Et eksempel fra HF 1. år
NF | Projekt | Landbrug og Fødevarer
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?
Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Noter og arbejdsformer til NF
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 1. år, Naturvidenskabelig faggruppe, 9 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder naturvidenskabelig faggruppe giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter og arbejdsformer til NF.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Indholdsfortegnelse
Indledning s.3
Problemformulering s.3
Økosystemer s.3-5
Danmark s.5-6
Ædelgas-reglen s.6
Molekylets opbygning s.6
Polaritet s.6-7
Fedtstoffer s.7
Kulhydrater s.7-8
Proteiner s.8-9
Nedbrydning og optagelse af næringsstofferne s.9
Sammenhæng mellem ernæring og livsstilssygdomme s.10
Konklusion s.10
Litteraturliste s.10-11
Side 2
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 2 af 9
Indledning
I landbruget bliver der produceret fødevarer. I denne opgave vil vi se på hvilken betydning de forskellige økosystemer har for landbruget.
Vi køber den mad der bliver produceret, men før vi kan omdanne den mad vi indtager til energi, skal den først nedbrydes og optages (altså fordøjes). For vi kan sætte os i hvordan det foregår, skal vi først vide hvordan et molekyle er opbygget, for så at forstå fedts, proteiners og kulhydraters opbygning, dette er alt sammen en del af at forstå fordøjelsen.
Selvom det er landbruget der producerer den mad vi spiser, er det os som forbrugere/købere som på
sin vis sætter dagsordenen for hvad det er der skal på hylderne i butikkerne, ved vores valg af fødevarekøb. Desværre kan de forkerte valg af fødevarer have betydning for sundheden og i den forbindelse udvikling af livsstilssygdomme som f.eks. fedme.
Problemformulering
⮚ Hvilke faktorer i landbruget har betydning på længere sigt i forhold til kroppen?
⮚ Hvorfor er det vigtigt, at vi får næring og energi? - hvad gør det ved kroppen?
⮚ Hvilke faktorer spiller en vigtig rolle i et naturligt økosystem?
⮚ Hvilke faktorer spiller en vigtig rolle i kroppens opbygning, struktur og polaritet af næringsstofferne?
⮚ Hvad forårsager en livsstilssygdom som fedme - hvad gør denne sygdom ved kroppen?
Fin indledning der munder ud i jeres problemformuering.
Økosystemer
Det lukkede økosystem
I det lukkede økosystem er der ingen udveksling af næringsstoffer med andre økosystemer. F.eks. i regnskoven der foregår omsætningen (mængden af næringsstoffer i plantevæksten) af næringsstoffer, kun i regnskove uden afgivelse eller tilførsel af næring ude fra. Plantematerialet fra træerne bliver nedbrudt til uorganiske elementer i regnskoven, som næringssalte der optages af planternes rødder. Det er kun en meget lille smule næring, der udvaskes og fjernes fra økosystemet af det nedsivende vand. Fint.
Det åbne økosystem
Side 3
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 3 af 9
Landbrugsproduktion er det, vi kalder et åbent økosystem. Næringen fjernes fra økosystemet, enten pga. udvaskning eller fordi der høstes, og derved fjernes plantemateriale fra økosystemet, og planterne og den næring de indeholder, på det dyrkede areal. Der skal tilføjes næringsindhold, for at jorden ikke udnyttes, som følge af fald i næringsindhold. Dette kan gøres ved enten at bruge husdyr, gødning eller kunstgødning. Men det kommer lidt an på folkets økonomi. Er man rig, kan man f.eks. godt bruge mange penge, på sprøjtemidler og kunstgødning, men er man fattig, bruger man bare almindelig gødning, som ikke koster noget.
Ud over åbne og lukkede økosystem, er der det naturlige- det manipulerede- og det transformerede økosystem.
Det naturlige økosystem
Det naturlige økosystem består af, jægere og samlere der lever af naturen, og ændre den det ses for det meste i regnskoven. Vi venter på tingene gror, dyrene urinere på jorden, så det selv vokser op igen. FInt.
Det manipulerede økosystem
Det manipulerede økosystem er det traditionelle landbrug, hvor dyrene nærmest passer det, ved at lade dem spise stubbene, og det der er tilbage når der er høstet. Hvis jorden er brak, vokser der ukrudt, så høster man ukrudtet så det kommer ned i jorden, og bliver derefter til næring. Vi bruger altså naturlige måder til at jorden kan genvinde næringsstoffer. Fint
Det transformerede økosystem
Det transformerede økosystem er total ændring af det oprindelige økosystem. Menneskerne laver en hel masse store marker, og planter en masser træer og planter, men passer det ikke. Så på en måde planter vi det bare for at plante, dvs. vi overproducerer mad og det har i sidste ende en effekt på vores spisevaner og krop.
I det trasformerede landbrug er man ikke længere afhængig af naturgrundlaget. Eksempelvis kan man tilføre kunstgødning og fjerne skadedyr ved hjælp af pestisider (sprøjtegift). Her skal I beskrive det ransformerede landbrug, I skal ikke forholde jer kritisk til det, det kan I gøre i en diskussion.
Side 4
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 4 af 9
Forskellen på det naturlige, manipulerede og transformerede økosystem er at det naturlige, er opbygget af sig selv, og klare sig selv. Det manipulerede klarer jo egentlig også selv, menneskerne pløjer lige marken, sådan ukrudtet bliver vendt, men ellers klarer det sig selv. Men det er nu mennesker der bestemmer hvad der plantes og hvornår dyr får lov til at spise stubbe og gøde eller hvornår markerne ligger brak. Ellers sætter vi dyr ud på marken, og så hjælper de til, men tingene klarer forholdsvis helt sig selv, og sker på en naturlig måde. Det transformerede er det os mennesker der står bag. Intet sker på en naturlig måde, vi planter marker, træer, planter. Vi planter egentlig det hele, og står bag det hele, en ulempe er vi glemmer at passe det nogle gange.
Danmark
Økosystem
Vi har valgt Danmark, og i Danmark har vi både transformeret og manipuleret landbrug. Økologisk landbrug bliver gødet på en indirekte måde, altså gennem jordens bakterier, insekter og småkryb.
Sammen med andre levende organismer, må disse have tilstrækkelig med føde, luft og vand samt naturlige mineraler og beskyttelse. Dog pløjer man aldrig kompost og husdyrgødning langt ned i jorden. I et økologisk landbrug går affaldet fra vækster og dyr, tilbage i jorden. Dækvækster og jorddækningen beskytter jorden mod vejr og vind. Man undgår at bruge kemikalier, som kan dræbe jordens mikroorganismer eller reducere deres virksomhed. Der hvor det er praktisk og økonomisk muligt, bliver vekseldrift og sammenplantningen brugt. Dette sker for at undgå sårbare monokulturer, altså landbrug baseret på ensidig udnyttelse af en plante, eller vækst og skabe et ligevægtigt og modstandskraftigt system. Hvad betyder Vekseldrift og monokultur?
Dem der bruger økologisk landbrug, mener at vejen til sundhed, er i jorden, hos planter, dyr og mennesker.
I et Tansformeret manipuleret landbrug bliver der brugt masser af gødning, og sprøjtemidler på produkterne. Intet er lavet naturligt, og der har en masse maskiner, som klarer tingene. Der er jo visse fordele ved et manipuleret landbrug, f.eks kan meget få folk, dyrke korn på et stort areal. Man er ikke afhængig af naturgrundlaget, og man kan sprøjte mod skadedyr og ukrudt, og tilsætte kunstgødning, og dyrke i drivhuse. Så der er en ret stor fordel ved manipuleret landbrug. Vi har også brug for at få mere mad, da der hele tiden kommer, nye mennesker til verden, og det er jo indlysende, jo flere mennesker jo mere mad. Fint
Side 5
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 5 af 9
Folk i landbrug kan forsørge sig selv og hinanden, på grund af grøntsagerne og maden de selv producere. De kan også forsørge sig, ved hjælp af mælk fra køerne, æg fra hønsene, og har man mange kvæg, svin eller lam kan disse sælges, og de kan bruge kødet fra dyrene, og kan derved også tjene der.
