagelsen har påført ham udgifter til genstandens opbevaring eller anden forøget omkostning.

Kapitel 12: International procesret og privat ret

International procesres

1. Indledning

Et retsforhold er internationalt, når det har tilknytning til to eller flere stater, og rejser fx spørgsmål om værneting og lovvalg.

1.1 Værneting – hvor kan retsagen anlægges

Er spørgsmålet, om en udenlandsk part har værneting i Danmark, dvs. om en udlænding kan sagsøges i Danmark. Det drejer som at danske domstoles internationale kompetence, dvs. hvilket lands domstol er kompetent til at behandle retssagen.

1.2 Lovvalg – hvilket lands retsregler skal anvendes?

Er en dansk domstol kompetent, er det den danske domstol, der skal tage stilling til lovvalget, dvs. hvilket lands regler der skal benyttes ved afgørelsen af retskonflikten.

Lovvalgsproblemet skal domstolen løse ved brug af danske internationale privatretlige regler om lovvalg.

1.3 Tvangsfuldbyrdelse /Anerkendelse

Side 64

3A-KOM

Side 64

1.4 Voldgift

Parterne kan vælge at en ”privatdomstol” skal afgøre evt. uoverenskomster. De fleste retsregler der handler om processuelle forhold, har en aftale om, at parterne frit kan aftale, at en voldgiftsret skal afgøre konflikten.

International voldgift er meget brugt, især i kontraktforhold mellem erhvervsdrivende fra forskellige lande.

2. Danske domstoles internationale kompetence – værneting

Retsplejeloven fastlægger danske domstoles internationale kompetence om værneting mod processuelle udlændinge, dvs. en person eller virksomhed, der ikke har bopæl i Danmark. Først skal man finde ud af hvem der sagsøger.

Retsplejeloven skelner mellem: o Sager der omfatter EU-domskonventionen og Lugano-konventionen. De omfatter personer, der har bopæl inden for EU og EFTA-området.

o Sager mod udlændinge uden for EU og EFTA.

3. Sager mellem parter i EU- og/eller EFTA-lande

Retternes kompetence og gennemtvingelse af retsafgørelser medfører, at værneting,

der angår retssager af formueretlig karakter ml. personer / virksomheder der har

bopæl i EU-landene, skal afgøres efter EU-konventionen. (Dansk medlem: 1. nov.

1986).

For personer/virksomheder i EFTA (Island, Norge, Schweiz) 🡪 Lugano-konventionen

(1988), hvilket har til formål at have samme gældende regler som EU-konventionen.

(DK medlem: 1. marts 1996).

Danske domstole skal derfor bruge EU-domskonventionen og Luganokonventionen hvis der anlægges sag her i landet mod en processuel udlændig med

bopæl/forretningssted i et andet EU/EFTA land.

EU-konventionen bruges ikke i sager om skat, told og administrative anliggender.

Men i borgerlige sager, herunder også handelssager

3.1 Den almindelige hovedregle – sagsøgtes hjemting

En fysisk eller juridisk person, der har bopæl i et EU – eller EFTA land skal sagsøges ved retterne i bopælslandet.

International kompetenceregel afgør i hvilket land sagen skal anlægges.

Retsplejeloven i Danmark afgør, hvilket af landets retter der er kompetent.

Side 65

3A-KOM

Side 65

De specielle kompetence regler fastlægger, hvornår personer der er bosat i EU/EFTA

land, han sagsøges i et andet land. Sagsøger kan vælge frit anlægge sag i sagsøgtes hjemting eller efter de specielle kompetence regler.

3.1.1 Specielle værneting

Opfyldelsesværneting: I sager om kontrakt forhold kan en person sagsøges på det sted i det land, hvor den forpligtede, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Erstatningsværneting:I sager om erstatning uden for kontrakt ( =IKKE erstatning hvor

køb indgår) kan sagen anlægges på det sted i det land, hvor skaden er sket, art 5 nr.

3. ( erstatning på skadeslandet, da fx vidner er svære at transportere videre til andet land!!)

Forbruger i forbrugssager kan vælge om han vil anlægge sag mod den ED i dennes land eller i forbrugerens eget land. Forbruger kan dog kun sagsøges i eget land. Der gælder begrænsninger i mulighederne for at indgå aftaler om værneting.

International konflikt ml. forsikringsselskab og forsikringstager som forbruger, fastsætter EU-konventionen særlige kompetenceregler om værneting i forsikringssager.

Bestemmelsen giver forsikringstager mulighed for at vælge, hvor han vil sagsøge selskabet ( i selskabets land eller hans eget land).

3.2 Regler om enekompetance – ”tilknytningsværneting”

Visse retsforhold kan have tilknytning til et bestemt land, at retterne i dette land har enekompetance. Reglerne gælder lige meget hvor parterne bor. Enekompetance reglerne gælder fx: o Sager om rettigheder over fast ejendom og om leje af fast ejendom o Sager om opløsning af selvskaber og om registrering af varemærker.

3.3 Parternes aftalefrihed

Parterne kan indgå en aftale om værneting. Værnetingsaftalen kan indgås i allerede opståede sager eller for fremtidige sager.

o Kan indgås skriftlig eller o mundtligt med en senere skriftlig bekræftelse, eller o på en måde, der efter kutyme anerkendes inden for den internationale handel hvis dette er tilfældet, kan kun den aftalte domstol afgøre sagen.

Aftalen om værneting må dog ikke stride mod de særlige kompetanceregler om forsikrings – og forbruger sager eller regler om enekompetance.

Side 66

3A-KOM

Side 66

4. Sager mellem den dansk part og en part uden for EU eller EFTA

Processuelle udlændige uden for EU/EFTA kan efter Retsplejelovens bestemmelser

sagsøges i DK, hvis: o Sagen angår fast ejendom i DK o De har opfyldt eller er forpligtet til at opfylde en kontrakt i DK o De har pådraget sig erstatningsansvar uden for kontraktforhold i DK o Der er indgået værnetingsaftale herom

Det fastslås også at udlændige udenfor EU/EFTA der i øvrigt ikke er omfattet af de

almindelige værnetingsregler, kan sagsøges i DK, hvis: o Han ved stævningens forkyndelse blot opholder sig her i landet, dvs. at han har ”Opholdsværneting” o Han ejer gods i DK ved sagens anlæg (fx han har en bil stående her i landet)🡪

”Godsværnetinget”, og gælder selvom udlændingen ikke opholder sig i DK.

Disse specielle værnetingsregler er så vidtgående at EU konventionen i art 3 bestemmer at reglerne ikke kan bruges over for EU- og EFTA-borgere.

International privatret

1. Indledning om lovvalget

Hvilket lands lovgiving der skal bruges er også et problem. Dette løses ved brug af de enkelte landes internationale privatretlige regler om lovvalg.

Hvis lande har de samme lovvalgsreglerne, vil der ikke være noget lovvalgsproblem.

De vigtigste danske retsregler, der skal anvendes til løsningen af lovvalgsproblemer er: o Den internationale løsørekøbelov om, hvilket lands regler der skal anvendes på løsørekøb af international karakter. Den har særlige regler om lovvalget ved internationale køb.

o Kontraktkonventionsloven om gennemførelse af konventionen om, hvilket lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser m.v. denne lov medfører, at EU-konventionen er en del af dansk ret.

2. Forholdet mellem den internationale løsørekøbelov og EU-lovvalgskonvention

Kontraktkonventionsloven fastslår, at EU-lovvalgskonventionen ikke bruges hvis der er fastsat særlig lovvalgsregler i andre retsforskrifter. EU-lovvalgskonventionen fastslår derfor, at den viger for andre internationale konventioner, som den kontraherende stat, er eller bliver deltager i. Lovvalgskonventionen er en tilbagetrædelseskonvention.

Side 67

3A-KOM

Side 67

Den danske løsørekøbelov har forret frem for EU-lovvalgskonventionen, når der er tale om kontraktlige forpligtelser om internationale løsørekøb.

3. Den internationale løsørekøbelov – anvendelsesområde

Den bruges ved løsørekøb af international karakter🡪 dette sker hvis parterne har deres forretningssteder i hvert sit land.

Loven bruges ved konflikter om rigtig opfyldelse af kontrakten.

Loven antages også at omfatte retsforhold om aftalens indgåelse, fx spørgsmål om rettidig og overensstemmende accept og om aftalens gyldighed.

Loven gælder dog ikke ved: o Køb af registreret skib, luftfartøj eller værdiparpier, o Salg som led i en tvangsfuldbyrdelse o Forbrugerkøb af løsøre

Loven gælder efter §2 ikke på retsforhold om: o Parternes evne til at indgå retshandler, dvs. habilitetsmangler 🡪 fx umyndighed o Aftalens form, fx mundtlighed eller skriftlighed og vitterhedsvidner o Købets retsvirkninger for andre end parterne, fx et spørgsmål om gyldigheden af et ejendomsforbehold, der normalt skal afgøres efter loven i det land hvor tingen befandt sig ved aftalens indgåelse.

3.1 Parterne har aftalt lovvalget – partsautonomien

Partsautonomien betyder, at parterne selv kan aftale, hvilket lands lovgivning deres internationale retsforhold skal afgøres efter. Vedtagelsen skal ske ved: o udtrykkelig bestemmelse eller o utvetydigt fremgå af aftalen o det kræver en klar beskrivelse af, hvilken lov der skal anvendes.

3.2 Parterne har ikke indgået lovvalgsaftale - § 4

Hovedregel er sælgers bopælslov, da købsaftalen skal bedømmes efter loven i det land, hvor sælgeren havde bopæl, da han modtog bestillingen. Modtages bestillingens ved sælgerens forretningssted gælder reglerne i det land, hvor forretningsstedet ligger.

Hvis bestillingen modtages i et 3. land, gælder samme regel, dvs. sælgers bopælslov.

Købers bopælslov bruges, hvis sælger el. hans repræsentant modtager bestillingen (=
købers tilbud/accept af sælgers tilbud) i det land, hvor køber har bopæl eller

forretningssted.

Side 68

3A-KOM

Side 68

4. EU-lovvalgskonventionen om valget i kontraktforhold’

Indeholder de almindelige regler om lovvalget. Den bruges på kontraktlige forpligtelser i alle situationer, hvor der skal foretages et valg mellem lovene i forskellige lande.

EU-konventionen bruges dog ikke på: o Kontrakter om internationale løsørekøb ml. ED og andre kontraktlige forpligtelser, der er reguleret af bestemmelser, der støtter sig på internationale konventioner (fx lov om internationale fragtaftaler). EU-konventionen bruges ikke her, da den står tilbage for andre internationale konventioner.

o Tingsretlige forhold over for 3. mand, dvs. omsætningsbeskyttelse over for fx købere og panthavere samt retsforfølgende kreditorer, o Hvorvidt en mellemmand (fx fuldmægtig) kan forpligte sin principal

(fuldmagtsgiveren) overfor 3. manden.

