Evalueringsopgave i NF | Kødforbrug og klima

Side 1

Naturfagseksamen

Mad til milliarder

HF 1. år

Kursist nr.: [fjernet]

HF & VUC FYN

Kan nedsættelse af danskernes kødforbrug påvirke klimaet?

Side 2

Indledning:

Danskernes kødforbrug og global opvarmning/klima er et meget populært og omdiskuteret emne i

Danmark. Jeg har valgt at danne en parallel mellem disse to emner og undersøge hvor højt danskernes kødforbrug egentlig er, og hvilken påvirkning forbruget har på klimaet.

Min problemformulering er følgende: Kan nedsættelse af danskernes kødforbrug påvirke klimaet?

For at kunne besvare min problemformulering har jeg valgt at benytte mig af følgende problemstillinger:

1. Hvor stort er danskernes kødforbrug og er det muligt at nedsætte forbruget?

2. Hvilken betydning har kødforbruget for udledning af drivhusgasser?

3. Hvilken sammenhæng er der mellem udledning af drivhusgasser og klima?

Fremgangsmåde:

Problemformuleringen i denne evalueringsopgave er lavet i samarbejde med Asta og Sabrina.

Jeg har brugt mine grundbøger i kemi, biologi og e-bogen naturgeografi. Desuden har jeg hentet

en del viden fra internettet og benyttet mig af nogle grafer/diagrammer herfra. Denne

evalueringsopgave er ikke en meget detaljeret opgave når det gælder global opvarmning, dog er opgaven tænkt således at, den kan give et godt indblik i hvordan forholdet mellem kødforbrug og klima er.

Hvor stort er danskernes kødforbrug og er det muligt at nedsætte forbruget?

- Mængde af kød der er til rådighed/spises i Danmark

- Kød er en vigtig kilde til protein

- Protein - kroppens byggesten

- Protein anbefales i kosten

- Alternative kilder til proteiner

Figur 4- Aminosyrer og protein (Biologi til tiden)

Figur 1 - Kødforbrug pr. indbygger pr. år (World Resources

Institute)

Figur 2 -Kødforbrug pr. indbygger pr. år (FAO 2009)

Figur 3- Danskernes kødforbrug (Danmarks statistik)

Side 3

Figur 5 - Anbefalet daglig næringsstofsammensætning (PowerPoint kost og fordøjelse)

Delkonklusion:

Flere internationale og danske undersøgelser viser at, Danmark har et stort kødforbrug. Det er næsten umuligt at, fastsætte et præcist tal for kødforbruget, da der findes mange undersøgelser med forskellige resultater. Kroppen har brug for proteiner og kød er en vigtig kilde til denne. Dog er der mange andre fødevarer som også kan bidrage til kroppens daglige behov af proteiner bl.a. bønner, linser og nødder som mange vegetarer får deres proteiner fra. Det er derfor muligt at nedsætte kødforbruget og samtidig vedligeholde mængden af proteiner som kroppen har brug for, ved at spise andre proteinholdige fødevarer.

Hvilken betydning har kødforbruget for udledning af drivhusgasser?

- Drivhusgasser CO_{2}, CH_{4}, N_{2} O
- Organisk stof: CH_{4}
- Brændstof: CO_{2}
- Køernes fordøjelse: CH_{4}
- Gødning: N_{2} O

- Udledning af drivhusgasser for at producere kød i forhold til andre fødevarer

Figur 6 - 4 forskellige måder at beskrive metan på

Figur 7- fordeling af udledning af drivhusgasser fra dansk landbrug (Nielsen et al., 2011).

Figur 8 - Drivhusgasemissioner fra forskellige slags fødevarer (EWG)

Delkonklusion:

Ved kødforbrug/produktion udledes der 3 væsentlige drivhusgasser, nemlig CO , CH og N O. CO udledes
                                                                2   4    2    2

primært ved forbrug af fossil energi i form af brændstof og strøm. CH_{4} udledning fra landbruget kommer

primært fra køernes fordøjelse. Husdyrgødning som bruges i forbindelse med at producere føde til dyrene

udleder N_{2} O. Kød og især rødt kød udleder væsentlig mere drivhusgasser i forhold til andre proteinholdige

fødevarer.

Hvilken sammenhæng er der mellem udledning af drivhusgasser og klima?

