NF | Emneopgave om vinproduktion

Vinproduktion

Før i tiden kunne man næsten kun dyrke vin i det subtropiske klimaområde, men nu er det også blevet muligt i de mere kolde klimaer. For eksempel er Danmark blevet anerkendt som et vinproducerende land, dog høster størstedelen af vinavlerne druerne i drivhuse og udestuer – da de fleste vinsorter kræver et varmere klima end vi har. Ved større mængder druer er det ikke muligt at dyrke i drivhuse, derfor udnytter vi i det nordlige, eks. Tyskland, at nogle specielle terræn- og jordbundsforhold skaber gunstige klimatiske forhold. Vinproduktionen starter naturligt nok i marken med at plante vinstokke. Den skal have et klima, der egner sig til vindyrkning. Et klima, der modner druerne igennem en lang og varm (men ikke for varm) sommer med kølige sommernætter, så druerne bevarer deres syre. De skal helst plantes, så de vender rigtigt mod solen – får lidt sol giver umodne druer og for meget sol kan give overmodne druer. For at tilpasse mængden af sol kan man varierer bladhænget på vinstokkene og binde planterne op på forskellig måde.

Jorden skal være ordentlig drænet og det gør normalt ikke noget at vinstokken skal "kæmpe" for at få vand og næring. I EU er det forbudt at kunstvande, mens det mange steder i den "nye" vinverden er tilladt (for eksempel i Chile og Argentina). Hvis man kunstvander, må man ikke give for meget – det udtynder vinene.

En vinproduktion består af fire hovedprocesser: Forberedelse, gæring, modning og aftapning. Indholdet i disse processer afhænger af druesorten og af hvilken vin, man vil have. Det er vigtigt at huske, at uanset hvilken vin man vil lave er saften i druerne uden farve, og det gælder også selv om drueskallen har den mørkeste blå farve eller den lyseste grønne. Rødvinens farve kommer fra drueskallerne, ikke fra saften. Rødvinenes garvesyre kommer også fra skaller, samt kerner og en gang imellem også fra stilkene. Det betyder, at man kan lave hvidvin på blå druer, hvis man ikke blander de blå druersskaller sammen med saften.

Hvis man bare lader druerne være, vil de helt automatisk selv lave vin. Saften i druerne er fuld af sukker og når skallen sprækker, så går gærcellerne, der sidder på skallen, i gang med gæringsprocessen. Det er dog ikke altid, at de "naturlige" gærceller på skallen er effektive nok og så kan ham, der laver vinen bruge andre naturligt fremkommet gærceller, f.eks.