NF | Pensum i Geografi | Noter

Side 1

skitser til eksamensspørgsmål. Hele pensum er dækket vandets kredsløb

- Mange steder på kloden, ses det at vandet er forurenet (Albanien, Makedonien). I Danmark skal man heller ikke være for sikker på det drikke vand fra vandhanen er rent. Det tyder på at bare om en generation kan drikkevand blive en mangelvare.

Drikkevandsforsyning: I Danmark kan vi dække hele vores vandbehov gennem rent grundvand til en billig pris. Men det kan man ikke i alle lande. Mellem- og

Sydeuropa der skal vandet renses før det sendes ud til os forbruger, da drikkevandet er overfladevand der indvindes fra de store flodsystemer.

Det skal igennem en meget kompliceret rensning, selvom den gennemgår denne kompliceret behandling, er det ikke altid vandet smager godt og ikke alle mikroorganismerne bliver fjernet.

Gennemsnitlig har hver dansker et vandforbrug på 130 liter om dagen,

hvilket er rigtig meget. (Burkina Faso = 7 liter, USA = 397 liter), men i

Danmark er det faldende.

Vandets Kredsløb: Jorden kaldes den blå planet, da 71% ja jordens overflade er dækket med vand, 2,5% af dette vand er ferskvand, under 1% er tilgængeligt som brugsvand, mens de øvrige knap 2% bl.a. findes i ismasser på polerne.

Vandet på jorden er konstant dvs. der kommer hverken mere eller mindre. De forskellige former, hvor vand kan forekomme er: is, vanddamp, saltvand eller ferskvand. Vandet vi bruger er ikke nyt vand, det er vand der bliver hentet et sted, hvor vi bryder ind i dets kredsløb.

Vandet indgår i komplicerede naturlige kredsløb, og disse kredsløb påvirkes af menneskets aktiviteter, og i de senere år har vi konstateret en stigning af forurenet drikkevand.

grundvandet dannes af nedbør, og størstedelen af nedbør der falder over Danmark, stammer fra havvand der pga. sol strålingen er fordampet over Vesterhavet og Atlanterhavet. Ved fordampningen stiger vanddampen til vejrs. Vandet frigives igen ved fortætning og falder som nedbør. Hvis fortætningen foregår umiddelbart efter fordampningen og nedbøren falder over havet, taler man om et kort kredsløb.

Et langt kredsløb har man når vestenvinden fører den overskydende vanddamp ind over Danmark hvor den fortættes og giver nedbør. Der faldes mest nedbør i Jylland, og mindre i den østlige del af landet, da den dominerende vindretning i Danmark vestenvind.

Det længste kredsløb det opstår i de dele af verden, hvor nedbøren falder som sne, og hvor der kun er et kortvarig sæsonbetinget

HF 1. år

Oversager til oversvømmelse Bjergområder hvor man har fældet skovbevoksningen, vil en stor del af nedbøren og smeltevand løbe ned

ad bjergskråningerne uden at der blive opsuget/absorberet. Det vand vil
nedbryde/erodere i overfladejorden og transportere store

muddermængder det kan forårsage katastrofer i dalsområderne.

Side 2

I byområder ender nedbøren i kloaker eller renseanlæg, før det via.

Vandløb ender i havet.

Den del af nedbøren der ikke fordamper optages af planterne, eller udgør afstrømning gennem vandløb eller drøn.

Grundvandsdannelsen finder sted i nedbørsrige vintermåneder.

Nettonedbør: Betydning for grundvandsdannelsen er nettonedbør. Ved nettonedbør forstås forskellen mellem nedbør og evapotranspiration (transpiration + evaporation)

Forureningskilder: Punktforurening er begrænsede forureninger, stammer fra lossepladser og industrigrunde. (fx kemikaliefabrikker og servicestationer kan være årsag til en grundvandsforurening)

Private husholdninger, kan også bidrage til denne forurening, ved at smide kemikalieaffald sammen med alt andet affald.

Fladeforurening er en forurening der belaster store områder, her er landbruget ansvarlig for største delen.(pesticider, kunstgødning) Men kan også ske ved afbrænding af fossile brændstoffer(kul, olie og naturgas)

Nitrat i grundvandet: Nitrat i vores drikkevand er ikke ønsket, da det kan medfører tarmkraft.

Syreregn: Det er også en kilde til fladeforurening. Syren kan være medvirkende til skovdød, syren kan virke ætsende på træernes blade.

FIGURER:

Figur 12.2 Husholdninger har det største forbrug af vand på hele 37.6%, hvor det er godt efterfulgt af institutioner og erhverv på 31.6%. erhvervsvanding

26,9% tabet ligger på 3.9% som egentlig er meget.

Figur 12.1 Viser forskellige landes forsyning af drikkevand. Danmark ligger helt klart i toppen af brug af grundvand på 99,4%, hvor Hong Kong og

Tjekkiet ikke bruger det. Tjekkiet har 100% i brug af kilder, hvor Hong

Kong har 100% ved overfladevand. Så er der lande som Østrig som

bruger næsten 50/50 af kilder og grundvand. Italien er nok det land der

er mest spredt med 50,3% ved grundvand, 11% ved overfladevand og

38,7 ved kilder.

Figur 12.3 Kort kredsløb, når vandet fordamper og stiger vejrs og giver fortætning(skyerne er helt fyldt op med regn), denne fortætning frigiver vandet igen og det giver nedbør

Langt kredsløb, er når vestenvinder skyder vanddampen ind over landet, som danner fortætning, og det giver så nedbør.

Længste kredsløb, Det er når nedbøren falder som sne, hvor der kun er kort sæsonbetinget af

Side 3

Figur 12.4 Her ses det tydeligt at det er Vest Danmark der har modtaget mest nedbør, årsag til dette er at det er vestenvinden der kommer ind over

Danmark.

Side 4

- gennemgang af de enkelte led i vandets kredsløb:

- forklar om drikkevandsforsyning, vandets kredsløb, nettonedbør, forurening af grundvandet, vandbesparelser, byøkologi, forureningskilder(fladeforurening og punktforening)

- forhold, der påvirker størrelsen af grundvandsdannelsen

- grundvands dannelsen er stor, når det kommer til at nedbøren rammer sandet jord, da nedbøren siver hurtigt igennem sand. Men til gengæld er kvaliteten af dårlig vandrensende så grundvandet kan blive ringe. Grunden til det siver hurtig igennem er det lave poreindhold.

Grundvandsdannelsen er dårlig, når den rammer lerjord, da det er meget svært at sive igennem, når jorden er så tæt, og det giver en langsom nedsivning. Stort poreindhold.

En stor del af nedbøren strømmer af på overfladen eller igennem et rør til vandløbene, det giver en mindre del der når ned til grundvand.

Planterne vand afhænger af porøsitet, derfor vil planterne gå efter lerjorden da det siver meget langsomt igennem end sandjorden.

- nettonedbørsfordelingen i Danmark

- nedbøren er størst i det sydvestlige Jylland, hvor fordampningen er størst på sjælland

- landbrugets vandingsbehov

- vandets kredsløb

- hvad bliver der af den regn, der falder i Danmark?

- Den regn der falder i Danmark, siver ned i jorden og danner grundvand, dog er der forskel på i hvilken jord det siver hurtigst igennem. Lerjord er der hvor det siver langsomst, dvs. at planternes vandforsyning tager brug af den nedbør der rammer lerjord.

- vandets vej fra regn til drikkevand

- der findes 3 former for drikkevand: grundvand, overfladevand og fra kilder. Det mest brugte med 99,4% i Danmark er grundvand. I Mellem- og Sydeuropa, er man nødt til at rense vandet, da det er overfladevand, det skal igennem en meget kompliceret rensning, det gør at prisen på drikkevand er endnu højere end i Danmark, og sammenlignet til dansk drikkevand smager det ikke godt, og ikke altid formår man at fjerne alle mikroorganismerne fra flodvandet.

- Danmarks drikkevandssituation i relation til andre landes, geologisk baggrund

- Vi har grundvand i Danmark, og det er pga. alt den nedbør der falder i landet.

- Trusler mod drikkevandsforsyningen

- truslerne er fra den vandfond der blev oprettet. Efter 1990’erne blev der lukket 25 vandværker om året pga. forureningen af nitrat og sprøjtegift i grundvandet. Danske vandværkers Forening frygter at de i år 2010 må lukke 500 af landets vandværker

(2900) Men man håber at vandfonden kan nå at bremse dette.

Side 5

vandets kredsløb

- vandbalanceligningen nedbør = fordampning + afstrømning + ændring i grundvand

- landbrugets indflydelse på vandbalancen

Landbrugets indflydelse på vandbalancen er den, at gødningen påvirker og forurener grundvandet og tildeler det nitrat, hvilket gør at vi er nødt til at rense vandet. Og derfor bliver det dyrere.

- nitratforurening af drikkevandet, årsager og konsekvenser

Årsagen: Fra blev forbruget af gødning (nitrat) pr. arealenhed næsten tredoblet.

Samtidig steg anvendelsen af pesticider. I regnfulde perioder blev disse stoffer udvasket fra markerne og forurenede åer, søer og havområder med nitrat og restprodukter fra sprøjtemidler ligesom der skete en nedsivning af nitrat og pesticidrester og dermed en forurening af grundvandet.

(dette kaldes for flade forurening)

Konsekvenser: hvis vi ikke får styr på vores forurening af grundvandet må vi forudse at en større og større del af vores vand skal gennemgå en kompliceret renseproces før det kan drikkes. Selvom forureningen ophørte, ville det nogle steder være nødvendigt med en rensning mange år i fremtiden fordi regnvandet er lang tid om at sive ned til grundvandet.

- samfundets forsøg på begrænsning af nitratforurening

Også private husholdninger der ikke behandler deres affald ansvarligt, bidrager til forureningen.

Kommunerne opfordrer derfor meget indtrængende borgerne til at aflevere deres kemikalieaffald på de kommunale lossepladser, og man håber på denne måde at kunne nedsætte forureningen fra de enkelte husstande.

(Problemet med at skaffe rent drikkevand som ikke er forurenet, søges løst ved at foretage stadig dybere boringer.

I den østligste del af forekomsten i vejle amt ligger vandet i en dybde af 40 meter mens det i den vestligste del i Ringkøbing amt ligger helt ned på 400 meters dybde. Det drejer sig antagelig om meget store forekomster. Der er angivet mængder på ca. 75 kubik meter rent grundvand, hvilket svarer til forbruget i de 6 amter i de næste 150 år. Hvis det viser sig at forventningerne bliver opfyldt, er det vigtigt at vi forstår at udnytte vandforekomsterne uden at forurene dem.)

Side 6

vandets kredsløb

- internationale vandforsyningsproblemer

Manglen på rent drikkevand udgør en alvorlig trussel mod de fattige lande. Disse trusler kan f.eks.

være drikkevandets indhold af skadelige mikroorganismer som er årsag til mange dødsfald i den del af ulandendes befolkning hvis immunforsvar er svækket. Det drejer sig især om gamle, spædbørn, syge og fejl- og underernærede personer, men omkring halvdelen af alle dødsfald går udover børn under 5 år.

-kunstvanding, årsager til voksende kunstvandingsbehov

Årsager:

Det globale vandforbrug er steget voldsomt på grund af et steget befolkningstal og et steget vandforbrug pr. indbygger.

Landmændene pumper vand op fra undergrunden til kunstvanding. I dag er 40% af landbrugsproduktionen baseret på kunstvanding. Et stigende fødevarebehov må nødvendigvis betyde et stigende vandbehov. I Kina stammer 70% af kornhøsten fra kunstvandede marker. I Indien er det halvdelen af høsten og i USA er der tale om 15%. Kraftig forbrug af flodvand har været medvirkende til permanent eller periodevis tørlægning af floder, store som små.

-grænseoverskridende problemer

-grænseoverskridende forurening af syreregn

Kilder: fladeforurening (hvilket er det med landbrug, (gødning(plantevækst) og pesticider(pesticider er til ukrudt og insekter)))

Konsekvenser: syreregn kan virke ætsende på træernes blade og kan medfører skovdød. Til gengæld må man forudse øget syreregn i ulandende efterhånden som flere miljøbelastende industrier flyttes dertil fra industrialiserede lande.

Modforholdsregler: syreregn kan blive skabt af forurening i et land og samtid forårsage skader i lande der overhovedet ikke forurener ... og så er det vel noget med at man prøver at stille noget regler op som gør at disse lande ikke skaber forurening som skaber syreregn, eller?

-klimabetingede ændringer i vandforsyningen: klimabetingede ændringer i vandforsyningen har vel noget at gøre med f.eks. hvis det er meget varmt og ikke regner i lang tid er man nødt til at indføre forbud mod f.eks. at vande græsplæner osv.

eller at der bare ikke er vand nok

Side 7

meteorologi og klima:

Huskeregler: Land opvarmes hurtigere end vand, og afkøles ligeledes hurtigere!

Varm luft er lettere end kold luft!

Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft!

Temperatur og årstidsvariationer: Solen opvarmer land og vand, ved at sende kortbølget stråling. Men om vinter og nat er der mangel på solopvarmning, derfor afgiver land- og vandområder en del af deres varme til atmosfæren (ved langbølget stråling, varmeledning) De flader på jorden der vender direkte mod solen, der er strålingen størst og det vil så være i ækvatornære områderne. Solhøjden er det der bestemmer temperaturen.

Grunden til det ikke bliver varmere og varmere ved ækvator områderne, og omvendt ved polerne, er at atmosfærens opvarmning og afkøling påvirker trykforholdene og det medvirker så vinde, men kan også ske ved havstrømme der leder varme til kolde egne og kulde til varme egne, det er så derfor at varmeindstrålingen er større om dagen end varmeafgivelsen om natten. Og selvfølgelig omvendt ved polerne.

Klimaet fra dag til dag er meget afhængige af hvilke luftmasser der passerer((luftfugtighed, tryk og temperatur)

Land opvarmes hurtigere end vand, og afkøles ligeledes hurtigere!

Og det er fordi vandkapaciteten er 2-3 gange større end land, derfor tager det også 2-3 gange længere om at opvarmes, eller afkøles.

Forskellen på temperaturerne på et tempereret kystklima og et tempereret fastlandsklima, er således at tempereret kystklima(vil sige det ligger tæt på havet) afkøles landområdet af det kolde vand fordi vinden blæser ind fra havet, om sommeren. Fordi det er langsomt opvarmende. Og om vinteren vil det være varmere end på fastlandsklimaet fordi at vandet afkøles langsommere end land. (Eks. I bogen side. 31)

Jordoverfladens farve og fugtighed har stor betydning for hvor meget af solens varmeenergi jorden opsuger. Lys overflade fx is og sand reflektere en stor del af solens stråling og derfor modtager den ikke så meget varme. Mørk overflade fx asfalt eller sort jord, reflektere ikke så meget, derfor bliver det varmere.

Refleksionens størrelse kaldes albedoen den angiver den procentdel af indstrålingen der bliver kastet tilbage ved sne er der 80% af indstrålingen der bliver kastet tilbage, ved skov og våd jord er det ca.

10%.

Tryk og vinde: Luften bliver lavere jo højere man stiger til vejrs, det gør at mængden af ilt i luften bliver mindre. (luften består af 78% kvælstof, 21% ilt & 1% andre gasser) når man siger at luften er lav betyder det at der er færre

Side 8

luftmolekyler til stede. (eks. Når man er i 5½ km’s højde, er luft trykket kun det halve på havets overflade. Når man får for lidt iltmolekyler i hver indånding, får man for lidt ilt i blodet og musklerne, det gør at det

bliver svært at yde en fysisk præstation. 1013 mb(millibar/hektopascal)

er et gennemsnit for trykket på jordoverfladen.

Lavtryk der vil vinden blive suget imod steder med lavtryk(dårligt vejr med tætte skyer og regn)

Højtryk vil vinden blæse væk fra steder med højtryk.(fint vejr med sol og ringe nedbør)

Naturen vil altid prøve at udligne trykforskellene.

Højtryk og lavtryk dannes grundlæggende af Termisk og dynamisk tryk.

Varm luft er lettere end kold luft

Termisk høj- og lavtryk dannes af henholdsvis opvarmning og afkøling, når den opvarmes, udvides den, bliver lettere og stiger til vejrs.

Dynamisk høj- og lavtryk skabes pga. luftens bevægelser. Dynamisk højtryk udvikles langsomt, bliver længe over samme område, opløses langsomt igen. Dynamisk lavtryk: Der, hvor luftmasserne spredes i et tykkere bælte, dannes lavtryk, som trækker luft op ad fra jordoverfladen.

Jordens rotation vil sende disse lavtryksceller(cykloner) nordpå. Til dynamiske fronter er knyttet fronter og nedbør.

Jetstrømme: Jetstrømmene blæser fra vest mod øst i 610km’s højde. Trykkene dannes over oceanerne. Dannelse af Jetstrømme: Klodens atmosfære strækker sig på de varme bredde grader sig højt op i atmosfæren, hvorimod den på de koldere breddegrader er tungere. Dette medfører blandt andet et overgangs bælte med særligt kraftigt trykfald. -500hPa- ”skrænten”.

Således burde blæse kraftig vind fra syd mod nord, men pga. Jordens rotation, Corioliskraften, afbøjes disse vinde til højre og bliver til vestenvinde–Jetstrømme. Jetstrømmene slynger sig rundt om jorden i en op og nedad gående bevægelse. Dette medfører zoner, hvor luftmassen

snævres sammen et sted og udvider sig et andet. = Høj- og lavtryk.

Det globale vindsystem: Den kolde polarluft møder den varme tropikluft ved ”Polarfronten”, hvor de danner dynamisk lavtryk. De store temperaturer og tryk forskelle skaber en meget kraftig vind i ca. 10km højde, som kaldes ”Den polare jetstrøm”. Om vinteren kan hastigheden komme op på 200

km/t. Om sommeren flytter jetstrømmen nordpå, og sydpå om vinteren.

Nedbør: Kold luft kan indeholde mindre vanddamp end varm luft

Hvis vi kigger på figur 2.11 s. 37. jo varmere det er jo mere vanddamp kan skyerne indeholde, på figuren kan jeg aflæse at ved 10’C varme kun kan indeholde 10 gram vand.

Corioliskraften: Corioliskraften blev opkaldt efter franskmandenG.C. de Coriolis, der levede fra Det er en kraft der påvirker objekter, der foruden at deltage i rotation har anden, selvstændigbevægelse. I praksis på jorden

Side 9

betyder det, at den drejer disse bevægelser(f.eks.vindeogvand) mod uret på den nordlige halvkugle og med uret på den sydlige halvkugle. Det sker på grund af jordens rotations hastighed, som afhænger af afstanden til ækvator. Hvis en vind der for bevæger sig fra nordpolen mod ækvator, kommer den til et sted, hvor rotationshastigheden er større end ved udgangspunktet. Derfor vil den ramme et punkt vest for dens mål.

Også omvendt på den sydlige halvkugle.

Konvektionsnedbør: Betyder varmetordenregn. Er karakteristisk for troperne. Troperegnvejr kan opstå, når solen i nogle timer har opvarmet jordoverfladen, de jordnære luftlag som vil udvides, de vil blive lettere og begynde at stige til vejrs.

Torden opstår, fordi en tordensky kan nå hastigheden op til 25m/sek, det

resultere i at vand dråberne blæses i stykker, det resultere i at der opstår stor ladnings forskelle i skyen, det kan så fører til torden.

Stigningsregn: Luftmasser der af vinden bringes til opstigning pga. terrænet. F.eks. Ved overgang fra hav til land eller ved højde rygge og bjergkamme. Det er denne nedbørsform, der betinger, at bjergområder vil være nedbørsrige, men regnlæ på læsiden. Eks. Vindpresser luftmasse over bjergkam. Luft af køles til dugpunktet, hvor den vil afgive regn til den når toppen.

Derpå vil luften synke ned på læsiden af bjerget og opvarmes. = ingen
regn. Denne tørre varme vind, der blæser ned på læsiden af bjerget =

Føhnvind. Disse former kan mødes på Andesbjergene i Sydamerika og på indlandsisen på Grønland.

Frontnedbør: den vejrmekanisme der på vores breddegrader bringer mest nedbør

Vind og vejr: De store dynamiske vandrende lavtryk, er de lavtryk der præger vejret i Danmark. Det starter med at den varme tropikluft fra syd presser den kolde polarluft fra nord og laver en såkaldt lille bule på fronten(fronten er grænsen mellem den varme og kolde luft) I løbet af nogle dage udvikles et lavtryk med opadstigende varme luftmasser. Vinden cirkler rundt om lavtrykket i stedet for at blæse direkte ind mod lavtrykkets centrum, dette sker pga. corioliskraften. Hvilket så medfører at den varme luft presses op over den kolde luft på forsiden af lavtrykket (fordi kold luft jo er lettere end varm luft). På bagsiden sniger den kolde luft sig ind under den varme. Der hvor den varme luft glider sig op over den kolde luft dannes der en varmfront, når den kolde luft presser sig ind under den varme luft dannes der koldfront. Koldfronten bevæger sig hurtigere end varmfronten.

Dynamisk lavtryk kaldes også for cykloner eller vandrende lavtryk, hvor dynamisk højtryk også kaldes for anticykloner eller vandrende højtryk.

Side 10

Varmfronten bringer langvarig stille silende regn, hvor koldfronten bringer byger med kortvarig, stor intensitet og ofte også ledet af torden og hagl.

Vind og nedbør

Omkring ækvator: I forbindelse med lavtrykket og de dermed sammenhængende subtropiske højtryk dannes vinde nord og syd for ækvator. Vindene blæser ind mod lavtrykket på grund af corioliskraften afbøjes de mod højre og venstre og bliver til nordøstpassaten og sydøstpassaten. Det ækvatoriale lavtryksbælte, hvor passatvindene mødes kaldes den intertropiske konvergenszone(ITK-zonen)

Det ækvatoriale lavtryksbælte, hvor passatvindene mødes, kaldes den intertropiske konvergenszone, ITK-zonen. Hele ITKzonen følger dog

solens zenit-bane (zenit=lodret) med 1 -2 måneders forsinkelse og

forskyder sig således mod nord i juni-august og mod syd i december-februar. (Sefig.2.17,s.41) Det er af stor betydning, om passatvindene har blæst over havområder inden de støder sammen i ITK zonen, da dette ville forårsage regn.

Monsunvinde: Monsun betyder årstid på arabisk. Fænomenet er mest udpræget på de store kontinenter på den nordlige halvkugle, især Sydøstasien, men monsunvindene findes også over andre kontinentale områder som

Vestafrika. Monsunvinden forårsages af det store sommer lavtryk og vinterlavtryk. –Samme vis som sø- og landbrise.

(Sefig.2.7s.33i”AlletidersGeogr.”) Om sommeren vil et landområde blive varmet mere op end det omkring liggende havområde. Der med bliver luften over land varmere end luften over vand. Luften vil afgive store mængder vand, dels som torden regn og dels som stigningsregn.

Monsunregn = årstids bestemt regn. Monsunregnen kommer pga. højtryk

og lavtryk fra havet. Vinden de optager vanddamp fra havene og blæser ind over land, hvor det bliver afkølet og bliver til væske. Over det indre

Asien opstår om sommeren et kraftigt termisk lavtryk, der suger varm og fugtig luft til sig fra Det Indiske ocean. Vinden, der opstår, kaldes sommermonsunen. Om vinteren vil luften over fast landet afkøles, og der dannes højtryk. Vintermonsunen vil nu blæse som en kold og tør luft fra højtrykket over det indre Asien ud mod havet.

Klima- og plantevækst:

Dagslængde, temperatur, nedbør og fordampning er bestemmende for, hvad der kan gro på en lokalitet. Man bruger hydrotermfigurer, til at give et fingerpeg om vækst betingelser i et område. Klimaet beskrives ud fra gennemsnits værdier målt i en periode på 30 år. De forskellige klimazoner:

Troperne: Koldeste månedsmiddel=16 graderC.
Suptroperne: Koldeste månedsmiddel=10 graderC i USA, 5 i Europa og

3 Østasien.

Side 11

Polarezone: Varmeste månedsmiddel=10 graderC.

Temperetzone: resten mellem polare og subtropiskezoner. Kender man plante livet i pågældende område kan man også der ud fra bestemme, hvilken klimazone landet er i.

Tropiskklima: Ørken, buskesteppe (tørtid7-11mdr.), græssteppe

(tørtid5-7mdr.), savanne(tørtid3-5mdr.), regnskov(årsnedbøroverca.150cm.)

Subtropiskklima: Ørken, busksteppe, græssteppe, savanne(overvejendesommerregn), regnskov(årsnedbørca.70cm.)

Tempereretklima: Ørken, busksteppe, græssteppe, løvskov(årsnedbøroverca.60cm.), nåleskov, regnskov.

Polartklima: Ørken, tundra.

Energibalance og

Jordens klima: Jordens energiregnskab skal være i balance. Dvs. den varme der stråler ind og opvarmer jorden, og dele af atmosfæren, skal også stråle ud igen.

Gør den ikke det, vil det globale klima konstant ændre sig grundet is-poler der smelter.

Solen udsender kortbølgede stråler (synlig) samt infrarød og ultraviolet

(usynligt). Sidste er farligt, men næsten alt optages i ozonlaget.

Jorden udsender konstant langbølget stråling.

Atmosfæren og havet er varme og –kuldetransportør. Vandet fra havet fordamper, der bruges varmeenergi. Disse skyer svæver et andet sted hen, og bliver til nedbør, dette afgiver energien. Dermed kan energien transporteres fra et sted, til et andet ved hjælp af vanddamp.

Atmosfæren består af - kvælstof: 78%, ilt: 21% resterende 1% er vanddamp, kuldioxid, svovl, metan og andre gasser, samt støvpartikler.

Kuldioxid og andre gasser regulerer ind/udstråling. Kortbølgede kan

nemt trænge igennem, langbølget kan ikke så nemt trænge igennem. Så jo flere gasser der er, jo mindre varme trænger ud.

Menneskets indflydelse

På atmosfærens

Energiforhold: Menneskets indflydelse på atmosfærens energiforhold

Vi har stor indflydelse på energibalancen. Vi kan bl.a. tilføje CO2, metan m.m. og dermed minimere udstrålingen, og resultere i en stigning i temperaturen.

Vi afbrænder træ, kul, olie, og producerer meget CO2. Samtidig fjerner vi store vegetationsdækkede arealer, og forværrer situationen, da planter og træer er med til at minimere CO2, da de danner O2 og H2O.

Side 12

Grønlandspumpen: Jo varmere, jo mindre is. Denne isdannelse ved Øst-Grøndlands kyst er en del af den pumpe der holder Golfstrømmen kørende. Isen dannes, og udkrystallisering saltet fra vandet, og det øvrige overfladevand bliver mere salt. Derfor bliver det tungere, og synker til bunds, hvor der dannes et ”sug” (som ved lavtryk), som suger vandet sydfra. Svækkes denne isdannelse, pga. stigende temp. Vil golfstrømmen gå i stå, og der vil dannes en ny istid nordpå, da de ikke får varmen via. Havet sydfra.

Side 13

meteorologi og klima luftens temperatur: forhold, der influerer på luftens opvarmning temperaturens variation fra ækvator til polerne: temperaturens årstidsvariation: årstidsvariationerne opstår fordi jordens omdrejningsakse i forhold til jordens bane omkring solen ikke er vinkelret, (90grader). I vores sommerhalvår er den nordlige halvkugle vendt mere mod solen end den sydlige og omvendt i vinter. (se fig. 2.1 side 29) temperaturforholdenes betydning for fastsættelse af klimagrænser vejrsituationer, der giver varme- og kuldeekstremer

Side 14

meteorologi og klima tryk og vinde: luften bliver lavere jo højere man stiger til vejrs, det gør at mængden af ilt bliver mindre (luften består af 78 % kvælstof, 21 % ilt og 1 % andre gasser). Når man siger at luften er lav, betyder det at der er færre luftmolekyler til stede. (eks. Når man er i 5§ km. Højde er lufttrykket kun det halve på havets overflade. Når man får for lidt iltmolekyler i hver indånding får man for lidt ilt i blodet og musklerne, det gør at det bliver svært at yde en fysisk præsentation.)

hvad er luftens tryk: hvad er højtryk: ved højtryk vil vinden blæse væk fra steder med højtryk (fint vejr med sol og ringe nedbør) lavtryk: ved lavtryk vil vinden blive suget imod steder med lavtryk (dårligt vejr med tætte skyer og regn.

