Et eksempel fra HF 1. år

NF | Emneopgave om klima, landbrug og forbrug i Mali

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Naturvidenskabelig faggruppe 4 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HF 1. år i Naturvidenskabelig faggruppe og fylder 4 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Fødevareproduktion og forbrug i Mali
  • Hydrotermfigur for Bamako, Mali

Uddrag fra opgaven

Fødevareproduktion og forbrug i Mali

Hydrotermfigur for Bamako, Mali

Beskriv og forklar årstidsvariationen i temperatur og nedbør og forklar ud fra klimadefinitionerne hvilket klima- og plantebælte Bamako hører til. Hvilke andre klima- og plantebælter har man i Mali?

På hydrotermfiguren kan man aflæse, at temperaturerne generelt er høje i alle årets måneder, hvilket skyldes Bamakos beliggenhed tæt ved ækvator. Man kan se at dagtemperaturen året rundt kun variere med ca. 10 grader – mellem 30 og 40 grader. Nattemperaturen ligger mellem ca. 15 og 25 grader. Det er koldest i månederne juli, august og september, hvilket også er de måneder det regner mest. Årsagen til nedbøren i netop disse måneder skyldes den intertropiske konvergenszone, ITK zonen. Når solen står i zenit over ækvator vil solindstrålingen være højest, og luften ved jordoverfladen vil blive opvarmet, og derfor stige til vejrs og dermed dannes et termisk lavtryk. Ved vendekredsene dannes der dermed subtropiske højtryk. Disse højtryk er dynamiske idet de er dannet af bevægelser i vindene i de højere luftlag. På grund af disse disse lavtryk og højtryk dannes vinde ind mod ækvator fra nord og syd. På grund a Corioliskraften bøjes vindende og bliver til nørdøstenvinde og sydøstenvinde (NØ-passaten og SØ-passaten). Det er det ækvatoriale lavtryksbælte hvor disse vinde mødes (konvergerer) der kaldes for ITK-zonen. Når passatvindende bevæger sig mod ækvator vil de blive varmere og varmere, og kan derved optage og indeholde store vandmængder, som vil fortættes til regn når passatvindene mødes og stiger op i flere kilometers højde. Det er forklaringen på nedbøren ved ITK-zonen. ITK-zonen bevæger sig mellem den sydlige og nordlige vendekreds, da den følger solens zenitbane, dog med 1-2 måneders forsinkelse.

Andre forhold påvirker også nedbøren i et bestemt område. Mængden af vand der kan fordampe og senere fortættes til nedbør er afgørende. Det er derfor af stor betydning om passatvindene inden mødet i ITK-zonen har passeret over havområder eller tørre landområder. I Mali passerer NØ-passaten først hen over ørkenen Sahara, og giver derfor ikke så meget nedbør. Når ITK-zonen passerer Mali mod nord, vil den medfølgende sydøstlige passatvind ændre retning (pga Corioliskraften), til en sydvestlig vind. Denne vind vil på sin vej til Mali optage en masse vand fra Atlanterhavet, som igen fortættes inde over land, og giver nedbør i Mali. August er den måned med mest nedbør. Den når op på næsten 240 mm.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm