NF | Emneopgave om befolkningsudvikling

Side 1

1

Befolknings- og erhvervsudvikling

Indledning:

Denne rapport har til formål at belyse henholdsvis erhvervs- og befolkningsudviklingen i både i- og ulande, for at give et generelt billede af, hvad der betinger både fortidens og fremtidens udvikling på disse områder.

Særligt befolkningsudviklingen er et følsomt emne for regeringer verden over, idet tendensen er tydelig; væksten er ikke stor nok.

Der redegøres i denne rapport for forskellige erhvervs- og befolkningsmodeller. Det vil ligeledes blive belyst samt diskuteret, hvorvidt disse er kompatible i henholdsvis i- og ulande.

Den demografiske transitionsmodel:

Den demografiske transitionsmodel er udarbejdet af Blacker. Den demografiske transitionsmodel betyder egentlig befolknings overgang, da demografi er læren om befolkning og transition betyder overgang.

Modellen er en forenkling af virkeligheden, og viser blot hvordan det sker, eller nærmere hvordan det kan ske. Blacker lavede modellen omkring 2. verdenskrig, fordi det var der europæiske lande gik fra at være landbrugssamfund til at være industrisamfund. Han gik ud fra, at alle disse lande ville følge den samme udvikling op gennem årene.

Modellen er opdelt i fire faser, en femte fase er dog kommet til med tiden. Modellen er et diagram, som viser hvordan fødselshyppighed og dødshyppighed forandrer levevilkårene for mennesket i det pågældende land.

Man laver modellen som et typisk koordinatsystem, hvor man laver en y-akse og en x-akse. I y-aksen skriver man promille, og i x-aksen skriver man tiden, altså årstal. I et tilfælde kan man kigge på Danmark og starte i 1700’tallet og slutte i 2000. Man indsætter så streger over levendefødte og døde i modellen. Derefter kan det ses hvorledes der er opsving og nedgang, der hvor disse findes laver man faserne, så der til sidst er fase 1-2-3-4 (og muligvis 5).

Grunden til at man typisk vil begynde i 1700’tallet, er fordi de europæiske lande mere eller mindre har gennemgået den samme befolkningsudvikling siden da, pga. at de har haft mange af de samme samfundsmæssige ændringer.

Blackers model viser, hvornår der til tider er overtal af ældre og til tider overtal af unge mennesker.

Blacker inddelte som sagt modellen i fire faser. De skiller der, hvor der i modellen kommer stor opgang eller nedgang i fødselshyppighed eller dødshyppighed.

Blackers erfaringsgrundlag kommer fra I-landene. Den demografiske transitionsmodel er en generalisering over udviklingen i I-landene. Han brugte den dog også til Ulandene, som han mente ville gennemgå den samme udvikling som I-landene, bare med mange hundrede års forskel.

Side 2

2

Danmarks befolkningsudvikling ifølge ”Blackers model!

Fase 1.

Modellen; Fase1 i Blackers model viser en høj fødselsrate og en høj dødsrate.

Befolkningsvæksten er lille og i nogle tilfælde stagnerende. Fase 1. indtræffer i

Danmark i ca., 1750 og varer til slutningen af det 17. århundrede. Dette kan vi konstatere pga. den høje fødselsrate samt dødsrate.

Både høj fødsels- og dødsrate, men dog med store udsving. Disse udsving forårsages af tilbagevendende hungersnødsperioder, primitiv landbrugsteknik og ringe modstandskraft mod sygdomme. Den høje fødselsrate var nødvendig for at sikre generationsskifte, da børnedødeligheden var høj.

Fase 2.

Modellen; karakteristisk for fase 2. i Blackers model er en faldende dødsrate samt en uændret høj fødselsrate. Samtidig er det i denne fase at befolkningstallet vokser stærkest. Fase 2. indtræffer i Danmark i starten af det 18 århundrede og varer til ca.

1890. Dette kan vi konstatere pga. den uændrede høje fødselsrate og den varigt faldende dødsrate. I denne fase falder dødsraten pga. landboreformer, bedre ernæring

(= øget modstands-kraft) og hygiejneforhold (kloakering i byerne).

Fødselsraten forbliver høj, da traditionerne for at få mange børn stadig er dominerende.

Fase 3.

Modellen; Fase 3. i blackers model viser både en faldende dødsrate samt fødselsrate.

Fase 3. indtræffer i Danmark i starten af 1890 til og med slutningen af 1940. Dette kan vi konstatere pga. den stadigt faldende dødsrate samt den varigt faldende fødselsrate.

Fødselsraten er faldende pga. industrialiseringen/urbaniseringen, som gør at

børnearbejde bliver unødvendigt, samtidig med at boligforholdene bliver indskrænkede, så der er ikke plads til så mange børn. Desuden gør præventionen sit indtog i DK.

Dødsraten bliver ved med at falde. Årsager til dette er blandt andet de medicinske fremskridt (vacciner imod kopper, mæslinger og røde hunde).

Fase 4.

Modellen; karakteristisk for fase 4 i Blackers model er en ny ligevægtssituation, hvor både dødsrate og fødselsrate har fundet et nyt stabilt, men lavt niveau. Fase 4.

indtræffer i Danmark fra 1940’erne til og med begyndelsen af 1980’erne. Fødselsraten vedbliver at falde, afbrudt af en fødselspukkel (opsving i fødselsraten) i 40’erne og igen i 60’erne. I 40’erne var der stor optimisme omkring anden verdenskrigs afslutning, dvs. fødselspuklen var udskudte fødsler fra 30’ernes økonomiske krise, hvor ingen ønskede at sætte børn i verden. Desuden kommer 40’ernes generation i den fødedygtige alder (de glade 60’ere) og velfærdssamfundet etableres.

Dødsraten er svagt stigende omkring 50’erne. Der er procentvis flere ældre i befolkningen - dvs. at alderssammensætningen tydeligt er ændret.

Fødselsraten vedbliver at falde op gennem 70’erne. Kvinderne begynder at gøre karriere; de ventede med at få børn, fri abort, p-pillen, fri porno, kvindefrigørelse, rødstrømpebevægelsen og økonomisk frihed fra mændene, betød at flere og flere kvinder forlangte skilsmisse.

Side 3

3

Fase 5.

Fase 5. er en tilføjelse fra andre demografer.

Fase 5. indtræffer i Danmark omkring 1980’erne til…?

De store årgange fra 60’erne begynder at få børn. Dette betyder at fødselsraten stiger varigt gennem 80’erne og op igennem 90’erne. Der kommer endnu en fødselspukkel og familien prioriteres igen højt - det bliver ”in” at få op til 4 børn, men her spiller regeringens familiepolitik også ind: Børnechecken, barselsorlov, pasningsgaranti, omsorgsdage samt tilskud til børnepasning må ses som Danmarks indirekte børnepolitik.

Befolkningsudviklingen i U-landene iht. Blacker:

Blackers model passer ikke entydigt til U-landene. For det første fordi modellen er lavet til et I-land, for det andet så sker udviklingen som en eksplosion i U-landene frem for over flere generationer som i I-landene.

I U-landene har man set en befolkningseksplosion. Dette skyldes, at U-landene får deres teknologiske og medicinske fremskridt ”ind ad bagdøren”; den viden som I-landene har akkumuleret gennem generationer får U-landene gavn af i ét hug.

De begynder også at føre befolkningspolitik (et barns politikken 1979 i Kina)

Fertiliteten falder i U-landene, kvinder får uddannelse, kommer ud på arbejdsmarkedet, gør karriere og vælger dermed at få færre børn.

Fødselsratens indvirkning på en befolknings aldersfordeling:

Ser man på en befolknings aldersfordeling, er der to faktorers forhold der spiller ind:

Sammenhængen mellem fødselsrate og dødsrate. Små ændringer i befolkningens sammensætning sker konstant, dette kan bl.a. skyldes større eller mindre årgange, epidemier osv., men søger man en varig ændring i en befolknings aldersfordeling, skal der ske et markant skifte i fødselsraten eller dødsraten. Ser man på I-landenes befolkningsudvikling er det markante skift i dødsraten sket for omkring 100 år siden, og dødsraten ligger nu nærmest konstant. Der hvor man ser den store indvirkning på befolkningens aldersfordeling i de moderne I-lande, er nærmest blevet ensbetydende med ændringer i fødselsraten.

I næsten alle vestlige I-lande er fødselsraten faldet til under 2,1 barn pr. kvinde, hvilket vil sige at der er en negativ befolkningsudvikling. Der skal netop 2,1 barn pr. kvinde til, for at opretholde et befolkningstal. Det der sker i de omtalte lande, er begyndelsen på en ældrebyrde i fremtidens samfund. En ældrebyrde skal forstås som, at der er en væsentlig mindre del af befolkningen til at forsørge den meget store gruppe pensionerede. Dvs. at få mennesker i samfundet, skal oparbejde store indtægter til landet, for at der økonomisk er plads til den store mængde ældre.

Denne udvikling er et udtryk for at flere bliver bedre uddannet og at en del vælger karriere frem for at blive forældre. Politisk er man, specielt i Norden, opmærksom på dette problem og man har indført en aktiv befolkningspolitik. Dette kan bl.a. i Danmark ses ved indførelsen af børnechecken, tilskud til børnepasning, pasningsgaranti osv.

U- landenes befolkningsudvikling er i mange tilfælde anderledes end I-landenes. Det typiske U-land har tidligere både haft en høj dødsrate og en høj fødselsrate. Dette har dog ændret sig med I-landenes bistand i form af moderne medicin til U-landene. Man ser dødsraten falde, men i en del tilfælde forbliver fødselsraten høj, hvilket bl.a. gør sig gældende i Somalia og Niger. Der bliver ikke en stor ældregeneration, men der bliver født meget store generationer af børn, som igen får mange

Side 4

4 børn. Derved kan man, ved at betragte en befolkningspyramide for disse lande, se noget der minder om en fladtrykt pyramide, hvor der er enormt store børneårgange, men der er kun få i den erhvervsaktive alder til at forsørge dem. Man ser dog også en anden udvikling i nogle U-lande, der minder meget om den måde I-landenes befolkningsudvikling udvikler sig. Her ser man at befolkningen begynder at få et mindre antal børn pr. kvinde, og en aldersbyrde kan spås for fremtiden. Det der får disse U-landes befolkning til at få færre børn, er de samme årsager som i I-landene. Dvs. bedre uddannelse og en begyndende urbanisering. Brasilien er et godt eksempel herpå, hvor udviklingen nærmer sig en negativ befolkningsudvikling. Her bliver flere kvinder godt uddannet og vælger ofte karrieren frem for familien.

Fremtidens befolkningsudvikling:

Går man ud fra at nutidens demografers fremskrivninger holder stik, vil der komme nogle faser i fremtiden. Tager man som et eksempel et land, der ændre sig fra et samfund, hvor der tidligere var et U-lands befolkningsudvikling, altså mange børn og få ældre, der bevæger sig mod I-landenes befolkningsudvikling, vil man se følgende:

Fødselsraten falder til under 2,1 barn pr. kvinde. I løbet af en årrække vil der komme en stor forsørgende del af befolkningen og få der skal forsørges. Dette kaldes den demografiske bonus.

Efter endnu en årrække vil den store del af befolkningen blive pensioneret og der vil være få forsørgere i forhold til mængden af personer der skal forsørges.

Efter endnu en periode vil der ske en naturlig udvikling mod et mere harmonisk befolkningsmæssigt samfund. Der vil være en ligelig del af forsørgere og mennesker der skal forsørges.

Ser man på hvilke problemer dette kan give, vil der i en periode komme en aldersbyrde, hvor der vil være store udgifter til at forsørge denne del af befolkningen. Ligeledes kan man forestille sig at der bliver et enormt pres på naturresurserne, da der generelt set vil ske en stigning i verdens befolkningstal.

Det er en naturlig følge af at folk bliver ældre, at denne stigning i befolkningstallet globalt set sker.

Om naturresurserne bliver opbrugt er dog højst usandsynligt, da mennesket altid har fundet en måde at tilpasse sig på. Man vil derfor sikkert finde andre resurser at benytte, men dette er dog blot et gæt på hvordan fremtiden vil forme sig.

Side 5

5

Grå: Sekundære erhverv

Lilla: Tertiære erhverv

Gul: Primære erhverv

Fourastiés udviklingsteser

Fourastié er en fransk økonom, som i 1950’erne beskrev et lands erhvervsudvikling ud fra 3 sektorer; den primære, den sekundære og den tertiære sektor.

Han byggede sin teori på de vesteuropæiske landes erhvervsudvikling, idet han mente at kunne spore et fælles mønster for disse lande. Alle landene havde gennemgået eller var i gang med at gennemgå følgende faser:

- en landbrugsfase hvor størstedelen af befolkningen var beskæftiget indenfor landbruget, mens kun en lille gruppe var beskæftiget indenfor håndværk osv.

- en industrifase hvor håndværket blev afløst af en industri, som betød massefabrikation, større enheder og specialisering. Mekaniseringen – dvs. indføringen af maskiner til at klare en del af arbejdet – blev mere og mere udbredt og havde stor betydning for samtlige erhverv. Tendensen var altså, at færre beskæftigede kunne producere mere og dermed brødføde flere og flere.

- en servicefase hvor over 50 % af befolkningen var beskæftiget indenfor serviceerhverv

(handel, hospitaler, skoler osv.) Den teknologiske udvikling betød, at produktiviteten steg, mens der blev frigjort arbejdskraft – særligt indenfor industrien. En stor del af denne arbejdskraft blev overført til serviceerhvervene, som voksede betragteligt.

Ud fra sin analyse konkluderede Fourastié altså, at servicesektoren - de tertiære erhverv - efterhånden blev de dominerende. Ud fra dette opstillede han en model, et såkaldt Fourastié-diagram, som viser erhvervsudviklingen fordelt på de 3 forskellige sektorer:

Side 6

6

Grå: Sekundære erhverv

Lilla: Tertiære erhverv

Gul: Primære erhverv

Danmarks erhvervsudvikling i forhold til Fourastiés udviklingsteser:

Modellen her viser den erhvervsudviklingen i Danmark. Når denne sammenlignes med Fourastiés model (på side 5) kan man se at den danske udvikling følger Fourastiés forudsigelser, selvfølgelig med små udsving, som der jo altid vil være i virkeligheden.

Fase 1. Med flest beskæftigede i den primære sektor, som indbefatter landbruget, men dog er denne beskæftigelse faldende og den sekundære sektor en smule stigende, mens den tertiære sektor bestemt er voksende.

Fase 2. Viser den udvikling der er i gang indenfor den primære sektor nemlig

industrialiseringen/urbanisering (flytning fra land til by), dette vil sige at

beskæftigelsen i denne gruppe stadig er nedadgående. Her stiger beskæftigelsen i den sekundære sektor også. Den tertiære sektor vokser derimod støt, denne sektor kaldes også servicesektoren.

Fase 3. Her falder beskæftigelsen i den sekundære sektor, dette sker pga. rationalisering og automatisering i industrien. Antallet af beskæftigede i den primære sektor er utrolig minimeret, hvorimod den tertiære sektor er vokset helt enormt. Den tertiære sektor indbefatter hovedsageligt handel og serviceydelser.

Ulandenes erhvervsudvikling i forhold til Fourastiés udviklingsteser:

Udviklingen i disse lande følger ikke modellen på samme måde som i-landenes udvikling gør det, da i-landene bidrager med teknologiske løsninger til ulandene, som gør at ulandene ikke langsomt udvikler ”know how” men derimod får deres viden ind ad bagdøren. Dette kan resultere i at ulandene ikke vil være i stand til at udnytte denne viden korrekt, idet deres teknologiske viden ikke er udviklet nok til at benytte maskiner samt forskellige former for kornsorter fra Ilandene. Sådan vil det være i de fleste ulande, når de får udleveret maskiner og lignende fra ilandene.

Side 7

7

Kildehenvisning:

• På nettet: www.google.dk

http://www.hj-gym.dk/fagene/geografi/demografi.htm

• Fra Bøger:

Alle Tiders Geografi. 2. Udgave

Gyldendals Nye Atlas.

Side 8

%
BNP | Arb. styrkens | BNP | Arb. styrkens
I = Primær
II = Sekundær
III = Tertiær
100 90 80 70 60 50 40 30 20 10
I-land Danmark
BNP: 73,5% III;24,6% II;1,8% I
Arb. styrkens:76% III;21% II;3% I
U-land Brasilien
BNP:51% III;40% II;8,4% I
Arb. styrkens:66% III;14% II;20% I
8

Side 9

Population Pyramid Summary for Denmark

Denmark: 2000
MALE | FEMALE
85+ 80–84 75–79 70–74 65–69 60–64 55–59 50–54 45–49 40–44 35–39 30–34 25–29 20–24 15–19 10–14 5–9 0–4
250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 200 250
Population (in thousands)
Source: U.S. Census Bureau, International Data Base.

Denmark: 2025
MALE | FEMALE
85+ 80–84 75–79 70–74 65–69 60–64 55–59 50–54 45–49 40–44 35–39 30–34 25–29 20–24 15–19 10–14 5–9 0–4
250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 200 250
Population (in thousands)
Source: U.S. Census Bureau, International Data Base.

Denmark: 2050
MALE | FEMALE
85+ 80–84 75–79 70–74 65–69 60–64 55–59 50–54 45–49 40–44 35–39 30–34 25–29 20–24 15–19 10–14 5–9 0–4
250 200 150 100 50 0 0 50 100 150 200 250
Population (in thousands)
Source: U.S. Census Bureau, International Data Base.
9

Side 10

Population     Pyramid      Summary       for  Somalia


                                   Sonalia:   2660

MALE                                                                            FEMALE


                                          80+

                                         75-79

                                         70-74

                                         65-69

                                         60-64

                                         55-59

                                         50-54

                                         45-49

                                         40-44

                                         35-39

                                         30-34

                                         25-29

                                         20-24

                                         15-19

                                         10-14

                                          5-9

                                          0-4


 1.6 1.4  1.2  1.0  0.8 0.6  0.4  0.2  0.0   0.0  0.2 0.4  0.6  0.8  1.0  1.2 1.4  1.6

                               Population  Cin millions)

Source:  U.S. Census Bureau,  International Data Base.


                                   Sonalia:   2625

MALE                                                                            FEMALE


                                          80+

                                         75-79

                                         70-74

                                         65-69

                                         60-64

                                         55-59

                                         50-54

                                         45-49

                                         40-44

                                         35-39

                                         30-34

                                         25-29

                                         20-24

                                         15-19

                                         10-14

                                          5-9

                                          0-4


 1.6 1.4  1.2  1.0  0.8 0.6  0.4  0.2  0.0   0.0  0.2 0.4  0.6  0.8  1.0  1.2 1.4  1.6

                               Population  Cin millions)

Source:  U.S. Census Bureau,  International Data Base.


                                   Sonalia:   2656

MALE                                                                            FEMALE


                                          80+

                                         75-79

                                         70-74

                                         65-69

                                         60-64

                                         55-59

                                         50-54

                                         45-49

                                         40-44

                                         35-39

                                         30-34

                                         25-29

                                         20-24

                                         15-19

                                         10-14

                                          5-9

                                          0-4


 1.6 1.4  1.2  1.0  0.8 0.6  0.4  0.2  0.0   0.0  0.2 0.4  0.6  0.8  1.0  1.2 1.4  1.6

                               Population  Cin millions)

Source:  U.S. Census Bureau,  International Data Base.


                                                                                                             10

Side 11

Population Pyramid Summary for Brazil

Brazil: 2000
MALE | FEMALE
80+ 75–79 70–74 65–69 60–64 55–59 50–54 45–49 40–44 35–39 30–34 25–29 20–24 15–19 10–14 5–9 0–4
10 8 6 4 2 0 0 2 4 6 8 10
Population (in millions)
Source: U.S. Census Bureau, International Data Base.

Brazil: 2025
MALE | FEMALE
80+ 75–79 70–74 65–69 60–64 55–59 50–54 45–49 40–44 35–39 30–34 25–29 20–24 15–19 10–14 5–9 0–4
10 8 6 4 2 0 0 2 4 6 8 10
Population (in millions)
Source: U.S. Census Bureau, International Data Base.

Brazil: 2050
MALE | FEMALE
80+ 75–79 70–74 65–69 60–64 55–59 50–54 45–49 40–44 35–39 30–34 25–29 20–24 15–19 10–14 5–9 0–4
10 8 6 4 2 0 0 2 4 6 8 10
Population (in millions)
Source: U.S. Census Bureau, International Data Base.
11