Et eksempel fra HF 1. år

NF | Pensum i Geografi | Noter

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturvidenskabelig faggruppe 49 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HF 1. år i Naturvidenskabelig faggruppe og fylder 49 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Produktionseffekt: i Asien hjalp den grønne revolution meget og gjorde en ende på
  • den store hungerskatastrofe der tidligere havde været et stort problem
  • miljøforhold: forbruget af kunstgødning steg voldsomt
  • sociale problemer: mange mente at de kun ville gavne de velhavende landmænd da de mindre
  • bønder ikke rigtigt turde dyrke de højtydende planter pga. de høje omkostninger og usikre
  • landet pga. brugen af landbrugsmaskiner
  • bæredygtighedsbetragtninger

Uddrag fra opgaven

skitser til eksamensspørgsmål. Hele pensum er dækket

- Mange steder på kloden, ses det at vandet er forurenet (Albanien, Makedonien). I Danmark skal man heller ikke være for sikker på det drikke vand fra vandhanen er rent. Det tyder på at bare om en generation kan drikkevand blive en mangelvare. Drikkevandsforsyning: I Danmark kan vi dække hele vores vandbehov gennem rent grundvand til en billig pris. Men det kan man ikke i alle lande. Mellem- og Sydeuropa der skal vandet renses før det sendes ud til os forbruger, da drikkevandet er overfladevand der indvindes fra de store flodsystemer. Det skal igennem en meget kompliceret rensning, selvom den gennemgår denne kompliceret behandling, er det ikke altid vandet smager godt og ikke alle mikroorganismerne bliver fjernet. Gennemsnitlig har hver dansker et vandforbrug på 130 liter om dagen, hvilket er rigtig meget. (Burkina Faso = 7 liter, USA = 397 liter), men i Danmark er det faldende.

Vandets Kredsløb: Jorden kaldes den blå planet, da 71% ja jordens overflade er dækket med vand, 2,5% af dette vand er ferskvand, under 1% er tilgængeligt som brugsvand, mens de øvrige knap 2% bl.a. findes i ismasser på polerne. Vandet på jorden er konstant dvs. der kommer hverken mere eller mindre. De forskellige former, hvor vand kan forekomme er: is, vanddamp, saltvand eller ferskvand. Vandet vi bruger er ikke nyt vand, det er vand der bliver hentet et sted, hvor vi bryder ind i dets kredsløb. Vandet indgår i komplicerede naturlige kredsløb, og disse kredsløb påvirkes af menneskets aktiviteter, og i de senere år har vi konstateret en stigning af forurenet drikkevand.

grundvandet dannes af nedbør, og størstedelen af nedbør der falder over Danmark, stammer fra havvand der pga. sol strålingen er fordampet over Vesterhavet og Atlanterhavet. Ved fordampningen stiger vanddampen til vejrs. Vandet frigives igen ved fortætning og falder som nedbør. Hvis fortætningen foregår umiddelbart efter fordampningen og nedbøren falder over havet, taler man om et kort kredsløb. Et langt kredsløb har man når vestenvinden fører den overskydende vanddamp ind over Danmark hvor den fortættes og giver nedbør. Der faldes mest nedbør i Jylland, og mindre i den østlige del af landet, da den dominerende vindretning i Danmark vestenvind. Det længste kredsløb det opstår i de dele af verden, hvor nedbøren falder som sne, og hvor der kun er et kortvarig sæsonbetinget HF 1.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm