Et eksempel fra HF 1. år
NF | Økologi, dansk landbrug og miljø | Noter
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find overskrifterne. Følger noterne en bog, et forløb eller deres egen orden?
- 4 min
Vælg ét begreb og læs forklaringen. Kan du forklare det med et eksempel, noterne ikke giver?
- 4 min
Find det, der mangler. Hvilke spørgsmål ville en eksamen stille, som noterne ikke svarer på?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilke tre begreber fra dine egne noter kan du forklare uden at kigge?
Vil du bruge noterne i din egen opgave? Faget har en samlet side her: Noter og arbejdsformer til NF
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 1. år, Naturvidenskabelig faggruppe, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder naturvidenskabelig faggruppe giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter og arbejdsformer til NF.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
[navn fjernet] & [navn fjernet]
HF 1. år
1.p
Side 1 af 4
Dansk landbrug – og miljøet
- (Grundbog i biologi 1 Økologi, s. 119-131)
1. Hvad er kendetegnende for det industrialiserede landbrug?
Dansk landbrug og danske landmænd er bland de dygtigste i verden. De er kendt for produktivitet og kvalitet. Men siden 2. verdenskrig har landbruget undergået store forandringer. Førhen bestod størstedelen af dansk landbrug af mindre gårde med både plante- og husdyravl. Fremkomsten af billig kunstgødning, arbejdsbesparende landbrugsmaskiner og effektive sprøjtemidler mod skadedyr, sygdomme og ukrudt satte i efterkrigsårene fart i udviklingen. Landbruget blev industrialiseret og landbrugsproduktionen voksede kraftigt.
Derfor har fjorde og søer svært ved at få ”vejret”, for nitratindholdet i grundvandet stiger.
Udover det er der rester af antibiotika og pesticider i det kød vi spiser.
2. Giv eksempler på landbrugets påvirkning af miljøet:
Førhen bestod størstedelen af dansk landbrug af mindre gårde med både plante- og husdyravl, nu er mange af de små marker sammenlagt til store ensartede dyrkningsflader af HF 1. år mark, og så står mark tom, derefter skifter man så kornsort.
Da landbruget blev industrialiseret har fjorde og søer svært ved at få ”vejret”, for nitratindholdet i grundvandet stiger. Udover det er der rester af antibiotika og pesticider i det kød vi spiser.
Landbruget et blevet centraliseret og samlet i store specialiserede bedrifter.
3. Hvilke miljøproblemer giver monokulturer?
Det gør at markerne løber helt tør for næringsstoffer, og det medfører at jorden bliver ubrugbar, og der vil gå lang tid før man kan bruge marken igen. Markerne bliver i andre
øjne ødelagt/slidt.
4. Hvad er pesticider?
Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige. Pesticider beskytter f.eks. mod svamp i kartofler.
5. Hvad er DDT, og hvilke uheldige virkninger har anvendelsen af DDT?
DDT (dichlordiphenyltrichlorethan) er et insektbekæmpelsesmiddel. DDT tilhører en gruppe HF 1. år ophobes i fødekæderne.
Side 2
[navn fjernet] & [navn fjernet]
1.p
Side 2 af 4
6. Beskriv og forklar figur 2.84 side 124
Vi kan ud fra dette billede se at der ved økologisk landbrug, ikke er samme NO -tab, som
3 ved industrialiseret landbrug. Det er pga. at man i industrialiseret landbrug bruger gylle og kunstgødning, og det bruger økologisk landbrug ikke da det er bedre for naturen.
7. Hvad er det faldende merudbytte for kunstgødning, der indeholder nitrat? Inddrag figur 2.87 side 126 i din forklaring
Side 3
[navn fjernet] & [navn fjernet]
1.p
Side 3 af 4
Udbyttet falder fordi udbyttet måske bliver angrebet af insekter, eller at der er gået råd eller svamp i det. Det sker fordi når man bruger knap så meget kunstgødning, så er planterne ikke beskyttet af kunstgødningen.
8. Med udgangspunkt i figur 2.88 side 127 skal du
a. Beskrive nitratindholdet i jorden i løbet af et år
Der er mindre nitrat sommer og efterår end om vinteren og om foråret.
b. Forklare hvorfor nitratindholdet i jorden stiger om foråret
Fordi landmanden gøder jorden om foråret.
c. Forklare hvorfor nitratindholdet i jorden falder om sommeren
Fordi planterne bruger nitratet.
d. Forklare hvor nitratindholdet i jorden stiger om efteråret
Fordi der er rester fra planterne.
e. Forklare hvorfor nitratudvaskningen er størst om vinteren
Pga. af sneen der smelter og siver ned i undergrunden.
f. Diskutere hvornår det er hensigtsmæssigt at gøde jorden
Om sommeren pga. der ikke er så nitrat i undergrunden.
Side 4
[navn fjernet] & [navn fjernet]
1.p
Side 4 af 4
9. Hvorfor er udvaskningen af nitrat størst i Jylland?
Fordi det er det sted i landet hvor der er den største nedbør, og hvor de har den magreste som kræver den største tilføjelse af nitrat.
10. Hvad sker der med fosfor fra gødning i jorden?
Fosfor er et `tungt` stof i jorden, og derfor vaskes det ikke ud i jorden. Og hvis jorden har en pH på mindre end 5 laver fosfor, jern og aluminium en forbindelse der næsten ikke er til at opløse.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.