4.1 Partsaotonimi – lovvalg ved aftale - artikel 3

Parterne kan aftale, hvilket lands lov et kontraktforhold skal dømmes efter. En sådan lovvalgsaftale skal være udtrykkelig eller fremgå med rimelig sikkerhed af kontraktens bestemmelser. Reglerne gælder i det land hvor sælger har bopæl. Hvis bestilling er modtaget i købers land, gælder købers lands lov.

4.2 Lovvalget i mangel af aftale herom – artikel 4

Aftalen skal dømmes efter loven i det land, som den har sin nærmeste tilknytning til, medmindre der er aftalt gyldigt lovvalg.

Det kan være svært at finde ud af, hvilket land der har nærmest tilknytning, derfor er der lavet formodningsregler for enkelte retsforhold.

Den vigtigste formodningsregel er, at en aftale, der har tilknytning til det land, hvor den part som skal præstere (den der levere andet end penge) den for aftalen karakteriske ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl eller forretningssted.

Ved ensidigt bebyrdende retsforhold (fx gaveløfte) er det klart hvem der har levere den karakteristiske ydelse.

Ved gensidig bebyrdende retsforhold skal begge parter levere en ydelse, og den ene parts ydelse vil ofte være en pengeydelse. En pengeydelse findes ved de fleste kontraktlige forpligtelser, og kan derfor ikke kaldes ”karakteristisk”.

Den karakteristiske ydelse bliver derfor leveret af den part, der skal yde andet end penge, fx:

Side 69

3A-KOM

Side 69 o Byggefirmaet, der skal opføre en fabriksbygning, eller o Reklamebureauet der skal tilrettelægge og afvikle en markedsføringskampagne, eller o En koncertarrangør, der skal ”levere” en rockkoncert.

En anden formodningsregel medfører, at en aftale om leje af en fast ejendom har sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den faste ejendom ligger.

4.3 Lovvalg ved forbrugeraftaler om løsørekøb eller tjenesteydelser

EU-lovkonventionen art. 5 omfatter aftaler om levering af løsøregenstande eller tjenesteydelser til en forbruger.

Hovedregel: at forbrugerkøb, hvis intet andet er aftalt, skal dømmes efter loven i det land, hvor forbrugeren har sin bopæl, hvis aftalen er indgået efter følgende vilkår: o efter annoncering i forbrugerens land, eller o hvor sælgeren har modtaget sin bestilling i forbrugerens land, eller o hvor sælgeren har arrangeret en rejse for forbrugeren i dennes bopæls land til et andet land, og der har indgået aftalen.

Selvom der er indgået lovvalgsaftale, kan parternes lovvalg ikke medfører, at forbrugeren får dårligere beskyttelse end den beskyttelse han har efter hans eget lands præceptive regler.

4.4 Lovvalg ved individuelle arbejdsaftaler

Dette indeholder regler der beskytter arbejdstageren i ansættelsesforhold. Kan dog ikke bruges på kollektive arbejdsaftaler og på aftaler, der ikke kan karakteriseres som et ansættelsesforhold (fx agentur og forhandlerkontrakter).

Hovedregel: Arbejdsaftalen, hvis ikke andet er aftalt, skal dømmes efter loven i det land, hvor arbejdstageren får dårligere beskytttelse end den beskyttelse som han har efter arbejdslandets lovgivning. Disse regler er kun formodningsregler!

Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser

1. Indledning

Hvis sagsøgeren anlægger retsag mod en anden erhvervsdrivende, som er udlænding, ved en dansk domstol, bør han sikre sig, at dommen kan gennemtvinges i sagsøgtes land.

2. Retsplejelovens regler

Der kan ske tvangsfuldbyrdelsen i Danmark af danske domme, retsforlig, frivillige forlig, pantebreve m.v. det samme gælder voldgiftskendelser.

Side 70

3A-KOM

Side 70

Danmark har tiltrådt konventioner om, at retsafgørelser, der er afsagt i et EU- eller

EFTA-land skal anerkendes og kunne gennemtvinges her i landet.

3. EU-domskonventionen og Lugano-konventionen

Domme der er afsagt i Danmark kan fuldbyrdes i de øvrige EU- eller EFTA-lande.Domme der er afsagt i andre EU- eller EFTA-lande, kan gennemtvinges i DK.

EU-konventionen har betydning for: o Forholdet mellem sagsøger og en sagsøgt i EU- eller EFTA-lande.

o en dansk dom mellem to danske virksomheder vil også kunne gennemtvinges i et andet EU- eller EFTA-land. Dette kan få betydning hvis den dansk dømte, har aktiver i et af de lande.

4. Voldgiftskendelser

Danske voldgiftskendelser sidestilles med danske domme og kan derfor gennemtvinges efter samme regler.

Udenlandske voldgiftskendelser om handelsforhold kan gennemtvinges i Danmark, hvis de er afsagt i det land, der har tiltrådt New York-konventionen om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske voldgiftkendelser.

Kapitel 13: Internationale køb – CISG

Konventionen om aftaler om internationale løsørekøb

1. Indledning

CISG er lavet i et forsøg på at skabe en og samme lov for internationale køb og salg af løsørekøb.

CISG 🡪 international konvention(mellem stater)

CISG består af fire dele: o Del 1. Vedrører stedlig og saglig kompetence(sagsområder, sales of goods 🡪 løsøre køb) (begge lande har CISG, bruges CISG.)

o Del 2. Vedrører indgåelse af aftaler o Del 3. Vedrører køb (købelovens bestemmelser) o Del 4. Vedrører de forbehold, som de ratificerende nationer kan tage i anvendelsen af CISG.

Danmark har taget to forbehold i forbindelsen med deres indtræden: o Forbehold med del 2. Omkring aftalers indgåelse. Da dette ikke er indtrådt i DK,

Så er det ikke en del af dansk ret.

Side 71

3A-KOM

Side 71 o ”nabolandsforbehold” om, at internationale købsaftaler blandt de nordiske lande, skal løses efter respektive nordiske regler. Bruge IP reglerne – hvilke land peger den på?

2. Konventionens anvendelse

CISG gælder for aftaler om løsørekøb mellem parter, som har deres respektive forretningssteder i forskellige stater.

Hvornår gælder CISG 🡪 begge lande skal være ratificeret 🡪

Konventionen finder ikke anvendelse, hvis det drejer sig om aftaler om: o Køb af aktier, værdipapirer, penge eller køb af skibe, fartøjer, fly, elektricitet o Køb på auktion og andet tvangssalg o Forbrugerkøb og tjenesteydelser.

Parterne kan bestemme, at konventionen delvist eller slet ikke skal tage anvendelse (den er deklaratorisk).

Aftalens indgåelse – CISG del 2. Danmark er ikke ratificeret

🡪

1. Dansk forbehold over for del 2. – om købeaftalens indgåelse

Del 2 kan blive brugt, hvis en retsag skal afgøres efter et land med CISG – del 2.

Sverige, Norge, Finland, Island og DK har også forbehold derom, så det bliver efter de nordiske aftaleregler, der skal anvendes ved internordiske aftaler om køb af løsøre.

1.1 . Hvornår har et tilbud bindende virkning for tilbudsgiveren efter CISG og aftalelove

CISG: et tilbud har bindende virkning, når det er kommet frem til tilbudsmodtageren og tilbudsmodtager har tilbagesendt sin accept.

Aftaleloven: tilbudsgiver er bundet, når det er kommet til tilbudsmodtagers kundskab.

1.2. Hvornår kan et tilbud tilbagekaldes efter CISG og Aftaleloven

Hovedregel: et tilbud kan tilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen kommer frem til tilbudsmodtager, før han har sendt antagende svar.

Kan ikke tilbagekaldes: o Hvis der er fastsat en bestemt frist for antagelsen eller på anden måde er angivet, at det er uigenkaldeligt.

o Hvis tilbudsmodtager har god grund til at antage, at tilbuddet var uigenkaldelig, og har handlet i tillid hertil.

Side 72

3A-KOM

Side 72

(ved aftaleloven skal tilbagekaldelsen være kommet frem forinden eller samtidig med, tilbuddet kommer til kundskab)

2. Engelsk aftaleret

Et tilbud binder ikke umiddelbart tilbudsgiveren, og kan derfor tilbagekaldes så længe aftalen ikke er accepteret. Tilbud bortfalder, hvis der ikke er accepteret inden fristen eller inden for rimelig tid.

”consideration” = modydelse i penge.

Køb af varer – CISG del 3. Danmark er ratificeret

🡪

1. Indledning

Rettigheder, forpligtelser og mislighedsbeføjelser findes i CISG del 3.

2. Sælgers pligter o Levering af de købte varer o Overgivelse af de dokumenter der vedrører varen

2.1 Leveringsstedet - og tiden

Er sælger ikke forpligtet til, at levere varen på et andet sted, skal leveringspligten overholdes ved: o Ved afsendelse: overgive varen til den første selvstændige transportør med henblik på forsendelse til køber o Varen skal ikke sendes: er individuelt bestemt, eller som skal udtages af bestemt parti, eller fremstilles individuelt, og parterne ved hvor varen

befinder sig/skal fremstilles, så skal sælger stille varen til rådighed for køber
på stedet, hvor varen befinder sig/skal fremstilles.

o Varen skal ikke sendes, er ikke individuelt bestemt eller fremstillet, skal sælger stille varen til købers rådighed på det sted, hvor sælger havde forretningssted på tidspunktet for aftalens indgåelse.

2.2 Risikoens overgang

Transportkøb: går risiko over på køber, ved overgivelse til første transportør.

Går varen tabt eller forringes den, efter risiko er gået over på køber, er han stadig forpligtet til at betale købesummen, medmindre det skyldes sælger.

2.3 Risikoovergang CISG og INCOTERMS-2000

Det internationale handelskammer har udarbejdet en række transport – og leverings klausuler kaldet ”Incoterms-2000”.

Side 73

3A-KOM

Side 73

2.4 Varens kontraktmæssighed

Varen skal pakkes og leveres i den mængde og kvalitet som er aftale. Hvis ikke er varen mangelfuld.

Køber kan stille nedenstående krav til varen, når andet ikke er aftalt: o At varen er egnet til de formål som den skal o At varen er egnet til de særlige formål, som sælger er blevet gjort bekendt med på aftaletidspunktet.

o At varen er den kvalitet, som vareprøven eller modellen, som sælger har forvist køberen.

o At varen er pakket på en måde, som der er sædvanlig for en sådan en vare.

Forsvarlig og beskyttende for varen.

Opfylder varen disse, er den kontraktmæssig og mangelfri. Sælger er ansvarlig for mangler, der findes på det tidspunkt, da risikoen går over til køber. Også senere.

2.4.1Købers undersøgelses- og reklamationspligt

Køber skal undersøge om varen er mangelfri eller mangelfuld, eller lade den undersøge hurtigst muligt.

Er varen mangelfuld, skal køber påråbe manglen og gøre CISG misligbeføjelser gældende. Der skal reklameres inden rimelig tid.

