Et eksempel fra HHX 1. år

Stor opgave om Finanskrisen i IØ A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

International Økonomi A 12 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HHX 1. år i International Økonomi A og fylder 12 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Problemformulering
  • Indledning
  • Indblanding fra kapitalismen
  • Finanskrisers start
  • Konsekvenser
  • Fallit og konkur
  • Stigende ledighed
  • Mindre vækst
  • Stop kriserne
  • Lektion i fejltagelser
  • Taberne
  • Konklusion
  • Refleksionen
  • Midler
  • Kildeangivelse
  • Litteraturliste

Uddrag fra opgaven

Indledning

Finanskrisen har hærget Danmark og resten af verden i længere tid, mens ingen endnu har kunnet finde den endelige løsning. Mange har udnævnt denne krise for den værste siden ”Den store depression” i 1929 – Wall Street-krakket. Der eksisterer ikke en bagdør, der lader os hoppe direkte ud af den slidte økonomi og væk fra finanskrisen. Vi har ingen skabeloner at forholde os til, slet ingen hjælpemidler er blevet stillet til rådighed. Den mest effektive løsning kan være meget svær at finde, da der er tonsvis af faktorer indblandet. Staterne har holdt hånden under bankerne, således at ingen går konkurs. Dette har haft en indvirkning, da mange ting vi kender fra i dag, måske ikke havde eksisteret længere. Dog kan ikke alle reddes, som mange små som mellemstore virksomheder har indset og mærket.

Indblanding fra kapitalismen

Mange undrer sig over, hvem der egentlig bærer skylden for finanskrisen. Maynard Keynes mente, at kapitalismen var skyld i kriser grundet en savnet efterspørgsel i økonomien. Udvejen var ifølge Keynes, at nogen gik ud og gjorde brug af penge for at erhverve sig varerne og dermed holde produktionen rullende. Den eneste, der var i stand til det, var staten. Men hvem ejede disse penge? Det ville ikke fungere at sætte skatterne op, for så ville forbrugerne blot have færre penge at forbruge, og efterspørgslen ville stadig være lav, begrundet de få penge hos den enkelte. Keynes’ løsning var derfor, at staten skulle bruge penge, den ikke selv havde i besiddelse. Altså staten skulle låne penge.

Denne underskudsfinansiering og regulering i kapitalismen skulle som følge deraf få økonomien på fode igen. Marxisterne synes ikke om keynesianernes ideer, fordi de ikke mener, at kapitalismen kan reguleres, således at alle får en positiv fortjeneste. Det økonomiske skub skal ikke gå ud over arbejdernes levestandard. Men regulering skal der til, er mange mediers og politikeres holdning. Nogle mener endda, at kapitalismen indeholder en fejl og påstår, at markedet ikke kan klare sig uden regulering. Den østrigske skole indenfor økonomi argumenterer dog for, at rendyrket kapitalisme ikke hjalp krisen med at tage form, men tværtimod blandede planøkonomien sammen med markedsøkonomien. Den østrigske skole vurderer, at den amerikanske centralbank, har prisfast prisen på penge, altså renten, alt for lavt i for lange perioder, og det har mundet ud i, at det har været alt for nemt at få penge, og det indebar, at der blev spekuleret i ejendomspriser.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm