NF | Emneopgave om klima, landbrug og forbrug i Mali

Side 1

Fødevareproduktion og -forbrug i Mali

GEOGRAFI ØVELSE 5

1

Fødevareproduktion og forbrug i Mali

GEOGRAFI ØVELSE 5

Hydrotermfigur for Bamako, Mali

Beskriv og forklar årstidsvariationen i temperatur og nedbør og forklar ud fra klimadefinitionerne hvilket klima- og plantebælte Bamako hører til. Hvilke andre klima- og plantebælter har man i Mali?

På hydrotermfiguren kan man aflæse, at temperaturerne generelt er høje i alle årets måneder, hvilket skyldes Bamakos beliggenhed tæt ved ækvator. Man kan se at dagtemperaturen året rundt kun variere med ca. 10 grader – mellem 30 og 40 grader. Nattemperaturen ligger mellem ca. 15 og

25 grader. Det er koldest i månederne juli, august og september, hvilket også er de måneder det regner mest. Årsagen til nedbøren i netop disse måneder skyldes den intertropiske konvergenszone, ITK zonen. Når solen står i zenit over ækvator vil solindstrålingen være højest, og luften ved jordoverfladen vil blive opvarmet, og derfor stige til vejrs og dermed dannes et termisk lavtryk. Ved vendekredsene dannes der dermed subtropiske højtryk. Disse højtryk er dynamiske idet de er dannet af bevægelser i vindene i de højere luftlag. På grund af disse disse lavtryk og højtryk dannes vinde ind mod ækvator fra nord og syd. På grund a Corioliskraften bøjes vindende og bliver til nørdøstenvinde og sydøstenvinde (NØ-passaten og SØ-passaten). Det er det ækvatoriale lavtryksbælte hvor disse vinde mødes (konvergerer) der kaldes for ITK-zonen. Når passatvindende bevæger sig mod ækvator vil de blive varmere og varmere, og kan derved optage og indeholde store vandmængder, som vil fortættes til regn når passatvindene mødes og stiger op i flere kilometers højde. Det er forklaringen på nedbøren ved ITK-zonen. ITK-zonen bevæger sig mellem den sydlige og nordlige vendekreds, da den følger solens zenitbane, dog med 1-2 måneders forsinkelse.

Andre forhold påvirker også nedbøren i et bestemt område. Mængden af vand der kan fordampe og senere fortættes til nedbør er afgørende. Det er derfor af stor betydning om passatvindene inden mødet i ITK-zonen har passeret over havområder eller tørre landområder. I Mali passerer NØ-passaten først hen over ørkenen Sahara, og giver derfor ikke så meget nedbør.

Når ITK-zonen passerer Mali mod nord, vil den medfølgende sydøstlige passatvind ændre retning

(pga Corioliskraften), til en sydvestlig vind. Denne vind vil på sin vej til Mali optage en masse vand fra Atlanterhavet, som igen fortættes inde over land, og giver nedbør i Mali.

August er den måned med mest nedbør. Den når op på næsten 240 mm. I december, januar og februar er der absolut ingen nedbør, og i marts og november kun få mm.

Ved at kigge på temperaturen i den koldeste måned (15 grader) og på tørkeperioden (3-5 mdr.)

kan vi se at Bamako ligger tropisk klima og høre til plantebæltet med savanne.

Side 2

Fødevareproduktion og -forbrug i Mali

GEOGRAFI ØVELSE 5

2

Ved at kigge på at atlas kan man også se at der i den nordlige del af landet også er subtropisk klima med busksteppe.

Landbrugssystemer i Mali

Klima- og plantebælterne i Mali er afgørende for hvilke typer landbrug man kan have. Gør ved hjælp af Bilag 1 rede for, hvilke typer landbrug der er i Mali. Hvad vil du forvente at man kan producere i de forskellige landbrugstyper?

Hudfarvet: I den nordlige og største del af landet, hvor der er ørken er der ikke mange muligheder for landbrug. I disse områder er der ekstensiv nomadisme. Nomader er folk, som vandrer rundt med deres dyr efter hvor der er nedbør.

Lyserød: Længere mod syd er der mulighed for ekstensiv dyrkning af hirse og sorghum da der her er savanne. Sorghum er tørketålende og er derfor godt at dyrke i Mali, da der er store tørkeperioder hvert år.

Orange: Aller længst syd på dyrker de også blandet korn og rodfrugter.