3. Købers pligter

3.1 Købesummens betaling

Købesummen skal betales på tidspunktet, der er fastslået. Hvis betalingstidspunktet ikke er aftalt, skal der betales ved modtagelsen af varen eller dokumenter, der giver indehaver ret til at råde over varen.

Er betalingsstedet ikke aftalt, skal der betales ved sælgers forretningssted.

3.2 Modtagelsen af levering

Køber er forpligtet til at tage imod levering af varen. Pligten består i: o Han gør de ting, der forventes, for at sælger kan foretage levering o Han modtager varen

Hvis dette ikke overholdes, kan sælger gøre misligholdelse gældende for køber.

4. Misligholdelsen

En parts misligholdelse er væsentlig, hvis den medfører en sådan ulempe for den anden part, at den i betydelig grad berøver ham for de forventninger, som han berettiget kan have.

Side 74

3A-KOM

Side 74

5. Købers beføjelser ved sælgers misligholdelse

5.1 Faktisk mangel

Hvis der er tale om en mangel, kan køber, hvis betingelserne er til stede, vælge mellem: o At fastholde købet o At kræve afhjælpning o At kræve omlevering o At hæve købet o At kræve forholdsmæssigt afslag o At forlange erstatning, som kan kombineres med øvrige beføjelser

5.2 Forsinkelse med leveringen

Er varen ikke leveret eller leveret for sent, kan køber vælge mellem: o At fastholde købet, hvis muligt o At hæve købet, hvis forsinkelsen er væsentlig o At forlange erstatning, uanset de to andre.

6. Sælgers beføjelser ved købers misligholdelse o Opfylder køber ikke pligter i forbindelse med betaling, kan sælger hæve købet, hvis misligholdelsen er væsentlig.

o Er sælger i tvivl, om forsinkelsen væsentlighed, kan han fastsætte en frist. Er denne frist ikke overholdt, kan sælger hæve købet.

7. Skadeserstatning

Enhver form for misligholdelse er ansvarspådragende og udløser erstatningspligten

(lige meget om det er køber eller sælger). Ansvaret er her objektivt.

Der opstår ansvarsfrihed, hvis opfyldelsen af aftalen beror på hindringer, der ligger uden for hans kontrol. Betingelsen er, at der skal foreligge upåregnelig umulighed.

7.1 Erstatningspligtens omfang

Den positive opfyldelsesinteresse: er den misligholdende part erstatningspligtig, skal erstatningen bestå af et beløb, der svare til det tab den anden part har lidt.

7.2 Forskelle mellem CISG og Dansk Købelov

De væsentlige forskelle: o CISG gælder ikke i forbrugerkøb.

o CISG sondrer ikke mellem specieskøb og genuskøb.

o Ifølge CISG har sælger mulighed for at afhjælpe mangler, efter at leveringen har fundet sted.

Side 75

3A-KOM

Side 75 o Ifølge CISG er der også erstatningspligt for skade, som den solgte vare volder på købers ting. I et nationalt køb afgøres sælgers ansvar for følgeskader ikke efter købeloven, men efter regler om produktansvar.

o CISG har ikke ”jerntæppereglen” o Ifølge CISG er fordringshavermora misligholdelse. Det er det ikke i købelov.

Side 76

3A-KOM

Side 76

Kapitel 14: IT og Jura

Handel på internettet

1. Indledning

Der er ikke noget der hedder IT-ret, da det er så stort et område. Så de almindelige jura regler gælder lige meget om konflikten er IT-relateret eller ej. Der er dog lavet regler der tager hensyn til IT og nettets muligheder for risici.

Nedenstående punkter er oplagte at fokusere på, når man ser på IT og internettet i

DK: o Markedsføring via internettet o E-handel og EDI o Persondata o Ophavsretten på internettet o Varemærker o Design.

🡺 Forfalskning/falsk = Aftaleloven

Markedsføring via internettet

1. Markedsføringsloven

Alle markedsføringslovens regler gælder for markedsføring via internettet.

§ 6 tager højder for risici for misbrug, der ligger i elektronisk markedsføring.

2. Forbud mod uanmodet elektronisk henvendelse – spam §6, stk. 1

Hovedregler er, at erhvervsdrivende ikke må rette henvendelse, hverken må til andre erhvervsdrivende eller forbrugere ved brug af elektronisk post osv. på hensigt med afsætning af varer eller lign., medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

3. Undtagelse fra ovenstående forbud, §6, stk. 2

Det er lovligt, at udsende reklame via e-mail, SMS/MSN uden samtykke fra modtager,

hvis følgende er opfyldt: o Modtageren skal have købt varen hos den erhvervsdrivende o Modtageren skal i forbindelse med købet selv have oplyst elektronisk adresse o Modtageren skal have fået oplyst, at der fremover vil blive sendt reklamer, og om hvordan o Modtageren skal have haft mulighed for at sige nej tak hertil o Modtageren skal have let og gratis adgang til at sige nej til hver eneste reklame, der derefter fremsendes.

Side 77

3A-KOM

Side 77 o Den erhvervsdrivende må kun reklamere for ege produkter og tjenesteydelser, og som ligner dem, som kunden købte i første omgang.

Hvis personer ikke ønsker anden fjernkommunikation, kan de melde sig på

”Robinsom listen”, og så må den erhvervsdrivende ikke kontakte dem.

EDI og E-handel

1. Indledning. On-line-kontrakter

En aftale indgået via nettet er bindende som på anden vis, dog er aftalen først bindende for forbrugeren, når vedkommende har modtaget erhvervsdrivendes bekræftelse.

Tilbud på hjemmesider bliver ofte taget som ”ægte” juridisk bindende tilbud, da de kan gå ind og ændre på det, hvis det er en evt. fejl.

2. EDI – Electronic Data Interchange

Parterne aftaler ofte et sæt regler for EDI-forholdet mellem dem, inden de indgår samarbejdsaftale.

Det er to maskiner der indgår en aftale 🡪 f.eks. når en varer kommer igennem kassen i bilka, så bliver den registreret på en anden computer, som holder styr på hvor meget der er på lageret.

Følgende områder der EDI særligt udbredt: sundhedssektoren, finanssektoren, kommunerne, post Danmark, EDI-fakturering, SKAT indberetning og shipping.

3. E-Handel

I handel over internettet har sælger en særlig forpligtelse til at give flere og mere detaljerede oplysninger, da kunden ikke kan få varen fysisk demonstreret som ved fysisk køb.

Kundens rettigheder: o 14 dages fortrydelsesret o Krav på at få tilsendt varen, senest 30 dage efter den dag, forbrugeren afgav bestilling eller tilbud, medmindre andet er aftalt.

4. Betaling på nettet

Erhvervsdrivende har pligt til, at køberen kan gennemskue de forskellige regler, derfor skal der tydeligt informeres om fx størrelsen af gebyrer og lignende.

5. Kundens rettigheder

Kunden har flere måder at protestere på mod online betalinger med Dankort - /VISA:

Side 78

3A-KOM

Side 78

PBS aftale med betalingsmodtageren betyder, bl.a. at kunden kan få pengene retur: o Hvis varen ikke leveres som aftalt o Hvis forbrugeren vil benytte fortrydelsesretten o Hvis der er hævet på forbrugerens konto uden tilladelse.

Pengene tilbageføres på kundens konto inden 7 dage, hvis erhvervsdrivende ikke kan bevise at kunden har uret.

5.1 Hæftelses- og ansvarsregler ved andres misbrug af Dankort m.v.

Hovedregel er, at udsteder hæfter for misbrug.

Hvis andre end brugeren misbruger betalingsmidlet, kan hæftelsen/ansvaret for det

økonomiske tab overføres til: o Udstederen, fx et pengeinstitut o Betalingsmodtageren, fx en forretning o Indløseren, dvs. den, som indgår en aftale med betalingsmodtageren om tilslutning til betalingssystemet o Brugeren, fx en lønmodtager, der kun bruger betalingsmidlet til ikke-erhvervsmæssig anvendelse.

Bestemmelserne gælder ikke personens eget misbrug i form af overtræk osv.

5.2 Udstederens hæftelse i forhold til brugeren

Hovedregel: udstederen hæfter for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet. Udsteder er ansvarlig for det tab forbruger har haft, også hændelige.

Forbruger har en vis selvrisiko for andres uberettigede brug og hæfter for det økonomiske tab inden for visse beløbsbegrænsninger, hvis bruger har udvist uforsvarlig adfærd.

Udsteder hæfter i forhold til brugeren for uberettiget brug, som finder sted, efter at udstederen har fået underretning om: o At betalingsmidlet er bortkommet o At en uberettiget person har fået kendskab til koden o At forbrugeren af andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret.

Brugeren er altså fritaget for alt økonomisk tab der opstår efter han har givet besked om ovenstående.

5.3 Brugerens hæftelse for andres misbrug

Brugeren har en selvrisiko optil 1.200 kr. Kan dog være meget højere, hvis bruger har udvist en vis ansvar.

Side 79

3A-KOM

Side 79

5.3.1 Hæftelse med op til kr. 1.200

Bruger hæfter optil 1.200 kr. hvis den personlige kode er anvendt af en uberettiget person. Dette gælder indtil spærringen har fundet sted.

5.3.2 Hæftelse med op til kr. 8.000. Personlig hemmelig kode.

Bruger hæfter op til 8.000 kr., hvis udsteder godtgør, at den til betalingsmidlet hørende personlige kode har været anvendt og: o At forbruger ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede brug, altså burde vide eller ved, at der er risiko derfor.

o At forbruger har undladt at underrette udstederen snarest muligt o At forbruger har oplyst koden til den, der har foretaget uberettiget anvendelse.

Dette gælder kun betalingsmidler med hemmelig kode, og hvis koden har været benyttet i forbindelse med misbruget.

5.3.4 Hæftelse uden beløbsbegrænsning

Bruger hæfter uden begrænsning for tab hvis: o Når den personlige hemmelige kode har været anvendt, og udsteder godtgør, at forbruger har oplyst koden til den der har foretaget misbruget.

o At det er sket under omstændigheder, hvor forbruger indså eller burde have indset, at der var mulighed for misbrug.

6. Kundeoplysninger – Persondataloven

Virksomhederne skal overholde reglerne om videregivelse af kundeoplysninger.

6.1 Generelle kundeoplysninger

Medmindre kunden har modsat sig det, må erhvervsdriven videregive oplysninger som fx navn, men kunden skal have ret til at protestere mod videregivelsen inden 14 dage.

6.2 Detaljerede kundeoplysninger

Hvis kunden har sagt ja hertil, må erhvervsdrivende videre give private oplysninger såsom helbred, seksualitet osv. Dette gælder også om, hvilken varer der er købt, og på hvilke vilkår dette må videregives.

7. Hvis der er tvister mellem sælger og køber i forbindelse med internethandel

Hvis der opstår konflikter mellem handlende lade, er det ”afsenderlandsprincippet

der gælder”, dvs. der hvor forretningen/forretningsstedet ligger lands lov.