Generelt om begge: høj og lavtryk kan grundlæggende dannes på 2 måder. Som termisk tryk og som dynamisk tryk.

hvordan dannes termiske høj: Omvendt vil en luftmasse trække sig sammen og blive tungere, når den er højt oppe. Luften vil søge nedad, og luftmasserne vil udligne trykket. Luften i jordoverfladen

vil stige til vejrs, og der vil mange luft forneden = Termisk højtryk er dannet!

lavtryk: Termisk lavtryk dannes når luften opvarmes, og luften vil stige til vejrs. Dette vil

forårsage en vindbevægelse væk fra søjlen. Nu mangler der bare luft for neden af søjlen = Termisk

lavtryk er dannet!

hvordan blæser vindene omkring tryk på den nordlige halvkugle: Corioliskraften sørger for at vinden ikke direkte blæser fra højtryk mod lavtryk, men at vinde på den nordlige halvkugle afbøjes mod højre i forhold til den teoretiske vindretning. Corioliskraften er skyld i at vinden blæses mod urets retning på den nordlige halvkugle og omvendt på den sydlige halvkugle.

det globale vindmønster: Den kolde polarluft møder den varme tropikluft ved ”Polarfronten”, hvor de danner dynamisk lavtryk. De store temperaturer og tryk forskelle skaber en meget kraftig vind i ca. 10km højde, som kaldes ”Den polare jetstrøm”. Om vinteren kan hastigheden komme op på 200

km/t. Om sommeren flytter jetstrømmen nordpå, og sydpå om vinteren.

Monsuner: Om sommeren bliver luften over land, varmere end det omkringliggende havområde.

Så skabes der et kraftigt termisk lavtryk, som suger varm og fugtig luft til sig, og monsunvinden er opstået. Disse vinde er særlig præget af tordenregn og stigningsregn.

Side 15

meteorologi og klima luftfugtighed og nedbør: kold luft kan indeholde mindre vanddamp en varm luft. Jo varmere det er, jo mere vanddamp kan skyerne indeholde. En luftmasse begynder at afgive sin luftfugtighed som regn eller sne, når den har nået sit dugpunkt hvor den er 100 % mættet med vanddamp og fortsat afkøles. En luftmasses evne til at indeholde fugtighed er afhængig af luftmassens temperatur: jo koldere luften er, jo mindre vanddamp kan den indeholde.

luftens fugtighed, begreber hvordan dannes skyer: Skyer består af mange små vanddråber. Luften omkring os indeholder mere eller mindre vand. Vanddamp er usynlig, men når luften stiger op, afkøles den og fortættes.

Ved fortætning dannes der samlinger af vanddråber, der kan ses som en sky.

forskellige årsager til nedbør: solen fordamper vandet hvor den dampe stiger til vejr. Når skyen er

fortættet skal den ”tømmes” = nedbør!

føhndannelse: Vindpresser luftmasse over bjergkam. Luft af køles til dugpunktet, hvor den vil

afgive regn til den når toppen. Derpå vil luften synke ned på læsiden af bjerget og opvarmes. =
ingen regn. Denne tørre varme vind, der blæser ned på læsiden af bjerget = Føhnvind.

forskellige stationers nedbørsforhold forklares (hydrotermfigurer):

Dagslængde, temperatur, nedbør og fordampning er bestemmende for, hvad der kan gro på en lokalitet. Man bruger hydrotermfigurer, til at give et fingerpeg om vækst betingelser i et område. Klimaet beskrives ud fra gennemsnits værdier målt i en periode på 30 år. De forskellige klimazoner:

Troperne: Koldeste månedsmiddel=16 graderC.
Suptroperne: Koldeste månedsmiddel=10 graderC i USA, 5 i Europa og

3 Østasien.

Polarezone: Varmeste månedsmiddel=10 graderC.

Temperetzone: resten mellem polare og subtropiskezoner. Kender man plante livet i pågældende område kan man også der ud fra bestemme, hvilken klimazone landet er i.

Tropiskklima: Ørken, buskesteppe (tørtid7-11mdr.), græssteppe

(tørtid5-7mdr.), savanne(tørtid3-5mdr.), regnskov(årsnedbøroverca.150cm.)

Subtropiskklima: Ørken, busksteppe, græssteppe, savanne(overvejendesommerregn), regnskov(årsnedbørca.70cm.)

Tempereretklima: Ørken, busksteppe, græssteppe, løvskov(årsnedbøroverca.60cm.), nåleskov, regnskov.

Polartklima: Ørken, tundra.

Side 16

meteorologi og klima klimaændring: forurening. Den globale gennemsnits temperatur er steget med 0,5- 1 grader pga. en øget kuldioxidkoncentration.

drivhuseffekt: jorden bliver opvarmet af langbølgede og kortbølgede strålinger. Når den kortbølgede stråling fra solen rammer jorden og atmosfæren, opsuger den og omdannes til varme der udsendes som langbølget stråling.

drivhusgasser: en drivhusgas er en luftart som er i stand til at suge den infrarøde stråling

(varmestråling) som udsendes fra jorden. For at kunne det må luftartens molekyler bestå af mindst 3 atomer. Det er kvælstof, ilt og agon som der er mest af i vores atmosfære, har kun 2 af hvert molekyle. Disse tre luftarter udgør tilsammen over 99 % af den atmosfæriske luft.

Golfstrømmen og Grønlandspumpen: Jo varmere, jo mindre is. Denne isdannelse ved Øst- Grønlands kyst er en del af den pumpe der holder Golfstrømmen kørende. Isen dannes, og saltet fra vandet udkrystalliseres, og det øvrige overfladevand bliver mere saltet. Derfor bliver det tungere, og synker til bunds, hvor der dannes et ”sug” (som ved lavtryk), som suger vandet sydfra. Svækkes denne isdannelse, pga. stigende temp, vil golfstrømmen gå i stå, og der vil dannes en ny istid nordpå, da de ikke får varmen via havet sydfra.

menneskets indflydelse på jordens klima: DROP FORURENING!

naturens egen indflydelse på klimasvingninger: makroniveau. Orkaner og store nedbørsmængder er årsag til regionale ødelæggelser pga. flodbølge, oversvømmelser og jordskælv.

Side 17

Fødevarer

- Hvert år dør der ca. 40 mio. mennesker af sult, eller sygdomme forbundet med sult.

Hvorimod i de rige lande er problemet noget helt andet, f.eks. i Danmark er næsten en tredjedel af danskerne overvægtige.

Udviklingen i fødevare-

Forsyningen og mange

Får for lidt: Der bliver egentlig producerede nok mad til at alle kan få noget. Det daglige energibehov ligger på 10.000 kJ pr. person. Og i 1996 var der

11.530 kJ pr. person om dagen. Så der er nok til alle, men problemet er bare at det er ulige fordelt. Det er ikke kun landene imellem det er ulige fordelt, det er også inden for de forskellige lande. De privilegerede propper sig med mad, hvor de andre sulter. De flest sultne mennesker er fra Asien.

Mere end 2 mia. mennesker lider af mangel på mineraler og vitaminer, især A-vitamin(jod og jern). Dette kan give mangelsygdomme: nedsat syn, struma, aborter og høj spædbørnsdødelighed. (Hvert år er der mindst 500.000 børn som bliver eller delvist blind pga. mangel af A-vitamin.)

I de rige lande står kalorieforbrug fra animalske produkter på 30%, hvor i ulandene 10%, dvs. et husdyr i de rige lande, får mere kød hver dag end mange mennesker i ulandene.

Fremtidens fødevare-

Forsyning: Thomas Malthus havde forudset for 200 år siden, at vi vil få mangel på fødevarer produktion, så der vil ikke være nok mad til alle de mennesker. Og fødevarepriser ville stige gevaldigt. Men denne prognose har endnu ikke vist hvad Malthus havde forudset.

FN’s landbrugsorganisation FAO er optimister på det grundlag at de tror det fortsat vil lykkes at nedbringe antallet af kronisk sultne mennesker til

637 mio. i år 2010 og få gennemsnitlig fødemængde pr. indbygger i verden op på 12.000 kJ pr. dag.

Korn er den allervigtigste fødekilde, men det vil ikke se for godt ud i fremtiden, FAO mener at kornproduktionen pr indbygger vil forblive konstant. (worldwatch institute i Washington er mere pessimistiske da de tror at kornproduktionen pr. indbygger vil falde markant de næste 10-30 år. Uanset hvilket af disse prognoser der vil passe, vil det ikke ramme os i de rige lande.)

I slutningen af 1980’erne blev der mindre og mindre mad til mennesker i ulandene, specielt i er Afrika ramt.

Børnene bliver hårdt ramt af det manglede korn i ulandene. Hvert fjerde barn af verdens børn er underernærede, og det er katastrofalt, da børn har langt nemmere ved at dø af sygdomme end voksne, hvis de overlever risikere de at blive mentalt eller fysisk skadet resten af livet.

Konklusion: Thomas Malthus har endnu ikke fået ret, men har aldrig været tættere på det end nogensinde før.

Side 18

Forskellige

Dyrkningssystemer: Befolkningstilvæksten har tvunget mennesket til hele tiden at udvikle nye dyrkningssystemer: Flyttemarksbrug, nomadisme, svedjebrug og det mekaniserede landbrug.

Svedjebrugere: De brander jorden af.

Nye landbrugssystemer: 11% af jordens overflade dyrkes. Og man forventer ikke det stiger, for omkring 20 år vil 100-140 hektar landbrugsjord gå tabt vha. erosion, overgræsning, tilsaltning pga. kunstvanding.

Den grønne revolution: Den grønne revolution Den grønne revolution er det hid til største forsøg på at skaffe mad til alle. Den grønne revolution var en sammenslutning af videnskabsfolk og landbrugsrådgivere fra den industrialiserede verden, der forsøgte at hjælpe ulandene. Landbrugsproduktionen skulle forbedres ved at overføre moderne landbrugsteknologi. Primært ville man overføre højt ydende kornsorter, som majs, hvede, og ris, der var udviklet gennem forædling. Fx rissorten IR-8, der gav2-3 gange mere udbytte end de gamle rissorter. Og den efterfølgende IR-36, som er resistent overfor en række skadedyr. Sammen med de højt ydende sorter, fulgte der også tekniske hjælpemidler som ændret dyrknings teknik, nye landbrugsredskaber og maskiner, kunstgødning, sprøjtemidler og kunstvanding. De steder den grønne revolution slog igennem, fik den også opfyldt målsætningen hvad angår stigning i udbyttet pr. areal enhed. Men til gengæld steg forbruget af kunstgødning enormt.

Sorterne havde også generelt brug for mere kvælstof end landmændene i ulandene kunne gøre godt med. Andre steder som i Afrika slog den grønne revolution helt fejl, da man ikke havde taget højde for de halv tørre dyrkningsbetingelser. I Asien hjalp den grønne revolution dog meget og gjorde en ende på den store hungerskatastrofe, der tidligere havde raset.

Kritik af den grønne revolution. Mange mente, at det kun ville gavne de velhavende landmænd, da de mindre bønder ikke rigtig turde dyrke de højt ydende planter, pga. af de høje omkostninger og usikre forsyninger afkunstgødning og sprøjtemidler. Mange frygtede også en stigende arbejdsløshed på landet pga. af brugen af landbrugsmaskiner

Gensplejsning: Nye

Former for forædling:

Den første generation af gensplejsede planter har været præget af planter, der kunne tåle forskellige sprøjtemidler. Anden generation af planter vil desuden indeholde gener, der giver resistens overfor virus.

eller svampe, eller som ændrer ved plantens kvalitet. Tredje generation forventes udviklingen at accelerere med introduktion af tolerance overfor kulde, tørke, mv. I takt med at planterne bliver mere komplicerede, bliver det også Vanskeligere at vurdere risikoen

Ved at sætte dem i naturen. På den anden side er det også svært at afskrive de nye metoder, hvis de fx kan være med til at brød øde millioner af ellers sultne mennesker. Gensplejsningen kan også som

Side 19

nævnt i ”den grønnerevolution” have fordel for de højere stående bønder, da de kan betale for forskningen af udviklingen af det de skal bruge, der ved bliver de mere effektive, og bliver endnu mere velhavende. I den anden ende har vi så de småbønder, som ikke kan betale forforskningen. De vil stadig få samme udbytte, men står overfor en større og større konkurrence, så de der ved enten tvinges til at betale høje summer til privatvirksomheder, som forsker, eller blive fattigere.

Dog er der ingen, der kan afvise, at gensplejsning er vejen frem mod økologisk bæredygtig globaludvikling, og der stilles derfor høje krav til forskningen, som vil fortsætte. Men usikkerheden kan lure lige om hjørnet. Ved gensplejsning overfører man genetisk materiale fra en organisme til en anden for at ændre – og forbedre –dyrs og planters egenskaber.

Dyrknings-

Problemer i Syd: Den grønne revolution skabte også problemer for miljøet. Det stærkt stigende forbrug af kemiske hjælpestoffer i ulandene giver skader på mennesker og miljø. På verdensplan dør der hvert år 20.000 mennesker og 75.000 får alvorlige helbredsskader pga. anvendelsen af sprøjtegifte.

Grunden til at det skader så voldsomt i ulandene er at: bønnerne ikke ved rigtigt hvordan de skal håndtere disse midler. Mange af stofferne er mere skadelige end dem vi bruger i vesten. Mange virksomheder i de rige lande bliver ved med at eksportere giftige sprøjtemidler til ulandene selvom de er blevet forbudt hos os. Blandt sprøjtemidlerne er 9 af de 12 mest giftige sprøjtemidler i verden bl.a. Folidol. En enkelt teske på huden siges at kunne dræbe et menneske. I Thailand er store mængder regnskov blevet fældet. Og det har betydet store miljø ødelæggelser.

Kraftige regnskyl har givet erosion med voldsomme jordskred og tusinder er blevet dræbt. Regnskove fælles med uhyggelig hast. Ingen

ved præcist hvor hurtigt, men det skønnes at op mod 200.000 km^2

forsvinder om året. Det svarer til 4½ gange Danmarks areal, eller godt

22 fodboldbaner i timen. En af de største miljømæssige trusler i verden.

Jordens landmænd har i de sidste 20 år mistet ca. 480 mia. tons muld.

Problemet er særligt stort i ulandene. I Zimbabwe har man vurderet at det årlige tab af næringsstoffer som følge af erosion er tre gange højere end den mængde gødning der tilføres. En tredjedel af Afrikas landbrugsjord er i fare for at ende som ørken pga. dårlig dyrknings praksis og træfældning som følge af et stigende behov for brænde. En sjettedel af verdens befolkning påvirkes i dag af ørkendannelse. Den grønne revolution satser nu på den integrerede skadedyrs bekæmpelse hvor der bruges færre sprøjtemidler men i stedet biologiske bekæmpelsesmidler som larver og hvepse.

Side 20

Landbrugets miljø-problemer i nord: landbruget giver også miljøproblemer i de rige lande. Siden 1990 har vi i Danmark kontrolleret for 8 pesticider i grundvandet i det landsdækkende overvågningsprogram. I ca. 12% af boringerne er der fundet rester af et-eller flere pesticider, og knap 4% havde et indhold der overskrider grænseværdien for drikkevand. De siger at landbrugets anvendelse af sprøjtemidler i EU kan føre til at 65% af grundvandet vil overskride grænseværdierne for indhold af sprøjtemidler. En anden ubuden gæst i vores drikkevand er nitrat. Men andre steder ser det endnu værre ud: giftig modermælk, halskræft, svindende søer, forurenet drikkevand.

Kunstvanding og kemikalier har foresaget døden af vederns fjerdestørste sø- Aralsøen. Bomuldseventyret er endt som en sundhedsmæssig og økologisk katastrofe. Vækstfremmere og væksthormoner som er blevet en del af dyrefodret i de rige lande har forsaget bl.a.

salmonellaforgiftning, kogalskab. Nitratforureningen i Danmark er faktisk på vej ned. Fordi landmændene er blevet lidt mere forsigtige i deres brug af sprøjtemidler. Det er faldet fra 2,67 i ’81-’85, til 2,5 i

1997.

Fødevare politik: EU solgte billigt oksekød, og derfor faldt prisen på nomadernes kvæg med 50 %.

Side 21

Landbrug. (s. 84-101)

Danmark: vigtigt eksporterhverv, producerer mad til 20 mio. mennesker, sket en rivende udvikling

(mekanisering), ikke uproblematisk (forurening). 4-5% af befolkningen er beskæftiget inden for landbruget, men ca. 60% af Danmarks areal er opdyrket og kultiveret af landbruget.

Strukturudviklingen

Nøgleord siden 1960’erne. Dækker over: koncentration (færre men større landbrug), specialisering

(hvert landbrug producerer kun én type husdyr og få afgrøder på marken), mekanisering, automatisering og affolkning (både af gårde og landsbyer (urbanisering)).

Landboreformerne i 1700 tallet.

Stavnsbåndets ophævelse i 1788 gav bønderne personlig frihed og retten til at flytte fra den herregård hvor de var født. Hoveriet blev begrænset ved lov i 1799 🡪 Bønderne kunne arbejde

mere på egne gårde + en del fæstebønder købte deres fæstegårde og blev selvejere. De to ting

bidrog til at fødevareproduktionen steg.

Den største umiddelbare virkning på væksten var knyttet til landsbyens organisering:

Udskiftning og udflytning

Udskiftningen: den enkelte bondes marker blev ”skiftet ud” så hans jord blev samlet. Samtidig skete der en vis udflytning: en del af gårdene blev flyttet ud af landsbyerne. Ikke populært, men nødvendigt da ikke alle bønder i forbindelse med jordbytningen kunne få marker i direkte forbindelse med landsbyen. 🡪 bonden kunne selv tage stilling til hvordan han ville dyrke jorden og hvilke afgrøder han ville dyrke 🡪 et mere effektivt sædskifte hvor afgrøderne på samme mark

skiftede år for år 🡪 jorden blev ikke udpint + nye redskaber blev introduceret. Alt i alt betød disse

reformer at landbrugsproduktionen blev fordoblet i perioden efterspørgslen steg også både pga. stigende befolkningsvækst i Europa, den begyndende industrialisering i England 🡪 korneksporten voksede 🡪kornpriserne blev fordoblet 🡪 fortsat forbedring af produktiviteten.

Fra kornproduktion til animalsk produktion.

1876 og frem var der krise i det europæiske landbrug, kornpriserne faldt voldsomt bl.a. som følge af et større udbud korn fra USA og Østeuropa pga. bedre transportmuligheder (dampskibe)🡪 omlægning af eksporten fra overvejende korn til især at omfatte forarbejdede animalske produkter.

🡪 landbruget blev mere animalsk baseret. Det blev starten til den første industrielle forarbejdning af landbrugets råvarer. Mælkeproduktionen 🡪 smør og ost. Svin🡪 skinke og bacon. (forædling) forarbejdningen medførte også en bedre holdbarhed. Hjemmemarkedet voksede i takt med befolkningsvæksten i byerne og pga. eksporten især til England.

Andelsbevægelsen.

Tyskland lagde i 1879 told på den danske eksport af levende kvæg, mejeridriften blev redningsplanken, mejerier blev organiseret som andelsselskaber. I løbet af 1880’erne blev der oprettet knap 700 andelsmejerier. Mejerierne tilhørte mælkeleverandørerne der fik andel i overskuddet i forhold til den leverede mælkemængde. Demokratisk ledelse, alle andelshavere havde lige stemmeret – ”man havde stemmeret i forhold til antal hoveder og ikke i forhold til antal høveder.” Principperne bredte sig pga. succes til slagterierne, det første andelsslagteri oprettet i

1887 🡪 slagtede primært svin, især efter Tyskland i 1895 lukkede for import af levende svin.

Andelsbevægelsen er et specielt dansk fænomen. Bønderne ønskede også at have indflydelse på indkøb af varer til husholdningen og til driften af landbruget samt salg af landbrugs produkter🡪 brugsforeningsbevægelsen fik hurtig udbredelse på landet. Bønderne kunne også se fordelene i at slutte sig sammen i landboforeninger. I 1893 blev foreningerne samlet i De samvirkende danske Landboforeninger 🡪 havde stor betydning i varetagelsen af landmændenes interesser, både politisk og med oplysning og videreudvikling af landbruget.

Pga. befolkningsvæksten ikke voksede tilsvarende stærkt som landbrugsproduktionen var der i

1970’erne overskudslagre i EU. Overproduktion🡪 faldende priser🡪mange landmænd havde

Side 22

problemet med at tilbagebetale store investeringer. I slutningen af 1970’erne startede en tvangsauktionsbølge fortsatte frem til 1990’erne.i denne periode lukkede i gns. 10 landbrug om dagen.

Forædling af planteproduktion krævede optimale vækstbetingelser i form af gødning og sprøjtning samt vanding i tørre perioder. I slutningen af 1990’erne blev der vha. gensplejsning udviklet majs og roer der bl.a. kunne tåle sprøjtning med ukrudtsmidler. Forbrugerne var dog meget kritiske.

Den gennemsnitlige mælkeydelse pr. ko steg pga. specialiseringen fra ca. 10 liter i 1960 til godt 20 liter i 1999. Yderligere effektivisering ved at bygge nye stalde og modernisere de gamle.

Maskinerne blev fornyet med automatiske foder-, malke- og udmugningsanlæg.

Polarisering: færre mellemstore brug og relativt flere store og små brug. Heltidslandbrugene blev større, specialiserede, effektiviserede og havde i den forbindelse brug for at leje mere jord.

Definition af dyreenheder: 1 dyreenhed=1 malkeko af stor race=3 årssøer=30 slagtesvin=2500

slagtekyllinger. En særlig landbrugslov der satte et loft på 500 dyreenheder blev vedtaget.

Industrialiseringen fik store konsekvenser for miljøet. Fra blev forbruget af gødning

(nitrat) pr. arealenhed næsten tredoblet. Samtidig steg anvendelsen af pesticider. I regnfulde perioder blev disse stoffer udvasket fra markerne og forurenede åer, søer og havområder med nitrat og restprodukter fra sprøjtemidler ligesom der skete en nedsivning af nitrat og pesticidrester og dermed en forurening af grundvandet. Fra faldt forbruget af kunstgødning med ca.

30%, pga. det samlede landbrugsareal blev reduceret med 11%, og arealet med bælgafgrøder voksede. Bælgplanten er delvis selvforsynende med kvælstofforbindelser. Når man ved høst nedpløjer hele bælgplanten vil en del af de kvælstofforbindelser fortsat være i jorden🡪de følgende år kan landmanden spare en del på kvælstofgødningen.

Den stigende interesse for økologisk produktion førte til flere og flere brug blev omlagt til økologisk landbrug.

Fra faldt mængden af sprøjtemidler til landbruget med 47%. Det var tæt på pesticidhandlingsplanens målsætning om at forbruget skulle være halveret pr. 1 januar 1997.

Økologisk landbrug. Krav til den økologiske produktion:

De økologiske dyrkningsmetoder tager afstand fra

• At bruge syntetiske gødningsstoffer, sprøjtemidler m.v.

• At fremskynde planters og dyrs vækst

• At holde dyr under industrilignende vilkår.

Den økologiske landmand skal hvert år indsende oplysninger om planen for årets afgrødesammensætning og for husdyrproduktionens størrelse og sammensætning til

Plantedirektoratet. Desuden skal landmanden føre regnskab, der skal opbevares i 3 år, over køb, lager og salg af alle produkter. For at blive godkendt som økologisk producent skal et landbrug drives uden kunstgødning i og sprøjtemidler i mindst 2 år. Høsten kan således først sælges som økologiske det 3. år.

EU har vedtaget fælles regler for økologisk landbrug som bl.a. indebærer et forbud mod gensplejsede planter i alle økologiske fødevarer, herunder også i økologisk foder til dyrene.

Danmark har derudover regler om, at dyrene ikke må være bundet.

Specielt efter 1990 har det økologiske landbrug fået megen opbakning fra forbrugerne der har været villige til at betale højere priser. I de fleste supermarkeder er økologiske varer nu standardvarer.

EU’s landbrugsstøtte: ca. 50 % af EU’s samlede budget gik til at støtte landbruget med garanterede mindstepriser på landbrugsvarer etc. Landbrugsstøtten kan uddeles som:

• En hektarstøtte der er en direkte støtte til landmanden beregnet udfra hvor meget jord han dyrker

• En dyrepræmie der er en direkte støtte beregnet ud fra antallet af dyr landmanden har.

Side 23

• En indirekte støtte i form af garantipriser hvor EU opkøber landbrugsprodukterne hvis markedet ikke kan holde priserne over et fastsat minimum.

EU indførte i 1984 mælkekvoter der lagde loft over hvor meget mælk hver mælkeproducent måtte producere på årsplan.

EU reform i 1999, hvor garantipriserne blev sænket. Til gengæld blev de direkte tilskud hævet.

Måske bliver EU’s landbrugsstøtte fjernet om nogle år pga. krav fra WTO og ulandene Landbrug i Sydøstasien klimatiske dyrkningsbetingelser: temperatur: temperaturen er høj. Det medfører tørken og opsuger alt regn.

nedbør: i ørkener er der ikke meget nedbør (150-600 ml. om året) det medfører tørken og svær produktionsvækst. Hvis der er landbrug i regnskoven er der stor nedbør og fører til erosion pga. fældning af træer.

fremherskende produktionsform (risbruget) gennemgås: fødevarebehovets udvikling: Der bliver egentlig producerede nok mad til at alle kan få noget. Det daglige energibehov ligger på 10.000 kJ pr. person. Og i 1996 var der

11.530 kJ pr. person om dagen. Så der er nok til alle, men problemet er bare at det er ulige fordelt. Det er ikke kun landene imellem det er ulige fordelt, det er også inden for de forskellige lande. De privilegerede propper sig med mad, hvor de andre sulter. De flest sultne mennesker er fra Asien.

Den grønne Revolution: Den grønne revolution Den grønne revolution er det hid til største forsøg på at skaffe mad til alle. Den grønne revolution var en sammenslutning af videnskabsfolk og landbrugsrådgivere fra den industrialiserede verden, der forsøgte at hjælpe ulandene.

Indhold:

Produktionseffekt: i Asien hjalp den grønne revolution meget og gjorde en ende på den store hungerskatastrofe der tidligere havde været et stort problem.

miljøforhold: forbruget af kunstgødning steg voldsomt.

sociale problemer: mange mente at de kun ville gavne de velhavende landmænd da de mindre bønder ikke rigtigt turde dyrke de højtydende planter pga. de høje omkostninger og usikre forsyninger af kunstgødning og sprøjtemidler. Mange frygtede også en stigende arbejdsløshed på landet pga. brugen af landbrugsmaskiner.

bæredygtighedsbetragtninger:

Side 24

Befolkning

Verdens befolknings vækst: I slutningen af 1700 tallet begyndte man at tale om befolkningsvæksten, da en præst Thomas Malthus havde skrevet et essay befolkning, han mente at befolkningstallet steg til vejrs, og det vil blive svært at følge med i fødevareproduktionen. Men det blev hurtigt modbevidst, da landbruget mangedoblede sin produktivitet så fødevarer produktionen blev ved med at vokse. På figur 3.2 ser man at befolkningsvæksten falder markant i 1970’erne en af grundene kan være fri abort.

Blackers model: Ud fra modellen skulle man kunne forudse, hvordan andre landes befolkningsvækst ville forløbe. Han kaldte modellen for ”Den demografiske transition” Demografi er læren om befolkning og trasition er overgang.

Den demografiske

Transitionsmodel: Den demografiske transitionsmodel har 5 faser. Eks. Danmark denne model fortæller om udviklingen i Europa fra 1700-tallet til i dag.

1. fase

a. Høj fødselsrate, og høj dødsrate. Befolkningsvæksten er

meget lille måske gået i stå/stagnerende. Denne fertilitet og

dødelighed genkendes i den danske befolkningsudvikling frem til 1800-tallet, da 80% af befolkningen boede på landet.

Fødevareforsyningen gik kun til eget forbrug derfor meget ustabilt. Dødeligheden var meget høj på landet, da der nogle dage var dårlig høst, hvilket resulterede i, at der ikke var nok mad på bordene, det kunne fører til sygdom. Men fertiliteten var meget høj, dødeligheden var også høj blandt børn, derfor sku der fødes mange så man var sikker på der var nogle der overlevede, så de kunne forsørger forældrene når de blev gamle. Og de blev også brugt som arbejdskraft.

2. fase

a. Høj fødselsrate, faldende dødsrate. 1800 til ca. 1890.

dødeligheden begyndte at falde, det kunne være fordi der var forøget landbrugsproduktion, ernæringen blev bedre, det resultere i færre sygdomme, og det betyder større arbejdsevne, og så større udbytte. I midten af 1800-tallet var den gennemsnitlige levealder på 43 år for mænd og 45 år for kvinder. Fødselsraten var uændret, de fødte stadig mange børn, da de stadig skulle være sikker på alderdommen.

3. fase

a. Faldende dødsrate og fødselsrate. Faldende fødselsrate var fordi landbrugssamfund blev til industrisamfund, og folk flyttede fra landet til byen i 1890’erne, for at få arbejde(urbanisering). Men grunden til der ikke blev født så mange børn var også fordi børnedødeligheden også var faldende. Den fortsatte nedgang af dødelighed skyldes stadig

Side 25

bedre ernæring, bedre hygiejne også bedre medicinske fremskridt(vaccination)

4. fase

a. Dødsrate og fødselsraten har fundet sig et meget stabilt men lavt niveau. Fødselsraten faldt meget i 1920-30’erne pga. den økonomiske krise. Efter 2 verdenskrig steg fødselsraten voldsomt. En anden grund til at fødselsraten faldt var at mænd og kvinder fik ligestilling, hvilket vil sige at de udsatte at få børn., det blev også letter at begrænse børnene da p-pillerne kom frem i 67, fri abort i 73. levealderen kvinder:

73,8 år mænd: 70,4 år.

5. fase

a. stigende dødsrate, pga. befolkningens ændrede aldersfordeling, fødselsraten er stadig faldende, så lav at befolkningstilvæksten er negativ.

Ulandenes udvikling i

Forhold til modellen: I ulandene bliver der født mange børn, da forældrene skal sikre sig i alderdommen, og mange børn dør, ingen god ernæring, hygiejne eller medicin. Men sender hen falder dødeligheden, det skyldes at ilandene støtter ulandene med medicin mod mæslinger og kobber. I ulandene bliver de unge tidligt gift, hvilket resulterer i at de når at få flere børn.

Fertiliteten falder også

I ulandene: I dag lever der mere end 1 mia. mennesker under fattigdomsgrænser, de har ikke så mange chancer for at forbedre deres levevilkår. Men der er også lande der har oplevet en stigende levestandard, det gør at fødselshyppigheden falder. Kvinderne kommer ud på arbejdsmarked, bliver senere gift og ældre når de får deres første barn. Jo bedre uddannelse kvinderne har jo lavere er fertiliteten. Børnetallet i ulandene er faldet, i 1960 var den gennemsnitlige børnetal pr familie 5,1 børn, 1998 var det2,9 børn pr. familie.

Forskellige mål

For fertilitet: Den generelle fertilitetskvotient: o Den viser hvor mange børn der bliver født pr. 1000 indbyggere pr. år af den del af befolkningen der kan føde børn. Dvs. kvinder i den fødedygtige alder 15-49 år. Antal børn pr. 1000 kvinder i den fødedygtige alder pr. år.

De aldersbetingede fertilitetskvotienter: o Angiver antallet af levende fødte børn pr. 1000 kvinder pr. år, i 5 års aldersklassen, dvs. 15-19, 20-24, 25-29 osv. Og frem til 45-49-årige.

Den samlede fertilitet: o dette mål viser antal levende fødte som 1000 kvinder vil føde fra de er 15 til de er 49, hvis de føder.

Side 26

Danske kvinders

Fødselsmønster: 1950 frem til 1966 fødte kvinder stadig børn i en tidlig alder, kvinderne var i alderen 20-24 år. P-pillens frigivelse i 1967 skete der et stort skift i fødselsmønsteret. P-pillen gjorde det letter for kvinder at vælge at få børn i en senere alder, så uddannelsen kunne blive gjort færdig. Fra blev det største antal børn født af kvinder i alderen 20-24 år.

Og fra 1987 og frem fødtes der flere børn af kvinder i alderen 30-34 år.

Dvs at på 20 år har danskerne ændret deres livsmønster meget. 1998 var den på 27,8 år. Fødselstallet afhænger også meget af hvor mange kvinder de er i den fødedygtige alder. Befolkningstallet vil falde markant i Danmark da antallet fra år er antallet af fødedygtige kvinder faldet med 170.000 kvinder.

Hvornår er en befolkning i ligevægt: For at holde befolkningsstørrelsen i ligevægt, skal kvinderne i gennemsnit føde 2,1 barn, og de skal erstatte sig selv ved at føde en pige.

Over halvdelen af børn der bliver født i dag er drenge. De fleste ilande bliver der ikke født 2,1 barn pr. familie, Danmark er det næst mest fødende land med 1,8 barn, hvor Irland lige stikker os med 1,87 barn pr.

kvinde.

Befolkningspolitik

I Danmark og Kina: I Danmark har man en indirekte støtte til børnefamilier, dvs. man vil gøre det lettere at have børn. Vi har love som fx: Barselorlov, forældreorlov, omsorgsdage, pasningsgaranti i institutioner og børnecheck til barnet fylder 18.

I Kina er befolkningspolitik helt anderledes, de har politik om at befolkningen skal få færre børn. For de vil opnå ligevægt i befolkningen, men regner først med der er ligevægt i år 2030 eller senere. De familier der har et barn er gjort til ideal. Kinas fertilitet faldt med 5,7 barn til 1,8 barn i

Dette opnåede de, fordi de brugte meget stærke virkemidler. Der var nogle regler der skulle overholdes, hvis der skulle fødes børn.

1. Både manden og kvinden skulle på hver deres arbejdsplads, søge om tilladelse til at få et barn.

2. De skulle have tilladelse af boligområderne de boede i.

De kvinder der ønskede mere end et barn, blev straffet med stort kollektivt pres for at få abort, eller steriliseret. Flere børns familier blev straffet med store økonomiske udgifter til husleje, lægehjælp eller skolegang. Sene aborter er også lovligt, hvis det er en pige.

Etbarnspolitikken har haft størst betydning i byerne. Hvis de rige får flere børn end de fattige, klare de fattige sig bedre end de rige.

Danskernes dødelighed: De sidste 30 år har dødeligheden i Danmark været med skræmmende.

Udviklingen af dødeligheden kan beskrives ved middellevetiden. For nyfødte er middellevetiden det gennemsnitlige antal år de kan forvente at leve i. Danmarks middellevetid har ikke forbedret sig, som de andre

Side 27

nabolande. 1960 = 70,4 år for mænd. I 1998 havde danske kvinder den

laveste middellevetid i EU på 78,6 år.

Kvinders dødelighed steg voldsomt i perioden 1981-85 i alderen 60-74 år, det samme ved mænd men i alderen 35-44. Hvis vi sammenligner med Sverige, så hver gang der er dør 3 danskere, dør der 2 svenskere.

Forklaringer på

Danskernes dødelighed: Det er kræft, ofte lungekraft, for kvinder er det rygelunger, astma og bronkitis. I antallet af danske kvinder der dør af lungekræft er dobbelt så højt som i det europæiske gennemsnit 1998. En anden årsag til dødelighed, er vores forbrug af indtagelse alkohol. Selvmord.

Sygdomme: AIDS: det er den største trussel mod en fortsat økonomisk og social udvikling. De ni hårdest ramte lande der har AIDS ligger alle i Afrika.

Det var de veluddannede Afrikaner der træk AIDS til landet, nu er det den fattigste del af Afrika der er mest ramt.

Befolkningspyramider: Ved hjælp af denne pyramide kan man hurtig få overblik over en befolknings sammensætning.

Fordele: viser fordeling på alder og køn, på et givet tidspunkt. Gør det let at sammenligne aldersstrukturen i forskellige lande.

Ulemper: kan ikke forklare årsager til aktuelle situationer, eller give svar på hvorfor nogle aldersgrupper er større end andre.

Aldersfordelingen i

Ulande og ilande: Forskellen på aldersfordelingen i Indien og Danmark, i ulandene er befolkningens størstedel unge, hvor i Danmark det er ældre. Fordi at i

Danmark var det først i 1890’erne, at danskerne stoppede med at føde så mange børn.

Den voksende andel

Af ældre på langt sigt: I 2020 vil antallet af ældre være over 1 milliard, blandt dem vil de 700 mio. findes i ulandene. Ud af de 10 lande, der vil ha flest ældre over 60 år er 5 af dem udviklingslande: Kina, Indien, Indonesien, Brasilien og

Pakistan.

Migrationer: Der sker folkevandring eller migrationer, da vi her i ilande har mangel på arbejdskraft, hvor de i ulandene har problemer med overbefolkning.

Emigrere: udvandring

Immigrere: indvandring

Migration: fælles betegnelse for alle flytninger

Men immigration er et stort pres i mange EU-lande, da der er mange fra de gamle kolonier, der flytter til de rige EU. UNFPA(United Nations

Fund of populations aid) regner med at ca. 100 mio. Mennesker bor uden for deres fødeby

Årsager til migration: Pull-effekt. Folk flytter for at opnå bedre levevilkår, dvs. forventninger om arbejde, bolig og uddannelsesmuligheder.

Side 28

Hvem kan få Opholds-tilladelse i Danmark: Siden 1973 har der været mange strenge regler for hvem der kunne få lov til at flytte til landet. Men det gælder ikke alle, de nordiske lande har ret til at opholde sig i Danmark uden tilladelse, og lande fra EU har også ret til at opholde sig i Danmark, hvis de har et arbejde og kan forsørge sig selv. Indvandre skal være familie medlem af de indvandre som allerede bor her, dvs. de indvandre der kom til landet for at arbejde i

1973. så er der asylansøger og specialister.

Side 29

den naturlige befolkningsvækst, begreber den demografiske transition i Danmark: fra 1700 tallet til i dag er der 5 faser vi skal igennem

1. fase: høj fødsel rate og høj døds rate

2. fase: døds raten falder meget og fødsels raten er uændret høj.

3. Fase: Både faldende døds rate og fødsels rate(industriel samfund, flytter fra land til by)

4. Fase: døds rate og fødsels rate er lavt men stabilt.

5. Fase: døds raten stiger og fødsels raten falder (karriere før børn) hvilket er negativt.

prognoser for den fremtidige vækst i Danmark

En prognose går mere end 30 år frem i tiden. Prognoserne bygger på en række forudsætninger mht.

udviklingen i fertilitet, dødelighed og nettoindvandring.

Danmarks statistik udregner hvert år befolknings prognoser for hver enkelt kommune for de næste

10 år. For hele befolkningen laver Danmarks statistik en prognose der går mere end 30 år frem i tiden.

Side 30

Befolkning befolkningens vækst i forskellige lande den gennemsnitlige fertilitet bør ligge på 2,1 pr. kvinde for at holde befolkningstallet stabilt. For at tage udgangspunkt i 1996 i EU var Danmark det land med 2. højeste befolkningsvækst. Fertiliteten lå på 1,8 barn pr kvinde hvor Irland kun lige sneg sig ind foran Danmark med 1,87 barn pr. kvinde.

I 1960 i ulandene lå fertiliteten på 5,1 barn pr. familie. Hvor det i ’98 var faldet til 2,9 barn pr.

familie. Grunden til dette i EU kunne f.eks. være at der er blevet bedre ernærings muligheder, medicin mod bl.a. kopper, mæslinger. Vaccinationer, p-piller (’67) og fri abort (’73).

Grunden i ulandene kunne være at vi sendte bl.a. medicin ned til dem. De fik hjælp fra ilandene. Og så fordi ……………

aldersfordeling og forsørgerbyrde

I 1970-80 var der hverken medicin eller gode ernæringsmuligheder, da høsten nogle gange slog fejl, var der dage de ikke fik mad fordi de kun producerede til eget forbrug.

Aldersfordeling:

Ulande: Stor gruppe unge

Ilande: Stor gruppe ældre pga. faldende fertilitet.

Ydende: Erhvervsaktive (15 – 64 år)

Nydende: Børn og ældre

1950’erne: 1,9 ydende pr. nydende

1965’erne: 1,7 ydende pr. nydende (pga. babyboom)

2050: 1,4 ydende pr. nydende (mange ældre)

Forsørgerbyrde: I 1700 tallet blev der født mange børn fordi man var usikker på hvor mange af ens børn der ville overleve og man havde brug for ens børn til at forsørge og hjælpe en når man bliver gammel. Derfor var fertiliteten meget høj. Dette sker stadig i ulandene da de stadig ikke er sikre på overlevelse og da aidsen også er meget udbredt, f.eks. i Afrika.

demografisk træghed: Voksende befolkning trods faldende fertilitet. At befolkningen i en periode bliver ved med at vokse selvom fødselsraten er faldende- det kaldes en ”demografisk træghed.”

først i begyndelsen af 2000 tallet vil den faldene fødsels rate slå igennem, men det sker langsomt og derfor regner man med der fortsat vil være en befolkningsvækst, om end lille, de næste 50 år.

fremtidsperspektiver vedr. den globale befolkningsvækst

-vækstens størrelse i forskellige dele af verden

For at tage udgangspunkt i 1996 i EU var Danmark det land med 2. højeste befolkningsvækst.

Fertiliteten lå på 1,8 barn pr kvinde hvor Irland kun lige sneg sig ind foran Danmark med 1,87 barn pr. kvinde.

Side 31

I 1960 i ulandene lå fertiliteten på 5,1 barn pr. familie. Hvor det i ’98 var faldet til 2,9 barn pr.

familie.

I Grækenland i 1980-90 faldt det gennemsnitlige antal barn pr. kvinde fra 2,2 til 1,4.

I Italien i 1996 havde de i gennemsnit 1,17 barn pr. kvinde.