- CO_{2} ækvivalenter

- Drivhuseffekten

- Strålingsbalance

Side 4

Figur 8 - Strålingsbalancen (naturgeografi)

Delkonklusion:

Metan og lattergas påvirker klimaet henholdsvis 21 og 310 gange mere end CO_{2}. Drivhuseffekten fungerer

ved at solens kortbølgede stråler kommer ind gennem atmosfæren, mens jordens langbølgede stråler bliver tilbageholdt af drivhusgasserne. Hvis jordens samlede indstråling er større i forhold til jordens samlede udstråling, går det ind og påvirker jordens strålingsbalance og jordens temperatur vil dermed stige.

Side 5

Konklusion:

Undersøgelser viser at, Danmark har et stort kødforbrug. Det er ikke muligt at sige et præcist tal da det skifter hvert år og forskellige undersøgelser indeholder forskellige faktorer. Proteiner er kroppens byggesten og kød er en vigtig kilde til at få den mængde proteiner der skal tilføres gennem kosten. Dog er der mange andre fødevarer som også kan bidrage til kroppens daglige behov af proteiner bl.a. bønner, linser og nødder. Det er derfor muligt at nedsætte kødforbruget og samtidig vedligeholde mængden af proteiner som kroppen har brug for, ved at spise andre proteinholdige fødevarer. For at beregne hvor meget maden belaster klimaet, benytter man såkaldte livscyklusvurderinger, hvor man ser på hver enkelt fødevares vej fra bonde til butik.

De 3 væsentlige drivhusgasser der udledes ved kødets livscyklus er CO , CH og N O. Der udledes mest CO ,
                                                         2   4   2                   2

men metan og lattergas er nogle stærkere drivhusgasser.

Drivhuseffekten fungerer ved at solens kortbølgede stråler kommer ind gennem atmosfæren, mens jordens langbølgede stråler bliver tilbageholdt af drivhusgasserne. Hvis jordens samlede indstråling er større i forhold til jordens samlede udstråling, går det ind og påvirker jordens strålingsbalance og jordens temperatur stiger som følge.

Ved at spise kød (især rødt kød) udledes der en større koncentration af drivhusgasser i forhold til hvis man spiser alternativt proteinholdige fødevarer (bønner, spinat osv). Ved at øge koncentrationen af drivhusgasserne i atmosfæren, øger vi samtidig chancen for temperatur stigninger. Vi kan derfor godt hjælpe klimaet i et vis omfang ved at nedsætte forbruget af kød.

Side 6

Litteraturliste:

Grundbog, Biologi til tiden 2. udgave

Grundbog, Basis kemi C

http://naturgeografi.gyldendal.dk/
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-din-mad-klimaet
http://mfvm.dk/landbrug/indsatsomraader/klima/drivhusgasser-fra-landbruget/
http://www.ewg.org/meateatersguide/a-meat-eaters-guide-to-climate-change-health-what-you-eat-
matters/climate-and-environmental-impacts/
http://www.science.ku.dk/oplev-science/gymnasiet/undervisningsmaterialer/online-artikler/politik-
oekonomi-og-ulande/samlemappe/baeredygtige-husdyr/
http://sustainable.dk/forbrug-og-baeredygtighed/2-drivhuseffekten-og-kulstofkredslobet/#lightbox[55]/3/
http://www.vegetarforening.dk/omveg/materialer/klimapjece.pdf
http://www.lf.dk/tal-og-analyser/analyser/forbrug-og-detail/fakta-om-kodforbrug.aspx
http://videnskab.dk/kultur-samfund/du-spiser-dobbelt-sa-meget-kod-som-din-oldefar
http://www.sundhedsguiden.dk/da/temaer/alle-temaer/kost-og-ernaering/generelt-om-kost-og-
ernaering/protein/
file:///C:/Users/Fatmanur/Downloads/Danskernes%20forbrug%20af%20koed.pdf
http://www.biologifaget.dk/temaer/klimaforandringer/koed-og-
klima/?logintime=91&logintime=65
http://www.globalen.dk/#!Rapport-Vi-SKAL-spise-mindre-k%C3%B8d-hvis-klimaforandringerne-skal-
t%C3%B8jles/c16m6/0cf28214ef5d44e7
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/FVM.dk/Dokumenter/Foedevarer/Indsatser/Klima/001_58803_DC

A_rapport_internet_samlet.pdf