Som forbruger skal man være opmærksom på, hvor hjemmesiden driver forretning, der udover er der visse forholdsregler, som der skal tages hensyn til: o At gennemlæse købebetingelser

Side 80

3A-KOM

Side 80 o At kontrollere, om virksomheden har E-handelmærket, hvor medlemmerne påtager sig en række forpligtelser overfor kunderne.

o At være kritisk med hensyn til, hvem man giver kort- og kontonummer til.

o At kontrollere, som forretningen er tilsluttet sikringssystem over for hacking o At gemme dokumentation for aftalen, fx en kopi af skærmsiden o At kontrollere kontoudtog fra pengeinstituttet

Kapitel 15: Kreditaftaleret – kreditaftaleloven

Forbrugerkredit

1. Lovens formål og område

En kredit aftale er en aftale om henstand, udskydelse af betaling, et lån eller anden form for finansiel ydelse.

Loven gælder forbrugerkreditaftaler, dvs. kreditaftaler mellem en erhvervsdrivende og en forbruger.

Loven skal beskytte den forbruger, der køber på kredit eller optager lån med fast eller variabelt lånebeløb. Kreditaftaleloven er beskyttelsespræceptiv i forbrugerforhold.

Kreditaftaleloven har to hovedområder: (gælder for forbruger kreditaftaler) o Kreditkøb af løsøregenstande o Aftaler om finansielle institutioners udlån af penge eller tilsagn om krediter, fx kassekredit.

Loven omfatter alle former for forbrugerkøb på kredit: o Køb på kredit med og uden ejendomsforbehold o Køb på konto

Kreditaftaleloven gælder ikke kreditter: o (kortvarige kreditter)Der skal indfries senest 3 måneder efter levering, medmindre der er tale om køb med ejendomsforbehold eller kreditkøb i henhold til en kontoaftale med variabelt lånebeløb o Der aftales som led i et retsforlig(enighed ved samtale 🡪 et forlig mellem to parter i retten overfor dommeren) o Der er vederlagsfrie – rentefri o Hvor det samlede beløb som skal tilbagebetales, ikke overstiger 1.500 kr. Ved kreditaftale med variabelt lånebeløb er det beløbet ved fuld udnyttelse, der ikke skal overstige kr. 1.500

Side 81

3A-KOM

Side 81

2. Køb på kredit

Kredit køb er baseret på en kreditaftale, der er indgået med henblik på køb af løsøre: o Hvis køber efter aftale med sælgeren har fået henstand med betalingen o Hvis købesummen helt eller delvist betales ved hjælp af et lån, der er ydet køberen af tredjemand, som har aftale med sælgeren derom.*

*Når der er tale om et ”oprindelig trepartsforhold”, der reelt består af 3 sæt aftaler:

o En aftale om køb af salgsgenstanden o En aftale mellem sælger og tredjemand o En aftale om lån mellem køber og tredjemand

Man kan gøre tredjemanden gældende ligesom med sælgeren, så længe de har aftale.

Det betyder at når der er to kredit giver i et kreditkøb. Så kan forbrugeren gøre alle rettigheder gældende over for tredjemand.

3. Kreditgiverens oplysningspligt

Kreditgiver skal give visse formkrav, for at give forbrugeren et bedre beslutningsgrundlag.

3.1 Krav om skriftlighed

Det er et krav, at en kreditaftale skal være skriftlig. Forbrugeren (debitor) skal ved aftalensindgåelse have en genpart af kreditaftalen.

4. Kreditaftaler med fast lånebeløb

En kreditaftale med fast lånebeløb, er hvor hele lånebeløbet udbetales til forbrugerens disposition.

Kreditgiver skal give forbruger oplysninger om: o Lånebeløbet: det lånte beløb efter fradrag af fx stiftelsesomkostninger, kurstab o En eventuel udbetaling o Kreditomkostningerne angivet som et beløb. Alle omkostninger under et.

o De samlede omkostninger i procent, den effektive årlige rente for kreditten o Det samlede beløb, der skal betales: summen af lånebeløbet, udbetalingen og kreditomkostningerne o De enkelte ydelser, deres antal og forfaldstid o Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse.

5. Kreditaftaler med variabelt lånebeløb – kontokøb

Et kontokøb er køb i henhold til en aftale, hvorved en kreditgiver med firbrugeren har aftalt en løbende kredit.

Forbrugeren skal ved kreditaftalens indgåelse have oplysning om følgende forhold:

Side 82

3A-KOM

Side 82 o Kreditrammen: højeste beløb der må trækkes på kontoen, bestemmelser og betingelser for pålæg af kreditomkostninger.

o De årlige omkostninger i procent o Hvorledes gælden skal tilbagebetales o Hvor ofte forbrugeren vil modtage kontoudtog o Aftalens varighed og betingelserne for dens opsigelse

6. Tilsidesættelse af oplysningspligten

Hvis kreditgiveren tilsidesætter oplysningspligten ved fast lånebeløb, og kreditomkostningerne ikke er angivet som beløb, skal forbruger højst betale lånebeløbet og årlig rente, som svare til nationalbankens.

7. Kreditaftalelovens generalklausul

Er det beløb som forbrugeren skal betale efter aftalen er urimeligt, skal det sættes ned til, hvad der skønnes rimeligt. Her kan retten nedsætte beløbet til noget rimeligt.

8. Forbud mod underpart i forbrugerkreditkøb

Kreditgiveren kan ikke få pant i den solgte genstand til sikkerhed for, at forbrugeren opfylder sin betalingspligt. Underpant betyder, at man laver et pantebrev, hvori han får en sikkerhed. Man vil tvinge sælger til at bruge ejendomsforbehold.

Ejendomsforbehold

1. Indledning

Et køb med ejendomsforbehold er et kreditkøb, hvor sælger kan tage det solgte tilbage, hvis køber ikke overholder sine forpligtelser. Bruges ofte i dyre forbrugerkøb.

Kreditsælger har stadig ejendomsretten til det solgte, indtil købesummen er betalt.

2. Ejendomsforbeholdets gyldighed

Ejendomsforbeholdet er kun gyldigt hvis: o Det er aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren o Der ved overgivelsen af det købte er betalt en udbetaling på mindst 20% af kontantprisen. (sælger skal være fyldestgjort af mindst 20 % af købet.)

o Det samlede beløb, der skal betales, overstiger kr. 2.000 o Kreditkøbet ikke sker i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb

Formueretlige regler kræver også som gyldighedsbetingelse: o At forbrugeren er myndig, og at aftalen indeholder ejendomsforbehold klart og tydeligt.

o At det købte er klart specificeret, således at genstanden kan identificeres, hvis der sker en tilbagetagelse.

Side 83

3A-KOM

Side 83

3. Udbetalingskravet på minimum 20 % af kontantprisen

Udbetaling kan være når en sælger tager en brugt genstand i bytte som hel eller delvist fyldestgørelse for kravet på 20 %.

Udbetalingen skal være på mindst 20 % af kontantprisen, inklusive moms, stempel og andre afgifter. Ellers er sælgeren ikke fyldestgjort (værdier tilsvarende det beløb han skal have).

Forbrugerens betalinger og misligholdelser

1. Forbrugerens indbetalinger til posthus, pengeinstitut m.v.

Forbrugerens indbetaling ifølge en kreditaftale til posthus eller pengeinstitut til befordring til betalingsstedet er rettidig, når det sker indenfor betalingsfristen.

2. Forbrugerens ret til indfrielse af fordringen før forfaldstidspunkt

Forbrugeren kan til enhver tid betale sin gæld i en kreditaftale. Forbrugeren kan frigøre sig for sin gældforpligtelse når som helst og er ikke bundet af opsigelsesfrister.

3. Forbrugerens manglende betaling – misligholdelse

Undlader forbruger at opfylde sin betalingspligt, kan kreditgiver kun gøre misligholdelsen gældende, hvis forsinkelsen er væsentlig, dvs.: o Der foreligger udeblivelse med et beløb på 30 dage efter dets forfaldstid o Det forfaldne beløb udgør mindst en tiende del, eller hvis det indeholder flere afdrag, mindst en tyvendedel af det samlede beløb der skal betales o Det forfaldne beløb udgør hele restfordringen.

Han har krav på forfaldne afdrag + renten. De uforfaldne afdrag –

kreditomkostninger, da der ikke længere ydes kredit, når varen er taget tilbage og købet hævet.

4. Tilbagekaldelse og værdiansættelse af det solgte

Erhvervsmæssige kreditkøb

1. Indledning

Generalklausulen gælder også i erhvervsmæssige kreditkøb. Den sikrer kreditkøberen mod urimeligt høj rente, og omkostningsberegning fra kreditgiverens side.

2. Køb med ejendomsret

Er der aftale ejendomsforbehold med hensyn til det solgte, er den af disse afvigelse, at kravet om en udbetaling på mindst 20 % bortfalder, således at der fx ikke behøver

Side 84

3A-KOM

Side 84 at være nogen udbetaling ved salgsgenstandens overgivelse til køberen. De øvrige gyldighedsbetingelser skal være opfyldte.

Kapitel 16 : Kaution – Kreditsikring

Kautionsforholdet

1. Indledning

Kreditor vil ofte forlange en sikkerhed for, at han får sine penge tilbage. Den sikkerhed skal helst være reelle ting, der har en vis værdifasthed. Pengeinstitutioner vil ofte kræve pant i fast ejendom eller løsøre.

En kreditor kan også vælge at sikre sig ved kaution (personel sikkerhed). Kautionisten forpligter sig over for kreditor til at betale debitors gæld, hvis debitor ikke selv kan.

2. Kautionsforpligtelsens stiftelse

Kautionsforholdet stiftes om hovedregel ved kautionistens løfte til kreditor. Dette løfte er bindende når det kommer til kreditors kundskab.

Hvis kautionisten har afgivet løftet under voldelig tvang, er løftet ikke bindende.

Ved svag ugyldighedsgrund, kan kautionisten være bundet, hvis kreditor er i god tro.

3. Kautionsforpligtelsens indhold og omfang

Kreditor og kautionisten aftaler, hvilket skyldforhold og beløb der er omfattet kautionsforholdet. Hvis dette ikke er aftalt, fastlægges de af de almindelige regler for aftalers fortolkning og udfyldning.

4. Kautionsformer

Kautionistens forpligtelse til at betale debitors gæld bliver først aktuelt, når debitor har misligholdt sin betalingsforpligtelse over for kreditor.

Hvornår kreditor kan gøre kautionsforpligtelsen gældende for kautionisten kommer an på, om der forelægger simpel kaution eller selvskyldnerkaution.

4.1 Simpel kaution

Her skal kreditor ud over misligholdelsens indtræden bevise, at debitor er ude af stand til at betale.

Hvordan: insolvenserklæring fra fogedretten

Side 85

3A-KOM

Side 85

4.2 Selvskyldnerkaution

Her er kautionisten umiddelbart forpligtet til at indfri kautionsløftet. Kreditor kan straks gå løs på kautionisten, blot han kan dokumentere for misligholdelsen. Som om man selv var skyldner.

NB: simpel kaution gælder, hvis ikke andet er aftalt.

5. Enekaution eller samkaution

Hvis kreditor kun har en kautionist, foreligger der enekaution. Hvis der er flere kautionister er der tale om samkaution. Samkautionisterne kan enten hæfte solidarisk eller pro rata (hæftes for en del af gælden).

Samkaution: hvis man regner med at flere vil skrive under, selvom der rent faktisk kun er 1 kautioner.

NB: hovedreglen er solidarisk hæftelse, hvis ikke andet er aftalt.

5.1 Solidarisk hæftelse

Her hæfter een for alle og alle for een, medmindre andet er aftalt. Kautionisterne er meddebitorer og hæfter solidarisk. Dvs. at kreditor kan gøre enhver af kautionisterne ansvarlig for hele gælden, hvis debitor misligholder.

Alle kautionister hæfter for hele beløbet, og kreditor kan derfor frit vælge, hvem der skal betale. Kreditor kan ikke kræve mere hos kautionisterne end det beløb der skyldes.

5.1.1 Regresret – solidarisk hæftede kautionister

En samkautionist, der har betalt det skyldige beløb, kan afkræve hver enkel af medkautionisterne hans del, dvs. regresret.

kan en af samkautionisterne ikke betale, betaler de andre beløbet.

5.2 Pro rata hæftelse

Pro rata betyder, at hver enkel kautionist kun hæfter for en del af gælden. Dette vil være fastlagt ved aftalens indgåelse.

Her vil kreditor lide et tab, hvis en kautionist ikke kan betale. Man kan godthave forskellige hæftelser, fx 10.000 og 50.000.

6. Regresret mod debitor

Den kautionist der betaler beløbet til kreditor, har regresret over debitor for beløbet.

Side 86

3A-KOM

Side 86

Kautionsforpligtelsens ophør

1. Kautionsforholdet ophører

Hvis debitor selv indfrier gælden til kreditor ophører hovedforholdet. Dette medfører også, at kautionsforholdet ophører.

2. Kautionsforpligtelsens selvstændige ophør

Kautionistens forpligtelse kan bortfalde uafhængigt af hovedforholdets ophør fx hvis: o Kautionisten betaler kreditor, eller kreditor opgiver sit krav over for kautionisten.

o Kautionsløftet er selvstændigt forældet, selv om hovedfordringen ikke er forældet eller kautionisten foretager deponering

2.1 Særlige regler for kaution for privatlån i et pengeinstitut

Der gælder særlige regler når, der er ydet kaution for et lån af et pengeinstitut uden for erhvervsforhold.

Loven har bestemt: o At kautionsaftaler altid skal være skriftlige.

o At kautionisten skal modtage et årligt kontoudtog, der viser størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet i sikkerhed for.

o At kautionisten skal have besked, hvis pengeinstituttet yder mere end tre måneders henstand o At kautionisten ikke kan hæfte for et større beløb end lånets hovedstol.

o At kautionsforpligtelsen for et fast lånebeløb bortfalder efter 10 år, og et lån med et variabelt beløb, fx kassekredit, bortfalder efter 5 år.

Ifølge God Skik for Finansielle Virksomheder er der også krav om: o At pengeinstituttet informerer kautionisten om indholdet og konsekvenserne af kautionsforpligtelsen o At der ikke ydes lån mod kaution, hvor forpligtelsen står i misforhold til kautionistens økonomi.

Kapitel 17: Tinglysning af rettigheder

Tinglysningssystemet

1. Indledning

Rettigheder over fast ejendom skal tinglyses for at opnå beskyttelse mod senere godtroende omsætningserhververe og mod retsforfølgende kreditorer. Hvis køber ikke

Side 87

3A-KOM

Side 87 får sit skøde tinglyst, kan han risikere, at han ikke opnår ejendomsretten over den købte ejendom.

Man sikre sin ret, ved at gennemføre sikringsakten, nemlig tinglysning af rettigheden på den faste ejendom. Ellers kan hans ret blive fortrængt.

En manglende sikringsakt medfører, at den aftalte rettighed savner beskyttelse over for kreditorer og senere godtroende omsætningserhververe.

Ved underpant forbliver den pantsatte genstand i pantsætters besiddelse.

Sikringsakten er, som nævnt, tinglysning af et pantebrev.

2. Tinglysningssystemet

Tinglysningen baserer sig ikke på papirdokumenter. Gamle papirer er digitaliseret.

Digitaliseringen betyder blandt andet: o Tinglysningen sker lettere og hurtigere o Omkostninger i forbindelse med tinglysning er blevet reduceret o Tinglysning finder sted i såkaldt realtid

Det digitale tinglysningssystem består bland andet af følgende komponenter: o Tinglysningsakten én database, der indeholder alle Tingbogens data.

o Tinglysningsmotoren er den funktion, som foretager selve tinglysningen – prøvelsen.

o Portal til intern brug. Denne portal er tinglysningsmedarbejdernes adgang til tinglysningsmotoren.

o Portal til ekstern brug. Dette er en service på internettet, som gør det muligt selv at sende dokumenter til tinglysningen.

o Serviceflade, der gør det muligt for eksterne brugere at gå til tinglysningsmotoren direkte fra egne systemer. Altså de professionelle.

Tinglysningens retsvirkninger

1. Retsvirkningerne af tinglysning

Et dokument antages for modtaget på det tidspunkt, hvor det er kommet frem til

Tinghusretten, altså når det ligger i Tinglysningsmotorens indbakke. Her indtræder alle retsvirkninger også.

Dokumentets modtagelses tidspunkt er afgørende for, hvornår retsvirkningen af tinglysningen indtræder. Tidspunktet registres på dokumentet, og personen får straks meddelelse derom. Dette gælder dog ikke, hvis dokumentet ikke opfylder de tekniske specifikationer eller har betydelige mangler eller forkerte oplysninger. Disse dokumenter afvises.

Side 88

3A-KOM

Side 88

2. Prioritetsvirkningen – fast ejendom

Rettigheder over fast ejendom skal som hovedregel tinglyses for at få gyldighed mod aftaler om ejendommen og mod retsforfølgningen.

Den retsforfølgning eller aftale, der skal kunne fortrænge en ældre utinglyst ret, skal selv være tinglyst, og erhververen ifølge aftalen skal være i god tro.

3. Gyldighedsvirkningen – beskytter kun senere godtroende omsætningserhververe

Tinglysningsretten skal normalt ikke undersøge, om en af partene har indsigelser mod dokumentes gyldighed.

For at Tingbogen skal have den troværdighed, er der til tinglysningssystemet knyttet gyldighedsvirkningen.

Kapitel 19: Individuelforfølgning – retsplejeloven – fogedretten

Individuelforfølgning – tvangsfuldbyrdelse

1. Indledning

Det kan ske, at en erhvervsdrivende eller en privatperson ikke kan betale forfaldne gældsforpligtelser til tiden, og han ikke betaler trods rykkerindskrivelser. En kreditor der er i fordringspenge, kan sende den til inkasso for at få pengene hjem.

Individuelforfølgelse: kreditor forfølger sin ret uafhængigt af debitors andre kreditorer.

Kreditor har fordringsret mod debitor, han har altså et retskrav krav.

Retsbeskyttelsen indebærer, at kreditor kan få domstolens hjælp til at gennemføre kravet. Fogedretten kræver eksekutionsfundament, som bevis på, at debitor skylder

penge (fx dom eller forlig (retsforlig/udenretligforlig), pantebrev, gældsbrev)

Kreditor kan begynde individualforfølgning ved, at fogedretten fremsætter begæring om: o At der foretaget udlæg i debitors formueaktiver o At der foretages en umiddelbar fogedforretning – en indsættelses- eller udsættelsesforretning.

o At der foretages arrest i debitors formueaktiver o At der nedlægges forbud mod handling.

Side 89

3A-KOM

Side 89

2. Forenklet inkassoproces – betalingspåkrav

Fogedretten kan afgøre sager på max 50.000 kr. alt over overflyttes til byretten.

Kreditor skal give debitor en frist på 10 dage til betaling, inden sagen kan oversendes til inkasso. Her pålægges et beløb til dækning af omkostninger, hvis dette ikke betales, kan der fremsættes et betalingspåkrav over for debitor.

Hvis der ikke fremsættes indsigelser fra debitor, afsiger fogedretten en kendelse om, at beløbet skyldes til kreditor, og denne afgørelse sidestilles med en dom.

Med et eksekutionsgrundlag kan sagen fortsætte direkte i fogedretten med henblik på individualforfølgning.

Udlæg

1. Grundlaget for tvangsfuldbyrdelsen

Et udlæg i debitors formueaktiver betyder, at der ved fogedrettens hjælp er stiftet en

panteret/et retspant til fordel for en bestemt kreditor. Kreditor har sikkerhed og

fortrinsret i aktivet. Den der kommer først med udlæg, har førsteret.

Debitor er så uberettiget til at råde over de aktiver, der er gjort udlæg i.

Fogedretten skal have et objektivt grundlag, der klart viser, at debitor skylder kreditor penge. Der skal forelægge et eksekutionsgrundlag.

Retsplejeloven angiver bl.a. følgende eksekutionsgrundlag: o En dom eller forlig, der er indgået i retten o Et udenretlig, skriftlig forlig mellem debitor og kreditor – et frivillig forlig – eller gældsbreve, når begge dokumenter er udtrykkeligt bestem, at de kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelsen o Et betalingspåkrav o Pantebrev i fastejendom eller løsøre o En dækningsløs check.

Kræver kreditor grundlag af et sådan dokument udlæg i debitors aktiver, bliver debitor kaldt til møde på fogedrettens kontor. Hvis debitor ikke møder op, kan fogedretten bestemme, at debitor tages i forvaring af politiet, indtil han stilles for fogedretten.

Debitor har her oplysningspligt og der sker under skrafansvar. Hvis rigtige oplysninger ikke opgives kan det medføre anholdelse og tilbageholdelse i et ½ år.

Hvis der hersker tvivl til debitor, kan de foretage udkørendefogedforretning (kører ud til hjemmet og kigger, hvad der skal gøres udlæg i).

Side 90

3A-KOM

Side 90

2. Genstand for udlæg – hvad kan der gøres udlæg i?

Hæfter debitor personligt for gældsforpligtelsen, kan kreditor gøre udlæg i alt, hvad debitor ejer af formueaktiver. Kreditor skal dog respektere tredjemands bedre ret.

Udlæg kan foretages i rede penge, fast ejendom, løsøre og fordringer, selvom aktiverne i forvejen er behæftet. Men kun i det omfang, der svare til dækningen.

Udlæg kan dog ikke gøres i aktiver, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og husstand, tvangsbeneficiet. Fx møbler, husartikler, alle nødvendige ting, som du ikke kan ”undvære”.