Lyseblåt: Kunstvandede områder. Her dyrkes der formodentlig ris.

0

200000

400000

600000

800000

1000000

1200000

1400000

2005 hirse sorghum ris majs jordnødder

Side 3

Fødevareproduktion og -forbrug i Mali

GEOGRAFI ØVELSE 5

3

1985 1990 1995 2000 2005

Hirse 871 312

737 007 706 667 759 114 1 157 810

Sorghum

477 108 | 531 433 | 711 645 | 564 661 | 629 127

Ris

213 841 | 282 366 | 476 090 | 742 808 | 945 824

Majs

140 066 | 196 579 | 266 136 | 214 548 | 634 464

Jordnødder

85 057 179 933 157 112 193 073 279 503

Hvilke fødevarer har haft de største stigninger i produktionen? Hvordan kan man forklare disse stigninger?

Ris har haft den største stigning. Produktionen af ris er den eneste der i perioden der ikke har haft noget fald på noget tidspunkt. Desuden er produktionen af majs steget en del, og i de sidste 10 år er produktionen af hirse også steget en del. Stigningen inde for fødevare produktion skyldes den grønne revolution som er et forsøg på at indføre bedre dyrkningsmetoder i ulandende.

Dette skulle gøres ved at overføre moderne landbrugsteknologi. Der blev i Mali udviklet tre nye sorghum afgrøder med mulighed for at firdoble høsten.

Fødevareforbruget i Mali:

Af figuren i bilag 3 kan man aflæse at det daglige forbrug pr indbygger i Mali er meget lavt. I perioden indtog en indbygger kun 1700 kalorier om dagen. I 2002 var tallet steget over

2240 til 2200 kalorier, altså først en stigning og dernæst et lille fald igen. Ud fra det kan man konkludere at ernæringstilstanden er blevet bedre. Men kigger man på det anbefalede daglige energibehov pr. indbygger, kan man se at ca. 2500 kalorier anbefalet for stillesiddende arbejde, og ca. 4000 kalorier for hårdt fysisk arbejde. Da de i Mali udfører hårdt fysisk arbejde, må man derfor gå ud fra at befolkningen altså stadig er stærkt underernæret.

Man kan på figuren aflæse kalorieindtaget fra udvalgte fødevare, og størstedelen af kalorieindtaget kommer fra ris og dernæst sorghum. De fødevarer indbyggerne får færrest kalorier fra er kød og mælkeprodukter. Man kan også aflæse af figuren at den mest indtagne energikilde er kornsorter med omkring 75%. Det er altså klart vegetabilske fødevare der er daglig energikilde.

Kosten i Mali er altså ikke varieret nok. Store dele af befolkningen får derfor ikke de næringsstoffer de har brug for, og er derfor højst sandsynligt fejlernæret.

Familien Natomo fra Mali er et eksempel på hvordan en familie i Mali spiser. Alle måltider består af grød lavet af enten ris, majsmel eller andre kornsorter. I grøden kan de blande olie, tamarind, okra eller tørrede peberfrugter i. En gang i mellem, når der er råd tid det, spiser familien fisk. Frugt får de fra deres ti mangotræer, og de køber appelsiner på markedet hvis der er penge til det.

Måltiderne er tilberedt over et bål, for der er ingen elektricitet, og alle i familien hjælper til.

Familiens madvaner passer altså med det de selv dyrker – de er stort set selvforsynende.

Side 4

Fødevareproduktion og -forbrug i Mali

GEOGRAFI ØVELSE 5

4

De madvarer familien spiser, passer næsten med hvad landet kan producere, dog er der nogen import af f.eks. korn, mælk og sukker.

Der er ikke mange fordele ved Malis fødevaresituation. Kalorieindtaget er for lille, og kosten er ikke varieret nok, så de får ikke de næringsstoffer der er nødvendige for at være sund og rask. For eksempel kan konsekvenserne af at være underernæret som barn være katastrofale. Børnenes immunforsvar er svækket og de bliver lettere syge og risikere at dø. Hvis de overlever kan de få deres mentale og fysiske udvikling skadet for resten af livet.

Derudover er en under- og fejlernæret befolkning ikke optimalt arbejdsduelig pga. mangel på energi, mangelsygdomme og dårligt immunforsvar.

Der er i Mali også en stor befolkningstilvækst, så der ville skulle alvorlige produktionsforbedringer til, for at rette op på fødevaresituationen.