Evalueringsopgave | NF | Ernæring og sult

Indledning

Flere og flere forskere taler om, at der er en stor fødevarekrise på vej. Derfor er sult et meget relevant emne at beskæftige sig med. For kan konsekvenserne af sult verden over mindskes? Jeg vil undersøge, hvad der gør, at 800 millioner verden over sulter, og se på forskellige årsager demografisk og geografisk. Så vil jeg se på, hvordan mangel på vitaminer, proteiner og mineraler påvirker kroppen/ fordøjelsen ved at se på hvilke følgesygdomme, der kan medfølge i tilfælde af underernæring. Og til sidst vil jeg se på, hvad man evt. kan gøre for at mindske antallet af sultne. Jeg har arbejdet med følgende problemformulering: Hvordan kan konsekvenserne sult verden over mindskes?

For at besvare min problemformulering har jeg arbejdet med følgende problemstillinger: 1. Hvilke demografiske og geografiske årsager er der til, at så mange mennesker sulter? 2. Hvilke følgesygdomme kan medfølge i tilfælde af underernæring? 3. Hvad kan man gøre for at mindske antallet af sultne? For at kunne svare på, hvordan konsekvenserne af sult kan mindskes, må jeg først kende konsekvenserne af sult. Derefter må jeg forstå årsagerne til, at der er sult. Derfor hænger mine problemstillinger og min problemformulering sammen.

Delkonklusioner Ifølge FAO lider et land af underernæring, hvis befolkningen i gennemsnit får mindre end 2500 kcal om dagen, mens et land lider af fejlernæring, hvis befolkningen i gennemsnit får under 50-70 gram protein om dagen.

Underernæring og fejlernæring

Underernæring er, at organismen ikke får nok kalorier, altså energi. Energibehovet for et etårigt barn er 4200 KJ, hvilket svarer til 2000 ml grød om dagen. Et etårigt barns mavesæk kan rumme ca. 200 ml, og det vil sige, at barnet skal have grød ti gange om dagen, og da det ikke er fysisk muligt, erstattes noget af grøden med fedt. Det kunne være smør og sukker. Så skal der ikke skal spises så mange gange om dagen, men barnets KJ-indtag er stadig omkring de 4200 KJ.

Kaloriebehovet pr. kg kropsvægt for børn og unge op til pubertetsalderen er væsentligt højere end for unge voksende mennesker fra 15-35 år. Herefter aftager kaloriebehovet gradvist med alderen. Det betyder, at grænseværdien på 10500 KJ måske er sat for højt i ulandene, hvor 40-45 % af befolkningen typisk udgøres af børn og unge under 15 år. Arbejdsfaktoren trækker derimod tallet i modsat retning for ulandene.