NF Rapport om kalk

Side 1

Tværfaglig 7/11-2008

1

Tværfaglig rapport

Biologi, kemi og geografi

Side 2

Tværfaglig 7/11-2008

2

Indholdsfortegnelse

Kemi:

• Hvad bruger man kalk til?............................................................................................... s.4

• Hvilken kemisk forbindelse er kalk, og hvilke grundstoffer er kalk opbygget af?........... s.4

• Kalk kan omdannes til brændt kalk, ved at opvarme det i en ovn. Hvad er formlen for brændt kalk, og hvilke grundstoffer består det af?........................................................ s. 4

• Skriv en afstemt reaktionsligning for reaktionen hvor kalk omdannes til brændt kalk.. s. 5

• Hvad bruger man brændt kalk til?................................................................................. . s.5

• Hvad er læsket kalk?....................................................................................................... s. 5

• Hvad bruger man det til?................................................................................................ s. 5

• Skriv en afstemt reaktionsligning for dannelsen af læsket kalk fra brændt kalk…………. S.5 Biologi:

• Kiseldyr…………………………………………………………………………………………………………………….. s. 6

- Haneen

• Koralalger…………………………………………………………………………………………………………………… s. 7

- Christina

• Mosdyr…..……………………………………………………………………………………………………………….... s. 7

- Haneen

• Kalkalger…………………………………………………………………………………………………………………… s. 8

- Reem

• Forsøg med en muslingeskal..……………………………………………………………………………………. s. 8

-Haneen og christina

• Forsøg med en blåmuslingen..……………………………………………………………………………………. s. 9

- Haneen og christina

Side 3

Tværfaglig 7/11-2008

3

Geografi:

• Hvordan er kalken i faxe kalkbrud dannet?.................................................................... s. 10

- Lavet af christina

• Hvor i danmark består undergrundens overflade af kalkaflejringer?............................ s. 10

- Lavet af Reem

• Hvad er årsagen til den ujævne vertikale fordeling af kalk i Danmarks undergrund?.... s. 11

- Lavet af Naila

• Hvorfor kan man finde kalksten fra f.eks faxe på fyn?.................................................... s. 11

- Lavet af Haneen

Formål:

- At få kendskab til hvad kalk er og kan bruges til.

- At få kenskab til hvordan kalk er dannet.

- At få kendskab til de organismer, der har medvirket til kalkdannelsen

Side 4

Tværfaglig 7/11-2008

4

Kemi

Spørgsmål samt svar:

1) Hvad bruger man kalk til?

- vi har brug for kalk til nogle indvendige ting i vores krop: f.eks. Knogler, tænder, muskelsammentrækning, nerve impulser, blodstørkning og vækst regulering.

- vi har brug for mad i både vores mad og drikkelse.

f.eks. i mælk, ost(mælkeprodukter), grønsager, fisk osv.

- Lærerne har brug for noget kridt. Skrivekridt. Så de kan skrive på deres sorte tavle.

- vi har brug for kalk til at kalke huse med.

- og til at regulere surhed i jorden.

2) Hvilken kemisk forbindelse er kalk, og hvilke grundstoffer er kalk opbygget af?

- CaCO

3 calsiumcarbonat

- grundstofferne er: Calsium, carbon og oxygen

3) kalk kan omdannes til brændt kalk, ved at varme det i en ovn. Hvad er formlen for brændt kalk og hvilke grundstoffer består det af?

- CaCO → CO + CaO

3(s) 2(g) (s)

- calsiumcarbonat -> kuldioxid + calsiumoxid

- grundstofferne er: Calsium, Carbon og Oxygen

Side 5

Tværfaglig 7/11-2008

5

4) skriv en afstemt reaktionsligning for reaktionen hvor kalk omdannes til brændt kalk

- CaCO → CO + CaO

3(s) 2(g) (s)

- calsiumcarbonat -> kuldioxid + calsiumoxid

5) hvad bruger man brændt kalk til?

- Reguler surhed i jorden. (landbrug)

6) Hvad er læsket kalk?

- Brændt kalk der bliver blandet op med vand, med en surhed på 14.

7) Hvad bruger man det til?

- male huse/afkalke huse med.

8) skriv en afstemt reaktionsligning for dannelsen af læsket kalk fra brændt kalk.

- CaO + H O^{(brændtkalk)} -> Ca(OH)^{(læsketkalk)}

(s) 2 2

Calsiumoxid + vand -> Calsiumhydrogenoxid

Side 6

Tværfaglig 7/11-2008

6

Biologi

Kiselalger:

Der findes to slags alger, eller de er inddelt i to grupper, den 1. Centriske alger, disse alger lever for det meste i de frie vandmasser. Den 2. Er de pennate, og disse alger lever på bunden af havet, bundlevende.

algerne har 2 skallet som er dannet af kisel, og de skaller, sidder tæt sammen. Skallerne har nogle små huller, og disse huller gør at algen optager næring, som den udskiller affaldsstoffer igennem.

Nogle af disse organismer har nogle små pigge og børster som de bruger til at holder sig

flydende/svævende i vandet med.

Plankton er en fællesbetegnelse for de små, ofte mikroskopiske, levende organismer, der er frit svævende i vandmasserne.

Side 7

Tværfaglig 7/11-2008

7

Koralalger:

Farverne af koralalger er typisk lyserød eller en anden nuance af rød. Algerne optræder i størrelser fra en millimeter til adskillige centimeter store. Nogle er frit leve som afrundet individer.

Koralalger er udbredt i alle verdenshavene, hvor de ofte dækker store områder. Mange vokser på andre alger eller vokser på dyr, og nogle er endda parasitter på andre koralalger.

Koralalger spiller en vigtig rolle i økologien af koralrev. Hvor bl.a. Søpindsvin, papegøje fisk, og forskellige bløddyr ernærer sig ved koralalger.

Koralalger er nederst i fødekæden, men ligger et lille trin højere end bakterier og andre organismer.

Mosdyr:

• Bryozoer eller mosdyr er små kolonidannende dyr, der lever i havet, enten siddende på fast underlag som tang, sten eller muslinger eller som selvstændigt grenede korallignende vækster.

• Hvert individ har en tentakelkrans der bruges til at filtrere alger og andre små partikler fra vandet. De formerer sig ukønnet ved knopskydning og kønnet med fritsvømmende larver.

????

Muslinge forsøg:

Formål:

Formålet med dette forsøg er at finde ud af om der er kalk i muslingeskaller.

Fremgangsmåde:

Vi tog en glasskål og puttede en muslingeskal i, derefter tog vi en pipette med noget saltsyre og

Side 8

Tværfaglig 7/11-2008

8 dryppede på den døde musling.

Materialer:

- en glasskål

- en død musling(muslingeskal)

- saltsyre (HCl)

- en pipette

Resultater:

Da vi dryppede saltsyre på muslingeskallen begyndte det at boble/skumme.
Reaktionsligningen ser således ud: CaCO + 2HCl -> H CO + CaCl

3 2 3 2

Calsiumcarbonat + saltsyre -> hydrogencarcabonat/saltpetersyre + calsiumchlorid

Konklusion:

Vi kan derfor konkludere at der er kalk i muslingskallen, eftersom saltsyren reagerede på muslingen.

Jornal: Filtrerende vandlevende dyr med skaller.

Dette forsøg blev ikke helt vellykket, dog var det vores forsøg der nåede længst. (Marian: jeg tror at du gav vores musling lidt for meget mad aften før).

Formål: formålet med dette forsøg var, at få et overblik over hvordan og hvorledes fødeoptagelsen foregår hos blåmuslinger.

Side 9

Tværfaglig 7/11-2008

9

Teori: Blåmuslingen er en meget almindelig art i Danmarks farvande, man kan typisk findes disse muslinger helt ud på de 7 til 8 meters dybde. Efter at blåmuslingen bliver dannet bliver der et frit svømmende larvestadic, det gør at blåmuslingen slår sig ned og forbliver det samme sted resten af dens liv. Blåmuslingen har nogle tråde som der har en form for lim i dens ende, og dette gør at muslingen kan hæfte sig fast til en sten.

Fremgangsmåde: vi tog et stort bægerglas, hvor vi lagde blåmuslingen i, derefter hældte vi noget havvand ned til den så den ikke døde. Vi lod bægerglasset stå i cirka et kvarter, hvor vi derefter tilsatte Metylenblåt opløsning, men inden vi gjorde dette skulle der være helt ro omkring blåmuslingen så den kunne åbne sig. Grunden til vi ville have at muslingen skulle åbne sig var, at det var den eneste måde vi ville kunne se hvordan den filtrerer i vandet, ved at pumpe det ind i muslingen et sted og ud et andet sted.

Efter det kvateres tid, åbnede muslingen se lidt, da tilsatte vi stille og roligt 5 dråber af Metyledblåt pløsning, 4 steder rundt om muslingen, vi kunne derfor se nogle tråde som førte hen til muslingens ende, det var meget utydeligt, men dog kunne vi skimte det. Trående førte til enden.

