NF | Projekt om Vulkaner og Jordskælv

Indledning

Hvad er et jordskælv og, hvad er en vulkan? Dette emne ville vi komme nærmer ind på og forklar, da det har haft en stor betydning for os mennesker siden jordens oprindelse. Derudover vil vi redegøre for de geologiske omstændigheder for 2 jordskælv og 2 vulkanudbrud.

Teori

Jordskælv er en udløsning af spændinger i jorden. Disse spændinger er opstået ved bevægelser i jordens øver lag, og spændingsopbygningen kan forgå lige indtil bjergarternes brudstyrke overskrides. Når det sker, vil bjergarterne i et spring briste, oftest i form af en forkastning eller forskydning, og en ny ligevægtsstilling etableres. Forkastningerne kan forgå både horisontal og vertikalt, og de optræder ofte i bestemte områder på kloden. Studiet af jordskælv er en vigtigt kilde til vores viden om jordens indre. Da det dybeste hul der er boret på jorden er ca. 12km. Og da jordens radius er 6,370km. Er det ikke ad den, direkte vej vores viden om jordens indre skal komme. Vi må beregne os frem f.eks. ved registrering af jordskælvsbølger, ved hjælp af en seismograf. Et jordskælv udsender bølger i alle retninger. En seismograf vil registrere tre bølgetog. Når der kommer et jordskælv kommer først P-bølger(primære) og herefter S-bølger(sekundære), og L-bølger(lang bølger). P-bølger er ikke så kraftige. S-bølger er en meget kraftig bølge, men også en meget kort en. L-bølgerne er store og langvarige bølger, som udgør hovedfasen, og anretter de voldsomste skader. Man skelner mellem to slags L-bølger: love-bølger der får jordoverfladen til at bevæge sig i det vandrette plan fra side til side og Rayleigh-bølger, der er en blanding af længdeog tværbølger. Det er Love-bølger, der er de hurtigste og som hyppigt resultere i sammenstyrtninger. Tiden der går fra et jordskælv finder sted og til bølgerne ankommer til målestation kaldes løbetiden. Afstanden fra en målestation til et jordskælvs epicentrum kan beregnes, ud fra tiden mellem f.eks. P-bølger og S-bølgernes ankomst. Ved at sammenligne seismogrammer fra mange målestationer kan et jordskælvs placering og dybde fastlægges ret nøjagtigt.

Jordens indre er opbygget af 5 forskellige lag. Først kommer den Indre kerne, Ydre kerne, Mesosfære, Astenosfære og Litosfære.

Yderste finder man skorpen der er ca. 30-70km tyk under kontinenterne(bestående af granitisk materiale) og 6-10km. Tyk under oceanerne(bestående af basaltisk materiale). Inderst finder man kernen der opdeles i ydre og en indre kerne, og imellem skorpen og kernen er kappen. Både kernen og kappen er ca. 3000km. Tykke.