Eller hvis de er nødvendige for debitors eller hans husstands erhverv eller uddannelse.

Genstanden skal ligge have værdi under 3000 kr. før det gælder her.

Invaliditetserstatning kan heller ikke røres. Løn kan ikke røres, da det kan gå ind og påvirke den ansattes arbejdsindsats. Ikke foretages udlæg i løn, der ikke er optjent.

Der kan gøres udlæg i fast ejendom, så som personbiler, smykker osv.

Debitor har påvisningsret. Han kan altså normalt selv bestemme, i hvilke aktiver der skal gøres udlæg i, hvis han har flere aktiver der kan gøres udlæg i.

Ved udlægget stiftes retspant i det pågældende aktiv til fordel for kreditor. Dvs.

debitor ikke retlig råder over genstanden. Så hvis debitor fortsat ikke betaler, kan kreditor kræve aktiverne solgt på tvangsauktion.

Umiddelbare fogedforretninger – indsættelses og udsættelsesforretninger

1. Indledning

Udsættelsesforretninger går ud på, at indsætte en person i og udsætte en anden person af besiddelsen af noget.

2. Ind - og udsættelsesforretninger

En kreditsælger, der har et gyldigt ejendomsforbehold i den solgte genstand, kan blive indsat i besiddelsen af det solgte, hvis køber væsentligt har misligholdt kontrakten.

Indsættelsesforretning.

En udlejer kan hæve lejeaftalen, hvis lejer ikke betaler rettidigt, og lejer ikke betaler restancen senest 3 dage efter, skriftlig påkrav er nået frem til lejer.

Side 91

3A-KOM

Side 91

Foreløbige retsmidler – forbud og arrest

1. Indledning

En erhvervsvirksomhed eller en person kan kræve, at fogedretten nedlægger forbud mod en anden persons handling.

2. Forbud- og arrestforretninger

Et forbud kan fx nedlægges, hvis det bevises, at de handlinger, der søges forbudt, strider mod den persons ret, der ønsker forbudet, og at formålet forspildes, hvis den pågældende skal vente på en retssag.

Fogedretten kan foretage arrest til sikkerhed for et pengekrav, når der ikke kan foretages udlæg, og det antages, at muligheden for senere at opnå dækning ellers vil blive væsentlig forringet. Arrest er et foreløbig udlæg, indtil at kreditor får eksekutionsgrundlag til at lave udlæg. Dette er dog ikke helt en sikkerhed, da en anden kreditor kan komme og tage deres arrest, hvis de har fået eksekutionsgrundlaget først.

Kapitel 20: Universalforfølgning – konkursloven- skifteretten

Universalforfølgning

1. Indlednig

Hvis debitor er i kritisk økonomisk situation, kan man søge usamlet økonomisk opgørelse med alle kreditorer. Universalforfølgningen kan ske i form af: o At debitor går i betalingsstandsning o At debitor opnår tvangsakkord o At debitor bliver erklæret konkurs o At debitor søger gældssanering

I alle tilfælde skal der være sat en fristdag(vigtigt at få dagen etableret så tidlig som muligt, da man vil kunne gå tilbage i perioden)

Perioden før fristdagen er vigtig.

Betalingsstandsning

1. Indledning

Hvis debitor ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser, kan han standse sine betalinger. Dette kan KUN gøres af debitorer selv til skifteretten. Debitor får herigennem et tilsyn.

Debitor kan selv råde over sine aktiver i betalingsstandsningsperioden. Tilsynet skal holde øje med debitors dispositioner og skal give debitor sit samtykke. Tilsynet skal fx

Side 92

3A-KOM

Side 92 søge at få gennemført en gældsordning. Indenfor 3 uger skal der holdes et kreditormøde, om betalingsstandsningen skal fortsætte.

2. Forbud mod retsforfølgning

En betalingsstandsningsperiode kører i 3 måneder, dette kan skifteretten forlænge med 3 måneder ad gangen.

Under betalingsstandsning kan der ikke foretages udlæg i debitors aktiver for pengefordringer, der ikke er sikret i pant. Her opstår et ”kreditorværn”.

3. Betalingsstandsningen ophører

Skifteretten kan bestemme at betalingsstandsningen opfører hvis: o Den savner et rimeligt formål o Hvis debitor ikke samarbejder loyalt o Hvis der ikke på forsvarlig vis arbejdes på at opnå en samlet ordning med kreditorerne.

Betalingsstandsningen ophører også hvis: o Hvis debitor tilbagekalder anmeldelsen om betalingsstandsning, eller o Forhandling om tvangsakkord åbnes, eller o Et konkursdekret afsiges

Akkordordninger

1. Indledning

Konkurs kan undgås ved gennemførelse af en frivillig eller tvungen akkord. Her saneres debitors økonomi.

2. Frivillig akkord – aftale mellem debitor og kreditorerne

Ved en frivillig akkord indgår debitor en aftale med kreditorer om, at disse

eftergiver/eller giver henstand med en del af gælden. Herved opnår kreditorer typisk:

o At ”bobehandlingen” er hurtigere o At dividenden er betydelig større o At debitor kan fortsætte erhvervsvirksomheden og kan fastholdes som kunde.

De kreditorer der er med i akkorden, skal være enige om at indgå en akkordaftale før det kan blive tale om frivillig akkord.

3. Tvangsakkord – ”styres” af skifteretten

Tvangsakkord: Hvis debitor og kreditorer ikke kan blive enige om frivillig akkord, kan et flertal af kreditorer tvinge resten til at indgå en ordning, hvorved kreditorerne giver afkald på en del af deres krav. Fordringerne kan ikke nedsættes med mere end

10% andet end alle kreditorer er enige derom.

Side 93

3A-KOM

Side 93

Tvangsakkorden omfatter fordringer, der er stiftet inden åbning af akkordforhandlingen. Akkorden har virkning som et retsforlig, den er også bindende for de kreditorer der ikke har meldt sig.

Konkurs

1. Indledning

Lykkedes bestræbelserne om konkurs ikke, kan debitor erklæres konkurs (debitor skal være illikvid). Ved konkurs tages debitors formueaktiver i konkursboet til fyldestgørelse af kreditorer.

Princip: konkursboets kreditorer skal stilles lige – ligelighedsprincippet.

Til opfyldelse af dette princip gennemfører konkursloven regler om: o At debitor mister sine fysiske og retslige råden over sine aktiver, med det samme konkursdekretet er afsagt. Dette princip om rådighedsfratagelsen vedvarer indtil konkursens afslutning.

o At en kreditor ikke kan foretage udlæg i en konkursramt debitors aktiver, princippet om udelukkelse af udlæg o At visse dispositioner, der er foretaget forud for konkursen får en vis tilbagevirkende kraft.

2. Konkursbetingelser

Hovedreglen for at debitor kan erklæres konkurs er, at han er insolvent, dvs. hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsdygtigheden må antages blot at være forbigående.

En kreditor eller debitor kan selv indgive en skriftlig konkursbegæring til skifteretten.

2.1 Kreditors konkursbegæring

En kreditor der indgiver konkursbegæring, skal bevise debitor insolvent, fx: o At debitor erkender at være insolvent o At debitor har standset sine betalinger o At der ved udlæg inden for de sidste 3 måneder før konkursbegæringens indgivelse ikke har kunnet opnås dækning hos ham.

En kreditor kan ikke erklære debitor konkurs, hvis hans fordring er sikret ved betryggende pant eller anden lign. Måde.

2.2 Debitors konkursbegæring

Debitor skal være myndig og være i stand til at handle fornuftsmæssigt, og være insolvent.

Side 94

3A-KOM

Side 94

3. Konkursboets administration – kurator

Når skifteretten afsiger et konkursdekret udpeger den en kurator til at bestyre boet og varetage boets interesser. Kreditorer kan dog indtages i valg af kurator.

Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse om konkursen. Bekendtgørelsen skal indgå et proklama, dvs. en opfordring til enhver, der har en pengefordring eller andet krav mod debitor, til inden 3 måneder at anmelde dette over for kurator.

4. Konkursens retsvirkninger

Debitor mister den retlige og faktiske rådighed over sine formueaktiver ved afsigelsen til konkursdekretet.

De enkelte kreditorer bliver udelukket fra at foretage udlæg i konkursboets formue.

5. Konkursboets aktiver – konkursmassen

Konkursmassen består af alt, hvad debitor ejer af formueaktiver ved konkursdekretets afsigelse, og hvad der tilfalder ham under konkursen.

Følgende formueaktiver holdes dog uden for konkursmassen: o Aktiver, der tilhører trejdemanden o Debitors indtægter ved egen virksomhed under konkursen, fx lønindtægter o Aktiver, hvori der ikke kan foretages udlæg for debitors gæld o Erhvervs- og uddannelseseffekter, der har værdi af indtil kr. 3000

6. Omstødelse

Omstødelse: en disposition, der omstødes, medfører, at konkursboet ikke er bundet af den foretagne disposition, således at der ses bort fra fx en betaling eller pantsætning.

Omstødelige aktiviteter: gaver, betaling af gæld med usædvanlige betalingsmidler, udlæg der er foretaget senere end 3 måneder før fristdagen. Alle gaver omstødes(holder ikke i praksis, fx lejlighedsgave som fødselsdagsgaver) ”normale” gaver holder, ikke ekstravagante gaver. Hvis gavemodtageren kan bevise at giveren ikke var eller blev insolvens, kan han beholde gaven.

Til 24 måneder: personerne indskrænkes til de nære personer,

Fristdagen:

6.1 Omstødelige dispositioner

Når der skal ske omstødelse er det afgørende, hvornår den kreditorforringende eller kreditorforrykkende disposition er foretaget. Den skal normalt være sket inden for en bestemt tidsfrist beregnet ud fra fristdagen.

Side 95

3A-KOM

Side 95

7. Kreditorernes fyldestgørelse

Det overordnede princip: princippet om ligelighed. Det kan dog ikke gennemføres konsekvent.

7.1 Oversigt over separatister

Krav uden for konkursordenen

Ejerseparatiser Kreditorer, som har udlånt, udlejet genstande til debitor, får effekterne tilbageleveret

Kreditorsepapatister – håndpant Kreditor der har håndpant, kan sælge det pantsatte på auktion. Hvis salget ikke indbringer nok, kan restkravet anmeldes som simpelt krav.

Kreditorsepapatister – underpant Boet sælger det pantsatte og giver kreditor penge i det omfang, salget indbringer nok til at betale kreditors krav. Hvis salget ikke indbringer nok, kan restkravet anmeldes som simpelt krav.

8. Fyldestgørelse af særlige rettigheder – kreditorseparatister

Ved håndpant kan panthaver sælge løsøregenstanden på auktionen, hvis salget ikke har 100 % dækning, kan kreditor anmelde den ikke-dækkede del af fordringen som et simpelt krav.