Plante- og klimabælte
Danmark hører til det nordlige tempererede bælte. Somrene er som regel kølige og gennemsnitstemperaturen er under 10 °C. vinteren er meget lang og kan være meget streng. Det mest udbredte plantebælte er tundra nej, hele Danmark er løvskov, hvis menesket forsvandt vil landet i løbet af få årtier være dækket af træer., det kan også være fjeldmarker med planter mellem sten og i klipperevner.
Ædelgas reglen
Mange atomer vil gerne ligne ædelgasserne. Derfor danner atomerne bindinger ved at to atomer deles om et eller flere par af deres valenselektroner, i de fleste tilfælde får de så samme
elektronstruktur som ædelgasserne – også kaldet 8-reglen/oktetreglen.
Molekylets opbygning
Et molekyle er opbygget af to eller flere ikke metaller, bundet sammen af en eller flere elektronparbindinger. En elektronparbinding er når to atomer deles om to valenselektroner, og derved bliver bundet sammen. Et atom kan sagtens lave mere end en elektronparbinding og også med flere atomer, hvis to atomer deles om to elektronpar kalder man det en dobbeltbinding. Et ikke metal har mange valenselektroner og er derfor tilbøjelig til at optage elektroner, da de fleste molekyler gerne vil ligne ædelgasserne. Valenselektroner er det antal elektroner atomerne har i yderste skal. Metallerne findes på højre side af trappen i det periodiske system. Udemærket Polaritet
Et polært molekyle har en høj elektronegativ forskel imellem atomerne (0,5-1,8), det vil sige evnen til at tiltrække elektroner, det vil sige det ene atom tiltrækker mere end det andet.
Et upolært molekyle har en lav elektronegativ forskel imellem atomerne (0-0,5), det ene atom tiltrækker ikke mere end det andet så der er en form for balance.
Side 6
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 6 af 9
Polær og upolær kan ikke blandes. Et polært molekyle er kun blandbart med et andet polært molekyle, og et upolært molekyle er kun blandbart med et andet upolært molekyle. Det unyttede vi i vores forsøg om fedtindhold i pålæg. I dette forsøg udnyttede vi, at upolære stoffer ikke er blandbare med polære. Under forsøget lavede vi en ekstraktion, et stof kan adskilles fra en blanding ved at ekstrahere, dvs. udtrække det med et bestemt opløsningsmiddel. Det er en fordel at vælge et opløsningsmiddel der er lige så polært som det stof, man ønsker at udtrække. Vi brugte benzin til at
trække fedtstofferne/triglyceriderne ud af et stykke spegepølse. Til sidst lavede vi en inddampning,
dvs. et fast stof, der er opløst i et opløsningsmiddel, kan adskilles herfra ved at lade opløsningsmidlet fordampe. Vi udnyttede at benzin under inddampning fordamper hurtigt, fordi det er et meget mindre molekyle end triglyceriderne. Også udmærket ☺
Fedtstoffer
Fedtstoffer er opbygget af triglycerider. Triglycerider består af et glycerol molekyle hvortil der er bundet tre fedtsyrerkæder, også kaldet carbonkæder. Til carbonkæderne er der bundet hydrogenatomer. En fedtsyrekæde er enten mættet, umættet eller polyumættet alt afhængig af antallet af dobbeltbindinger mellem carbon atomerne. Hvis der ingen dobbeltbindinger er, kan carbonkæden ikke optage flere hydrogenatomer og er derfor mættet. Hvis der er en dobbeltbinding i fedtsyrekæden er den umættet. Hvis der er mere end en dobbeltbinding i fedtsyrekæden er den polyumættet. I en sund kost skal der være flest umættede og polyumættede carbonkæder. Et for stort indhold af mættede fedtstoffer kan føre til oplagring af fedtstoffer i blodkarrene, hvilket kan forårsage en blodprop. Triglyceriderne er upolære, godt nok er glycerol molekylet polær, men de lange fedtsyrekæder gør at der er en overvægt af en lav elektronnegativitets forskel. Godt Kulhydrater
Kulhydrater findes i de fødevarer der stammer fra eller er baseret på plantevækst, det stammer fra planternes produktion af glukose i de grønne blade. Der er to forskellige slags kulhydrater, simple og komplekse. De simple kulhydrater er dem der let og hurtigt omsættes til energi, her i blandt hvidt sukker. De komplekse kulhydrater er længere tid om at blive optaget i kroppen, her i blandt stivelse.