-konsekvenser af væksten

Overbefolkning, arbejdsløshed, beboelse.

Med FN's forudsigelse om, at jordens befolkning vil være på omkring 12 milliarder mennesker allerede i 2050, vil vi opleve en voldsom mangel på energi, vand, jord og mad.

Befolkning

Den danske befolknings fertilitet og dødelighed: ændringer i fødselsmønstret: fra 1950 frem til 1966 fik man børn i en stadig tidlig alder af 20-24 år. Dette skyldes at de unge blev tidligt modne så de ville gerne flytte sammen med kæresten og starte en familie. Fra 1960-75 blev det største antal børn født af kvinder mellem 20-24 år gammel.

Fra 1987 og frem rykkede fertilitets alderen sig med 10 år. (30-34 år)

Årsager: Årsagen til at kvinder vælger at få børn i en senere alder, er at de nu vælger

arbejde/karriere før børn. Fordi der nu også er ligevægt mellem kvinder og mænd.

Konsekvenser: konsekvenser ved dette kan være hvis fødselsmønsteret fortsætter sådan. Og da det er nødvendigt at en kvinde føder i gennemsnit 2,1 barn for at bevare sit eget køn, duer det ikke at vi føder i en senere og senere alder.

Fertilitetsmål: for at finde den præcise samling af børnefødslerne i flere lande eller en udvikling fra et årti til det næste, skal man bruge den generelle fertilitetskvotient. Den viser hvor mange børn der bliver født pr. 1000 indbygger pr. år af den del af befolkningen der kan føde børn. Dvs. kvinder i den fødedygtige alder fra 15-49 år.

Hvis man skal vide i hvilken alder kvinderne får børn så skal man kigge på de aldersbetingede fertilitetskvotienter. Den angiver antallet af levende fødte børn pr. 1000 kvinder pr. år i 5-års alders klasser (altså 15-19årige 20- 24årige osv. frem til 49årige).

For at have et fertilitetsmål der er uafhængig af andelen af kvinder i den fødedygtige alder og deres aldersfordeling, betegner man den samlede fertilitet. Dette mål viser det antal levende fødte som

1000 kvinder vil føde fra de er 15.49 år hvis de føder som ”normen”.

ændringer i dødeligheden: Ser man på dødeligheden de sidste 30 år ser det helt skrækkeligt ud.

For at beskrive udviklingen i dødeligheden bruger man middellevetiden. For nyfødte er middellevetiden det gennemsnitlige antal år de kan forvente at leve i. I Danmark har middellevetiden ikke ændret sig specielt meget i forhold til vores nabolande.

årsager: Dette skyldes især lungekræft for både mænd og kvinder. Lungekræft, mest rygerlunge.

Danske kvinder ryger mere end nogen andre kvinder i verden. Andelen af rygende kvinder i Danmark er næsten det dobbelte af gennemsnittet for hele EU. Men det kan også skyldes astma og bronkitis og andre luftvejsygdomme. En anden usund levestil er vores alkoholforbrug, vi er blandt

Side 32

det højeste i verden og i løbet af de sidste ti år er denne type dødelighed steget med 32%. Forskerne mener at den markante stigning i allergiske sygdomme hos børn tit skyldes passiv rygning.

konsekvenser: vi føder for lidt børn i forvejen og i og med at dødeligheden er større end fødsler giver det store konsekvenser. Som f.eks. at vi bliver nødt til at føde flere børn.

Ellers er vi nødt til at immigrere folk til landet, ellers kommer der mangel på arbejdskraft.

kønsforskelle i dødelighedsmønstret: I f.eks. 1996: hjertesygdomme, ved mænd var den på 7633 hvor den ved kvinder var 6990.

Kræftsygdomme, ved mænd døde der 7977 og hvor 7672 kvinder døde.

Karsygdomme i hjernen, ved mænd døde der 2294 og 3170 kvinder

Lungebetændelse og influenza, 963 mænd døde, og 1322 kvinder døde

Bronkitis og astma, 1530 mænd og 1492 kvinder

Selvmord , 631 mænd og 261 kvinder. Dvs. i 1996 er det i gennemsnit flest mænd der dør af disse sygdomme, men det ligger meget tæt.

aldersbestemt dødelighed: 1998 ved 15-24årige er dødeligheden højere hos mænd hvilket kan skyldes generelle køretøjer og diverse kørekort. Kun i alderen 10-14 er der flest kvinder der dør.

Ellers er det hyppigst mænd der dør. Også i årene 1981-85 og i 1991-95 er det igen mændene der hyppigst dør.

politiske muligheder for at ændre fødsels- og dødsmønstret i DK: den lave middellevetid er en økonomisk belastning for samfundet. Regeringen satser derfor på forebyggelse og fremlagde i 1998 et tiårs program for forebyggelse hvor der blev lagt vægt på at vi skal spise grønt, have røgfri og alkoholfrie uger.

Side 33

Energi: energi går ikke tabt og forsvinder ikke. Det bliver bare omdannet til en anden slags energi vi ikke har lært at udnytte endnu.

Naturlige og kunstige energistrømme: I naturen er der enorme energistrømme der er med til at gøre at der er liv her på jorden. Disse strømme skylles først og fremmest solen. Solenergien udnyttes af planterne, solenergien forsager vindene, solen driver vandets kredsløb osv.

Naturlige energistrømme er vandet i floderne, planter der vokser, dør og rådner, solen, tidevandet, bølgerne og vinden. Kunstige energistrømme er omdannelsen af olie, kul, gas og uran til energi, en omdannelse der ikke kan ske uden menneskets indvirken og forarbejdning. Hovedparten af energiproblemerne er til fordi disse energistrømme overbelaster det omgivende miljø.

Danskernes energiforbrug: Danmarks brutto energiforbrug har de sidste 25-30 år ligget og svinget

omkring 800 PJ (petajoule = billiard (10^5)J). I 1960 var det ca. 280 PJ, i 1950 ca. 200 PJ og i 1900

ca. 90 PJ. Så forbruget er de sidste 100 år eksploderet. Energiforbruget er faktisk faldet de sidste 20-

30 år. Faldet var umiddelbart størst da vi havde den første ”energikrise” i 1973/74. Men elforbruget

i det enkelte hjem er steget. Fremstilling af varer er steget, men forholdet mellem fremstilling og energi er faldet. Dvs. det koster mindre energi at fremstille en vare. Derimod er transportsektoren steget voldsomt, hvis vi omregner til benzin forbrug vil det svare til 60-75 liter pr. indbygger pr. år.

Hvor får vi energien fra: I 1972 dækkede vi i Danmark næsten udelukkende vores forbrug med olie. Siden da er der sket en spredning på energikilder fordi vi var afhængige af olie import hovedsageligt fra mellemøsten og naturgas fra Nordsøen. Mange kraftværker og kraftvarmeværker har nu valgt at bruge kul i stedet for olie fordi oliepriserne er steget langt mere en prisen på kul.

Der er nu også blevet sat fokus på at udnytte de vedvarende energikilder. her er der især sket en vækst indenfor biobrændsler (: træ, halm, affald) og vindkraft. I 1972 dækkede vi ca. 2% af vores energiforbrug med egne resurser , mens tallet i 1997 passerede 100%.

Olie og naturgas i Nordsøen:

Karbon 360-290 mio. år siden: i denne tid lå Nordsøen i det tropiske klimabælte nær ækvator og i søer og i floder aflejredes døde dyr og planter. Nordsøen kom i forbindelse med havet og blev en del af Nordatlanten fordi det store superkontinent Pangæa begyndte at sprække.

Perm 290-250 mio. år siden: det nordlige kontinent bevægede sig op i den subtropiske klimazone, og der aflejredes kalk og saltserier i Nordsøen.

Trias 250-210 mio. år siden: Opsprækningerne af Pangæa var her voldsomme og medgjorde at vikingegraven og centralgraven blev dannet og fyldt op med sedimenter.

Jura 210-140 mio. år siden: på grund af voldsomme sprækninger i det geologiske lag. Og i de lag der sank ned, aflejredes der organisk slam sammen med ler og sand. (det organiske slam består af planteplankton, dyreplankton, pollen og kulstøv fra delvist nedbrudt plantevæv.)

Kridttid 140-66 mio. år siden: kemisk omdannelse af organisk slam. Det foregik ved forrådnelse: under høj temperatur og ingen ilt. Processen er meget følsom f.eks. hvis temperaturen ændres. Hvis temperaturen er mellem 100-150 grader dannes der olie; stiger temperaturen kan der dannes gas.

I Danmark foregår dannelsen i en dybde af hvert fald 5 km. Fordi temperaturen her oppe stiger med

1-2 grader pr. 100 m..

Side 34

Tertiær 66-2.5 mio. år siden: Nordsøens undergrund faldt til ro. Visse steder i centralgraven var tertiæraflejringerne 3 km tykke, og vægten af disse enorme lag er med til at øge olie- og gasdannelsen fordi deres tyngde hæver trykket og temperaturen i de underliggende lag. De aflejringer hvor olien og gassen oprindeligt dannes kaldes moderbjergarten (eller kildebjergarten). I Nordsøen er der havaflejringer fra Jura tiden. Under omdannelsen af det organiske slam dannes naturgas, olie og vand og disse lette kemiske stoffer begynder nu at vandre op gennem lagenes sprækker og porer. (olie og vand bliver standset hvis der i et overliggende lag findes et uigennemtrængeligt lag som lerskifer. Dette kaldes en oliefælde og under dette vil koncentrationen af olie og gas gradvist stige).

Man kan fastslå at dannelsen af olie og naturgas forudsætter:

1: at der over en lang geologisk tidsperiode i et bestemt miljø vil ske aflejringer af særlige uorganiske og organiske aflejringer.

2: at der før aflejringerne af det organiske udgangsmateriale og efter sker nogle markante tektoniske ændringer i undergrunden

3: at der går meget lang tid. Olie og gas kan ikke eksperimentelt fremstilles i laboratoriet da hastigheden af den naturlige omdannelsesproces ikke kan ændres.

Vi kan derfor gå ud fra at der kun er en begrænset mængde af olie og naturgas forekomsterne.

Måske er der nyt under dannelse men det kan vi ikke bruge før om en snes millioner år.

Efterforskning og udnyttelse: geologernes opgave er at studere og stoppe oliefælderne. Denne efterforskning indledes med grundige seismiske undersøgelser hvor man sender lydbølger ned igennem lagene og med mikrofoner opfanger de reflekterede bølger. Ved hjælp af seismogrammer finder man så ud af hvor store mængderne af olie- og naturgasforekomst er og bedømmer så om det kan betale sig at fortsætte undersøgelserne. Disse seismiske undersøgelser koster omkring 100.000-

120.000 kr. pr. kvadrat km. Men udover det vil selve efterforskningsboringen koste omkring 1 mio.

kr. pr. boring. Ved hjælp af 3-4 boringer vil man i fleste tilfælde kunne se kvalitet og kvantitet.

I farvande som ikke er plaget af isbjerge bruger man fast stående platforme der er forankret til havbunden. Ved f.eks. Grønlands kyst vil man bruge boreskibe så de kan flyttes hvis større isbjerge truer. I Nordsøen ligger olie- og gasfelterne ca. 2-3 km. Under havbunden. Produktionsboringer er i dag formet som snabler, så de gradvist bliver vandrette nede i lommen for at øge indvindingsgraden. Man kan også øge indvindingen ved at 1: opvarme forekomsten f.eks. med damp. 2: at sprøjte vandige kemiske opløsninger in i forekomsten så olien skiller sig bedre fra vandet der ligger under olien. 3: at indsprøjte metan eller kuldioxid for at øge trykket i lommen.

Nummer 2 og 3, bruges meget i den danske del af Nordsøen.

Nordsøens energiresurser: I 1959 blev energiresurserne erkendt i Nordsøen. Siden 1972 har DUC

(dansk undergrunds consortium) der består af A.P. Møller, Texaco og Shell (de tre ejer 39%, 15% og 46% af aktierne) udvundet olie fra Nordsøens bund i den danske sektor og siden 1976 er naturgassen også blevet udnyttet. Danmarks andel af verdensproduktionen af olie og naturgas var i

1998 0,3%.

Side 35

Verdens olie- og naturgasreserver: Olien har været den vigtigste energikilde de sidste 30 år fordi den har dækket 40% af energiforbruget globalt. Fortsætter mønsteret sådan, regnes der med at være olie nok til de næste 35-40 år. Naturgassen forventes at kunne holde ca. 60 år mens der er kul nok til over 250 års forbrug. Reserver er et overblik over hvad vi har at bruge af. Reserverne vokser hvis forespørgslen på olie vokser og det samme gør prisen. Og omvendt.

Prisen på olie: Oliepriserne er ret stabile hvis man ser bort fra pludselige udsving. Det er fordi verdens dominerende stormagter som USA og Japan og EU i høj grad er afhængige af importeret olie.

Det skæve energiforbrug: De rigeste 20% af jordens befolkning bruger 80% af jordens samlede energiforbrug. Skulle de fattige lande bruge energi som de rigere lande gør, vil det have katastrofale følger for det globale miljø, da vi skulle producere 4-5 gange så meget energi om året som vi gør nu.

Energiforbruget påvirker miljøet: udnyttelsen af kunstige energistrømme skaber, som alle andre former for produktion, affald. Når vi afbrænder olie, naturgas eller kul, frigøres der store mængder kuldioxid, svovlgas og kvælstoffer m.m.. Disse stoffer findes naturligt i atmosfæren, men det vi tildeler den er for meget hvilket den så ikke kan nedbryde.

Drivhuseffekten: Det er en jordens grundlæggende livsbetingelser. Når den kortbølgede stråling fra solen rammer jorden og atmosfæren, opsuger den og omdannes til varme der udsendes som langbølget stråling. Denne langbølgede stråling trænger ikke direkte ud i det ydre rum, da den ikke kan, men bliver delvist opsuget i forskellige gasser i atmosfæren. Det gør at atmosfæren bliver varmere og det samme sker for havene og jordoverfladen. Uden denne ”dyne” ville den gennemsnitlige temperatur være 30-35 grader lavere end den er i dag. Især vanddamp, kuldioxid og metan er de gaser er, opsuger langbølget strålinger. Det kaldes drivhuseffekten, det er ligesom et drivhus der tilbageholder en del af den indstrålede energi. Hvis drivhusgasser vokser, forøges temperaturen på jorden, fordi atmosfærens drivhuseffekt øges.

