NF | Emneopgave om vinproduktion

Side 1

Vinproduktion

Før i tiden kunne man næsten kun dyrke vin i det subtropiske klimaområde, men nu er det også blevet muligt i de mere kolde klimaer. For eksempel er Danmark blevet anerkendt som et vinproducerende land, dog høster størstedelen af vinavlerne druerne i drivhuse og udestuer – da de fleste vinsorter kræver et varmere klima end vi har. Ved større mængder druer er det ikke muligt at dyrke i drivhuse, derfor udnytter vi i det nordlige, eks. Tyskland, at nogle specielle terræn- og jordbundsforhold skaber gunstige klimatiske forhold.

Vinproduktionen starter naturligt nok i marken med at plante vinstokke. Den skal have et klima, der egner sig til vindyrkning. Et klima, der modner druerne igennem en lang og varm (men ikke for varm) sommer med kølige sommernætter, så druerne bevarer deres syre. De skal helst plantes, så de vender rigtigt mod solen – får lidt sol giver umodne druer og for meget sol kan give overmodne druer. For at tilpasse mængden af sol kan man varierer bladhænget på vinstokkene og binde planterne op på forskellig måde.

Jorden skal være ordentlig drænet og det gør normalt ikke noget at vinstokken skal "kæmpe" for at få vand og næring. I EU er det forbudt at kunstvande, mens det mange steder i den "nye" vinverden er tilladt (for eksempel i Chile og Argentina). Hvis man kunstvander, må man ikke give for meget – det udtynder vinene.

En vinproduktion består af fire hovedprocesser: Forberedelse, gæring, modning og aftapning.

Indholdet i disse processer afhænger af druesorten og af hvilken vin, man vil have. Det er vigtigt at huske, at uanset hvilken vin man vil lave er saften i druerne uden farve, og det gælder også selv om drueskallen har den mørkeste blå farve eller den lyseste grønne. Rødvinens farve kommer fra drueskallerne, ikke fra saften. Rødvinenes garvesyre kommer også fra skaller, samt kerner og en gang imellem også fra stilkene. Det betyder, at man kan lave hvidvin på blå druer, hvis man ikke blander de blå druersskaller sammen med saften.

Hvis man bare lader druerne være, vil de helt automatisk selv lave vin. Saften i druerne er fuld af sukker og når skallen sprækker, så går gærcellerne, der sidder på skallen, i gang med gæringsprocessen. Det er dog ikke altid, at de "naturlige" gærceller på skallen er effektive nok og så kan ham, der laver vinen bruge andre naturligt fremkommet gærceller, f.eks. dem, der er til stede i den fugtige vinkælder.

Selve gæringsprocessen omdanner sukkeret til alkohol og danner på den måde vinen.

Det bedste klima for vindyrkning:

Drueplanter har brug for et varmt og lyst klima, samt et klima med middel luftfugtighed. Alle planter har brug for lys for at overleve – det er bladene, der absorberer sollyset og gør det til en del af fotosyntesen. Dog behøver der ikke at være solskin hele tiden, da den maksimale fotosyntese også kan nås ved overskyet vejr – hvis det skulle ske at lys styrken bliver højere, bliver der ikke produceret mere glukose, da plantens mætningspunkt er nået. For at opnå den mest optimale fotosynteseaktivitet kræves der optimal bladtemperatur, som om forsommeren og efteråret kun kan ske i klart solskinsvejr.

Fordampning fra bladene er utrolig vigtigt, for at få alle plantens næringsstoffer fra jorden til de overjordiske dele af drueplanten. Dog skal luftfugtigheden ikke være alt for høj, da der mellem

Side 2

bladene bliver en øget risiko for svampeangreb – derfor vælger nogle at plante druesorter, hvor klaserne er mere spredte for hinanden.

Modningen af druerne er uafhængig af temperaturen. Druer, der er under kølige forhold, indeholder ikke ligeså meget sukker, som druer fra lidt varmere. Så hvis sukkerindholdet ikke er stort nok, når der skal høstes, bliver der tilsat sukker ved vinfremstillingen.

Det bedste underlag for en drueplante er sten, da de bliver hurtige varme i dagtimerne og hurtigt afkøles om natten. Der må dog ikke blive en for høj temperatur omkring planterne, dette kan gå udover planternes vækst. Som sagt er en stenbund det bedste for drueplanter, dog er en leret eller sandet bund heller ikke det værste. Udover det, så er drueplanterne lidt ligeglade med hvordan jorden, de plantes i, er – de kan dyrkes i både næringsrig og næringsfattig jord. Det allerbedste for planter er dog, en jord med blandede materialer - ofte er det kun halvdelen af planternes behov, der bliver dækket i det øverste lag, derfor må rødderne ’kæmpe’ sig gennem flere forskellige materialer, for at få vandbehovet dækket. Det vil sige, at planterne får flere forskellige mineraler, som gør druerne bedre til vinproduktionen.

Alt i alt er det, det subtropiske klima, der er det bedste for drueplanterne, dog kan de også sagtens dyrkes i lidt koldere områder.