Underpanthavere i fast ejendom og løsøre må afvente, at boet sætter den pantsatte genstand på tvangsauktion, medmindre de selv har tilladelsen. Hvis auktionensprovenuet ikke slår til, kan dette anmeldes som simpel krav i boet.

9. Konkursordenen

Konkursordenen bygger på en rangfordeling, således af en kreditorgruppe får fuld dækning, før de efterfølgende kreditorgrupper kan få dækning.

Princippet: der skal gives 100 % dækning til kreditorer i én klasse, før der går penge videre til næste klasse. 100 % dækning i klasse 1.

Massekrav af første grad Klasse 1: omkostninger ved bobehandlingen og gælde som er stiftet ved boet.

Massekrav af anden grad Klasse 2: omkostninger ved forsøg på at undgå konkurs, fx akkordforhandling

Privilegerede krav Klasse 3: lønprivilegiet – løn og ferieopgørelse til ansatte, som er faldet 6 månder før fristdagen og indtil konkurs.

Side 96

3A-KOM

Side 96

Privilegerede krav Klasse 4: leverandørprivilegiet – afgifter til staten, fx benzin afgift, dog ikke moms.

Simple kreditorer Klasse 5: almindelige kreditorer

Efterstillede krav Klasse 6: renter, bøder, gaveløfter

9.1 Massekrav af første grad - § 93 - ”Klasse 1”

Forud for anden gæld betales i lige forhold gæld, som vedrører selve konkursen og den behandling: o Omkostninger ved konkursens indtræden, fx retsafgift til skifteretten o Omkostninger ved boets behandling, fx salærer til kurator og revisor, udgifter til bekendtgørelser og porto.

o Gæld som boet pådrager sig under dets behandling, fx regning til rengøring

9.2 Massekrav af anden grad - § 94 – ”Klasse 2”

Fx omkostninger ved forgæves forsøg på at undgå konkursen. Ofte salærer til advokater osv. som debitor har ansat til at undgå konkurs. Tilsynsgodkendt gæld, løn kan derfor ligge her, da de arbejder under betalingsstandsning.

9.3 De egentlige konkurskreditorer

Efter massekrav kommer kreditorer, hvis pengefordringer er stiftet før konkursdekretets afsigelse. Herunder tilhører krav med privilegium, først lønpriviligiet og derefter leverandørpriviligiet. Til sidst fyldestgørelse af simple krav.

9.3.1 Lønprivilegium - § 95 – ”Klasse 3”

En medarbejder har kun lønprivilegium, hvis der er tale om et egentligt tjenesteforhold. Fx: o En medarbejders krav på løn og andet vederlag for arbejde i debitors tjeneste o En medarbejders krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet og godtgørelse for usaglig afskedigelse.

o Omfatter også krav på ferieopgørelse, der er indtjent i det optjeningsår, som løber ved konkursdekretets afsigelse og det forudgående optjeningsår.

9.3.2 Leverandørprivilegium - § 96 – ”Klasse 4”

Hvis der stadig er penge til over går de til leverandørernes krav på afgifter til staten.

Varen skal være leveret til debitor senere end 12 måneder før fristdagen.

Leverandørerne hæfter for staten for nogle afgifter, fx spiritus og tobaksafgifter.

9.3.3 Simple krav - § 97 – ”Klasse 5”

De simple kreditorer, dvs. typiske varekreditorer og usikrede pengekreditorer. Denne gruppe får ofte kun en dividende på 5-10 %. (det skal ligge før fristdagen)

Side 97

3A-KOM

Side 97

9.3.4 Efterstillede krav - § 98 – ”Klasse 6,7 og 8”

Eventuelle rester går hertil i nedenstående rækkefølge: o Klasse 6: krav på rente, som påløber efter konkursdekretets afsigelse, og som omfattes af løn- og leverandørprivilegium samt de simple krav. Renter af massekrav er massekrav.

o Klasse 7: krav på bøder o Klasse 8: krav ifølge gaveløfter.

Er der stadig overskud efter det, går resten til debitor selv.

10. Konkursboets afslutning

Boet kan afsluttes når dets aktiver og passiver er gjort op, og regnskaber er stadfæstet, og udlodning af dividenden har fundet sted. Debitor får herefter sit bo udleveret til fri rådighed.

Har en kreditor ikke fået 100 % dækning, kan han stadig gøre krav på rest tilgodehavende mod debitor, som debitor hæfter personligt for.

Gældssanering

1. Indledning

En virksomhed med personligt gældsansvar, kan være nødt til at stoppe den pga. for stor gæld. Her kan debitor søge at opnå gældsanering, så gælden bortfalder eller nedsættes med bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den del af gælden der skal bestå.

2. Gældsaneringens betingelser – håbløs gæld

Skifteretten kan efter debitors begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis: o Debitor godtgør, at han ikke er stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde gældsforpligtelserne o Debitors forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor

Krav: o Debitor skal være insolvent o Utilstrækkelig til at betale hans gæld

Klasse 3 Klasse 2 Klasse 1

Før Under Efter

Fx Betalingsstandsning Konkurs

Klasse 4

Side 98

3A-KOM

Side 98 o Der skal ligges vægt på: debitors interesse, gældens alder, omstændigheder osv.

3. Kendelse om indledning af gældssanering

MANGLER DET SIDSTE !!!

Kapitel 21: Ansættelsesret

Ansættelsesretlig lovgivning

1. Indledning – oversigt over ansættelsesretlige love

Mange ansættelsesretlige forhold er præceptive (lønmodtager kan ikke give afkald på rettigheder) eller beskyttelsespræceptive (lovens aftaler kan ikke til ugunst for lønmodtager).

Nogle af lovene gælder for arbejdesmarkedet generelt: o Ansættelsesbevisloven: lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette om vilkårene for ansættelsesforholdet.

o Lov om ferie

o Lov om ligebehandling af mænd/kvinder med hensyn på beskæftigelse mv.

o Lov om lige løn til mænd og kvinder o Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet.

Andre love er sociale sikkerhedslove: o Lov om sygedagpenge o Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel o Lov om arbejdsløshedsforsikring o Lov om arbejdsskadeforsikring

Nogle love omfatter kun enkelte lønmodtagergrupper fx o Funktionærloven

2. Ansættelsesbevisloven

2.1 Indledning

Gælder alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end en måned, og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Lønmodtager:en person der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Side 99

3A-KOM

Side 99

2.2 Arbejdsgiverens oplysningspligt

Lønmodtager skal have opgivet oplysninger om alle væsentlige ansættelsesvilkår, arbejdsgiver skal oplyse: o Arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse o Arbejdsstedets beliggenhed eller i mangel af fast arbejdssted et sted, hvor arbejdet hovedsagelig udføres, eller forskellige steder o Beskrivelse af arbejdet eller angivelse om arbejdstitel, rang, stilling, kategori o Begyndelsestidspunktet for ansættelsesforholdet o Ansættelsesforholdets forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

o Lønmodtagerens rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der betales løn under ferie.

o Varigheden af lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

o Den gældende løn eller aftalte løn ved ansættelses påbegyndelse og om tillæg og andre løndele, fx pension.

o Den normale eller ugentlige arbejdstid o Angivelse af, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler, der regulerer arbejdsforholdet o Øvrige væsentlige vilkår, fx at der er pligt til overarbejde, eller der ikke er nogen højeste arbejdstid

2.3 Manglende overholdelse af oplysningspligten – godtgørelsen

Oplysninger om ansættelsesforholdet skal gives senest en måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Sker der ændringer senere, skal de oplysninger gives hurtigst muligt eller senest en måned efter den dato, hvor ændringen træder i kraft. Gives skriftligt.

Overholdes dette ikke, kan lønmodtager tilkendes en godtgørelse ved domstolen: o godtgørelsen kan ikke overskrive 13 ugers løn.

o Godtgørelsen kan, hvis der foreligger skærpende omstændigheder, forhøjes optil 20 uger.

o Den kan højst udgøre 1000 kr, hvis manglen er undskydelig og i øvrigt ikke har haft konkret betydning for ansættelsesforholdet.

3. Ligebehandlingslove

3.1 Indledning

Der må ikke være forskelsbehandling af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. De skal behandles lige indenfor offentlig forvaltning og erhvervsvirksomheder. Lovens bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtager

(beskyttelsespræceptiv)

Side 100

3A-KOM

Side

100

3.2 Anvendelsesområde

Hovedregel: der må ikke finde direkte eller indirekte forskelsbehandling på køn.

Direkte forskelsbehandling: når en person pga. køn behandles dårligere end en anden person ville blive eller bliver i en tilsvarende situation. Fx ved graviditet.

Indirekte forskelsbehandling: et kriterium eller praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn dårligere end personer af det andet køn.

Chikane: Når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd i relation med en persons køn, med det formål, at krænke denne persons værdighed. Betragtes som forskelsbehandling på køn og er forbudt.

Sexchikane: når der udvises enhver form for verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med samme formål eller virkning som ved chikane.

3.3 ligebehandling af mænd og kvinder en arbejdsgiver der krænker en lønmodtageres rettigheder efter disse regler, kan efter visse regler pålægges at betale en godtgørelse til den gældende lønmodtager.

Der må ikke ved annoncering angives, at der til ansættelse eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller foretrækkes bestemt køn.

3.4 Graviditet, barsel og adoption

Forældre der har haft fravær pga. barsel, kan vende tilbage til det samme eller tilsvarende arbejde. Arbejdsvilkårene må ikke være mindre gunstige og forældrene kan nyde godt af forbedring af arbejdsvilkår, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

Hvis en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager pga. fravær med hensyn til barsel, graviditet eller adoption, kan pålægges at genansætte lønmodtageren.

Funktionærloven – A: Funktionær begrebet – Tjenesteforhold

1. Indledning

Lønmodtagere indenfor handels- og kontorområdet bliver benævnt funktionærer.

De hører under funktionærloven. Loven kan ikke ved aftale mellem parterne fraviges til ugunst for funktionæren.(beskyttelsespræceptiv)

2. Indgåelsen af ansættelsesaftalen

Der indgås en bindende aftale mellem en arbejdsgiver og lønmodtager. Reguleres af

Aftalelovens tilbud og accept. Lov om ansættelsesbeviser gælder også i funktionærforhold.

Side 101

3A-KOM

Side

101

3. Hvilke lønmodtagere er funktionærer? – Arbejdes art

Ved funktionærer forstås følgende personer: o Handels- og kontormedhjælpere, beskæftiget ved køb og salg, ved kontorarbejde, lagerekspedition.

o Personer, hvis arbejde består i teknisk eller klinisk ydelse af ikke-håndværksmæssige eller – fabriksmæssig art, eller andre medarbejdere der kan sidestilles hermed.

o Personer, hvis arbejde består udelukkende eller i det væsentligste består i på arbejdsgiverens vegne, at lede eller føre tilsyn med udførelsen af andres arbejde

o Personer, hvis arbejde overvejende er af den under første punkt og/eller

andet punkt.