Materialer: Blåmusling, havvand, stort bægerglas, metylenblåt opløsning, pipette, 2M HCl

Resultater/konklusion: Vi kan derfor konkludere at en blåmusling filtrere fra enden, dvs. den

pumper fødepartikler ind fra enden, ind over gællerne, hvor der befinder sig tre forskellige tråde eller fangearme, den første tråd sørger for at lave bevægelse, så vandet bevæger sig over gællerne, tråd nr. to opfanger partiklerne i vandet og tråd nr. tre transportere partiklerne op til munden af muslingen, hvor den spiser det spiselige og det som den ikke kan spise spytter den ud af skallen.

Vands hårdhed

I danmark indeholder grundvandet mange ioner, som f.eks. Ca^{2+}, Mg^{2+}, HCO^{-}, SO, Cl^{-}, NO

3 4 3

Grundvandets hårdhed er forskellig for egn til egn.

Hårdhedsgrader måles i^{o} dh, 1^{o} dh er hårdheden fra 10mg CaO pr. liter vand. Ved at koge vand, vil

der forsvindenoget hårdhed fra vandet, dette kaldes forbigående hårdhed. Hårdheden som er tilbage kaldes blivende hårdhed.

Side 10

Tværfaglig 7/11-2008

10

Forsøg:

Materialer:

- forsøgsstativ

- buretteholder

- burette

- bunsenbrænder

- trefod med keramisk net

- 2 måleglas, 50 ml og 10 ml

- bægerglad, 100 ml

- magnetomrører samt en magnet

- tragt

Når postevand tilsættes indikator eriochromsort-T, farves væsken rød på grund af opløst mg2+.

Denne metalion danner en rød forbindelse med indikatoren. Uden Mg2+ er indikatoren blå. Når
EDTA tilsættes fra en burette, reagere EDTA først med Ca2+ og derefter også med mg2+. I det
øjeblik de sidste mg2+ reagere med EDTA, forsvinder den røde farve, fordi indikatoren nu ikke

længere er bundet til mg2+, og dette kalder man for ækvaleringspunktet, dvs. at man nu har noget ækvaleringspunktet. Væsken bliver blå.

Geografi

Hvordan er kalken i Faxe kalkbrud dannet?

Kalken i faxe kalkbrud er dannet af døde mosdyr, dyr som døde for millioner af år siden, tilbage hvor havet dækkede danmark og dele af Europa, det meste af disse små dyr har bestået af kalk.

- I faxe kalkbrud er det især pga. forekomsten af koralkalk, disse levede i store kolonier, hvor de dannede banker på havets bund, hvor der var dybt og køligt. At kalken i dag er så stærk skyldes at

Side 11

Tværfaglig 7/11-2008

11 algerne er blevet opløst i vandet og kalken er blevet genudfældet og er blevet til det mere stabile kalkmineral calcit.

Hvad er årsagen til den ujævne vertikale fordeling af kalk i Danmarks undergrund?

Kridt og kalk er blevet presset op af undergrunden. Kridttiden er en meget spændende periode i Danmarks geologiske historie, da det ofte vækker store forundring, at vi i undergrunden kan finde op til 2000m tykt lag skrive kridt. Skrivekridtet består af mikroskopiske små kalk plader, som stammer fra alger, deres svævede rundt i kridthavet. Når algerne døde, sank kalkalgerne til bunds og med tiden er disse aflejringer blevet sammenkittet til en hvid, løs kalk type, skrivekridt. I kridttiden har kiselsvampe(svampedyr) også haft en centralrolle. Pludselig skete der nogle

ændringer i jordens geologiske historie, den en meteorregn styrtede ned på jorden, og 2/3 af alt

dyreliv døde. Dette blev enden på algerne, og en ny tyk aflejring af nye kalkholdige organismer skulle gøre deres indtog. Disse nye kalkholdige organismer, kaldet BRYOZOER, aflejrede cirka 10m bryozokalk. Skrivekridt findes over alt i danmark i op til 2000m tykke lag. Den kalk anvendes bla. Til cementfremstilling og fremstilling af mørtel.

Hvorfor kan man finde kalksten fra f.eks faxe på fyn?

Da istiden kom, slæbte den is med fra nord af og ned til syd. Når isen smelter sig ned gennem landet tager den sten med sig, og det slæbte især kalksten med sig. Derfor kan vi i dag finde kalksten fra Faxe af.skuret

- dette er grunden til det forkomst af kalsten der var.