Kulhydrater er opbygget af kulstofringe, som udover kulstof består af ilt- og brintatomer. Hvis de kun består af en kulstofring kalder man dem monosakkarider, et af de vigtigste monosakkarider er glukose. Hvis et kulhydrat består af to kulstofringe kalder man dem disakkarider, et af dem er sukrose. Til sidst er der polysakkarider, det er molekyler med mange kulstofringe, som f.eks.
Side 7
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 7 af 9 stivelse der består af flere hundrede kulstofringe. Stivelse er polær da der er en overvægt af en høj elektronegativitets forskel mellem carbon-, oxygen- og hydrogenatomer. Godt
Proteiner
Proteiner er opbygget af lange aminosyrekæder, det kan være få til flere tusind aminosyrer. Der er
20 forskellige aminosyrer at ”bygge” med. Hver aminosyre består at et kulstofatom, som befinder sig centralt, det har fire kemiske grupper bundet til sig: et brintatom, en aminogruppe og et radikal, eller R. R varierer og det er det der adskiller de 20 forskellige aminosyrer fra hinanden. Opskriften på det enkelte protein ligger i cellernes arvemasse, altså Dna’et. Aminosyrerne er bundet til hinanden via en peptibinding. Enzymer er også proteiner, f.eks. fordøjelsesenzymer som er med til at nedbryde maden. Proteiner er polære da der er en overvægt af en høj elektronegativitets forskel mellem N og H, C og H, O og C osv. Godt
Nedbrydning og optagelse af næringsstofferne
Fordøjelsen af maden starter allerede i munden, hvor der bliver udskilt enzymet, spytamylase.
Spytamylasen spalter de lange stivelseskæder i vores mad til kortere kæder. I mavesækken bliver enzymet pepsin udskilt. Pepsinet skærer proteinmolekylerne i mindre stykker, så det bliver korte aminosyrekæder. I bugspytkirtlen går fordøjelsen for alvor i gang fordøjelsen sker ikke i bugspytkirtlen, men i tolvfingertarmen og tyndtarmen, her bliver der udskilt hele tre enzymer.
Bugspytamylase spalter de korte stivelseskæder til maltose, peptidase spalter de korte aminosyrekæder til aminosyrer, og lipase spalter triglyceriderne til glycerol og frie fedtsyrer. I tarmen bliver maltosen spaltet til glukose. Stofferne bliver så optaget gennem tyndtarmvæggen og kommer herfra ud i blodbanerne.
De første glukosemolekyler når hurtigt ud i blodbanerne, men her skal de selvfølgelig ikke blive, de skal ud til kroppens celler. Bugspytkirtlen udskiller insulin eller glukagon alt efter om der er for højt eller lavt blodsukker. Insulin er et hormon, (et signalstof, dvs. en besked der sendes af sted), som giver besked til cellerne om at der er for højt blodsukker, og at der skal optages glukose. Insulinen binder sig så til en receptor som sidder i cellemembranen, på enten lever eller muskelceller.