3.1 Beskæftigelsens omfang

Funktionæren skal beskæftiges af samme arbejdsgiver mere end gennemsnitlig 8 timer ugentligt (kan veksle fra uge til uge). Dette kræver at arbejdsforholdet må betegnes som regelmæssigt og vedvarende. Der skal også være egentlige arbejdsforpligtelse.

3.2 Tidsbegrænset ansættelse

Loven gælder også ved tidsbegrænsede arbejdsaftaler. Her er tidspunktet for ansættelsens udløb fastsat ud fra objektive kriterier, fx en dato eller fuldførelse af opg.

3.3 Tjenesteforholdet

Funktionæren skal være i tjenestestilling og derfor være underkastet arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse. Arbejdsgiver kan i kraft af ledelsesretten ændre funktionærens arbejdsfunktioner.

Uvæsentlige ændringer: kan typisk gøres uden varsel, hvis det er små justeringer. Ved større ændringer skal det ske med passende rimelig varsel.

Væsentlige ændringer: fx lønændringer, ændringer af stilling, dette kræver individuelt opsigelses varsel, hvis funktionæren og arbejdsgiveren ikke kan blive enige om ændringen.

4. Arbejdsgiverens forpligtelser over for funktionæren

Der er ikke regler om lønnens størrelse. Inden for handels- og kontorområdet er ofte dækket af kollektive overenskomster, så at der vil være en formodning om overenskomstmæssig løn.

5. Funktionærens lovlige fravær fra arbejdet

Funktionæren har ret til hel- eller delvis løn, ved lovligt fravær, fx fuld løn under sygdom samt ret til ferie.

Side 102

3A-KOM

Side

102

5.1 Arbejdsudygtighed på grund af sygdom

Funktionæren har ret til løn i sygeperioden indtil raskmelding eller opsigelse med normal varsel.

Arbejdsgiveren skal straks have besked om sygdom. Arbejdsgiver kan kræve dokumentation for sygdommen i form af en ”tro- og loveerklæring” eller lægeerklæring (kan ske efter 4 dages sygdom).

Varer sygdommen længere end 14 dage, kan arbejdsgiveren forlange en

”varighedsattest”. Hvis ikke funktionæren skaffer sådan en uden rimelig begrundelse, kan arbejdsgiveren hæve ansættelsesforholdet uden varsel.

Man kan fyrer en medarbejder pga. sygdom, da de ikke kan opleve til deres arbejde, det kan virksomheden ikke leve med.

5.1.1 120-dages reglen

Hvis funktionæren har været sygemeldt med løn i alt 120 kalenderdage inden for et sammenhængende år, han arbejdsgiveren opsige funktionæren med 1 måneds varsel.

Opsigelsen skal ske i umiddelbar tilknytning til forløbet af de 120 sygedage, og funktionæren skal fortsat være syg. Hvis ikke opsigelsen sker straks, kan der kun opsiges med sædvanlig varsel.

NB: 120-dages reglen gælder ikke i den offentlige sektor.

5.2 graviditet og fødsel, barselsorlov funktionæren skal senest 3 måneder inden det forventede fødselstidspunkt give underretning om, hvornår hun påregner at begynde sin barselsorlov.

B. Ansættelsesforholdets ophør ved opsigelse

1. Indledning – oprør ved opsigelse

En opsigelse skal ske skriftlig. Det er ikke en gyldighedsbetingelse, men alene en bevisregel.

En opsigelse er et påbud og skal være i overensstemmelse med aftaleretlige regler.

Påbudet har retsvirkning, når det kommer frem (brevkasseøjeblikket) til adressaten.

Afsender bærer risikoen.

En opsigelse kan kun ske til en måneds udgang. Den skal være kommet frem senest kl

24.00 den sidste dag i måneden, efter hvis udløb varslet begynder at løbe.

Side 103

3A-KOM

Side

103

2. Opsigelse fra funktionærens side

Skal sige op med 1 måneds varsel til ophør ved en månedsudgang, uafhængig af ansættelsens længde, hvis ikke har bundet sig skriftligt til en længere varsel.

3. Opsigelse fra arbejdsgiverens side

Opsigelse fra arbejdsgiveren side skal ske med mindst: o En månedsvarsel til fratræden ved en månedsudgang i de første 6 måneder efter ansættelsen o Tre måneders varsel til fratræden ved en månedsudgang efter 6 måneders ansættelse.

Opsigelsesvarslet forhøjes herefter med en måned for hvert tredje ansættelsesår, dog højest 6 måneder.

Opsigelsen skal ske så tidligt, at fratrædelse med det for ansættelsesperioden givne varsel kan ske inden periodens udløb.

3.1 Fratrædelsesgodtgørelse

En funktionær, der har været uafbrudt beskæftiget samme sted i 12, 15, 18 år, og som opsiges af arbejdsgiveren, har trav på en godtgørelse ved sin fratrædelse. (svare til 1-3 måneders løn)

Den fratræder dog, hvis funktionæren oppebære folkepension eller alderspension fra arbejdsgiveren og han er indtrådt i denne ordning om alderspension før det fyldte 50 år

3.2 Godtgørelse for ikke rimeligt begrundet opsigelse

En funktionær har krav på godtgørelse, hvis opsigelsen ikke ses som rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold. Han skal være uafbrudt beskæftiget i mindst 1 år før opsigelsespunktet.

Godtgørelsen sættet i forhold til ansættelsestiden og sagens øvrige omstændigheder.

Rationaliseringsopsigelser og underskudsopsigelser samt manglende arbejdsmængde eller –ordrer vil normalt fritage virksomheden for at betale godtgørelsen.

4. Midlertidigt arbejde eller ansættelse på prøve

Hvis det er aftalt, at arbejdet er af rent midlertidigt karakter, kan begge parter opsige ansættelsesforholdet uden varsel eller med aftalt varsel, hvis arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 1 måned.

Side 104

3A-KOM

Side

104

Er ansættelsen sket på prøve, og arbejdsforholdet ikke vedvarer ud over 3 måneder, skal opsigelsen fra arbejdsgiveren ske med mindst 14 dages varsel, og så tidligt, at funktionæren kan fratræde inden udgangen af 3 måneder.

Funktionæren har ingen varsel, men arbejdsgiver kan dog betinge en varsel på 14 dage.

C. Ansættelsesforholdet ophør ved misligholdelse

1. funktionærens eller arbejdsgiverens misligholdelse

Ansættelsesforholdet kan ophører på grund af misligholdelse, som: o Fra funktionærens side i form af fx ulovlig udeblivelse o Fra arbejdsgiverens side i form af uberettiget bortvisning af funktionæren

2. Misligholdelse fra funktionærens side

Funktionæren kan gøre sig skyldig i: o Uberettiget undladelse af at tiltræde tjenesten o Uberettiget bortgang, fx ikke meddeler sig syg.

o Grov misligholdelse, fx medarbejder tyveri osv.

har funktionæren gjort sig skyldig i en eller flere ovennævnte forhold, kan arbejdsgiver hæve aftalen eller kræver erstatning for det økonomiske tab. Ved undladelse eller bortgang har arbejdsgiver mindst krav på en erstatning, der svare til en halv månedsløn.

Retten til at hæve aftalen betyder, at ansættelsesforholdet kan bringes til ophør uden varsel. Der skal foreligge grov misligholdelse. I disse tilfælde skal arbejdsgiver reagere og påråbe sig misligholdelsen straks, ellers ryger retten til at hæve aftalen.

Grov misligholdelse: manglende samarbejdsvilje, tyveri osv. I disse tilfælde har funktionæren ofte modtaget en advarsel med klar og tydelig tilkendegivelse af, at fortsat tilsidesættelse af et forbud eller påbud medfører bortvisning.

3. Misligholdelse fra arbejdsgiverens side

Hvis arbejdsgiveren uberretiget nægter- eller bortviser at modtage funktionæren fra tjeneste, har funktionæren krav på erstatning. Skal normalt svare til lønnen i opsigelsesperioden.

Beregning af erstatningsstørrelse er beskrevet i loven. Hovedtrækkene: o Har funktionæren krav på højst 3 måneders opsigelsesvarsel, skal erstatningen udgøre et beløb tilsvarende til lønnen i opsigelsesperioden

Side 105

3A-KOM

Side

105 o Har funktionæren krav på mere end 3 måneders opsigelsesvarsel, har han altid krav på erstatningsvarende til mindst 3 måneders løn, men kan også kræve erstatning efter almindelige erstatningsregler.

Er der tale uberettiget bortvisning, kan funktionæren både kræve erstatning og fratrædelsesgodtgørelsen.

Foreligger der grov misligholdelse fra arbejdsgiveren side, kan funktionæren hæve ansættelsesforholdet og kræve erstatning.

Ferieretten

A. Lønmodtagerens ret til ferie

1. Indledning

Ferieloven omfatter lønmodtagere i offentlig eller privat tjeneste, som har ret til ferie og ferieopgørelse, løn under ferie og ferietillæg.

En lønmodtager kan ikke give afkald på sin ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse. Loven kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren.

2. Optjening af ferie

En lønmodtager optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i et kalender år, optjeningsår.

o Ferie-uge er 5 dage, da de fleste arbejder 5 dage i ugen. (optjener derfor 25 feriedage, dvs. 5 uger ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret.)

o En lønmodtager har altid til 25 feriedage om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie o Er der ikke optjent 25 dages betalt feriedage, holdes ferie for egen regning o Under fraværsperioder fx barsel, optjener ikke ret til betalt ferie, hvis arbejdsgiveren ikke skal betale hel eller delvis løn.

o En lønmodtager er ikke har ret til fuldt betalt løn under sygdom, kan opnå ret til sygeferiegodtgørelse ved fravær pga. sygdom eller tilskadekomst i firmaet.

o Under overenskomstmæssig strejke eller lockout, optjener ikke ret til betalt ferie. Det samme gælder når lønmodtager er sendt hjem pga. vejret, på nær hvis arbejdsgiver betaler hel eller delvis løn under hjemsendelsen.

B. Afvikling af ferie

1. Ferieår, ferieperioder og varsling

Ferien holdes normalt i form af hovedferie og restferie. Ferieåret går fra 1. Maj til 30.

April, og følger optjeningsåret.

Side 106

3A-KOM

Side

106

Ferie kan ikke holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssig eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage.

Hovedferie: mindst 15 dages sammenhængen ferie i perioden 1. Mag til 30.

september. Er mindre end 15 dages ferie optjent, er hele den optjente ferie i denne periode.

Restferie: øvrig ferie med sammenhæng af mindst 5 dages varighed. Kan lægges udenfor hovedferie perioden, enten før eller efter.

Ferie aftales i samarbejde af begge parter. Arbejdsgiveren skal underrette lønmodtageren om feriens placering så tidligt som muligt, dog senest 3 måneder før hovedferiens begyndelse.

Holder virksomheden lukket mellem jul og nytår, bestemmer arbejdsgiveren at lønmodtageren holder ferie der, hvis han har optjent mere en 15 feriedage.