Side 36

Følger af opvarmningen: konsekvensen af drivhuseffekten er en varmere jord. Afhængig af hvor mange drivhusgasser vi tilfører atmosfæren, vil der ske følgende: 1: klimazonerne vil rykke sig mod nord på den nordlige halvkugle og mod syd på den sydlige halvkugle. Forestiller vi os at klimazonerne rykker sig med 500-1000 km. (4-9 breddegrader) vil frugtbare landbrugsområder i USA, Hviderusland, Ukraine og Rusland blive til tørre steppeområder. 2: nedbøren i de subtropiske egne bliver mindre, mens de øvrige klimazoner vil få mere nedbør. Sammen med temperaturforskydningerne medfører nedbørsændringerne at fordampningen og jordfugtigheden ændres. Derved sker der en forskydning af de naturlige plantebælter. 3: alt i alt vil der ske det at nogle områder vil miste deres produktionsgrundlag mens de andre områder får nye produktionsmuligheder. 4: en varmere jord betyder også vandstigning i oceanet. Der vil i sommerperioderne ske en større smeltning af isen ved nord- og sydpolerne end mængden der i vinterperioden dannes.

Forsuringen: Når man afbrænder fossile energikilder har det en række miljø effekter.

Ved afbrændingen frigives der svovl- og kvælstofforbindelser. Sammen med atmosfærens vanddamp danner svovldioxid (SO2) og kvælstofoxider (NO og NO2), syrer der falder ned med nedbøren.

Syreregnen skader bl.a. ved at påvirke træernes immunforsvar, så de har lettere ved at blive udsat for svampe- og insektangreb. Træernes og planterne evne til at lave fotosyntese nedsættes, drikkevands forsyninger ødelægges, søer forgiftes og i byerne vil der ligge en tæt forurenings tåge som kan give problemer for folk med vejrtræknings problemer.

Alternativer til de fossile brændstoffer:

Atomenergi: Et kernekraftværk producerer energi ved, at atomer spaltes og udvikler varme, der producerer el. (dette kaldes også fission) Kunsten er at styre processen, så den ikke løber løbsk.

Fordele ved at bruge denne form for energi er at der ikke skabes og frigøres kuldioxid. (CO2) Problemerne ved fission er at der frigives radioaktivitet (ioniserende stråling). Dette kræver store krav til sikkerhedsforholdene på værkerne. Uranbrændslet skal udskiftes hvert halve år, og ved disse tider står værket stille. Hvilket medfører ingen energi produktion.

Atomkraftværker har siden 1960’erne dækket ca. 7% af verdens energiforbrug. Frankrigs 58 atomkraftværker dækker 78% af landets elforsyning i ’99 mens 19 lande i EU har valgt slet ikke at satse på atomkraft. I de fattigste ulande spiller atomkraft ingen rolle, og dækker højst 1% af ulandenes energiforbrug. Atomkraftværkerne producerer energi, men meget af den energi går tabt sammen med kølevandet. Og ingen af værkerne har lært at bruge denne tabte energi.

Side 37

Naturlige energistrømme: for 1000 år siden skabte man energi vha. vandmøller. Disse vandmøller findes stadig i mange ulande. Energien vha. af vandkraft dannes ved at opstemme vandet bag store dæmninger hvor man lader vand drive turbiner og producerer elektricitet. Dæmningens byggerier medfører ofte at store arealer oversvømmes (grundvandsspejlet ændres og holder næringsrigt slam tilbageholdt). Også vindmøller repræsentere en kendt teknologi der har leveret energi til forarbejdning af landbrugsprodukter.

Vindmøller kan producere elektricitet eller kan bruges direkte f.eks. som pumper. Vindmøller er forureningsfri og teknologien og anlægsudgifterne er overskuelige. Danmark er et af de førende lande inden for udvikling og salg af vindmøller. Men der er da også ulemper ved vindkraft, de duer kun når vinden blæser. I nogle egne er der 100-

300 meter under overfladen varme dette kaldes geotermisk energi. når man henter dette op fra undergrunden, indeholder det en række salte som er en belastning for både værkerne og omgivelserne. Varmt vand fra undergrunden kan udnyttes til elektricitets produktion eller direkte i form af fjernvarme. Havets bevægelser kan også skabe energi. (bølgerne og tidevandet). Ingen af de her teknologier er færdig udviklede. Dette spiller ikke stor rolle. Disse naturlige energistrømme spiller en begrænset rolle i energiforsyningen med 8-9 % af den samlede energiproduktion.

Bioenergier: sammen med træbrændsel udgør gødning, affald, halm og andre planterester. De ikke kommercielle energikilder. Fældning af træerne har alvorlige miljømæssige konsekvenser. For hvis træerne på bjergene i f.eks. Nepal bliver fældet, forsager det oversvømmelse i dalene da træerne ikke kan ”stå i vejen” for nedbøren. Når vi fælder, er det vigtigt at plante nyt for at vedligeholde og ikke ødelægge. Men vi må ikke glemme at træbrændsel stadigvæk ville være et godt altérnativ til de kunstige energistrømme. (det er bedre end kunstige afbrændsler).

Afbrændelse af træ medfører frigivelse af kuldioxid, men den mængde svarer nøjagtig til den mængde træet har optaget under væksten. Dvs. at bidragelsen af kuldioxid til atmosfæren er lig 0.

Solenergi: en oplagt måde at anvende solinstråling på vil være at udnytte solen direkte i stedet for indirekte, det kan ske via store glaspartier i bygninger tilbageholder den indstrålede energi og kan udgøre værdifulde bidrag til rumopvarmning. Dette princip kaldes passivsolvarme. En solfanger er en sort kasse der placeres på et tag. Denne kasse opfanger den direkte og indirekte solstråling. Her overføres solenergien til et flydende medium som transporterer varmen til en varmevæksler. Og denne energi kan bruges til at opvarme brugsvand eller radiator. Mere avancerede solfangere kan også bruges til at producere elektricitet.

Solceller kræver ikke vedligeholdelse og danner den samme energi som de andre, men forskellen er at denne slags solenergi også danner elektricitet. Ca. 15-20%. Fordelen ved solenergi er at den er forureningsfri. Ulemper ved solenergianlæg kan være at de kun danner energi i dagtimerne, skydække begrænser udnyttelsen. Fordi det er dyrt

Side 38

at lave solceller, vil det nu stadig være billigere at producere energi vha.

træbrændsel.

Solenergi i fremtiden: hvis man dækkede 500.000 km^2 i ørkenområderne hvilket svarer til

2%, med solceller, vil man kunne dække hele jordens energibehov.

Energipolitik i ilandene: Lavere energipriser medfører overforbrug af energi og energispild. Vi bliver nødt til at ændre vores holdning til energiforbrug. Højere priser medfører mindre forbrug og vil gøre alternative energiudnyttelse mere attraktive.

Udlandenes energiforbrug: ulandene ønsker at få mere adgang til energi for at få arbejdet på hungersnøden.

Side 39

kilder til vores energiproduktion

Nordsøen, hvor olien dannes. Afbrænding af træ og affald (sortering af affald på lossepladser og derefter afbrænding). Atomkraftværk. Solenergi. Drivhuseffekt.

dannelse og udbredelse af Danmarks energiresurser

Nordsøen: døde dyr og planter falder til havbunden og et lyt lag sand lægger sig ovenpå.

Afbrænding af træ og affald:

Atomkraftværk: spaltning af atomer.

Drivhuseffekt: Når den kortbølgede stråling fra solen rammer jorden og atmosfæren, opsuger den og omdannes til varme.

Solenergi: dannes ved hjælp af solceller, solfanger og store glaspartier.

resurser og reserver

Reserver er et overblik over hvad vi har at bruge af. Reserverne vokser hvis forespørgslen på olie vokser og det samme gør prisen. Og omvendt.

konsekvenser af anvendelsen af fossile brændsler klima: forurening forsuring: Syreregnen skader bl.a. ved at påvirke træernes immunforsvar, så de har lettere ved at blive udsat for svampe- og insektangreb. Træernes og planternes evne til at lave fotosyntese nedsættes, drikkevands forsyninger ødelægges, søer forgiftes og i byerne vil der ligge en tæt forurenings tåge som kan give problemer for folk med vejrtræknings problemer.

Økonomi: producerende energikilder der forurener, er billigst. Hvorimod, hvis vi vil producere energi som ikke forurener, som f.eks. solenergi er det dyrere.

Ordbog:

Turbiner: maskiner som drives af vand eller gas.

Fotosyntese: er græsk og betyder sammensætning som er betegnelsen for de levende væsners dannelse af organisk stof ved anvendelse af lysenergi. Energien bliver optaget fra sollyset ved hjælp af lysende farvestoffer og omdannet til kemisk energi.

Side 40

Miljø

Angsten for miljøet: Den mad vi indtager, kan indeholde rester af sprøjtegift eller medicin, drikkevandet er truet af nitratnedsivning og pesticider, luften vi indånder er forurenet med bilernes udstødning.

Økologisk balance: årsager til at den økologiske balance ændres kan gå fra at udrydde arter til at nedbryde ozonlaget. Men det er ikke kun os mennesker der truer naturen, naturen selv er årsag til at den økologiske balance ændres.

Naturens egne trusler: Orkaner og store nedbørsmængder er årsag til regionale ødelæggelser pga. flodbølge, oversvømmelser og jordskælv.

Menneskets trusler: På mikroniveau truer menneskets indgreb naturen på mange områder.

Skovfældning: plante- og dyrearter trues og udsatte steder kan afslører at jorden resultere i at havets og vindens nedbrydende virksomhed på jordoverfladen og ørkendannelse.

Udryddelse af arter: de talrige arter angribes ved jagt, overfiskning sprøjtning af afgrøder.

Olie og kemikalie forurening: her påvirkes både jorden og vandet, giftstofferne kan også slå mennesker og dyr ihjel.

Affald: På lossepladserne ender de giftige affaldsrester med at sive ned i jorden og forurene grundvandet.

Natur katastrofer: jordskælv eller orkan kaldes egentlig for naturfænomener. Men det kan Få katastrofale følger for mennesket. Der er mange måder mennesket kan forhindre at blive skadet af disse naturfænomener (lave sikre huse, bygge væk fra vulkaner osv.) men de sker oftest i ulandende, hvor de ingen mulighed har for at undgå katastrofale følger.

Andre naturfænomener på makroniveau kan mennesket ikke gøre noget ved. Hvis f.eks. vi får en ny istid som sluttede for ti tusinde år siden. (jordens bane om solen ændres gradvis, hvilket påvirker solstråling på jorden og kan give ny istid.

Bæredygtig udvikling: Med dette begreb mener man en social, økonomisk og politisk udvikling, der tilgodeser vores nuværende materielle behov, uden at ødelægge de kommende generationer, for at få opfyldt deres behov. Det indebærer også at alle skal have de samme muligheder(de nulevende og de kommende generationer), dvs. de fattiges behov skal også opfyldes, selvom vi ved at en stor del af miljøødelæggelserne kommer fra fattigdom.

I flere lande er der blevet lavet love om, hvordan naturen skal beskyttes.

Bønderne i ulandene har haft den traditionelle holdning at naturen er hellig og skal beskyttes, men ikke længere da de må tilsidesætte naturen og sikre deres familie. for ulandene er det et spørgsmål om at overleve, de får ikke de resurser til at tage hensyn til naturen, som vi i ilandene gør.

(Kongen af Bhutan slogan: Bruttolykke er vigtigere end

Bruttonationalprodukt)

Fem miljøeksempler: De 5 følgende eksempler omhandler de menneskeskabte miljøproblemer som f.eks. kølvandet på skovfældning og dyrkning af jord – på

Side 41

mikroniveau – i udvalgte religioner: Sahel, Amazonas og

Mekongdeltaet. Også de store globale spørgsmål som omhandler ozonlaget og drivhuseffekten – på makroniveau.

1. eksempel: Ørkendannelse i Sabel

a. Syd for Sahara, en tropisk halvørken(gennemsnitlige nedbør på 150-600 mm) Der er

2 regntider og 2 lange tørtider om året, men nedbøren er meget ustabil, og ofte kommer regnen ikke. Permanent landbrug hører ikke til under dette klima.

Tørketålende planter som sorghum, kan klare sig med en nedbør på bare 300.400 mm nedbør i vækstperioden. Den naturlige bevoksning i Sahel er akacietræer og buske med lange rødder, så de kan opsuge næringsstoffer og vand fra dybereliggende vandførende lag.

Græsser, buske og træer er meget vigtige i halvørkenen, så man kan bevare den fortsatte tynde jordlag, og bevare planterne.

Nomadisme: Nomaderne er omvandrende befolkningsgruppe som lever af kvægavl.

Nomaderne vandrer over lange strækninger med deres dyr for at finde græs og vand til dem, de bliver indtil vegetationen ikke tager skade af græsningen, så det let kan gendannes igen, derefter er de på veje igen. Træer, blade og græsser er madding til dyrene, men nomaderne udnytter produktionen af dyrene for overlevelse. (slagter sjældent et dyr, mælk og mælkeprodukter består deres ernæring af.

Agerbrug/landbrug: De bruger en del kunstvanding, agerbrugere er trængt ind

sydfra, hvor der ikke længere er jord nok til at producere fødevare til befolkningen

2. eksempel: regnskovsrydning i Amazonas

a. Tropisk regnskov: De findes i et 1000 bredt bælte omkring ækvator. Den årlige nedbør skal mindst være på 1500 mm, men ses ofte over 2.500 mm, og nogle steder er den helt oppe på 11.000 mm. (i Danmark er den årlige nedbør ca. 700 mm). De nedfaldne grene og visne blade, omdannes på få måneder til næringsstoffer, som planterne optager fra jorden. De tropiske regnskove er ca. 60 mio. år gamle, og har dækket 13% af landoverfladen, nu dækker de 7%, halvdelen af verdens dyre- og plantearter findes der. De 90.000 blomsterplanter stammer fra regnskoven.

Regnskoven betegnes som et lukket økosystem, hvor planter og dyr er tilpasset hinanden og klimaet i skoven.

Indianer lever i regnskoven, de lever af at jage dyr, spise bær og frugter.

Nybygger:

Side 42

Erhvervsudvikling

Erhvervsudvikling: Erhvervsudvikling er påvirket af mange faktorer. Men grundlæggende er det bestemt af:

• Naturgrundlaget. Dvs. variationer i jordbundsforhold, temperatur og nedbør adgang til råstoffer.

• Mennesket/samfundets evne til at udvinde bearbejde naturens

produkter og resurser.

• Udvikling i arbejdsdelingen og specialisering. Alle laver ikke det samme. Arbejdsopgaverne er fordelt, men suppler alligevel hinanden og udgør tilsammen en helhed.

• Den teknologiske udvikling, dvs. menneskets/samfundets evne

til at producerer, transportere og kommunikere på en stadig mere effektiv facon.

Tilsammen udgør disse faktorer samfundets materielle basis.

Kulturelle, politiske og sociale forhold har betydning for fordelingen af samfundets goder og produktionsresultat, det har indflydelse på hvorfor nogle er rige, og andre fattige.

Tre hovederhverv: Man skelner mellem 3 hovedgrupper, hvis man placere erhvervene landbrug, industri og service under forskellige erhvervsgrupper:

• De primære erhverv: landbrug fiskeri, gartneri, skovbrug og minedrift

• De sekundære erhverv: industri, håndværk, bygge- og anlægsvirksomhed og offentlige værker.

• De tertiære erhverv: transport, handel og omsætning, offentlig og privat service.

De primære er råstofproducerende erhverv så som korn, grøntsager, frugt og træ og udvinder mineralske råstoffer som kul, jernmalm og kobbermalm eller fanger fisk. De foregår alle i tæt kontakt med naturen.

De sekundære der bearbejder man de råstoffer der blev producerede i det primære erhverv.

De tertiære er det der varetager fordelingen af de produkter der blev producerede i primære og sekundære.

BNP/BFI/BNI: Man opstiller et national regnskab for at se på de enkelte erhvervs

økonomiske betydning for lands økonomi.

Hvis man fratrækker virksomhedens udgifter til rå- og hjælpestoffer fås bruttonationalproduktet(Den samlede produktion minus udgifterne)

Den værdi virksomheden selv skaber kaldes værditilvækst, summen af virksomhedens værditilvækst kaldes bruttofaktorindkomsten(moms og afgifter fratrækkes mens eventuelle subsidier lægges til)

Bruttonationalindkomsten(BNP plus løn- og renteindtægter minus løn-og renteudgifter til udlandet, dvs. BNI regnes i markedspriser)

Side 43

Problemer med at lave

BNP, BFI og BNI:

Erhvervsudviklingen

I Danmark: Landbruget var et dominerende erhverv i 1800-tallet, de fleste dansk boede på landet og dyrkede landbruget. I slutningen af 1800-tallet tog industrialiseringen over. Mange flyttede fra land til by da det gav nye arbejdspladser i byen. Serviceområderne blev udviklede i takt med industrialiseringen. Ca. langt over halvdelen af danskerne er beskæftiget i serviceområdet. På service- og informationssamfundet bliver vi vidner til endnu en regional og geografisk forandring. Det giver mulighed for mere hjemmearbejde, da man kan kommunikere med kollegaer via.

Internet, computer og telefonnet. Internettet er også globalt.

Den danske

Erhvervsstruktur: Langt de fleste arbejder indenfor serviceerhverv, i dag er der kun 4% der arbejder indenfor landbrug, hvor 17% arbejder i industrien. Hvis vi sammenligner med resten af Norden er vi det land der har den største offentlige sektor.

Udvikling og teknologi: Der er færre og færre i landbruget, men produktionen stiger, det skyldes teknologisk udvikling. Teknologi betyder viden om forskellige teknikker på den ene side det tekniske dvs. redskaber og maskiner. På den anden side den menneskelige viden og kunnen dvs. styrke og uholdenhed.

Teknologisk udvikling omfatter altså både udviklingen af menneskers viden om og færdigheder til at udnytte redskaberne samt den rent tekniske udvikling.

Håndværk: Arbejdernes kvalifikationer er helt afgørende i håndværkproduktion.

Man skal både være i besiddelse af de tekniske og vidensmæssige kvalifikationer, man skal også kunne styre hele produktionsprocessen selv. Der er stadig håndværksmæssige kvalifikationer: tømrer og murer så det vil sige at der stadig er håndværksmæssige kvalifikationer selvom industriudviklingen trådte i kraft.

Mekaniseringen øger

Produktiviteten: mekanisering er når man bruger maskiner frem for håndværk, jo mere arbejde maskinerne overtager jo mere produceres der. I Danmark startede mekaniseringen omkring 1880. men i 1920 skete der et stort gennembrud.

Automatisering: Normalt ved maskine arbejde, kræves der overvågning af maskinerne, men ved automatisering kan man spare på menneskearbejdskraft ved at bruge computer eller robotter som også bliver brugt nu til dags. Pga.

deres trykte kredsløb og programmer.

Side 44

Erhvervsstrukturen i

Ulande og ilande: I f.eks. Tanzanias findes størstedelen af arbejdsstyrken i landbruget 84%, hvor i Danmark og Japan findes størstedelen i serviceerhvervene ca. 60-

70%.

Produktion i ulande: Udviklingen i mange ulande har medført at der findes mange moderniserede industrier mens landbruget og håndværk er langt bagefter. Produktionen pr. person. Pr. time er derfor meget lille og produktiviteten meget lav.

Produktivitet i Danmark: Landbrug og industri i Danmark viser betydelige produktivitetsstigninger. Beskæftigelser som landbrug, industri og bygge- og anlægsvirksomheder er falden med ca. 280.000 personer i perioden , men i samme periode voksede serviceerhvervene.

Arbejdsstyrke,

Beskæftigelse og

Arbejdsløshed: Arbejdsløsheden kan skyldes at kvinderne kom ud på arbejdsmarked.

Kvindefrekvensen er steget 60%, hvor i 1990’erne var den på

75%, hvor mændenes frekvens er på 85%. I 1993-94 toppede arbejdsløsheden næsten 350.000 arbejdsløse. 2000 og 2001 lykkes det kan komme ned på 150.000 arbejdsløse.

Kønsforskelle på

Arbejdsmarked: Danskerne har en af de største erhvervsfrekvenser i EU, hvor vi kun er overgået af Norge Danmark har 81,1% i 1998 hvor Norge har 81,4%.

Arbejdsløse er også tilmeldt arbejdsmarked, det kræves nemlig at man er registret arbejdsløs, og sådan står til rådighed for arbejdsmarked.

Kvinder i Nord-

Og Sydeuropa: Mændenes erhvervsfrekvens er faldende, det har meget at gør med at de bliver længere i studierne og kommer først på arbejdsmarked i alderen

22-28 år. Men omvendt er der en generel stigning i kvindernes erhvervsfrekvens. Norske, svenske og danske kvinder topper på listen.

Unge kvinder har i dag samme erhvervsfrekvens som unge mænd.

Mange kvinder arbejder på deltid i 2001 var den på 17%, hvor mænd lå på 11%, hvorimod i 1980’erne lå den på 33%. I Syden skiller Italien sig ud. De italienske kvinders erhvervsfrekvens er halvdelen af de danske kvinders. Andre af de Sydeuropæiske lande ville vise det samme, da sydeuropæiske lande er mindre integrerede i arbejdsmarked end de

Nordeuropæiske kvinder. Dette kan skyldes at der er tradition for at kvinder forlader arbejdsmarked når de får mand og barn. En anden forklaring kunne være at kvinderne bliver tilbageholdt fra arbejdsmarked pga. kønsrollemønstrede.

Side 45

Den store

Funktionærgruppe: Stillingsgruppen der er blevet dominerende på arbejdsmarked er funktionærer. Det er en blandet gruppe der omfatter størstedelen af de offentlige ansatte. Funktionær gruppen dækker stillinger som: lærer, sygeplejersker, sekretærer, sælgere, kontorchefer og direktør.

Side 46

Erhverv: gruppering af erhvervene

Der er tre grupper indenfor erhverv:

De primære erhverv (P): Landbrug, fiskeri, gartneri, skovbrug og minedrift. Råstoffrembringende De sekundære erhverv (S): Industri, råstofforarbejdende.

De tertiære erhverv (T): Service, alle fag hvor der ikke bliver produceret et fysisk produkt. Leverer til butikkerne.

erhvervsudvikling i Europa, historisk og forventet aktuel udvikling i DK: udviklingen i fremtiden vil være automatiseringen (robotter og computere overtager en stor del af menneskets overvågnings arbejde) og den vil blive bedre og bedre.

årsager til den forventede udvikling: teknologi og visdom. ( mennesker bliver klogere og kan bedre programmere robotter osv.)

forskelle i erhvervsfordeling mellem rige og fattige lande: f.eks. i Tanzania findes størstedelen af arbejdsstyrken i landbruget 84 %. Hvorimod i de rige lande f.eks. Danmark og Japan findes størstedelen i service erhvervene ca. 60-70 %.

produktivitetsforskelle mellem rige og fattige: Udviklingen i ulandene har medført at der findes mange moderniserede industrier mens landbruget og håndværk er langt bagefter. Produktionen, pr.

person pr. time er derfor meget lille hvilket medfører at produktiviteten er lav. Ilandene: Danmarks produktivitet er stigende. Vi kan bedre producere pga. vores nyere teknologi, fordi jo mere arbejde maskinerne overtager, jo mere produceres der.

Side 47

Erhverv dansk landbrugs udvikling: flere og flere er flyttet til byen. Da maskinerne har overtaget landbruget, er der mindre arbejde til det enkelte individ. Før i tiden klarede landmændene sammen med sine børn og ansatte, dagens forventede arbejdsopgaver. Hvor teknologien som sagt i dag har overtaget disse jobs, og landmændene kan nærmest styre gården alene, dog nogle gange med 1-2 ansatte alt afhængig af gårdens størrelse.

de forskellige ”revolutioner” i dansk landbrug siden 1700-tallets midte landboreformerne: Stavnsbåndets ophævelse i 1788 gav bønderne personlig frihed og retten til at flytte fra den herregård hvor de var født. Hoveriet blev begrænset ved lov i 1799 🡪

Bønderne kunne arbejde mere på egne gårde + en del fæstebønder købte deres fæstegårde og blev

selvejere. De to ting bidrog til at fødevareproduktionen steg.

1880’erne:

1950’erne: først i begyndelsen af 1950’erne startede en gennemgribende teknologisk udvikling i landbruget der både påvirkede strukturen, hvad og hvordan landbruget producerede og beskæftigelsen.

EF: 2 oktober 1972 var landmændene med til at stemme Danmark ind i EF (EU). Der var store forventninger til Danmarks landbrugsproduktion og derfor investerede landmændene i store maskiner og driftsbygninger.

beskæftigelsesudvikling: på relativt kort tid blev landbruget beskæftigelsesmæssigt reduceret fra at være det dominerende erhverv til at være et lille erhverv der i 1999 beskæftigede under 4 % af arbejdsstyrken.

Produktionsudvikling: produktionsudviklingen er stadig voldsom efter mekaniseringen. Flere maskiner, færre bønner til at gøre arbejdet.

landbrugets betydning for industrien i Danmark: hvis landbruget ikke var til, fandtes en stor del af industrien heller ikke. for da der ingen råstoffer er at arbejde med

Side 48

Erhverv forskellige landbrugssystemer og deres tilpasning til klima og plantebælte.

Regnskoven: regnskoven betegnes som et lukket økosystem. Der kan ikke fortages landbrug, for hvis et større område ryddes vil mikroklimaet ændres, solindstrålningen giver større udsving i temperatur og luftfugtighed. Vinden kan få fat og jorden udtørres.

Sahel-området: permanent landbrug hører ikke til under dette klima, da nedbøren i gennemsnit er på 150-600 ml. om året.

Sydøstasien: I Thailand er store regnskovsområder blevet fældet for at gøre plads til dyrkning af knoldplanten (maniok) som sælges som foder til EU’s husdyr. Rydning af Thailands regnskove, har betydet store miljø ødelæggelser. Kraftige regnskyl har givet erosion med voldsomme jordskred og tusinder er blevet dræbt. På den måde hænger miljø problemerne i Thailand sammen med landbrugsproduktionen i EU.

systemernes sårbarhed ved ændringer i befolkningsmængde: hvis befolkningstallet stiger, medfører det at de må udrydde flere regnskovs arealer til dyrkning.

Side 49

erhverv miljøproblemer knyttet til dansk landbrug: forurening. Bl.a. ved kunstgødning og sprøjtemidler.

Som medfører grundvandsforurening.

specialiseringen i dansk landbrug: landmændene valgte at specialisere deres landbrug, pga. deres investeringer, som de gjorde da de blev medlem af EU. Førhen havde de mange forskellige dyr, men har nu specialiseret sig i en bestemt slags dyr. (grisefarm – kvægfarm – hønsefarm osv. ) areal- og arbejdsproduktivitet i landbruget, årsager og konsekvenser grundvand åbne vande naturdiversitet vandmiljøplaner og harmonikrav: 1: et af de intiativer der blev sat i værk, bestod af etableringen af ”grønne marker” hvor man sår efterafgrøder som raps eller anvender vintersæd således at der fra det tidligste forår til det seneste efterår er et levende, aktivt kvælstofopsugende til stede i jordoverfladen. Der blev lavet regler om en forbedret gødningsplanlægning. (gylletanke)

2: en anden metode til begrænsning af kvælstofforurening består i at nedpløje halm efter høst. Halm nedpløjningen øger samtidig jordens indhold af vigtige humusstoffer.

Bæredygtighed forklar begrebet: noget der kan bruges langvarigt.

flyttemarksbrugets bæredygtighed: nybyggere udpiner jorden ved at fælde skoven og de efterlader det med fare for erosion. Den brasilianske stat er imod udnyttelsen af regnskoven. Statens politik er at få opdyrket området og flytte fattige landarbejdere og slumbeboere hertil.

metode i bruget næringsstofbalance trusler mod brugsformen bæredygtige landbrugsformers kollaps nomader i Sahel