Receptoren sender besked til cellens DNA som så producere transportproteiner, for at der kan komme glukose ind i cellen. Den glukose som bliver optaget binder sig til hinanden og bliver til et energilager, et polysakkarid kaldet glykogen. Godt
Hvis der modsat er for lavt blodsukker, udskiller bugspytkirtlen signalstoffet glukagon. Det sender besked til cellerne om at der er for lidt glukose i blodet. Glukagonet binder sig til receptoren i
Side 8
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 8 af 9 cellemembranen. Receptoren sender så besked til cellens DNA. Hvis det er en levercelle, udskiller den sit energilager, hvis det er en muskelcelle stopper den optaget, og hvis det er en fedtcelle det har
bundet sig til, udskiller cellen fedtsyrer, som forbrænder fedtstofferne = fedtstof forbrænding.
Energi og den rette ernæring er vigtig for at vores krop og hjerne kan fungere, hvis alle vores energidepoter var brugt op, ville vi besvime og vores hjerne ville ikke fungere optimalt.
Sæt en figur ind, ellers er der jo stort set ikke nogle mangler, dette ville være en rigtig god rapport at gå til eksamen i.
Sammenhæng mellem ernæring og livsstilssygdomme
Fedme
Overvægt og fedme skyldes at det gennemsnitlige energiindtag fra kosten gennem en længere periode er højere end det gennemsnitlige energiforbrug. For meget kalorier om dagen gennem måneder og år kan blive til mange kilo fedt i sidste ende. Men overvægten udvikler sig kun, hvis man bevæger sig for lidt og spiser alt for meget. Fedme er i en vis grad arvelig. Tykke forældre kan ofte få tykke børn og det skyldes både gener og miljøpåvirkninger. Den genetiske overvægt kommer til udtryk ved dårlig appetitregulering, lavere energiomsætning, bl.a. lavere hvilestofskifte, samt dårligere evne til at forbrænde fedt og større tendens til at lagre det i stedet for.
Derefter er der miljømæssige grunde til fedme. Hvis man har set sine forældre gennem årerne sidde på sofaen og spist fastfood i stedet for at løbe rundt og spise grøntsager er der større sandsynlighed for at man selv følger den sammen procedure. Den voldsomme vækst i antallet af overvægtige gennem de sidste 50 år skyldes ændringerne i samfundet, det har ændret vores livsstil og specielt vores kost- og motionsvaner. Al fastfood er blevet meget billigere og de fleste danskere har stillesiddende jobs og i fritiden bruger biler og offentligt transport for at det heller ikke er nødvendigt at bevæge sig. Godt
Konklusion
Ud fra vores opgave kan vi konkludere at vores overproduktion i landbruget har stor betydning for vores indtagelse af mad. Vi har et alt for stort forbrug af usunde fødevarer. Fedme er en af de meget truende livsstilssygdomme, som kan forårsage blodpropper. Vi har alt for let adgang til fastfood og der er stor reklame for det. Ud fra vores gennemgang af næringsstofferne, ved vi nu at det er vigtigt med et sundt og nærende måltid for at få mest mulig udbytte af energiindholdet i maden, og at
Side 9
28/10 2011 Landbrug og fødevarer [navn fjernet] og [navn fjernet] 1.p
Side 9 af 9 umættede og polyumættede fedtstoffer skal fylde mest muligt i vores kost i forhold til mættede fedtsyrer.
Litteraturliste
Hjemmesider www.leksikon.org www.wikipedia.org www.denstoredanske.dk www.iform.dk www.diabetes.dk www.netdoktor.dk
Bøger
”Biologi til tiden” 2010 Nucleus Forlag ApS Egebo, Lone als
”Kemi for gymnasiet” 2005 L&R uddannelse Cederberg, Gunnar
Det er en rigtig god opgave, der er meget få mangler og derfor meget få kommentarer.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.