Et eksempel fra HF 1. år
NF | Emneopgave om Global Opvarmning
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HF 1. år i Naturvidenskabelig faggruppe og fylder 8 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Atmosfærens opbygning
- Ozonlaget
- Drivhuseffekt
- Påvirkning og konsekvenser
- Ulemper og fordele
- Hvilke muligheder har vi for at udsætte eller helt undgå ændringerne i vores klima?
- HF 1. år
- Skildring af forskellige synspunkter
Uddrag fra opgaven
Atmosfærens opbygning
Atmosfærens nederste del hedder troposfæren. Denne har stor betydning for klimaet på jorden, da det er denne, der ligger nærmest jorden. Troposfæren går fra jorden og op til 18km´s højde, og her falder temperaturen med højden. Derefter kommer tropopausen, som fungerer som en overgang til stratosfæren. Denne starter således i 18km´s højde og strækker sig optil 50km, og her stiger temperaturen modsat troposfæren. Det er også i stratosfæren man finder det meste ozon(O ), hvilket jeg kommer ind på senere. Efter stratosfæren kommer stratopausen som en overgang til mesosfæren, som strækker sig fra 50-80km´s højde. Her falder temperaturen med højen ligesom i troposfæren.
I atmosfæren findes også tør atmosfærisk luft, som består af 78% kvælstof(N), 21% ilt(O argon(A) og 0,036% kuldioxid(CO ). Dertil kommer luftarter som ozon, freon, svovldioxid, methan og lattergas, hvilke udgør en minimal del af atmosfærens rumfang, men alligevel har de utrolig stor betydning for vort klima på jorden.
Ozonlaget
Ozon ligger som før omtalt i stratosfæren, i 20-35km´s højde, og er sammen med ilt med til at opsuge en stor del af den ultraviolette indstråling mod jorden. En funktion som er livsnødvendig for alle levende organismer, såsom mennesker, planter, dyr, da det forhindrer de skadelige stråler i at nå ned til os.
Ozon bliver både dannet og nedbrudt i atmosfæren, hvilket sker på følgende måde. Iltmolekyler(O går sammen med frie iltatomer(O), som egentlig stammer fra tidligere spaltninger af ilt, og danner derved ozon(O ). Denne dannelse og nedbrydning er det man kalder ozonlaget. Dannelses- og nedbrydningsbalancen påvirkes af CFC-gasser, som bl.a. er chlor, flour, carbon, som går under fællesbetegnelsen freon. Freon bliver ligesom ozon spaltet når det bliver udsat for solen ultraviolette strålinger, og derved fraspaltes frie chlor atomer. Disse chlor molekyler går så i forbindelse med ozonen og danner så chlorilte og ilt. Chlorilte og ozon danner så frit chlor og ilt, og derved er chloratomet så frit igen til at starte forfra. Dette kan også vises mere overskueligt ved at vise reaktionerne på følgende måde: CFCl CFCl + Cl Cl + O ClO + O ClO + O Cl + 2O Disse ozon molekyler er med til at opbygge ozonlaget, så hvis der fraspaltes for meget chlor bliver ozonlaget tyndere. Dette kan være et problem, for udover den naturlige nedbrydning og opbygning fra naturens side, bruger menneskene også stoffer son kan påvirke denne balance.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.